Mandag gik med Springtime Bandit

Inden jeg gik på ferie, var Charlotte fra Handdyed.dk forbi Garnudsalg. Hun havde en lille ferie-gave med til mig; to fed skøn, håndfarvet og fed merino. I går vandt jeg feddene op og forvandlede dem til et sjal. Det er strikket på pind 5½ og er ikke voldsomt stort, så det gik stærkt.

Sjalet hedder Springtime Bandit af Kate Gagnon Osborn og det er ganske gratis og passer perfekt til de to fed, jeg havde til rådighed. Faktisk passede det ikke helt. Jeg burde have haft rigeligt, men jeg måtte lukke de sidste 27 masker af med et andet garn. Jo, jeg løb tør med 27 masker tilbage på pinden. Det kan man da kalde uheldigt, men jeg reddede det hele og der er ingen skade sket.

I går aftes vaskede jeg sjalet og spændte det ud på gulvet her på værelset. I morges var det tørt og nu mangler kun at hæfte to ender. Det gør jeg om et øjeblik og så gemmer jeg sjalet, til Oline kommer forbi. Måske hun kunne forelske sig i det utroligt bløde resultat og så er det hendes.

Springtime Bandit i skønne farver

Garnet er helt igennem skønt og farverne passer i den grad til navnet på sjalet. De er saftige og friske, så de minder de om forår. De er primært gul/grønne og med masser af små overraskelser i form af lilla, pink, mørk grøn og orange speckles, som er så populære for øjeblikket.

Speckles kan oversættes til pletter, men så er de pludselig knapt så eksotiske og interessante og sådan er vi jo så sjove og i grunden nemme at narre.

Hvad strikker du så også på, Liselotte?

Ja, hvad strikker jeg så også på? Mange ting. Rigtig mange ting og jeg holder mig ikke for god til at starte nye projekter op, så der er intet, som er færdigt i en fart, men jeg oplever jævnligt, at jeg har et eller flere projekter færdige. Sådan er mit strikkeliv for øjeblikket.

Jeg er ikke monogam. Det er jeg i lange perioder, men ikke for øjeblikket. Jeg er gået fra at være hardcore resultatorienteret strikker til at blive meget mere optaget af selve processen. Jeg øver mig nemlig i præcis det og jeg bliver bedre og bedre til det. Faktisk er jeg ved at være temmelig god til det, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg tager mig tiden til at nyde strikketøjet på en helt anden måde nu, hvor jeg har besluttet, at være bevidst om ikke at strikke alene for resultatet. Jeg bruger forskellige teknikker til at fastholde mig selv i det flow i stedet for det hurtige tempo, jeg ellers problemløst kan finde tilbage til.

En af teknikkerne er, at jeg skifter mellem mange projekter. Det tvinger mig til ikke at forvente, at projektet er færdigt på et øjeblik. Der bliver nemlig kun arbejdet på det ind imellem andre ting.

Og falder du så i gryden alligevel, Liselotte?

Ja, det gør jeg da! I går er et godt eksempel. Det var for fristende at strikke videre og videre og …

Der ligger en stor tilfredsstillelse i at blive færdig for en som mig. Jeg elsker at lukke den sidste maske af. Jeg holder meget af at fjerne T-pins fra et sjal, jeg har blokket natten over og derefter nyde det færdige produkt og derfor er det hele tiden en fristelse at strikke med mit sædvanlige lyntempo, for at blive færdig i en fart.

Som du kan læse, så gør jeg det. Ind imellem lader jeg to og fem være lige og strikker så det slår gnister.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.