Hverdags-Liselotte

Jeg bruger de fleste dage af året på mit kontor. Lange dage bliver det til. Time efter time gnaver jeg mig gennem opgaverne, der altid synes at ligge og vente.

Kontorarbejde er f.eks. opdateringer, tekstforfatning, stavekontrol, planlægning, fotografering og sortering. Det kan være strik på dage, hvor jeg er rigtig heldig, men de er sjældne. Det er oftest alt det tidligere nævnte og så lidt timeregnskaber, ferieplanlægninger, personaleønsker, jeg gerne vil opfylde o.s.v. Det er det, hverdags-Liselotte bruger timerne på.

Jeg elsker mit kontor

Jeg elsker mit arbejdssted, kontoret, som ligger lige på hjørnet og bliver ubegribeligt varmt, så snart solen er fremme. Jeg elsker det, fordi det begynder at afspejle mig. Langsomt men sikkert får jeg skabt rammer, jeg kan lide.

Jeg kan lide, at min strategisk placerede stol gør det, jeg havde håbet. Den inviterer til, at man ind imellem kommer indenfor og slår sig ned et øjeblik. Det er både rart og hyggeligt.

Jeg spredes i løbet af dagen over et temmelig stort areal, men jeg fylder. På alle måder.

Jeg bruger de fleste dage af året på mit kontor. Lange dage bliver det til. Time efter time gnaver jeg mig gennem opgaverne, der altid synes at ligge og vente.

Giv los – det meste er tilladt

Jeg kan også lide, når jeg overraskes af en ny kommentar til livet på tavlen, som hænger på væggen over mit arbejdsbord. Der er frit slag, så alle har ret til at komme med et indspark. Senest har Winnie været forbi, som du kan se.

Jeg smiler hver gang en er blevet fristet over evne af kridt og plads på tavlen. Jeg rydder den med mellemrum og gjorde det forleden, så der er allerede en ny runde i gang.

Jeg elsker alle mine minder

Jeg kan lide, at jeg er omgivet af gode minder i form af billeder allevegne på væggene. Billederne er af min familie og der er ikke nogen særlig baggrund for valg af motiver. Det er bare et begrænset udsnit af et helt liv og samlingen vokser hele tiden, men lige nu har jeg udsigt til mine unger og min far.

Hun er mega monster sej!

De to af de tre gemmer sig i mit hjerte og kun der. Oline har jeg til gengæld glæde af i hverdagen. Hun er et fantastisk menneske og jeg er simpelthen så glad for hendes måde at være i verden på. Hun er et rummeligt, smukt menneske med plads til det meste. Hun er meget stærkere, end hun selv tror.

Hun er mega sej. Hun er kærlig og omsorgsfuld. Hun er også på så mange områder på vej til at blive en klon af mig. Det griner jeg meget af, for måske hun ikke vil ligne sin mor, men det gør hun bare så meget.

Hun har power og finder sig ikke i en hujende fis. Man skal være et ordentligt menneske og er man ikke det, kan man rende og hoppe. “Go girl!“, står jeg på sidelinjen og hepper.

Alt det husker jeg, når jeg ind imellem husker at kigge op fra skærmen. Jeg er nemlig alt for slem til at glemme pauserne. Jeg begraver mig i opgaver, arbejder intensivt og slipper ikke, før jeg er færdig. Det kan være fint, men ikke når opgavestrømmen er lind og konstant. Så skal man holde pause.

Det var det, jeg lige gjorde ;-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Jeg nyder, at 

Relaterede skriv

4 kommentarer

  • Svar
    Tine
    22. august 2018 at 12:22

    Pauser er nødvendige i løbet af dagen uanset, hvad man arbejder med eller hvor man arbejder.

    Jeg øver mig også dagligt i at holde flere små pause, for selv om jeg “kun går derhjemme” så udføre jeg mange meget forskellige opgaver hver dag, både herhjemme, men også med hensyn til at passe samt hjælpe min storebror, så han ikke ligger det offentligt til byde ( der er sgu godt nok ikke ret meget hjælp at hente, men det er så en andre sag ) og mange gange når min Skat kommer hjem fra arbejdet eller henter min hos min storebror på vej hjem fra arbejdet, så fatter jeg ikke, at der er gået mindst ni timer siden, han kørte hjemmefra, for jeg har haft så travlt, at tiden er gået, uden jeg har opdaget.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      23. august 2018 at 08:06

      Sådan går det jo ofte, at tiden løber fra os, men jeg prøver at huske pauserne, for de er vigtige – ikke mindst hvis vi drager omsorg for andre. Så skal vi passe på os selv :-)

  • Svar
    marianne
    22. august 2018 at 12:17

    Hvor jeg bare ÆLSKER at læse det du skriver Liselotte. Jeg genkender mig selv Så meget i det, du skriver – og er der noget vi kan li` så er det jo det!!! :) Af hjertet tak fordi du deler – fordi du berører både intellektuelt og i/med hjertet. Kan du have en velsignet dejlyyyy dag :) Marianne

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      23. august 2018 at 07:34

      Tak for dine fine ord, Marianne og dagen var en af de herlige, hvor der blev grinet godt og grundigt :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)