Jeg nåede lige at blinke

Weekenden kom forbi. Jeg nåede lige at blinke og nu sidder jeg igen her på min pind på et vindomsust kontor på Indkildevej i Aalborg. Vejret har vist tænder. Køligere temperaturer har sat mig skakmat, for skal jeg være helt ærlig, så ELSKEDE jeg de lange, dovne og virkelig varme sommerdage, vi i en lang periode har nydt godt af. Nu synes jeg bare, at det er irriterende med den blæst, vi har i dag. Det gode vejr har bare af at komme retur.

Vi kunne sidde ude hele dagen i skygge og være tilpas

Heldigvis nåede vi at have den skønneste dag lørdag, hvor vi fejrede WWKIP – World Wide Knit in Public – ude foran Garnudsalg. Kenneth forkælede os først med rundstykker, brød, ost og kage og siden frugt, konditorkager og perlende vin. Det var altså ikke nogen tosset dag og jeg nød, at vejret var helt tilpas, så vi kunne sidde ude hele dagen og bare nyde, at vi skulle lave ingenting ud over at strikke.

Jeg nåede lige at blinke

Søndag stak vi af

Søndag var det tid til lidt oprydning og rengøring, men så snart det var overstået, stak vi af ud i landskabet. Vi endte på visit hos de dejligste mennesker og vi nød at se dem. Vi spiste lidt godt, drak kaffe og snakkede endnu mere.

Bagefter kørte vi hjem. Vi var sikre på, at vi havde undgået køen fra Danish Airshow, så vi kørte gennem Vadum og ud på Thisted Landevej. Det havde vi ikke. Fjolser. Godt jeg havde strikketøjet med.

Hele dagen kom tunge regnbyger forbi. Pludselig åbnede himlens porte sig og vandet fossede ud. Jeg ved det, for det skete begge de gange, jeg var ude i det fri uden mulighed for at søge ly. Jeg blev våd, men det blev jorden måske også bare en smule. Det er tiltrængt med vand, men ikke ønsket fra min side. Jeg har virkelig nydt maj og den første halvdel af juni. Virkelig!

Send mere sommer, tak ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

4 kommentarer

  • Svar
    Charlotte
    15. juni 2018 at 17:43

    For ikke så længe siden anbefalede du her på side en lille serie om landliv i gamle dage…forfatteren var dansk. Jeg blev inspireret, men kan simpelthen ikke huske navnet. Og kan ikke finde posten. Vil blive så glad for en gentagelse. Kh Charlotte, gammel trofast læser

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. juni 2018 at 06:38

      Den kommer da lige her, gentagelsen :-) Serien på 3 bøger starter med Helvig og er skrevet af Winni Østergaard – god læselyst, Charlotte :-)

  • Svar
    Katja
    12. juni 2018 at 16:22

    Ja, jeg glædes også over, at planterne nu endelig har fået – lidt – tiltrængt vand. Men inderst inde drømmer jeg nu nok også om, at de varme temperaturer kommer igen… Jeg krydser fingre!

  • Svar
    Bente
    11. juni 2018 at 17:35

    Har lige meldt mig igen til bloggen, håber det lykkes at komme på igen (har skiftet mail)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)