9

Vi har arbejdet intenst på at skabe et hul til Provence

Nogen gange lykkes tingene trods lidt svære odds. Sådan ser det ud til at gå med vores håb om en kompensation for vores aflyste sommerferie. En arbejdsferie, som kan henlægges til sydligere himmelstrøg, så fritimerne ind imellem kan nydes ude i noget, der ligner sommer.

Vi har arbejdet intenst på at skabe et hul til Provence

Vi har arbejdet intenst på at skabe et hul i hverdagen, der tillader, at vi henlægger arbejdsdagen til et stille sted i Provence og nu er det endelig faldet på plads. Vi har fundet to steder, der kan opfylde de krav, vi er nødt til at stille til netforbindelse og signal til de telefoner, som bliver både vores og personalets livliner, mens vi er væk.

Vi er idealister med beslutninger at træffe

Vi har store beslutninger at skulle træffe. Overvejelser omkring fremtiden. Muligheder at drøfte. Risikoer og chancer at vurdere. Vi er altid i bevægelse, men det går ikke uden ror og en styrmand, der lægger kursen, så en del af tiden skal gå med at opstille fremtidsscenarier og vælge det af dem, der tilgodeser alle de drømme og ønsker, vi har for vores virksomhed og ikke mindst for den grundidé, vi har omkring hvilken type arbejdsplads, vi gerne vil være.

Vi er idealister, der ind imellem belæres af virkeligheden. Det afholder os aldrig fra at drømme. Sådan er vi.

Kompromiset blev, at vi pakker kufferter mere end én gang

Forude venter et par uger i Provence. Vi måtte gå på kompromis med idéen om ikke at flytte os, men blot slå os ned, slå rødder og nyde. Der er stadig stor søgning på boliger i det område på trods af det sene tidspunkt Nu ender det med først en uge inde, hvor der er liv og glade dage, men alligevel lidt inde bag kysten, så vi selv vælger, hvor meget af kysten og de kulørte lamper, vi vil tage del i.

Pinjetræer giver skygge, mens Kenneth tager en lur

Vi skal bo lige på grænsen mellem Middelhavet og de smukke for-Alper, så det er et spørgsmål om, hvilken vej vi vender bilen, når vi tager på tur ud i området. Vi er meget glade for at køre ind i baglandet og nyde for-Alperne, når vi er dernede. Så pakker vi mad og drikkevarer i bilen og kører ad små veje til skønne og smukke steder, hvor la Cigale underholder. Herinde dufter der af lavendel og vild rosmarin. Pinjetræer giver skygge og jeg kan sagtens strikke en pind eller to, mens Kenneth tager en lille, velfortjent lur.

En olivenlund og ikke meget andet

Anden uge tilbringer vi midt i en kæmpestor olivenlund. Vi flytter 150 km længere ned ad kysten og også her ind på grænsen mellem Middelhavet og for-Alperne. Der er ikke et øje i miles omkreds og vi er forsvundet helt ind i baglandet. Ind, hvor turisterne sjældent gider være. Vi gider. Vi elsker stilhed og det finder vi angiveligt lige der.

Mine yndlingsmennesker er hus- og hundesitter

Vi havde et større regnestykke, der skulle gå op, inden vi endelig kunne se, at det ville lykkes. Mor og Oline har begge indvilliget i at hjælpe os med hus- og hundepasning, så hverken hus eller hund kommer til at mangle selskab, mens vi er væk. Så har vi det bedst og kan slappe af, så vi er meget taknemmelige for, at de vil hjælpe os.

Nu mangler tiden bare at gå, for jeg er i den grad klar til at stikke af :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide