5

Påsken er passeret, men …

Påsken er passeret, men vi er heldige, at vi holder fri lidt endnu. Midt i naturen med udsigt til svævende rovfugle, harer i hobetal og rådyr, der passerer tæt forbi, sidder vi og nyder, at der er lidt flere fridage at tage af.

Vi arbejder også. Det kan snildt lade sig gøre heroppe, så der er selvfølgelig også en del af opholdet og det fungerer fint.

Påskeferie med skønne gæster

Vi har haft mange, skønne gæster de sidste dage. Vi har fået indviet overnatningsmulighederne og de er godkendt, så det er dejligt at vide, at det også fungerer fint med gæster, der bliver dage i træk. Det er nemlig så hyggeligt, hvis du spørger Kenneth og mig.

En af gæsterne var Valdemar. Han og Kenneth har hygget sig. Han har hjulpet med en del arbejde udenfor og det var svært at vente på, at Kenneth vågnede om morgenen, for Valdemar var klar til at arbejde fra meget tidligt :-)

Oline og familien fra Hadsten

Oline har været forbi. Sammen med gode venner var hun med til at gøre de første dage af påsken til noget ganske særligt. Vi nød at have hende heroppe. Hun og Mikael kommer vist forbi igen i løbet af denne uge og det glæder vi os naturligvis meget til.

Sammen med hende kom også familien fra Hadsten. Det var længe siden, vi sidst havde set hinanden, så det var det dejligste gensyn. Vi har spist god mad og gået lange ture. Stranden var et af målene.

Ella, Anne-Cathrine og Valdemar

Vi fik som sagt også besøg af Valdemar og hans mor og mormor. Det var skønt og vi nød at have gæster.

Ella fik køjen

Vi har to ekstra værelser. Et værelse med køjeseng og et med en lille dobbeltseng. Ella endte i underkøjen og jeg tror ikke, at det går an en anden gang, men vi har ingen sengeheste og det er vigtigt med sådan en, når man kun er 3 år gammel.

Næste gang må vi sørge for, at der er arrangeret med sikkerhedsudstyr, der passer til gæsternes alder ;-)

Ind imellem laver vi ingenting

Når der er pause mellem gæsterne, laver vi ingenting. Vi nyder livet.

Livsnydelse er en kunst, vi øver os i. Vi lytter til fuglene og Vesterhavet. Vi lytter til radio eller lydbog. Jeg strikker. Kenneth surfer lidt og leder efter… tadaaaa… ny bil. Måske til mig, men helt sikkert til sig selv. En bil, der er billigere at køre i. Luftskibet han er kaptajn på lige nu, tørlægger Kuwait indenfor en kort årrække. Det går ikke.

Jeg vasker sengetøj. Kenneth vasker gulv. Jeg laver frokost. Kenneth laver aftensmad. Jeg griner højt og længe. Kenneth ryster stille på hovedet. Så griner han også. Sådan glider dagene stille forbi og det er dejligt.

Aftenturene er særligt smukke

Hver aften går vi lange ture. Vi bliver enten oppe i det smukke landskab, vi bor midt i eller vi går tur ved havet. Vi ser solen gå ned og vi betages af de smukke farver, vi får lov at nyde.

Når vi kommer hjem, krøller Oskar sig sammen tæt ved brændeovnen. Han nyder det stille liv.

Vejret er med os

Vi har det mest vidunderlige vejr. Hver eneste dag har været skønnere end den næste. Først i dag lufter det udenfor. Vesterhavet har været omtrent blik, når vi kigger forbi. Det er helt usædvanligt og dejligt og vi husker at nyde det hver eneste dag, for pludselig viser det hele tænder igen.

Praktiske opgaver klarer vi også

Vi er praktiske. Vi rydder op i de planter, der ikke hører til i landskabet. Naturstyrelsen har givet meget klar vejledning omkring naturplejen i området, så vi er ikke i tvivl, men følger blot deres anvisninger.

Vi forbereder maling af vinduerne. De skal falde ind i det omkringliggende landskab og det gør hvide rammer ikke. Indenfor er de hvide rammer skønne, for de inviterer det fantastiske lys indenfor, men ude skal der andre boller på suppen. Vi er i gang.

Alene

Vi er alene. I går tog omtrent alle gæster i området hjem. I dag er vi alene på vejen, vi bor på. Der er ikke mange andre i området. Ude i horisonten kan jeg se en kassevogn, for der er andre, der er i gang med at skabe deres personlige Paradis, men ellers er der ingen andre.

Om lidt er Oskar og jeg alene. Kenneth vender tilbage senere, men han har lige nogle ærinder og jeg gider faktisk ikke at tage med. Jeg bliver helst lige her. Længe endnu …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

You Might Also Like

5 Comments

  • Avatar
    Reply
    Signe
    26. april 2019 at 20:15

    Det dér billede af Valdemar og Kenneth… <3

  • Avatar
    Reply
    venterpaavinblog
    23. april 2019 at 14:42

    Det lyder skønt! Den yngste gæst, er godt nok svært bedårende.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      24. april 2019 at 08:05

      Det er han bare. Han er skøn :-)

  • Avatar
    Reply
    Inger
    23. april 2019 at 10:25

    Lige mig ❤️ Hyggelig læsning, tak for at må være med, i den lille hytte ved det store skønne hav, som jeg kun ser når vi besøger vores datter og børnebørn i Hjørring eller må jeg jo “nøjs” med mit lille hav i Vigen men det er jo osse lige udenfor vinduerne, og meget smukt ❤️
    Knus fra mig i Egsmark

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      24. april 2019 at 08:02

      Alt vand er dejligt, så jeg er sikker på, at der er grund til at nyde Vigen også, Inger :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)