Jeg vågner før fire

De dage, hvor morgenen er så varm, at jeg vågner før fire, er mange lige nu. Jeg slår øjnene op og kan glemme alt om at falde i søvn igen. Lyset vælter ind i rummet og jeg er egentlig klar til at tage hul på dagen, så det gør jeg.

Aftenerne bliver lidt korte på den måde. Jeg er ikke den, der sidder oppe og nyder de sene og lune sommeraftener, men man kan ikke få det hele. Kun det halve, så det snupper jeg. Med kyshånd.

Jeg ser dagen ankomme. Jeg ser, at den bliver smuk. Dag efter dag. Det er et mirakel. Et sommer-mirakel og vi fortjener det, hvis du spørger mig.

jeg vågner før fire

Aftenpassiar i skyggen

Det er varme dage, vi har lige nu. Så varme, at jeg ingenting får lavet. Jeg strikker ikke eller i hvert fald næsten ikke. Jeg drikker koldt. Jeg driver den af og laver ingenting. Ind imellem er der små energi-eksplosioner, der resulterer i oprydninger, jeg længe har udsat. Det gør godt, men det er oftest om aftenen. Om dagen bliver det altså til ingenting.

De sidste mange aftener er indledt på trappen ned til drivhuset. Kenneth og jeg ender der, når dagen slutter. Der er køligt og dejligt at sidde og det er blevet en af mine nye yndlings-pladser. Jeg elsker at tage hul på aftenen med ham lige der på trappetrinet, hvor vi vender verden og hygger os med alt og intet, inden vi tager fat på de ting, der er forsømt i løbet af endnu en varm sommerdag i Danmark.

Sommer i Danmark findes ikke smukkere eller skønnere end denne, vi har fået forærende i år. Tak for det, siger jeg bare. Jeg stortrives!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

22 kommentarer

  • Svar
    Winnie Mathiesen
    2. juli 2018 at 22:23

    Dejlig god lang sommer til jer familie Weller ☀️Skønne historier du skriver Charlotte

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      4. juli 2018 at 09:37

      Tak Winnie – vi satser på, at den bliver rigtig, rigtig lang :-)

  • Svar
    visitsen
    30. juni 2018 at 20:16

    Stille sommermorgener, med tid og ro er det bedste. Mine udsættes dog til kl 6 – elsker de mørklægningsgardiner der blev efterladt i det soveværelse jeg flyttede ind i sidste år.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      1. juli 2018 at 07:46

      Jeg elsker mine stille, langsomme sommermorgener og jeg nyder faktisk, at jeg har rigtig god tid, inden dagen for alvor går i gang :-)

  • Svar
    Donald
    30. juni 2018 at 00:22

    Samme her, får ikke ordnet mere end det allernødvendigste.
    Jeg har knopper, – lægen siger det er varmeknopper af en slags, men de bløder og gør ondt. Jeg fik en varmepumpe og kan holde indendørstemperaturen nede – og på stranden blæser der en velsignende vind.

    Jeg troede jeg havde alle mulige gode råd mod at sove for lidt (blid musik, meditation, en lille tur rundt om huset) – men ak! – det virker ikke denne gang!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      1. juli 2018 at 07:39

      Det lyder ikke sjovt med de varmeknopper, Donald og ja, der er bare tidspunkter, hvor alle gode råd ikke længere virker. Jeg har – i stedet for at irriteres – omfavnet min særlige evne til at vågne tidligt, for jeg får de smukkeste morgener i gave og det er i virkeligheden rigtig dejligt :-)

  • Svar
    Marianne
    29. juni 2018 at 18:55

    Jeg elsker også morgerne især hvor jeg har fri ,hvor alting stille og roligt vågner og jeg rigtig kan ligge mærke til det.
    Men nyder også de første timer på jobbet hvor jeg går for mig selv og åbner døre og vinduer og bare kan høre alle lydene og dufte alle duftene der strømmer stille ind.
    Det gør mig glad i låget.
    Det har været en skøn før sommer, håber det holder frem og til med i de uger jeg har ferie :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      1. juli 2018 at 07:29

      Jeg satser på, at vi får den mest fantastiske sommer i mands minde :-)

  • Svar
    Jonna
    28. juni 2018 at 21:33

    Du har ret er så dejlig man kun kan nyde at sommeren endelig er så varm og god. Jeg har ikke have men elsker min altan om morgen og aften når alt der ude dufter så dejlig.
    Lige nu flyver svaler er hyggeligt at høre dem.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      29. juni 2018 at 10:40

      Ja, sommeren er skøn i år og det er godt at huske, at nyde den :-)

  • Svar
    Tina Nymann
    28. juni 2018 at 21:11

    Ja, hvor er det skønt at vi efter 35 år endelig får en kanon sommer i Danmark:-)
    Vi er så pjattede med det, at vi har udsat vores næste tur til vores dejlige hus i Spanien indtil midt august…Nu håber jeg bare at vejret holdet:-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      29. juni 2018 at 07:23

      Jeg er også svært tilfreds med, at vi får sommeren hjemme i Danmark, Tina :-)

  • Svar
    Fríða
    28. juni 2018 at 14:28

    ja, I har fortjent en dejlig sommer. det synes jeg iövrigt også at vi har, men vi har så haft, hidtils, den værste sommer nogensinde. maj månet slog alle rekorder mht regn og kulde, og juni er på vej at göre det samme. langtidsforsigten siger at det samme vil ske i juli. så der er altså mange islændere der overvejer rejser lige nu.
    kh.fra Island
    Frida
    ps. jeres have ser bare så dejlig ud.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. juni 2018 at 14:37

      Hvor er det ærgerligt for jer, Frida. Jeg husker vores sidste par somre med gru og nyder bare sådan, at det er vejr til udeliv og skønne aftener på terrassen :-)

  • Svar
    ingridtunheim
    28. juni 2018 at 09:47

    Det er deilig å være hjemme når været er slik som nå. På Sør-og Østlandet i Norge er det også slik. Jeg elsker det! Norge er et langt land og akkurat nå er jeg på jobb med overnatting i Bodø, som ligge langt nord. Her er 8 grader og regn og jeg lengter tilbake til finværet på Sørlandet.

    Slike dager og kvelder som du beskriver er magiske og må gjemmes godt i minneboken slik at de kan rad frem igjen når det trengs.

    Beste hilsen Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. juni 2018 at 14:35

      Ja, vi skal nyde og gemme de gode øjeblikke til en regnvejrsdag, Ingrid :-)

  • Svar
    Mette
    28. juni 2018 at 09:31

    Der ser så dejligt fredfyldt ud i din have.

  • Svar
    Mette
    28. juni 2018 at 08:48

    Vi har en fantastisk sommer her sørøst i Norge også. Vi nyter og håper det gode været fortsetter lenge enda. Fortsatt god sommer til dere der syd :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. juni 2018 at 14:33

      Det er bare SÅ dejligt, Mette. God – lang – sommer til jer også i Sydnorge :-)

  • Svar
    Karin
    28. juni 2018 at 08:39

    Så I skal slet ikke ud at rejse i år?
    Vi nyder også det dejlige vejr …. og aftnerne ….. får vist ikke sovet for meget

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. juni 2018 at 12:39

      Jo, mon ikke vi får en forretningsrejse til september, som lige giver fornemmelsen af at være udenlands, men med denne sommer, gør det ikke så meget at vige pladsen for at opfylde de ansattes ferieønsker. Vi nyder livet lige her, lige nu :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)