12

Jeg var til kontrol

Jeg var til kontrol ved hudlægen i går. Egentlig havde jeg ikke skænket den aftale meget opmærksomhed. Jeg havde næsten glemt, at jeg går til kontrol for den hudkræft, vi fandt sidste år. Utroligt nok er det lykkes mig, at skubbe den virkelighed om i baggrunden og leve videre uden at bruge dumme kræfter på at være bange, men jeg ved ikke hvorfor.

Jeg tænker, at en stor del af takken skal rettes mod den læge, jeg kom i hænderne på, da det konstateredes. Hun var meget kompetent, empatisk og tålmodig og hun var god til at forklare mig, hvad der skulle ske. Bagefter er jeg blevet mødt af skønne, rummelige sygeplejersker, som på samme måde har kunnet berolige mig så meget, at det er lykkes mig at leve uden angst og tro mig, det er ikke nødvendigvis sådan, det er med mig.

Slidt papirtynd

Mit liv har budt på så mange mentale strabadser, at den mentale styrke, der er kernen i det, der er mig, efterhånden er ved at være slidt papirtynd. Katastrofetanker kender jeg alt til.

I går tjekkede de for sidste gang, at alt så ud, som det skulle. Det gjorde det heldigvis og i det regi, er jeg afsluttet. Forhåbentlig for altid.

Det er ingen selvfølge

I dag skinner solen og jeg fyldes af en taknemmelighed for livet, min krops heling og min mentale styrke, som bærer mig gennem øjeblikke, hvor virkeligheden er så grum og grim, at den er svær at rumme. Det er slet ikke dette her, jeg tænker på, når jeg taler om de øjeblikke. Det er andre og langt alvorligere ting, der har været på spil tidligere, men det er de øjeblikke, der har slidt mig tynd og så skrøbelig, at jeg nogen gange ikke genkender mig selv.

I dag er der ro indeni. Det er der heldigvis mest, men jeg glemmer aldrig at være taknemmelig for den ro. Den er ingen selvfølge.

Må din dag være fyldt op med den ro, du behøver ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide