Slagt en hellig ko

Perigueux

fredag 1. august 2014 klokken 08:29

Perigueux, Dordogne 2014

Kenneth er kendt i store områder af Dordogne. Når vi kørte ture i – for Oline og jeg – ukendte landskaber, kunne Kenneth ofte fortælle, hvad der kom om det næste hjørne. Han havde været der sidste år. Han bliver rastløs af for megen lediggang og så tager han gerne bilen og kører ud i det blå.

Nogen gange er vi med. Nogen gange gider vi ikke og så kører han alene. På det vis havde han sidste år fået udforsket en imponerende stor del af det område, vi befinder os i. Indenfor en radius på omkring 75 km, havde han være vidt omkring og vi grinte godt af ham, da han insisterede på, at vi alle havde været i Perigueux sidste år. Det havde vi altså ikke. Kenneth havde og opførte sig hjemmevant, da vi en overskyet formiddag midt i ferien ankom til byen.

Han fandt en central parkeringsplads og inden vi vidste af det, var vi på vej ind i en smuk og interessant provinsby i det nordlige Dordogne.

Perigueux, Dordogne 2014

Kenneth er utrolig god til at finde shopping-mulighederne. Han spotter lynhurtigt det, han gider. Han er meget selektiv og kunne aldrig drømme om at bruge tid på at gennemtrawle tøjstativ efter tøjstativ for måske at finde et eller andet, som kunne bruges. Oline og jeg kan bruge lang tid på det sidste, men ikke ham. Han er målrettet og feinschmecker, så der er ingen slinger i valsen og vi skal aldrig vente længe på ham. Han kigger, beslutter og køber eller flytter sig.

Perigueux, Dordogne 2014

I Frankrig køber han hvert år en hør-skjorte eller to. Han elsker hør-skjorter og de er ikke til at opdrive i Danmark i det snit, han holder af. I år var ingen undtagelse. Jeg har ikke talt, men det er flere end to, der har fundet vej ind i hans klædeskab ;-)

Perigueux, Dordogne 2014

Bykernen er velbevaret og kan du lide Middelalderen og Renæssancen, er de begge tydelige ved en tur gennem byens centrum, hvor de gamle huse, smalle stræder og små, åbne pladser alle minder om det, der var engang.

Perigueux, Dordogne 2014

I under-etagen af dette gamle og smukt dekorerede hus lå den smukkeste butik. Mont Blanc holder til i lokalet og jeg har jo en stærk kærlighed til de schweiziske skriveredskaber, så selvfølgelig måtte jeg lige kigge. Man kan hurtigt forelske sig, men jeg har allerede både klassisk pen og blæk og en updated version af samme; kuglepennen, så der skulle kun oses og det blev sådan.

Vi travede de små gader tynde, mens vi glædede os over, at byen er så smuk og fuld af overraskelser om hvert et hjørne. Et af hjørnerne bød på indgangen til byens største kirke; Cathedrale St-Front, som ligger lige ovenfor floden. Kirken har de sidste år været gennem en gennemgribende renovering både ude og inde og som vi plejer, går vi indenfor.

Vi er ikke troende. Oline finder kirker en smule deprimerende og skræmmende. Jeg kan ikke være i dem uden at tænke på den undertrykkelse, der finder og har fundet sted i troens navn og Kenneth, han er vist bare optaget af byggeriet og detaljerne i det, men vi ender altid i byers kirker og vi nyder det på hver vores måde. Jeg er historisk interesseret og finder det desuden interessant at forestille mig mennesker, der er kommet i kirken søndag efter søndag og med hver deres motiv for at sidde der. Jeg tænker på kirkens præster. Hvilke mennesker har de været? Mon byens borgere har holdt af dem eller …

Perigueux, Dordogne 2014

Cathedrale St-Front, Place de la ClautrePerigueuxFrance

Perigueux, Dordogne 2014

Perigueux, Dordogne 2014

Perigueux, Dordogne 2014

Perigueux, Dordogne 2014

Kirkens altertavle er så enormt stor, at du slet ikke kan forestille dig det. Det hvide klæde på alteret vil omtrent nå mig til brystet, hvis jeg står på forhøjningen, så det er et imponerende stykke træskærerarbejde, der er lagt for dagen. Andre steder i kirken er flere, smukke træskærerarbejder og prædikestolen er naturligvis ingen undtagelse.

