18

Jeg skulle have masser af uld på

Det er koldt udenfor. I morges var bilerne dækket af is og det tog mig ikke lang tid at beslutte, at jeg skulle have masser af uld på, så sådan er det blevet. Jeg er pakket ind i uld. Jeg har min skønne Bannock på og den er både lang og varm. Jeg har desuden et stort, varmt uldsjal til halsen, så jeg føler mig tilpas på trods af mit kolde og utætte hjørnekontor.

Jeg er nemlig blevet færdig med endnu et sjal. Paris Toujours er strikket mestendels på vej ned og op gennem Europa for en måneds tid siden. Jeg startede det på vej til Toscana og der sneg sig andre projekter ind imellem, så det blev først færdigt for nogle dage siden og det er allerede godt brugt, for det er stort, tykt, varmt og alligevel let og luftigt. Det er nemlig strikket i dobbelt Blackhill Linwool; et fantastisk garn, jeg aldrig bliver træt af.

jeg skulle have masser af uld på

Jeg har afmonteret fløjlshandskerne

Alt den uld er godt til at holde varmen i, men min hud og mit hår er også udfordret, så derfor har jeg taget fløjlshandskerne af. Jeg har oprustet for nogle måneder siden og det hjælper. Ekstra god shampoo til håret – jeg holder af Kevin Murphy og har valgt en model, der er god for mit hår (Luxury Wash) og så plejer jeg med lidt ekstra god serum til min trætte vinterhud, som tydeligt er lidt påvirket af, at jeg er gået i overgangsalder OG spæner rundt i vintervejr.

Dyre dråber til overkommelige priser

Jeg er vild med de koncentrerede og helt og aldeles overkommelige serum fra The Ordinary fra DECIEM. Jeg køber mine forsyninger lige her, men du kan finde dem mange steder og jeg blander f.eks. Niacinamide/zink-serum i min fugtgivende dagcreme. Jeg gider godt gøre et forsøg på at komme den porøse, sprøde ansigtshud til livs.

Jeg drikker vand. Jeg smører udvortes med olier og jeg prøver at vænne mig til, at min hud virkelig forandrer sig. Jeg skal nok komme efter det og mens jeg gør det, nyder jeg lyset vender tilbage.

Solsorten, kastanjen og den blå time – jeg elsker dem alle

Jeg elsker de dage, hvor vi er hjemme i tide til at nyde det sidste dagslys. Når mørket falder på, begynder solsorten at synge i kastanjen på gårdspladsen. Foråret venter lige om hjørnet på trods af kulden og de spredte snefnug.

Måske er jeg heldig, at jeg når at høre solsorten synge i dag ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide