4

Weekenden er ved at være godt brugt, men sikke en

Weekenden er ved at være godt brugt, men sikke en skøn weekend.

Den startede sådan set allerede fredag, hvor vi holdt fri for at deltage i Olines dimission. De unge, dygtige sygeplejersker skulle sendes godt ud i verden og det blev de. Der var lavet et rigtig fint arrangement på uddannelsen og vi var heldige at være med ikke alene om tirsdagen, da den sidste eksamen blev overstået, men også da der blev afsluttet med manér.

Weekenden er ved at være godt brugt, men sikke en

Vi var der allesammen

Oline havde inviteret os alle – inklusive Annemette og Heidi – ud at deltage i dagen og det var vi selvfølgelig alle rigtigt glade for. Vi har kun hende, så hun skal leve med, at al vores kærlighed, alle vores håb og drømme og al vores interesse og leven med koncentrerer sig om det liv, hun er i gang med.

Hun tager det i stiv arm. Det må man lade sig imponere af, for vi er jo en tæt flok, som lystigt (og kærligt) gerne giver vores erfaringer videre om dette og hint. Hun tager det oppe fra og ned. Sorterer selv. Lægger til og trækker fra, som det passer ind i hendes liv, så jeg tænker ind imellem, at vi skal være glade og taknemmelige for, at vi får lov til at være med i det hele – og det er vi. Alle som én.

I fredags var vi også mere end to, der var ved at revne af stolthed. Kenneth og jeg var rørte og stolte af at være forældre til det menneske, vi hele tiden imponeres af styrken i. Hendes mormor er stolt af alt, Oline gør, og hun elsker Oline uforbeholden og allermest for, at Oline altid er betænksom og husker hende. De har så mange dejlige ting sammen, de to.

Annemette og Heidi var også revnefærdige af stolthed over Oline og de elsker hende bare for alt det, hun er og gør og med rette. Hun er en ener og gjort af et ganske særligt stof, så jo… måske vi insisterer på at fylde i hendes liv, men hun ved også, at vi altid er og vil være der for hende. Det må også være godt at vide.

Fejret med manér

Om aftenen var vi alle inviteret ud at spise af Oline. Sammen med Mikaels forældre og en god ven, Oline er meget glad for, indtog vi en skøn middag og efterfølgende var vi på The Irish House og lytte til levende musik. Vi sad lige, hvor vi havde kig ud til det snevejr, der var startet en times tid inden. Det var utrolig hyggeligt, og aftenen sluttede ikke, før det forlængst var blevet nat.

Da vi kom hjem på Tjørnevang, insisterede Annemette på at finde rommen frem. De kloge drak ikke …

Tømmermands-ramt

Næste dag var enkelte i selskabet tømmermands-ramt i en grad, jeg blev nødt til at dokumentere. Vi tog Annemette og Heidi med op i sommerhuset lige over middag. Da var Annemette stadig temmelig ramt og det synes jeg sagtens anes på fotoet ovenfor. Hun var lidt stille deromme på bagsædet og smilet var lidt anstrengt.

Sneen klæder også klitlandskabet i Rødhus

Der var virkelig smukt ved sommerhuset. Sneen gør i hvert fald ikke noget grimt for udsigten, hvis du spørger mig.

Det var dejligt endelig at kunne vise Heidi sommerhuset og Annemette, som kun har set det en enkelt gang, da vi lige havde overtaget huset, fik også set det nye og forvandlede hus. Kenneth tegnede og fortalte og jo mere, han fortalte, jo mere glæder jeg mig. Jeg kan endelig begynde at se en ende på alt byggeriet og en begyndelse på ibrugtagning. Ikke at vi er der endnu, men der er ikke så langt igen nu.

Bagefter skulle Heidi se stranden

Annemette insisterede på, at Heidi skulle se stranden, så selvfølgelig måtte vi derned og gå en tur. Den blev ikke lang, for der var frygtelig koldt. Til gengæld var turen frisk og kinderne røde, så snart vi nåede vandet.

Vi fandt hurtigt vej ind i bilen igen

Der blev kigget efter rav, inden vi fandt retur til den varme bil, men tålmodigheden var der ikke. Der var for koldt, så vi sad snart i bilen igen og så kørte vi en tur op gennem Blokhus, så de kunne de den, inden vi returnerede til Aalborg. Vi fik nemlig gæster sidst på eftermiddagen.

Mor og Oline kom og så skal jeg ellers love for, at der blev spillet og ind imellem spist den dejligste, stærke Chili con Carne, som heldigvis også kommer til at udgøre menuen på Tjørnevang i dag.

Kaffe, snak og så afsted

I morges drak vi kaffe, hyggede, snakkede og endte så med at sende Annemette og Heidi i retning af Aarhus og færgen til Sjælland. De sidder ombord lige nu og mens de gør det, strikker jeg og nyder, at dagen stadig er lang og rar.

Vi skal lige se slutningen

Om lidt lokker jeg Kenneth med ind at se det sidste afsnit af Lykke-Per. Det skal klares, inden Kenneth kaster sig ind i håndbolden. Den ser jeg ikke. Jeg kan ikke finde interessen, men jeg synes, at det er herligt, at Kenneth kan, så selvfølgelig skal han se finalen senere.

En lang, skøn weekend blev det til. Tak for den ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Marianne
    27. januar 2019 at 15:07

    Jamen det har været stort og hyggeligt med Oline.

    Husker det fra jeg selv blev færdig med mine uddannelser og mine børns.

    Skøn weekend I har haft.

    Håndbold og i det hele taget sport kan heller ikke fange mig.
    Men min dejlige mand hygger sig.
    Jeg storhygger i et hjørne af sofaen med min hobby…..strik.

    Trøje til min svigersøns mormor.
    Jaeh……strikker gerne til glade aftagere.

    God søndag.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      28. januar 2019 at 12:11

      Godt vi kan finde hver vores ting at hygge med, Marianne :-)

  • Reply
    Lene Rasmussen
    27. januar 2019 at 15:06

    Stort tillykke med jeres alle sammens Oline. Dejligt hun er færdig. Jeg antager, at Annemette ikke bare er tømmermandsramt, men også ved at tabe i spillet…det er et meget alvorligt blik, der bliver sendt ud over brillerne dér
    God søndag til jer❤

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      28. januar 2019 at 11:03

      Hun havde på alle måder en skidt dag ;-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)