Kenneth skulle være i lufthavnen

Vi har været tidligt oppe i dag. Kenneth skulle være i lufthavnen allerede klokken 9 og måske vidste vi godt, at der ingen trafik er i byen på en søndag morgen, men det er bare heller ikke særlig rart at være sent på den, når man skal nå et fly, så hellere for tidligt, end for sent.

Lige nu hænger Kenneth et sted over Alperne, hvis jeg kan regne rigtigt. Han har været ovre at gøre stop i London og lander snart sydpå i støvlelandet. Han har fået sig en oplevelse med Norwegian på den korte tur over Nordsøen. Der skulle sælges en del på meget kort tid, så Kenneth blev helt forpustet på personalets vegne, men landede altså i god tid i London, så han i ro og orden fandt næste gate. City-Hopping på denne her måde er vist ikke særlig sjovt, for han nåede ikke meget andet end at finde næste gate, men det bliver anderledes, når han når frem. Så bliver der lidt tid til at trække vejret og nyde god mad.

Jeg er bedst, når vi er to

Jeg savner ham. Allerede. Jeg er ikke god uden ham. Sådan er det bare og ja, det er måske et resultat af vores fælles liv og de tab, det har budt os, at jeg helst vil have ham indenfor rækkevidde altid, men sådan er det altså. Jeg er ingenting uden ham. Jeg savner ham og glæder mig allerede til, at han er hjemme igen. Jeg glæder mig meget.

Tiden skal gå med noget

Jeg har brugt dagen på tøjvask og tur med Oskar, akvarelmaling, strik og podcast, kaffe og italienske småkager, for de trøster så godt, når man savner.

Jeg må tage mig sammen …

Kenneth skulle være i lufthavnen

Jeg er møgforkælet

I aften har jeg nem aftensmad. Kenneth har selvfølgelig lavet mad, så jeg bare skal varme en skøn, hjemmelavet moussaka og du hører ikke mig klage og jo, jeg ved godt, at jeg er forkælet og jo, jeg sætter stor pris på det.

Jeg skal hygge mig med Oskar og lidt af de film og serier, Kenneth ikke gider. Man skal jo danse, mens katten er ude, siges det. Jeg skal også tegne og male lidt mere. Jeg skal strikke. Jeg er lige blevet helt færdig med to ting, så der er plads til, at jeg færdiggør mit Paris Toujours #2 og måske kaster mig over et kæmpestort projekt, jeg er startet på, uden helt at gøre mig klart, hvor stort et arbejde det er.

Variation er måske nøgleordet

Jeg har lovet mig selv, at jeg skal variere strikkerierne i 2018. Noget let og noget svært. Noget hurtigt og noget tidskrævende. Noget på tykke pinde og noget på tynde pinde. Det giver overskud på strikkefronten og jeg er allerede nu – kun halvvejs gennem februar – i mål med et imponerende antal projekter. Det fortsætter sikkert ikke, men det vigtigste for mig er, at jeg holder fast i glæden ved at strikke.

Lige nu kan jeg slet ikke lade være.

Jeg hygger mig også med at have fundet akvarel-farverne frem igen. Jeg drømmer om at bruge mere tid på fordybelse med papir, blyant og farver, så jeg prøver at gøre lidt hver weekend. Jeg bliver så utrolig glad af det og jeg sætter mig gerne, når Kenneth så tager et par timer nede i GARNUDSALG.DK, for at farve garn.

I dag blev det til ganske lidt, men lidt er bedre end ingenting. I morgen er der atter en dag :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

6 kommentarer

  • Svar
    Mia
    19. februar 2018 at 22:31

    Uh, jeg har skam også brug for at være alene især i ro og det er altid på dage hvor jeg har haft mange jern i ilden eller aftenmøder. Jeg bruger gerne et par timer på sådanne dage med strik eller en bog, inden jeg kan gå i seng. Alternativet er at jeg ligger og vender og drejer mig i flere timer. Det handler vist mest om at mit nervesystem lige skal falde til ro
    Men jeg er stadig tryggest og mest i ro med mig selv, når min mand er hjemme eller at jeg ved at han kommer hjem senere på aftenen

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. februar 2018 at 09:40

      Sådan er det bare også for mig. Det bedste er at vide, at de er lige inde ved siden af, når man har brug for alenetid :-)

  • Svar
    Mia mezin
    18. februar 2018 at 20:42

    Kære Liselotte
    Jeg er bestemt heller ikke god til st være på egen hånd. Min mand og jeg arbejder også sammen til dagligt og i weekender og vi elsker det.
    Dog er min mand meget bedre end mig til at være alene end jeg er, han har også mere brug for det end mig.
    Jeg synes at det er så fint at du også skriver om din sårbarhed, jeg ved at vi er mange der kan genkende os selv i det. Jeg kan ihvertfald❤️

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. februar 2018 at 10:40

      Jeg har meget brug for at være alene og jeg elsker at være alene. Jeg er bare bedst til det, når jeg ved, at Kenneth er lige i nærheden :-)

  • Svar
    Marianne
    18. februar 2018 at 19:58

    Jeg forstår så godt hvordan du har det med Kenneth. Det at savne ham. Jeg synes selv jeg er heldig at kan have det lige sådan med den mand jeg snart har været sammen med i 32 år. Det er så dejligt :).
    Og alle dine strikke projekter. Jeg får tit spørgsmålet om hvordan jeg får tid til at strikke alt det jeg gør. Det gør jeg jonfordi jeg ikke kan lade være. Som du har jeg altid gang i et strikketøj. Det er balsam for min sjæl. Hyg dig :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      19. februar 2018 at 10:38

      Jeg hygger mig. Også når jeg er alene hjemme, men jeg savner da Kenneth. Det er underligt dobbelt, for jeg er sådan en, som har brug for at være alene, men det er bedst at være alene, når man ved, at man ikke behøver være det ;-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)