Oline iført Vesterhav

Lørdag har været skøn indtil videre. Jeg har været sammen med nogle af dem, jeg elsker og så beder jeg ikke om så meget mere. Jeg har haft en aftale med Oline denne morgen. Vi skulle tage billeder af mit nye sjal, Vesterhav, som næsten er klar til lancering. Opskriften skal lige finpudses og så har den jo helt klart ventet på de rigtige billeder.

Smukke Oline klæder det nye sjal, synes jeg

Dem synes jeg, at jeg fik taget denne formiddag. Jeg er måske nok forudindtaget, men jeg synes altså, at hun er så utroligt smuk, den lille Oline, når hun sådan ikke helt ved, at hun bliver fotograferet. Hun har det nemlig som mig. Vi ligner vildt fanget i lyskeglen på en bil, når vi ved, at en linse vender i vores retning. Når hun ikke er opmærksom, lykkes det så fint …

Oline iført Vesterhav

Blødt, lækkert og skønt varmt omkring kolde skuldre

Sjalet er strikket i vores nye, økologiske Blackhill Soft Melange Eco Wool. Det er så skønt at strikke med og resultatet efter vask er bare blødt. Oline beholdt sjalet på, da vi var færdige med at fotografere hende og det siger ALT, for sjældent har jeg da mødt mere uldsart menneske, end den unge kvinde.

Jeg har elsket at strikke sjalet og jeg er så glad for resultatet. Det er et varmt, rummeligt sjal, som kan anvendes både omkring skuldrene på helt traditionel vis eller svøbt om halsen, som et stort varmt tørklæde. Det sidste kan dette store sjal i kraft af garnet, som er blødt og blidt lader sig forme.

En skøn eftermiddag hos mor

Efter dagens fotoshoot tog vi min bil og kørte op til mor. Vi havde nogle skønne timer med te og snak. Mor var midt i at pynte, så der var så utroligt hyggeligt at komme ind i stuen, hvor julen var landet.

Efter et par timer skulle Oline hjem til Mikael. De er – ligesom os – i gang med de første, spæde juleforberedelser og skulle i dag ud at købe juletræ. Julen lander rundt omkring i de små hjem.

Vi når det også her. Jeg ved det, men først er der en rengøring i morgen formiddag og så er det vel på tide, at vi finder lidt decemberstemning frem her på Tjørnevang også.

Jeg er i hvert fald klar til at gense julen. Alexanders guirlande skal på plads. Ingen jul uden den ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

35 kommentarer

  • Svar
    Jeannette Mariae Edden
    18. januar 2018 at 17:56

    Jeg er netop gået i gang med ‘Vesterhav’ projektet. Det er et skønt stykke håndarbejde og garnet er så dejligt at strikke med. Oline er iøvrigt smuk på billederne…

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. januar 2018 at 15:55

      Tak for alle de dejlige ord, Jeannette. Det er dejligt at vide, at du nyder det :-)

  • Svar
    Det er ikke fordi jeg mangler af Slagt en hellig ko
    7. januar 2018 at 16:14

    […] hvad den blå bog indeholder. Alle mine noter, når jeg strikker. I den ligger alle noterne til Vesterhavsjalet. I den ligger noterne til et par lange, fingerløse vanter, jeg strikkede i november. I den er […]

  • Svar
    Karina svendsen
    1. januar 2018 at 12:26

    Hej – er netop gået i gang med det flotte sjal. På pind 28 (vs) står der at man efter FM, skal strikke ret indtil 1 m tilbage. Skal de ikke strikkes vrang? Eller forstår jeg det forkerti diagrammet? godt nytår?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      1. januar 2018 at 14:29

      Hej Karina og dejligt, at du er i gang med sjalet. Der havde desværre sneget sig en fejl ind i opskriften. Rettelsen finder du i webshoppen, hvor du har købt opskriften :-)

  • Svar
    Lone Lübke
    20. december 2017 at 13:55

    Hejsa.
    Er i gang med Vesterhavssjalet, og ser nu pludselig på Garnudsalgsiden, at der er rettelser til opskriften.
    I den opskrift jeg har står, at på pind 27 strikkes 1.pind af diagrammet.
    I rettelsen står at det først er på pind 43.
    Hvad passer nu?
    Derudover er der rettelser til pinde der ikke nævnes i opskrift.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. december 2017 at 14:25

      Hej Lone – jeg håber, at du er kommet godt i gang. Det kommer sig ikke så nøje med, hvornår du får startet op blonden. Hvis du er godt i gang, så fortsæt du bare og så starter din lidt tidligere, men ellers så er det naturligvis sådan, at det er rettelserne, der gælder – og så beklager jeg naturligvis, at du ikke har opdaget rettelserne, men du har simpelthen ikke 23 m på pinden før på pind 41, så hvis du er gået ud fra antal masker, er der ingen skade sket :-)

    • Svar
      Lone Lübke
      30. december 2017 at 12:22

      Jeg gik efter 23 masker og det er alt ok.
      Er nu igang med sjal nr 2 og har også købt garn til nr 3, ville også gerne have haft i farven Havskum som er på opskriften, men den kan jeg ikke finde.
      Det er noget rigtig lækker garn!
      Godt inspirerende nytår til dig og dine!

