7

En skøn sommerweekend

En skøn sommerweekend tog sin begyndelse i går eftermiddag, da jeg kørte hjem efter Oskar på Tjørnevang og derefter op og hentede mor. Vi pakkede hendes ting i bilen og så kørte vi nordpå til en weekend, der bare står i hyggens tegn.

Vi startede med at få mor installeret. Så kørte vi til Hune og handlede. Herefter hyggede hun og Oskar på terrassen, mens jeg forberedte lidt til den nemme aftensmad, som skulle møde Kenneth, når han kom efter at have lukket Garnudsalg sammen med de sidste medarbejdere.

Jeg kogte æg og kartofler og lavede salat. Jeg dækkede bord og lod mor om selv at supplere sit kaffeindtag, mens jeg fandt brød, ost og pålæg frem og ind imellem satte mig et sekund eller to ude ved hende og Oskar.

Så kom Kenneth endelig og vi spiste. Skønne kartoffelmadder. Salat og siden ost. Vi er så tilpas med den slags.

En skøn sommeraften

En skøn sommeraften

En skøn sommeraften

En skøn sommeraften

En skøn sommeraften

En skøn sommeraften

En skøn sommerweekend

En skøn sommerweekend

Kenneth er vild med sin aftendukkert

Siden kørte vi til stranden. Mor og jeg i bil. Kenneth på sin elskede herrecykel.

Vi nød luften, som var mild og blid. Ikke en vind rørte sig. Da Kenneth ankom, tog de sig tiden til at snakke om og beundre hans gamle cykel. Han havde på vej til stranden fået en mindre skade, så han blødte og den slags skal jo også inspiceres, men der var bred enighed om, at et Vesterhavbad ville gøre godt, så der var ikke lang betænkningstid hos Kenneth. Snart lå han og svømmede i havet i den fineste solnedgang.

En skøn sommerweekend

En skøn sommerweekend

En skøn sommerweekend

En skøn sommerweekend

En skøn sommerweekend

Vi blev på land

Vi blev oppe på land. Hjemme igen drak vi kaffe og snakkede lidt, inden vi alle var enige om at tørne ind.

I dag har vi sovet længe – eller jeg har! Helt til klokken 8 sov jeg. Da jeg vågnede, gik jeg over og sagde godmorgen til mor, som var vågen og hyggede sig med et blad. Siden spiste vi lidt sen morgenmad og så tog jeg mor med ind til Moster L i Pandrup, for selvfølgelig skulle hun da ekviperes og det blev hun. Bukser, t-shirts og en skjorte løb hun af med.

Efter den tur kørte vi til Kræmmerland. Jeg elsker at komme der. Alle andre end mig er ved at dø over det sted, men jeg elsker det og kommer aldrig tomhændet hjem. Heller ikke i dag, hvor jeg blandt andet fandt et skønt fad at bage i og den fineste ler-skål til skønne salater, en glasstage og lidt småting til de børn, der ind imellem kigger forbi.

Nu står den på oprydning for mit vedkommende. Mor er installeret på en solseng på terrassen. Kenneth snedkererer for mig. Her hersker en skøn stemning af semi-doven velvære – helt som en lørdag i sommerlandet skal være.

Oline kigger forbi

Senere kigger Oline forbi, inden hun møder ind til nattevagt i Brønderslev. Vi spiser sammen og jeg er helt sikker på, at vi skal have en skøn sommersalat og så grille noget fisk eller kød af en slags.  I morgen kommer endnu en gæst sikkert. Jeg elsker sådan en sommerweekend.

Jeg er så klar til det hele og jeg glæder mig til, at det om en uge er min tur til sommerferie. Ja tak, siger jeg bare!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

You Might Also Like

7 Comments

  • Reply
    Morgenen i Rødhus er kølig af Slagt en hellig ko
    4. august 2019 at 15:02

    […] var ude med mor og herefter ryddede jeg alle skuffer og skabe herhjemme og fik styr på livet igen. Til aften kom Oline forbi og vi hyggede med god mad og masser af snak. Jeg havde så ondt i ryggen, at jeg ingenting kunne, […]

  • Avatar
    Reply
    Ulla
    3. august 2019 at 22:36

    Dejligt sted I har fået jer der i Rødhus.
    Jeg er vild med de flotte tallerkner, I har dækket op med.
    Rigtig god weekend, og hils din søde mor, hun har vundet garn op for mig, engang jeg besøgte jeres butik sammen med nogle “strikkeveninder” her fra Vamdrup.

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      4. august 2019 at 09:15

      Jeg skal hilse hende :-) Tallerkenerne er fra Marimekko, hvis du skal kigge nærmere på dem ;-)

  • Avatar
    Reply
    Helle
    3. august 2019 at 17:56

    Jeg håber I udtaler det ‘herrecikel’. Det ville bare være SÅ rigtigt. God sensommer!

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      4. august 2019 at 09:14

      Det skal vi til at gøre, Helle :-)

  • Avatar
    Reply
    marianne lundholm
    3. august 2019 at 15:55

    så härligt ni har det

    • Liselotte
      Reply
      Liselotte
      4. august 2019 at 09:13

      Det har vi bare, Marianne. Vi elsker også at være her :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)