4

Skøn weekend med både alenetid & dejlige gæster

Weekenden har budt på både alenetid og dejlige gæster i sommerhuset. Kolleger fra dengang, jeg tolkede professionelt. Nu gør jeg det kun til husbehov og savner det ikke, men til gengæld savner jeg jævnligt mine tidligere kolleger. I lørdags fik vi gjort lidt ved det.

Snakken går livligt, når vi er sammen og det elsker jeg, at den gør. Der er meget at dele, for vi er enten videre med liv, som nu er helt anderledes og derfor spændende at blive klogere på eller vi hører fra de par stykker, som stadig tolker på fuld tid, hvordan det står til i den verden.

Jeg elsker begge dele og allermest elsker jeg, at de – der måtte det – er kommet godt videre med nye og spændende liv, som ikke efterlader dem med store og uovervindelige savn, men tværtimod med en ny forståelse af sig selv og alle de kvaliteter, de hver især indeholder. Det gør mig glad at se.

Weekenden har budt på både alenetid og dejlige gæster i sommerhuset. Kolleger fra dengang, jeg tolkede professionelt. Nu gør jeg det kun til husbehov og savner det ikke

Jeg gik og så mig ikke tilbage

Jeg selv er hende, som gik. Jeg forlod det hele og har ikke set mig tilbage én eneste gang. Jeg var så priviligeret, at jeg havde muligheden for at komme hjem og arbejde i vores egen virksomhed. Jeg vidste, at vi skulle have nedskæringer på nedskæringer på min arbejdsplads, så der var ingen argumenter for ikke at flytte mig og på den måde samtidig spare en kollega en tid endnu, så det gjorde jeg.

Jeg var skræmt fra vid og sans, da jeg tog beslutningen om at sige op. Bagefter var jeg lettet og glad. Jeg er stadig helt utrolig glad for at være min egen Herre. Jeg fyldes af taknemmelighed over det hver eneste morgen, jeg vågner og ved, at det er mig, der sætter dagsordenen.

Det var præcis ovenstående, der gav mig en arbejdsfri fredag, jeg kunne tilbringe med både strand og forberedelser til lørdag.

Weekenden har budt på både alenetid og dejlige gæster i sommerhuset. Kolleger fra dengang, jeg tolkede professionelt. Nu gør jeg det kun til husbehov og savner det ikke

Lørdag var jeg ude at handle fra morgenstunden

Først skulle jeg til Kås efter benzin. Jeg kørte på dampene ind i byen og til min rædsel virkede betalings-automaten ikke. Jeg måtte videre ind til Pandrup og det var mere held end forstand, at jeg nåede frem til et sted, hvor jeg kunne fylde den sultne bil op til randen med det, der gør mit liv både nemmere og meget, meget sjovere.

Efter at have handlet de sidste ting, satte jeg kursen ud af byen og hjemad til Rødhus. Hjemme igen kørte jeg direkte ned på stranden. Der var masser af tid og jeg elsker at være nede ved havet, så det var bare af sted derned i en fart.

Jeg kørte ud mod Blokhus langs stranden. Næsten deroppe stoppede jeg bilen og gik en lang tur. Tilbage igen satte jeg mig i vandkanten og nød, at jeg var helt alene. Jeg lod tiden gå, for jeg havde jo først inviteret gæsterne til klokken 13.

… ikke?

Nej, selvfølgelig havde jeg ikke det. Da jeg tjekkede, viste det sig, at jeg havde inviteret dem til klokken 12, så jeg fik det lange ben foran, for klokken havde passeret 11.

Alt var godt …

Der var ingen skade sket. Jeg nåede alt i god ro og orden, inden gæsterne ankom. Overflader blev glattet og jeg selv blev rettet lidt af efter en skøn tur på stranden.

Vi hyggede os stort. Jeg elskede at være i deres selskab igen. Det er skønne kvinder og vi har en alders-spredning, der gør det ekstra sjovt og interessant at lytte til hinanden. Mit forslag om en tur ned til vandet blev stemt ned, for det var godt selskab og der var ingen grund til at skulle opløse den gode samtale, for at smutte derned. I stedet for at flytte den, fortsatte vi bare helt ind i den tidlige aften – akkurat som jeg havde håbet.

Så kom Kenneth & Oskar

Lige umiddelbart efter den sidste gæst havde vinket farvel, ankom Kenneth og Oskar. De var til at lokke til stranden, så de nåede knapt indenfor, før vi parkerede nede ved Vesterhavet og steg ud af bilen. Vi travede en times tid ud af stranden og tilbage igen. Jeg samlede ting – for det gør jeg – og heldigvis fik jeg lov til at låne en af Oskars (ubrugte) hundeposer til formålet.

Pinde, sten og skaller

Der er en mening med galskaben, mener jeg at kunne argumentere for, men jeg er ikke sikker på, at Kenneth er enig. Han ryster lidt på hovedet, når jeg IGEN bringer stranden hjem til sommerhuset i form af alverdens vraggods.

Hjemme vælter jeg det hele ud på terrassen. Jeg sorterer og så skyller jeg og breder siden ud på selv samme terrasse. Her ligger tingene og tørrer og jeg nænner ikke rigtigt at fjerne dem, så lige nu fylder jeg adskillige kvm derude.

Det hele skal blive til forskellige dekorationer. Der er planer om et par mobiler, et vægskilderi og små, hyggelige samlinger af sten og smukke skaller.

Suk, synes jeg, at jeg hører Kenneth sige, men det kan da ikke passe, vel? Jeg tror ikke mine egne ører …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

You Might Also Like

4 Comments

  • Avatar
    Reply
    Donald
    18. juni 2019 at 17:22

    Du fortæller så levende! Dejligt gæstebud. Men især dette at være skræmt fra vid og sans, når man forlader den trygge dagligdag for at prøve noget nyt – være sin egen herre – det var uhyggeligt levende :)

  • Avatar
    Reply
    Lone kruse jensen
    17. juni 2019 at 16:27

    Tak, men æv, den findes tilsyneladende ikke mere.

  • Avatar
    Reply
    Lone Kruse Jensen
    17. juni 2019 at 15:04

    Hyggelig beskrivelse og hvor er det godt at have gamle veninder, som man har kendt i mange år. Men Men – nu er jeg så fræk at spørge, hvor du har købt den vidunderlige kurvesofa? håber det er i en butik og ikke loppemarked :-))

    MVH Lone

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      17. juni 2019 at 15:53

      Det var en dejlig eftermiddag i godt selskab. “Sofaen” er en Blixen Daybed fra Ilva :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)