Perigueux, Dordogne 2014

Jeg optages af bænke, stolerækker og det hav af mennesker, der engang har optaget sæderne på ældgamle, slidte siddepladser. Jeg imponeres over det lyshav, detaljer i kirken bader i og jeg gyser, når jeg passerer de mørke kroge, hvor lyset aldrig finder ind. Læg mærke til stolene ovenfor. De forreste er ikke stole i traditionel forstand, men bede-stole. Her placerer du dig med knæene på sædet og albuerne på den lille hylde ovenfor og så er du klar til at hellige dig den tro, der er din.

Vi spiste frokost i en lille, smal gyde. En frodig kvinde iført stramme læder-bukser, røde læber og en gigantisk, hvid stråhat ejede det lille spisested og kunne hun flirte måske? Ja, det tror jeg nok, at hun kunne. Hun var skøn at skue og lækker, så vi slet ikke kunne tage øjnene fra hende. Hun gav os en oplevelse, som kompenserede for det eneste franske måltid i år, som ikke var værd at skrive hjem om.

Efter frokosten shoppede vi en anelse, fandt bilen og kørte hjem. Nu har Oline og jeg også besøgt Perigueux. Endelig.

2 kommentarer

Cause… girl, I like it…

torsdag 31. juli 2014 klokken 17:49

Lad os danse… bare lidt…

1 kommentar

Måske nu, hvor jeg får lidt mere tid

torsdag 31. juli 2014 klokken 09:44

Jeg fotograferer...

Jeg fotograferer. Det er nok ikke gået din næse forbi, hvis du ind imellem kigger indenfor her på siden.

Jeg kan slet ikke lade være. Jeg fik for alvor øjnene op for fotografiet, da jeg begyndte at blogge. Det er så længe siden, at vi kun var omtrent en håndfuld danskere, der syntes, at det var sjovt.

Jeg er oprindelig grafiker-uddannet og jeg syntes, at jeg manglede lidt til øjnene. Jeg elskede helt fra starten min lille plet på det store internet og jeg havde brug for at gøre den til helt min egen. Måske det ikke var comme il faut at have billeder eller skrive om trivialiteter, men jeg ville have noget til både øjne og ører, så fotos måtte der til.

Jeg startede ud med et lille, digitalt lommekamera fra Canon og resten er historie, men billederne og glæden ved at fotografere er holdt ved. I de sidste par år er det blevet mindre og mindre, jeg griber kameraet. Det er ikke lysten, der er forsvundet. Det er den manglende tid og måske også fysikken, som har fungeret som barriere, men jeg håber at finde det hele igen nu, hvor jeg får lidt mere tid og ikke mindst har kastet mig over at udforske mit SONY NEX 6, som alt for længe har ligget i skammekrogen.

SONY NEX 6 er et lille, nemt at betjene og fleksibelt kamera. Nej, det er ikke mit spejlrefleks med special-objektiver og en kvalitet, der ikke tåler sammenligning, men det er et kamera, som snildt kan bæres med rundt og betjenes uden de store falbelader. Måske det gør en forskel. Jeg håber det :-)

12 kommentarer

Min første arbejdsdag hos Garnudsalg

onsdag 30. juli 2014 klokken 12:43

Min nye hverdag er startet. Jeg er mødt ind på arbejde til direktør-tid. Langsomt er jeg vågnet, har badet og hygget med kaffe, inden jeg endelig har gjort mig klar og er mødt ind her på Indkildevej.

Der var ikke nogen her, der syntes, at det var en særlig dag. Bare en hverdag. Altså med undtagelse af mig. For mig er det en helt særlig dag. Det er min første arbejdsdag på mit nye job. Jeg har ikke forstået det endnu, men det er jo sådan, det er. Min fremtid ligger her og jeg elsker at være her ♥

Grøn hverdag...

Hverdagsblomst

Pakker er det bedste...

Tænk at jeg får lov til at beskæftige mig med noget af det, der har givet mig endnu større livskvalitet, ro indeni og en daglig glæde. Tænk at min læge har startet alt det her, da jeg fik en alvorlig stress og hun foreslog mig at genoptage strikkeriet …

At strikke gjorde, at jeg fandt Liselotte igen. At strikke gjorde, at jeg kunne sidde stille, finde ro og endda i glimt samle tankerne, da jeg havde det allermest dårligt. Al min strik gjorde, at Kenneth havde øje for det allerførste og gode tilbud om lækkert garn og tog chancen, købte det og var i gang og nu sidder jeg her på min første arbejdsdag som fuldtidsansat hos Garnudsalg.

Det havde jeg ikke lige set komme. Hvis jeg havde, havde jeg slet ikke kunnet vente …

26 kommentarer

All in…

onsdag 30. juli 2014 klokken 06:56

Kjole med knald på!

