12

Og så gik der (natte)tid med det …

Jeg fik en idé til et hæklet tæppe og så gik der (natte)tid med det, skal jeg love for.

Tæppet er blevet skønt og jeg ved, at det vil vække glæde hver eneste gang, jeg sætter mine bare tæer på det, men ved alle strandskader i verden, hvor har det da også været dyrt i tabt nattesøvn.

Jeg fik en idé til et hæklet tæppe og så gik der (natte)tid med det, skal jeg love for.

Den fede Blackhill Chunky Merino & en hæklenål #10

Det er hæklet i vores fede Blackhill Chunky Merino og det var sjovt at hækle, men også lidt krævende for mit bevægeapparat, som allerede på en almindelig hverdag er belastet af det slid, jeg de sidste mange år har udsat det for. Stædig insisteren resulterede i, at jeg siden har haft ustyrlig ondt og jeg har faktisk været på smertestillende de sidste mange nætter, for at få en smule søvn. Jeg er et fjols …

Jeg burde have vidst …

Det kan ikke komme som nogen overraskelse. Jeg burde have vidst, at det tunge arbejde ville sætte sig i min ryg, skulder og hænder, men jeg havde det sjovt og glemte det. Det har jeg siden betalt prisen for, men se lige, hvor fedt det tæppe er …

En flakon fra cyberspace

Jeg brugte 7 nøgler til tæppet, som måler en lille meter i diameter. Jeg fandt en flakon på nettet og lod den danne basis for tæppet. Reultatet er forrygende og jeg ville sådan ønske, at jeg havde kræfter til at hækle et gult af slagsen, men ikke om jeg tør. Jeg har ikke sovet den sidste uge, så jeg tror lige, at jeg holder mig fra de hæklede tæpper for en tid.

Jo, jeg prøver da igen. Nogen mennesker bliver aldrig klogere …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

You Might Also Like

12 Comments

  • Avatar
    Reply
    Rikke
    4. marts 2019 at 22:27

    Hvor er det bare et smukt tæppe, jeg kan virkelig godt forstå det både er rygsmerter og tabt nattesøvn værd. Du må sætte dig et sted hvor du kan nyde synet af tæppet mens du hviler dig lidt.
    Kærlig hilsen
    Rikke

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      5. marts 2019 at 09:59

      Jeg må sætte mig og beundre det. Rikke ;-)

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    4. marts 2019 at 16:46

    Flot tæppe liselotte.

    For et par år siden var jeg sygemeldt med stress. Der hæklede jeg et bamsehoved i båndgarn på p 12. Til min lille Emilie, barnebarn
    Det var et heste arbejde, men jeg gik så meget op i det at jeg i nogle
    timer kunne abstrahere fra hvor skidt jeg havde det:)

    I samme periode hæklede og strikkede jeg til for tidligt fødte børn

    Det gav mig ro og mening.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      5. marts 2019 at 09:56

      Jeg brugte også strik i en periode med en stress-sygemelding og det hjalp mig rigtig meget :-)

  • Avatar
    Reply
    Iben
    4. marts 2019 at 16:38

    Det er et super fint lille tæppe, Liselotte. Er det mon til sommerhuset?
    Må jeg spørge, hvor mange udtagninger du har lavet pr. omgang, for at få det til at passe?

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      5. marts 2019 at 09:52

      Det er til sommerhuset, Iben og længere nede i kommentarerne er der link til opskriften :-)

  • Avatar
    Reply
    Joan
    4. marts 2019 at 15:41

    Wow det er flot.
    Kan godt forstå du har haft ondt. Jeg har opgivet at lave noget med så tykke nåle. Meeeen du lokker med sådan et fint tæppe

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      5. marts 2019 at 09:49

      Jeg er selv helt vild med det tæppe, men kors hvor jeg har ondt …

  • Avatar
    Reply
    Lisbet
    4. marts 2019 at 15:11

    Laver du opskrift til tæppet ?

  • Avatar
    Reply
    Susanne Blomsterberg
    4. marts 2019 at 14:58

    Super flot, hvor mange nøgler har du brugt?

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      4. marts 2019 at 15:02

      Det skriver jeg faktisk oppe i teksten, Susanne :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)