Lyden af vaskemaskine og tørretumbler

Lyden af vaskemaskine og tørretumbler høres svagt gennem døren, når jeg passerer bryggerset. I køkkenet høres summen fra opvaskemaskine og blæseren fra ovnen.

Spørg om jeg er træt af glasset i den ovn. Det kunne jeg bruge hver dag på at polere, fordi ovnen er fejlkonstrueret og billig var den ikke engang, men sådan er det, så jeg lader som om, jeg ikke ser det stribede glas. I stedet bager jeg brød og nyder, at jeg gør netop det. Jeg holder så meget af at være i køkkenet, men jeg er der sjældent, for efter mange års frihjul på netop den front, er jeg ærlig talt langt fra den bedste til at lave mad herhjemme. Jeg kan sagtens, men jeg er ikke i nærheden af at være så dygtig, som Kenneth er.

I stedet for madlavning, er jeg den, der bager brød og kager. Jeg sylter. Jeg henkoger. Jeg koger marmelader og chutney og jeg elsker hver øjeblik af det hele.

Tingsamlerne

I køkkenet sker det, der altid sker i dette hjem. Vi samler ting.

Samlingen af ting, vi elsker, flytter ind på hylderne over køkkenbordet. De er alle i rotation og derfor giver det mening, at de er placeret netop der. De hygger også, hvis du spørger mig. Jeg elsker alle tingene. I kurvene gemmer jeg blandt andet teknik, jeg bruger ofte. Opladere og den slags.

Genbrugs-te-kanden, der måtte med hjem

Forleden var vi på tur. Vi endte i en stor samling genbrug og jeg fandt te-kanden. Den måtte med mig hjem. Den ser helt ubrugt ud og den har den smukkeste farve og fineste udformning. Jeg elsker den og derfor skal den selvfølgelig også stå lige her, hvor jeg ser den.

At jeg altid brygger te direkte i en kop, fordi vi nu har hane med kogende vand, er jo sagen uvedkommende, ikke?

En hurtig, men kærlig hånd

I morges nåede jeg ud og give vores ny-renoverede gæstebadeværelse en smule kærlighed. Også her er et loppefund. Et skønt, rundt spejl til en hurtig 50’er. Jeg elsker det, for det er bare så pænt ude i det rene, hvide rum og så er det gode venner med mine små spånkurve fra Litauen.

Jeg elsker Jielde og spånkurve

Ja, sådan er det. Jeg elsker de to ting og de har ikke nødvendigvis andet at gøre med hinanden, end de risikerer at komme i hinandens selskab her på Tjørnevang. Kurvene flytter rundt efter forgodtbefindende. Lige nu bor den gamle, slidte lampe fra Jielde i gangen oppe i den ende af huset, hvor den “fine” og aldrig nogensinde anvendte hoveddør altid har været.

Vi har valgt at insistere på indgang ved bryggers og med adgang til køkkenet og dermed hjertet af Tjørnevang, ligger den placeret, så det giver meget mere mening for os.

Vi tilbringer allermest tid i køkkenet. Sådan har det altid været. Køkkenet er husets hjerte, men det skal nu have konkurrence af en lille, intim stue, vi er i gang med at etablere.

Brændeovn og læsehjørne

Med en brændeovn og lidt ekstra hygge i form af langluvet tæppe, små borde og hyggelig belysning, skal stuen nedenfor køkkenet gerne give resten af huset kamp til stregen. Vi har så meget plads, at vi snart ikke ved, hvad vi skal finde på. Det er naturligvis løgn, for vi ved præcis, hvad vi skal finde på, men gud hvor har vi meget plads.

På et tidspunkt var vi ude i overvejelser om at genåbne døren, der forbinder hovedhus og længe, men vi droppede idéen og er efterfølgende enige om, at det er fint, at det er endt sådan. Vi har kontor i længen og det føles helt rigtigt, at man forlader sit “hjem” for at gå på arbejde.

Plads mangler vi ikke, men jeg elsker gården og er slet ikke klar til at sige farvel til det her sted. Engang, men ikke nu …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.