Det går ikke så godt

Det går ikke så godt med at vedligeholde mit ellers højt elskede fristed. Jeg har fundet flere fristeder denne sommer, er jeg bange for.

Ude i virkeligheden er der en fantastisk sommer, der trækker mig ud i forskellige kroge af Danmark. Mest dem i Nordjylland. Lige nu allermest dem oppe omkring Rødhus, hvor jeg – sammen med Kenneth – ender flere gange om ugen. Nogen gange er det bare os. Andre gange er det med venner og/eller familie, men altid er det dejligt.

Forleden var det begge dele …

Det går ikke så godt

Kapløb kostede dyrt

Vi var taget til stranden for at aftenbade efter en meget varm arbejdsdag. Det var fredag. Anne og jeg skulle – fordi vi er tåbelige og meget lidt voksne – selvfølgelig hjemmefra konkurrere om, hvem der kom først i vandet deroppe. Jeg var smart, for jeg skiftede diskret til badetøj og havde på den måde et forspring. Troede jeg …

Da vi landede på stranden, skulle Kenneth absolut i gang med en længere historie, men selvom jeg ud af øjenkrogen kunne se Anne i gang med at skifte til badetøj, tog jeg det roligt. Jeg havde jo et forspring.

Den historie blev bare længere og længere

Kenneths historie var længere, end jeg havde håbet. Da jeg fornemmede, at Anne begyndte at gøre klar til at sprinte i retning af Vesterhavet, afbrød jeg Kenneth med et “beklager, men det må lige vente“, kastede mig ud af bilen, tabte fodfæstet og forsøgte forgæves at finde det igen, inden jeg landede HÅRDT og pladask i vandkanten. Virkelig hårdt. Så hårdt, at jeg var bedøvet de første minutter efter faldet. Jeg rejste mig, børste sandet af, grinte af mig selv og løb så ud i vandet til Amanda og Anne, som selvfølgelig nåede i, før jeg gjorde.

Der gik kun et minuts tid, så kunne jeg konstatere, at jeg havde slået mig. Meget.

På tredjedagen driller kroppen fortsat

Jeg har trykket nogle ribben, så det gør ondt at trække vejret rigtig dybt. Jeg slået en stor del af kroppen blå og sort. Jeg ligner en ulykke og jeg er bestemt ikke glad for at skulle forklare mine skader, for det er jo ynkeligt at ligne en sværvægtsbokser efter usandsynligt mange omgange i ringen og så skulle sige; “jeg faldt på stranden og nej, der var ingen, der spændte ben eller på anden vis medvirkede. Jeg gjorde det helt selv …”.

Det er bare grinagtigt pinligt …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

17 kommentarer

  • Svar
    Efter en skøn, produktiv lørdag af Slagt en hellig ko
    12. august 2018 at 13:59

    […] Du tænker nok, at det har jeg været lang tid om at få orden i og du har ret. Vi har spillet Tetris herhjemme og derfor har der ikke været mulighed for at flytte ting ud af mit værelse. Det fik jeg først forleden og så kom der skub i tingene. Det varede kun, til jeg syntes, at det var en god idé at udfordre Anne i hurtigløb på Rødhus strand. […]

  • Svar
    Pernille
    10. august 2018 at 17:35

    Tja, herhjemme har Anders gået rundt med skinnebenet fuld af store sår.. efter at have været oppe og slås med en gren. Slagsmålet må han indrømme slev at have fremprovokeret. Men det betød ikke at han vandt :P

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      10. august 2018 at 20:54

      Nej, det er jo det med de der ting, at man taber som regel ;-) Jeg er lige begyndt at kunne trække vejret normalt OG køre bil, men bukke mig, kan jeg stadig ikke ;)

  • Svar
    Susanne / Flesthverdage
    30. juli 2018 at 20:28

    Avs for pokker!
    Men elsker dit og Annes skønne samvær – barnligt, grinende og elskeligt:-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      31. juli 2018 at 08:01

      Vi har det vidunderligt sjovt, bragende kedsommeligt og helt igennem alvorligt alt efter øjeblikket, men jeg elsker, at vi kan det hele :-)

  • Svar
    Henriette Vandal
    30. juli 2018 at 17:11

    Trykkede ribben gør SÅ ondt!. Jeg elsker i øvrigt “historien”; dejligt at voksne også kan være så optagne af et “simpelt kapløb” at de kommer til skade på samme måde som børn. Vi falder bare lidt længere og tungere og slår os så det mere. RIGTIG GOD BEDRING.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. juli 2018 at 17:36

      De gør da VILDT ondt og jo, voksne kan også være optaget af et kapløb og skvatte. Vi falder vist bare tungere, som du også skriver ;-)

  • Svar
    Joanna Callesen
    30. juli 2018 at 14:19

    Op på hesten igen – det kom af sig selv så går det nok også af sig selv igen. Rigtig god bedring. Trykkede ribben av av

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. juli 2018 at 16:14

      Jeg er helt sikker på, at det bliver bedre… med tiden :-)

  • Svar
    frubech
    30. juli 2018 at 13:18

    He he – jeg har ingen problemer med at se dig tumle rundt i vandkanten.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. juli 2018 at 14:48

      Kønt var det ikke… ;-)

  • Svar
    Liselotte
    30. juli 2018 at 12:40

    Nej for oh gru, jeg kan ikke STRIKKE. Forsøger med lidt hækling for det kan jeg godt, men det ser farligt ud, så jeg trævler op igen og igen. Har lige bestilt et broderikit for at se, om det er bedre. Rigtig god bedring til dig også. Heldigvis går det jo over igen. Sådan da

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. juli 2018 at 13:17

      Ja, heldigvis går det over, men sjovt er det ikke :-(

  • Svar
    Inger Johnsen
    30. juli 2018 at 12:23

    Op på hesten igen.rigtig god bedring til dig.
    Kærligst Inger

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. juli 2018 at 13:11

      Tak skal du have, Inger :-)

  • Svar
    Liselotte
    30. juli 2018 at 12:22

    Jamen så lad os lave en klub eller en Facebook gruppe eller noget. Jeg var ude at træne i sidste uge – en stille og rolig løbetur ned til havnefronten. Men jeg har askepotfødder, så mine tæer ramte ‘blindesikringen’ eller hvad det nu er de flisedutter gær godt for ved Musikkens Hus. Så nu har jeg : 1 brækket venstrehånd i gips , 1øje i technicolor, 1 skrammet overlæbe, 2 ødelagte fortænder og 1 skrammet knæ.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      30. juli 2018 at 12:24

      Det var dog skrækkeligt uheldigt, Liselotte! Så har jeg vist ingen grund til klage. Rigtig god bedring til dig :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)