Boden er mit nye favorit-sted for ekvipering. Jeg går kun i kjoler/nederdele og aldrig i bukser. Engang var det omvendt. Jeg gik altid i jeans. Så skiftede jeg dem ud med sorte bukser og ikke andet, men nu elsker jeg altså kjoler og kunne slet ikke forestille mig noget andet. Jeg elsker sorte kjoler. Mest af alt, elsker jeg sorte kjoler. Eller gjorde…

Boden har sammen med Kenneth og Oline åbnet mine øjne for farver. Længe har de brokket sig over, at jeg kun gik i sort. Jeg var ligeglad, for vigtigst af alt er min egen følelse af at høre hjemme i tøjet og komfort, sikkerhed og det trygge i at vide, at sådan er det og sådan har det været længe, bestemte altså, at jeg gik i sort. Sådan er jeg, men de fik mig overbevist om, at det var på tide at hoppe ud på det dybe og købe en kulørt robe eller to. Sort er diskret, det er du ikke, var deres argument …

Indkøbene har aktiveret erkendelsen af, at farver vist faktisk klæder mig. Nogle farver. Orange for eksempel. Overraskende nok og måske ikke særlig oplagt i min optik, men denne skønne sommerkjole er lige landet i min postkasse forleden. Den er skøn. Jeg går all in på farver og mønstre. Mere er der ikke at sige om den sag.

Nå jo… den havde følgeskab af 4 andre, smukke og farverige kjoler. Der var jo udsalg!

21 kommentarer

Markedsdag i Issigeac

tirsdag 29. juli 2014 klokken 10:10

Vi har haft en helt igennem vidunderlig ferie denne sommer. For mit vedkommende har det været en af de bedste, jeg nogensinde har haft og det handler ikke om andre end mig. Indeni er der ro og glæde og den slags giver overskud til intens nydelse, så lige præcis evnen til at nyde, har været min trofaste følgesvend gennem de mere end tre uger, vi har været af sted.

Ferien kunne for mit vedkommende sagtens være forlænget. Den var ikke én dag for lang. Tværtimod. Det var som at komme hjem, da vi landede i huset. Der er noget nemt og bekvemt, trygt og godt ved at køre en tur, man kender, gennem landskaber, man genkender og glæder sig over. Det er rart at ankomme til noget, man allerede er fortrolig med.

Måske har vi ikke haft verdens bedste vejr. Det havde I jo. Vi havde regn og kulde. Specielt den første uge var præget af noget, der i mistænkelig grad mindede om starten på et efterår og ikke juli måned i Frankrig, men hele det sydlige Europa har i år været ramt af dårligt vejr, for at vi til gengæld har haft en eminent sommer i hele Norden. Det skal man jo ikke klage over og jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi har en af de sjældne, varme-intense somre i Danmark.

Vi brugte tiden med regn og kulde til at køre ture i landskabet omkring os. Vi spiste frokost og aftensmad i småbyer langs landeveje så smalle, at man holdt vejret, når biler skulle passere hinanden og vi fik set alt det, vi ikke orkede at se sidste år. Alt i alt et rigtig godt bytte for lidt regn, er vi enige om og sommeren kom jo!

Hanne og Preben kom også. Vores dejlige, impulsive venner, som havde fået ny bil ugen før og endelig havde køretøj, der snildt kunne forcere det sydlige Europa bad om forslag til feriedestinationer og et af forslagene jeg sendte dem, var et skønt sted lige udenfor Issigeac. De slog til, pakkede børnene i bilen og kørte af sted, så de ankom sidste lørdag. Søndag aftalte vi at mødes på markedet i Issigeac og som aftalt, så gjort…

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Markedet i Issigeac er skønt, hyggeligt og helt igennem fantastisk. Faktisk er det nok det marked af alle, jeg bedst kunne lide og jeg har været på en del, skal jeg hilse og sige.

Markedet her er specielt, fordi rammerne om det er skønne. Den lille tætbyggede bykerne er rammen om et livligt og varieret marked og når man går gennem de gamle middelalder-gader og -stræder, føler man sig næsten hensat til en helt anden tid.

I Perigord-regionen er man blandt andet kendt for flettede kurve. Det ses på markedet i Issigeac, hvor der sidder mange kurve-flettere og udstiller deres hjemmegjorte og utroligt smukke kurve, mens hænderne er flittigt beskæftiget med endnu en. Kurvene var en blanding af hverdagens praktiske opbevarings- eller indkøbskurve og de kunstfærdige produkter af en talentfuld og legende håndværker, så der var nok at se på og håndværk fascinerer mig, så jeg brugte tid på at beundre de ferme flettere.

