Og så er det vist ikke engang nok med alle de vitaminer…

27. november 2014

torsdag 004

Vi har haft både sol og frugt i dag. Ligesom i går, var det ikke helt nok til, at jeg bragede igennem lydmuren. Jeg har ondt i disse dage. Meget ondt. Måske er det lidt virus. Måske er det lidt fysik, som driller. Måske er det begge dele, men i hvert fald er jeg stille. Ikke med min gode vilje, men mere fordi, jeg trænger.

Jeg sover. Jeg sover længe. I morges vågnede jeg med ondt i halsen. Det er væk nu. Jeg håber, at resten siver samme vej efter en omgang intensiv løsnen op for alle de muskler, der er gået i hårdknude. I går fik jeg massage. Det hjalp, men samtidig gav det mig en vederstyggelig hovedpine, som først er ved at fortage sig for alvor nu til aften, hvor jeg skal have endnu en omgang massage. Jeg er så utrolig taknemmelig for, at jeg er min egen herre, for jeg havde ikke kunnet passe mit gamle arbejde i disse dage. Mit nye lever fint med, at jeg er af sted på halv kraft. