Efterhånden er det lidt anstrengende

Vi bor stadig i ungdomshybel. Det er, som det er. Efterhånden er det lidt anstrengende, men jeg prøver ikke at klage, for vi har trods alt et sted og vi lider ingen nød. Vi klarer os faktisk fint, selvom jeg oftere og oftere bremser en tankerække med “Nå nej, det kan jeg jo ikke, for det er jo pakket ned” eller lignende.

Oprydningsdisciplinen er højnet

Der er mange ting, jeg mangler og jo længere tid der går, jo flere ting er det. Det kan nok ikke være anderledes. Disciplin omkring oprydning er også i højsædet. Ellers kan vi simpelthen ikke være på de få kvadratmeter. Der skal ikke mange udfoldelser til, før alting bliver kaotisk, så vi rydder hele tiden op. Tænk om vi kan flytte den gode vane med ind i hovedhuset, når det bliver aktuelt. Jeg vil prøve :-)

Efterhånden er det lidt anstrengende

Det går faktisk fremad

Der sker hele tiden noget. Det er ikke, fordi det hele står stille. Det gør det langt fra. Lørdag blev malerpistolen motioneret og der tegner sig nu et billede af et dejligt, lyst og indbydende hus og jeg kan mærke, at synet gør mig glad og endnu mere forventningsfuld. Det bliver jo fantastisk, når det står klart til indflytning derinde, men der er nogle ugers arbejde endnu, inden det er tid for det.

Nye, hvidt køkken og masser af lys

Her skal vores nye køkken være. Hvidt og helt enkelt. Vi trænger til at lade lyset dominere og jeg glæder mig voldsomt til at se det, når det nye gulv også bliver lagt. Jeg tror, at jeg kan forestille mig, hvordan det vil se ud, men jeg bliver helt sikkert overrasket alligevel. Det bliver utroligt spændende, når vi engang når til den del af renoveringen.

Vores køleskab står ude i gangen, hvor vi også skal ind og ud af hovedhuset. Det er der, vi henter frostvarer efter behov og ellers er der også køleskab i lejligheden.

Oskar vænner sig modvilligt

Oskar er endelig ved at vænne sig til de nye tilstande. Vi kan mærke på ham, at han er faldet til ro og ikke længere forvirres over alle de nye rutiner. Han finder tryghed i at vide, at vi er lige ved siden af ham hele tiden, som vi plejer at være, men han nød gårsdagen ekstra meget, fordi vi tilbragte dagen udenfor i haven og det var det dejligste vejr med sol og varmegrader, der lod os arbejde med blandt andet drivhuset uden jakker på.

Jeg vaskede tøj. Kenneth monterede dør i drivhuset. Det nåede vi nemlig ikke, inden vinteren satte ind, men nu er det klar til at blive indtaget, når vi er færdige med de sidste forberedelser, som inkluderer noget mørtel til soklen og et trædæk på hele arealet udenom drivhuset.

Jeg glæder mig, men jeg ved også, at det ikke bliver i år, jeg når at så, prikle og potte om. Bare jeg når en smule, er jeg tilfreds. Mine ambitioner er ikke store hvad angår drivhuset. Mest af alt skal det give mig glæden ved at håndtere planter, men uden tungt slæb eller belastninger på en bevægeapparat, som ikke vil den slags mere.

Vi glæder os til at flytte ind igen. Så kort kan det vist siges. Alligevel vælger jeg at tålmodigheden skal dominere, for jeg ved, at resultatet er værd at vente på og der tegner sig allerede nu et virkelig lækkert og lyst hjem.

Jeg kan mærke, at Kenneth glæder sig til at tage hul på sit nye værelse og jeg er spændt på at se, hvordan han vælger at indrette sig dernede. I det hele taget er jeg spændt. På det hele.

Jeg er blevet færdig med Siri

Mens vi venter, strikker jeg selvfølgelig stadig. Jeg er f.eks. lige blevet færdig med Siri. Jeg måtte pille ribben af ærmerne og forkorte dem ganske meget, inden de passede mig og jeg synes ellers ikke, at jeg plejer at være udfordret på ærmelængder, men i dette tilfælde – hvor ærmerne også er alt for store/brede/fyldige for min smag – går det slet ikke, at de også er for lange.

Jeg har endnu ikke fundet de rigtige knapper til trøjen, men det har ikke stoppet mig i at lufte den og jeg er vild med den. Jeg elsker farven og modellen er smuk med det fine bærestykke, men skulle jeg finde på at strikke den en anden gang, vil jeg arbejde på at gøre ærmerne smallere.

I dag vil jeg bare arbejde.

God mandag til dig :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

4 kommentarer

  • Svar
    Hverdagen banker på med alle sine krav af Slagt en hellig ko
    14. august 2018 at 21:03

    […] håber, at den kan afløse mit ellers absolut mest brugte stykke strik siden marts, da jeg havde min blå Siri […]

  • Svar
    Vi er stadig i gang af Slagt en hellig ko
    26. april 2018 at 18:02

    […] solen ikke skinner, gør det ingenting at være fanget midt i en renovering. Det generer ikke at være henvist til småt, når vi skal slappe af og vi klarer os fortsat med meget få ejendele. Det går fint an – […]

  • Svar
    Alt er, som det plejer af Slagt en hellig ko
    16. april 2018 at 17:36

    […] er, som det har været de sidste uger. Vi bor fortsat på få kvadratmeter og vi klarer os, men føler efterhånden, at vi er en smule låst af hele tiden at mangle vores […]

  • Svar
    Annemette
    10. april 2018 at 14:16

    Det er helt underligt at se Kenneth med løbesko på fødderne :-P

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)