Jeg var fristet af mange af kurvene. Jeg kiggede både her og der og jeg beundrede så mange, at jeg til sidst løb kurve-blind væk. Jeg kunne slet ikke vælge og opgav.

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Markedet byder på alt mellem himmel og jord. Der er mange boder med lokale produkter såsom honning, pølse og oste, vin, frugter og hjemmesyltede hvidløg for bare at nævne et par eksempler. Der er boder, som sælger mad produceret af lokale råvarer og selvfølgelig kan man købe pandekager, som er en absolut favorit på egnen her.

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Vi satte og på en charmerende og intim bar på byens hovedgade, hvor vi ventede på Hanne og Preben og pigerne. Vi skulle ikke vente længe, inden vi kunne uddele kram og nyde deres gode selskab.

Efter at have drukket koldt, gik jagten ind på proviant til de nærmeste dage og det er ikke svært at finde den slags på et marked, der bugner af frisk frugt, grøntsager, ost, pølse og oliven. Et marked, hvor der sælges friskbagt brød og pandekager to-go. Et marked, som var befriende fri for alt for meget skrammel, men til gengæld oser af stemning og gav plads for små pauser, smagsprøver hvor man kom frem og endda mulighed for små afstikkere ind i gyder, hvor stilheden var en lise for en overstimuleret sjæl.

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Vi spiste et beskedent, men fantastisk måltid hos Hanne og Preben. Det bestod i al sin enkelhed af brød, pølse, ost, tomat og syltede oliven og hvidløg. Bagefter var vi på opdagelse i baghaven til deres sommerresidens og vi sluttede dagen med at køre hjem til os og dykke i poolen, drikke rosé og grine, så vi fik ondt i maven.

Vores dage var sådan. Impulsive og fulde af det, vi elsker. Grin, god mad og nærvær. Du forstår nok, at jeg sagtens kunne forlænge ferien, ikke? :-)

8 kommentarer

Ny forklædning

mandag 28. juli 2014 klokken 22:40

Ny forklædning

Nogen dage trænger man bare til ny forklædning. Måske er det sådan i dag. Måske ikke. I morgen eller dagen efter, ved jeg det :-)

5 kommentarer

Jeg har en ferie-udpakning til salg …

mandag 28. juli 2014 klokken 13:29

Vi er landet hjemme. Klokken tæt ved tre i nat, kørte vi ind på gårdspladsen efter at have været på vej hjem fra ferie siden klokken 9 i går morges, hvor vi vinkede farvel til Anne og pigerne, som tager endnu et par dage i det franske.

Vi måtte hjem og møde hverdagen. Ikke mere slendrian, men sjov med det arbejde, vi begge elsker. Det er nu slet ikke så ringe endda og efter mere end tre uger ude, er det godt at komme hjem igen og se, at alt ligner og mennesker og dyr trives. I morgen tager vi fat. I dag restituerer vi. Vi pakker også ud. Jeg er uhyggelig ringe til at pakke ud. Jeg hader det! Det er derfor, jeg sidder her og skriver…

Ferie med omkørsel

Jeg hader det mere end tyske omkørsler. Faktisk er Umleitung en af mine favoritter, for jeg kender ingen som tyskerne, der kan give en på opleveren, når man dirigeres ind gennem baglandet til en af de lange stræk motorvej, der skærer sig gennem Tyskland på kryds og tværs. Ligesom sidste år, havnede vi i år på en længere en af slagsen ind gennem en smuk del af Tyskland lige syd for Köln.

Sidste år var det en tur, der inkluderede små, pittoreske landsbyer med køer, der passerede gaden, gader så smalle, at vi ikke troede, at vi kunne passere og veje så hullede, at vi nær havde rystet nyrerne løse, men i år var mindre dramatisk. Lige så lang, men med mindre udfordringer var turen denne gang og nu skulle man så måske tro, at det var det, men vi kommer aldrig gennem uden snerten af drama.

Vi havde ikke forventet, at vi skulle ramme en omdirigering af trafikken, som var så lang, at vi kørte på diesel-dampe, da vi endelig nåede ud på motorvejen igen. Seksogfyrre kilometer til næste tankstelle sagde skiltet, så der var nogen, der holdt vejret, mens vi skridt for skridt nærmede os det, der må være light-udgaven af oasen for manden i ørkenen. Vi nåede det og her fra foregik resten af hjemturen helt uden dramatik.

Der er heller ikke megen dramatik over en udpakning, men jeg kan hurtigt få behov for at skabe lidt. Jeg HADER det, men den klarer ikke sig selv. Jeg er den, der er gået. Vi ses ;-)

10 kommentarer

Liselotte