Vi tog bilen og kørte ud i det blå

Hverdagen er travl og vi er landet med et brag efter ugerne ude, så det var skønt at se hinanden i øjnene i går og beslutte, at tiden var inde til at stikke af et øjeblik. Vi tog bilen og kørte ud i det blå. Næsten altså, for Kenneth havde en plan, han ikke havde indviet mig i. Sommerhusjagt.

Vi så fire meget forskellige sommerhuse

Kenneth havde planlagt at se fire huse. Fire meget forskellige huse. Først så vi et, som lå gemt væk i en skøn, grøn skov med duft af skovbund og en stilhed, der er en lise for enhver sjæl, der måtte komme forbi på ophold. Jeg ødelagde den gode stemning, da jeg påpegede mygge-intensiteten på den ellers skønne plet. Kenneth startede bilen og tog mig med til et helt andet miljø.

Han flyttede os tættere på havet og ind i klitterne. Langt ind i klitterne. Der lå et skønt hus. Bevares. Efter det kørte vi ind til Blokhus. Her så vi endnu to huse. Skønne huse. Bevares …

Vi tog bilen og kørte ud i det blå

Det var bare ikke helt rigtigt …

Mit hjerte fandt hjem for et stykke tid siden. Et lille, beskedent hus med udsigt over klitterne og ikke en nabo i sigte gav næring til mine sommerhusdrømme. Jeg måtte tilbage og gense stedet og lige der vidste jeg, at det er sådan, min drøm om sommerhus ser ud.

Skal jeg nogensinde overtales, bliver det til et lille, beskedent sted uden naboer. Sådan et sted vil min sjæl elske. Helt ude i klitterne. Bare mig og dem, jeg elsker.

Tænk hvis jeg sad med en kop kaffe, et strikketøj og Kenneth lige ved siden af

Mens vi stod og snakkede, blev himlen sort og lyden af torden rullede ind fra vest. Det begyndte at regne. Tænk hvis vi havde kunnet sætte os i læ med kig til naturen og bare havde kunnet nyde en kop kaffe og en snak, mens det buldrede omkring os. Det er også sommerhushygge for mig.

Han sniger sig ind på mig, ham Kenneth med hans drøm om sommerhus.

Han ved det godt.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

12 kommentarer

  • Svar
    Stramme og krævende af Slagt en hellig ko
    25. september 2017 at 17:52

    […] kaffe. Turen hjem gik gennem smukke landskaber og ind imellem ind i tæt skov, hvor Kenneth gik på jagt efter sommerhuse – helst med mig på sidelinjen, men ind imellem nægtede […]

  • Svar
    ingridtunheim
    21. september 2017 at 00:48

    Sommerhus er magisk. Jeg kan nesten ikke tenke meg livet uten.

    Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

  • Svar
    Britta
    20. september 2017 at 23:15

    Uuuuh… Tæt på at blive lokket, mærker jeg

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      22. september 2017 at 11:39

      Jeg forelsker mig i hvert fald i idéen… indtil jeg kommer til fornuft :-)

  • Svar
    conny
    18. september 2017 at 22:31

    Er han lidt af en stædig rad, ham Kenneth?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. september 2017 at 09:56

      Utroligt vedholdende, Conny ;-)

  • Svar
    venterpaavinblog
    18. september 2017 at 18:47

    Jeg har aldrig kunne udstå tanken om sommerhus, fik klaustrofobi bare ved tanken, men efter mine svigerforældre købte verdens lækreste sted, er jeg kommet på bedre tanker. Sommerhus er mere afslappende end jeg kunne have drømt om.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. september 2017 at 09:56

      Det er skønt med et fristed, men det skal også netop være det – et fristed. Ikke mere arbejde. Jeg skal være sikker, før jeg hopper på vognen :-)

  • Svar
    Fru Moll
    18. september 2017 at 17:35

    Ville bestemt ikke have endnu et hus, men så fandt vi helt tilfældigt sommerhuset tæt på Sletterhagefyr ca. en times kørsel fra vores hjem! I et sommerhus slapper man af, der er tid til fordybelse, læsning og strik, eller hvad det nu måtte være! Selvfølgelig er der da noget praktisk, der skal ordnes, men det er på en anden måde – det kan ikke helt forklares! Det er altså noget særligt ved et sommerhus!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. september 2017 at 09:55

      Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg ville kunne nyde det, men jeg synes bare, at vi har så rigeligt at bestille i disse år ;-)

  • Svar
    Wong Wai
    18. september 2017 at 16:25

    Held og lykke, Kenneth siger jeg ;0)
    HÅBER han får dig overtalt.
    God aften til dig og dine :0)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. september 2017 at 09:54

      Han skal være vedholdende, hvis det skal lykkes ;-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)