Jeg selv er slet ikke i tvivl. Strik har beriget mit liv.

Der er udkommet ny bog; Knitlandia – a knitter sees The World af Clara Parkes. En skøn, sprudlende historie om, hvordan strik kan berige et liv og byde på oplevelser, man næsten ikke har fantasi til at forestille sig. Jeg glæder mig til at læse den.

Jeg selv er slet ikke i tvivl. Strik har beriget mit liv.

Mit arbejdsliv udspringer af min kærlighed til at skabe og ikke mindst at strikke. Min fritid er fyldt af strikkepinde og garn og jeg har skønne venskaber, der er formet omkring et par strikkepinde og lidt uld.

Dejlige venner, masser af oplevelser, nye kundskaber, rejser i ind- og udland og et liv fyldt med fællesskaber, hvor jeg kan dele mine interesser er resultatet af min kærlighed til at skabe med garn og pinde og jeg kan slet ikke fortælle dig, hvor fantastisk jeg synes, det er, for jeg husker sagtens tiden inden de sidste måske ti år. Tiden hvor jeg strikkede alene og ingen havde at dele passionen med.

 

Clara Parkes fortæller lidt om den nye bog på en aften i Strand i New York. Hun fortæller netop om det med at være alene-strikker og det at føle sig lidt sær, fordi man strikker og så pludselig opdage, at man ikke er alene.

I dag findes strikke-fællesskaber både lokalt, nationalt og internationalt og det er ikke ualmindeligt at rejse – endda langt udenfor eget lands grænser – for at deltage i forskellige garn-relaterede begivenheder. Det er ikke et særsyn, at vi tager fri for at kunne deltage i arrangementer, der omhandler det at skabe med hænderne. Vi trawler nettet tyndt for at finde de mest spændende festivaler, de sejeste undervisere eller det mest unikke eller særlige garn.

Strikkere nikker bare forstående, når vi deler disse passioner med hinanden. Udenforstående ryster på hovedet, men i dag er det sådan, at vi sagtens finder fællesskaber, der forstår. Vi er ikke alene. Vi sidder ikke længere derhjemme og strikker eller hækler alene. Vi mødes. Vi skaber sammen. Vi beriger hinandens liv. Jeg elsker, at det er sådan ♥

Jeg glæder mig til at læse Knitlandia.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

17 kommentarer

  • Svar
    Det har været de vildeste to uger af Slagt en hellig ko
    7. oktober 2017 at 17:27

    […] har sådan savnet de timer i eget selskab og med strikkepindene mellem hænderne. Jeg strikker på et strikketøj, som er langsommeligt, ind imellem krævende, fordi der skal tælles og i det hele taget udfordrer […]

  • Svar
    Pernille
    4. oktober 2017 at 11:32

    Åh ja, ingen tvivl om at strik beriger. Og bogen vil jeg skrive på listen over fremtidig læsning :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. oktober 2017 at 12:29

      Jeg glæder mig til at få tid til at tage hul på den, Pernille :-)

  • Svar
    Donald
    1. oktober 2017 at 22:46

    Jamen det kan jeg godt forstå, det at være alenestrikker er jo … ensomt! :) Men på nettet må du kunne finde en masse ligesindede.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. oktober 2017 at 12:21

      Det gjorde jeg nemlig pludselig, da jeg for mange år siden begyndte også at blogge lidt om mine håndarbejdsinteresser. Siden da er hele det interessefelt jo nærmest eksploderet både i det virkelige liv og ikke mindst i den digitale. Jeg nyder det hele :-)

  • Svar
    Gunvor Madsen
    29. september 2017 at 07:37

    Jeg har også læst Clara Parkes. Hun er lige kommet med en ny bog (september 2017), den skal jeg også læse:-) Har du læst Stephanie Pearl Mcphee? Det tænker jeg, ellers har du noget til gode :-) jeg er helt med på det med fællesskabet. Jeg nyder at det er kommet mere frem overalt, og det har vi nok internettet at takke for tænker jeg.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. september 2017 at 11:02

      Jeg er helt enig; vi kan takke Internettet for de nyligt opståede fællesskaber og jeg elsker det! :-)

  • Svar
    Annette L
    29. september 2017 at 07:06

    Spot on – fællesskabet og de venskaber der opstår er helt unikke. Jeg er ramt

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. september 2017 at 11:01

      Det er bare skønt :-)

  • Svar
    jette
    28. september 2017 at 20:04

    Jeg har det på helt samme måde. Med patchwork. Hvor alt hvad du skriver, gennem de sidste snart 30 år, har passet på den hobby. Som stadig er den vigtigste. Men jeg er også begyndt at strikke igen, inden for de sidste 10 år eller deromkring. Jeg strikkede meget, sidst det var “moderne” i 80’erne og begyndelsen af 90’erne. Ja, og da også i 70’erne, hvor jeg tit strikkede mig gennem diverse undervisningstimer på handelsskolen og handelshøjdittoen. Uden at føle mig underlig af den grund. :-D

    Bogen kan lånes via biblioteket som lydbog, så den skal jeg da prøve at lytte til. Men nu har jeg langt om længe, netop fået Lincoln in the Bardo, så den må jeg hellere få hørt først. :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. september 2017 at 11:00

      Jeg har heller aldrig følt mig underlig, men jeg har oplevet, at mine omgivelser syntes, at jeg var det, fordi jeg strikkede. Jeg husker også 80’ernes mohairstrik som en periode, hvor andre end jeg strikkede, men ellers har det aldrig tidligere været et decideret fællesskab med festivaler, workshops, caféer o.s.v. Det elsker jeg :-)

  • Svar
    Ulla
    28. september 2017 at 17:42

    Sådan har jeg det lige netop også og det sidste par år har mit fritidsliv været beriget af strikke cafeer, venindestrik og en enkelt strikkefestival. Det er et skønt fællesskab man har omkring et par pinde og lidt uld

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. september 2017 at 19:09

      Det er bare et virkelig skønt fællesskab, Ulla :-)

  • Svar
    Marianne
    28. september 2017 at 16:47

    Ja det er en skøn ting og jeg er så heldig at mange også er glade modtagere af mit håndarbejde og gerne bestiller hos mig. Det er en af mine dejlige lykkestunder……mit strik og hækling. Balsam for min sjæl :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. september 2017 at 19:08

      Jeg nyder det også og det har jeg altid gjort. Jeg har strikket og hæklet, syet og broderet altid, men jeg nyder, at der nu er fællesskaber at dele også :-)

  • Svar
    Laila
    28. september 2017 at 14:26

    Ja vi er heldigvis rigtig mange, men jeg nyder nu også en stille stund alene, kun mig og mine strikkepinde. Eller de aftener eller dage hvor jeg er så heldig at min nærmeste nabo, også er både min veninde og ligesindede mht min hobby

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. september 2017 at 14:46

      Jeg kan også sagtens nyde at strikke alene, men det er en ekstra dimension at dele interesse med andre. Det er meget inspirerende og lærerigt for mig :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)