      • Liselotte
        Svar
        Liselotte
        30. december 2017 at 15:17

        Hvor er det dejligt at høre fra dig. Godt du er – mere end – godt i gang og kan lide mønstret. Det betyder meget for mig. Havskum er siden omdøbt (det gør ham Kenneth altså ind imellem) og hedder nu Snebær :-)

  • Svar
    Birgitte Sværke
    9. december 2017 at 16:31

    Det gjorde jeg også ❤️, og jeg elsker dine mønstre med huller og indtagninger. Alle babyer i omgangskredsen får et ” Kærlighed “, sammen med digtet fra Profeten, når de kommer til verden. God lørdag aften til dig.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      9. december 2017 at 17:42

      Tusinde tak og i lige måde, Marianne. Det er tid for sofahygge om et øjeblik :-)

  • Svar
    Birgitte Sværke
    8. december 2017 at 20:31

    Det er et meget smukt sjal, og jeg er i gang med at det. Jeg har et spørgsmål til opskriften, selv om jeg mener jeg kan knække koden i de fleste opskrifter. Hvordan kan jeg få 23 m efter 25 pinde, må der kun tages 1 m ud på de ulige pinde. Hvis det ikke er stedet for spørgsmål, så se bort fra det. Jeg følger med glæde din blog. Kh Birgitte

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      9. december 2017 at 15:59

      Jamen det har du da ret i, Birgitte, men der har sneget sig en fejl ind, Du skal blot gentage de to pinde, til du har 23 m på pinden :-)

  • Svar
    Pernille
    5. december 2017 at 10:00

    Det er et afsindig smukt sjal :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. december 2017 at 10:46

      Tusinde tak, Pernille :-)

  • Svar
    marianne bentzen
    4. december 2017 at 23:26

    hvor er hun dog skøn jeres Oline! og du skriver altid så man bliver blød om hjertet! Kh Marianne

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. december 2017 at 10:45

      Tak skal du have, Marianne. Både for de smukke ord om Oline og om mine ord :-)

  • Svar
    Eva
    4. december 2017 at 05:08

    Hvor er det smukt, det sjal. Og skønne billeder er det også. Meget inspirerende.

  • Svar
    Violykke
    3. december 2017 at 21:33

    Mega flot sjal, hvormeget garn går der til ? Rigtig flotte billeder hvor sjalet virkelig klæder smukke Oline.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. december 2017 at 10:44

      Tusinde tak. Lykke. Der går cirka 5,5 fed :-)

  • Svar
    I.M.Kielland
    3. december 2017 at 13:04

    Et vakkert sjal og en vakker ung kvinne. Og det er fint å kunne ønske desember velkommen. Juletreet kommer ikke inn i hus hos oss før lillejulaften, men adventslys og adventsstjerner kom opp til første desember.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. december 2017 at 10:44

      Traditionerne for julen er så forskellige, men vi har ikke mange. Enkelte er der dog og de skal selvfølgelig holdes :-)

  • Svar
    Dorien
    2. december 2017 at 23:06

    Wow, hvor er du god til at tage perfekte billeder! Og ja, den skønne datter pynter også meget :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. december 2017 at 10:41

      Tak, Dorien – Oline pynter i højeste grad :-)

  • Svar
    Frøken Leth
    2. december 2017 at 22:20

    Hvor ER det dog et smukt sjal ❤
    Det skal jeg helt klart strikke når opskriften er klar

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. december 2017 at 10:41

      Der mangler kun de sidste, små ting, så er opskriften klar. Jeg glæder mig :-)

  • Svar
    Dorthe
    2. december 2017 at 20:05

    Så smukt og det bliver præsenteret på den smukkeste vis.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. december 2017 at 10:40

      Tusinde tak, Dorthe :-)

  • Svar
    Marianne
    2. december 2017 at 18:14

    Smukke Oline og sjal. Hyg med julepynt imorgen. Jeg fik julepyntet i lørdags og tak for det. For søndag morgen meldte mit 3. Barnebarn sin ankomst :). Den efterfølgende uge har stået på nydelse af ham, når det ikke var arbejde der skulle passes. God weekend til dig

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. december 2017 at 10:38

      Hvor er det dog skønt med 3. barnebarn og det havde jeg også valgt over julepynten, hvis jeg fik den chance. Her kommer julepynten vist først op i løbet af ugen, for tiden løb fra os :-)

  • Svar
    Karen Schanke
    2. december 2017 at 18:00

    Så skjønne , både jenta og sjalet ☺

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      5. december 2017 at 10:36

      Ja, det synes moderen da ;-)

  • Svar
    Jette Villa Ko
    2. december 2017 at 17:25

    Smukke, både Oline og Vesterhav.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)