10

Livsvidner og venner – jeg elsker, at jeg har dem

Livsvidner og venner – jeg elsker, at jeg har dem og jeg vil gerne dyrke dem mere i 2019. Jeg synes, at de er med til at give mig følelsen af at være forankret i virkeligheden. Jeg mærker, at jeg er solidt plantet på jorden og jeg har en vished om, at jeg har været her længe. Det gør mig godt at føle, at det er sådan.

Jeg elsker, at jeg deler liv med dem. Jeg holder af, at det ikke er mange ord, der er nødvendige, men ofte bare et enkelt eller to. Jeg behøver ikke forklare mig. De kender mig og de har været vidne til mit liv, så de ved, hvad jeg kommer af og hvor jeg kommer fra. Det gør vores samvær utvungent og blødt som fløjl.

Jeg har mennesker, jeg elsker højt, men ser alt for sjældent. Venner og livsvidner, som giver mig en helt ubeskrivelig glæde ved deres blotte tilstedeværelse. I 2019 vil jeg prøve at blive bedre til at se dem og nyde deres selskab.

Livsvidner og venner - jeg elsker, at jeg har dem

At kunne genoptage en samtale, som var den aldrig endt

For ikke så længe siden var jeg sammen med to af mine ældste venner. Vi har fulgt hinanden gennem folkeskole, gymnasium og videre ind i voksenlivet og det var en ubeskrivelig stor glæde at mødes igen efter alt for mange år, hvor vi ikke har set hinanden alene fordi vores liv blev travle og det blev vanskeligt at få tingene til at gå op. Nu er vi alle fri af små børn og det giver nogle helt andre muligheder for at ses. Det vil jeg udnytte.

Annemette og Kenneth er mine livsvidner og bedste venner

Annemette, Kenneth og jeg er uadskillelige og altid klar til at være der, når de andre har brug for det. Vi er der altid, hvis det handler om at hjælpe eller bare støtte med varme kram og kærlige ord. Jeg stoler 100% på dem og jeg ville betro dem alt, hvad jeg ejer og elsker og det helt uden at blinke. Jeg ved, at de er loyale og jeg ved, at de elsker mig. De er mine tro væbnere. Det er gengældt og jeg elsker, at de elsker hinanden. Det er en gave at have en søster og mand, som elsker hinanden betingelsesløst og jeg er taknemmelig over at være så heldig.

Det vigtigste vidne til mit liv…

Den vigtigste er nu alligevel min mor. Hun er kilden til alt det, jeg ikke kan huske, men elsker at få fortalt. Jeg er heldig, at jeg har hende i mit liv. Hun er frisk, rørig og stadig en stor del af vores liv, som i lange perioder er alt for travlt. Når hun fornemmer, at det er sådan, laver hun aftensmad og aflaster på den måde. Hun kommer stadig et par gange om ugen og hjælper til i forretningen og vi er hende evigt taknemmelige for, at hun stod last og brast med Kenneth, da vi startede garneventyret. Uden hende var det aldrig gået.

Jeg er startet

Jeg er gået i gang med at holde løftet til mig selv, om at ses med dem alle. Lige så stille vil jeg fylde kalenderen med gode og skønne stunder i selskab med mennesker, hvis selskab, jeg elsker.

Livet vokser, når man fylder glæde i det ♥

You Might Also Like

10 Comments

  • Avatar
    Reply
    Anita
    10. februar 2019 at 01:44

    Livsvidner er vigtige. Det er desværre os ikke alle forundt at have disse. Min far dræbte min mor da jeg var 8 år gammel. Som 10-årig begik han selvmord i fængslet. Min søster døde i en trafikulykke da hun var 11 år og jeg var 12 år. Det skete i 70´erne, så det er mange år siden nu. Jeg har ingen livsvidner, der kan dateres tilbage. Min eksmand – mine børns far er den, der går længst tilbage. Vi mødtes da jeg var 30 og han var 35. Vi fulgtes ad i 10 år og fik 4 skønne børn sammen, som nu er mine eneste biologiske relationer. Jeg er glad for, at de har hinanden som livsvidner. De har mig, deres far, farmor og farfar. Alligevel kan det stadig ryste mig, hvor fattigt det kan føles, at der ingen er til at fortælle min historie. Da mine børn blev født anede jeg ikke, hvad jeg selv havde vejet som spæd, hvordan jeg så ud og hvordan mine første leveår havde været.

    Livsvidner.

    Det er et rigtigt godt ord.
    Tak for en dejlig blog

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      11. februar 2019 at 12:06

      Det er en voldsom livshistorie, du har, Anita. Hvor er det dejligt at læse, at du også påskønner, at børnene har hinanden. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan du er kommet gennem alle de traumatiske oplevelser og jeg forstår din sorg over, at du ikke har disse livsvidner fra tidligt barndom og frem. Til gengæld læser jeg, at du har et rigt liv med dine børn og vi skal alle huske at være taknemmelige for alt det, der gør os godt. Det har du masser af heldigvis :-)

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    26. januar 2019 at 16:09

    Livsvidner……godt ord der beskriver lige præsis det du skriver om.

    Har 5 nu levende søskende , en døde desværre for ca 2 år siden. Alt for tidlig. Men sådan er det desværre nogle gange.

    Har stadig min mor på snart 93 og hun kan huske og fortælle.

    En skoleveninde som jeg ser jævnligt.

    Og naboer gennem 30 år.

    Det er så fint. Vi kan mindes og fylde hinandens liv stadigvæk med gode ting.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      27. januar 2019 at 15:01

      Du beskriver så fint, hvorfor det er en gave at have mennesker i sit liv, som har kendt en altid :-)

  • Avatar
    Reply
    Eva
    25. januar 2019 at 09:09

    Som enebarn og med begge forældre væk, ved jeg alt om hvor dejligt det er med livsvidner (er forresten vild med det ord). Min rigtig gode veninde Helle, som jeg mødte da hun var 5 og jeg var 7. Hun er den nulevende som har kendt mig længst og altså også derfor et af mine vigtigste (og kæreste) livsvidner. Vi ser hinanden alt for lidt, selv om det da heldigvis bliver til nogle gange i løbet af et år. Men når vi gør, så får vi snakket, grinet højlydt og vendt verdenssituationen stor som lille – og jeg elsker det…. God weekend til dig og dine…

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      27. januar 2019 at 14:59

      Det gør godt for sjælen at have mennesker, som har kendt dig i mange år. En ro indeni, som jeg elsker :-)

  • Avatar
    Reply
    Lene
    24. januar 2019 at 19:07

    Og jeg ved at du skønner på det ældste livsvidne, din mor. Det livsvidne savner jeg.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      27. januar 2019 at 14:57

      Det forstår jeg godt, at du savner, Lene. Ja, det er et privilegium at have sin mor og jeg skønner på det :-)

  • Avatar
    Reply
    Petronella Blokker
    24. januar 2019 at 16:18

    Tak for ordet: Livsvidne. Det indeholder bare så meget.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      27. januar 2019 at 14:55

      Det gør det. Det ord fortæller netop, at det er mennesker, der har været vidner til det liv, man lever. De er så vigtige, synes jeg :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)