Vi tog i sommerhuset i går

Vi tog i sommerhuset i går. Vi kunne ikke lade være og desuden forestår der også en større oprydningsopgave, inden vi for alvor kan komme i gang.

Der er gang i den store sortering

I går fik jeg sorteret i alt porcelæn. Alle skabe er kigget igennem og vi har sorteret og beslutte os for gem eller smid ud. Mest det sidste, for hjemme har vi bunker af porcelæn og andet køkkengrej, efter vi sorterede i bund. Vi smider det nu ikke ud, men laver en aftale med en mand, som gerne henter og siden sælger det videre. Det skal han være velkommen til, for meget fejler ingenting og kan sagtens bringe glæde i andre hjem.

Frokost i gården

Jeg havde pakket en kurv med alskens lækkerier og da tid var, satte vi os ude i den lille, lukkede gård, som blandt andet var en af mine forelskelser, da vi så huset første gang.

Der var vidunderligt at sidde. Der var varmt og stilheden gav næsten susen for ørerne. Det var SÅ dejligt.

Efter frokosten strikkede jeg lidt siddende i en gammel kurvestol, som godt kunne blive et yndlingssted for strik. Kenneth og Oskar skridtede lidt af den KÆMPESTORE grund af, inden de kom og meddelte mig, at nu skulle jeg pakke sammen.

Jeg var ikke meget for det, for der var utrolig dejligt at sidde, men stolen blev byttet ud med et dyp i Vesterhavet, så du hører mig ikke klage …

Vi tog i sommerhuset i går

Et perfekt hav, hvis du spørger mig

Vesterhavet var perfekt i går, hvis du spørger mig. Mange ville finde det en smule for vildt, men jeg elsker det, når det knurrer en smule.

Da vi kørte ad de smukke, smalle veje ind i landet mod Aalborgvej og Tjørnevang igen, fældede jeg en lille, diskret tåre af ren og uforfalsket lykke over at have sommerhus lige der, hvor en del af mit hjerte bor.

Hvem havde lige set det komme …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

13 kommentarer

  • Svar
    Andre gange sætter de sjælen fri af Slagt en hellig ko
    20. november 2018 at 19:14

    […] længes efter at indtage sommerhuset, vi er i gang med at renovere. Det lille, beskedne sted, som ligger så smukt midt i klitlandskabet […]

  • Svar
    Britta Andersen
    25. juli 2018 at 07:38

    Åh at glædes, det er det dejligste Held og lykke og en masse glæder til/for Jer i Jeres sommerbolig

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. juli 2018 at 14:02

      Tak skal du have, Britta :-)

  • Svar
    Sole
    22. juli 2018 at 17:19

    Jeg kniber en lille tåre med dig, Liselotte!! Det er så fantastisk et sted

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      23. juli 2018 at 15:17

      Det ER det bare, Solvejg :-)

  • Svar
    VenterpaavinBlog
    22. juli 2018 at 14:09

    At rydde ud og samtidig give videre er det bedste; alt ryger også i Vejgaards genbrug her (:
    God ferie!

    A

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      23. juli 2018 at 15:16

      Her er skam ingen ferie, men hverdag godt en måned endnu, men tak da ;-)

  • Svar
    Kaja
    22. juli 2018 at 13:02

    Til lykke med starten på et nyt kapitel i jeres liv, ønsker jer alt godt det nye sted.
    Jeg er også kommet meget ved havet dog længere nede ad vestkysten hvor mine forældre byggede og lejede sommerhuse ud til tysker i starten af 60erne så de gode minder kom ind med barndommen. Jeg elsker Vesterhavet, der kan jeg få tankerne blæst godt igennem og andre dage er der en forunderlig stilhed – fantastisk.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      23. juli 2018 at 15:15

      Jeg elsker vestkysten og den er også indbegrebet af barn- og ungdomsminder for mig :-)

  • Svar
    Lene
    22. juli 2018 at 12:58

    Det er bare så dejligt med et lille fristed med plads til bare at være. Og havde havet ikke en fantastisk farve i går?
    Husk I er velkomne til at kigge forbi, i vores lille fristed :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      23. juli 2018 at 15:05

      Havet var så utrolig smukt, Lene og vi elsker allerede vores lille sted :-)

  • Svar
    Hanne Hector Schrøder
    22. juli 2018 at 10:52

    En dejlig ny dimension i jeres liv – lige på det rette tidspunkt, så vidt jeg kan skønne! Til lykke med det!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      23. juli 2018 at 14:25

      Lige akkurat på det rette tidspunkt :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)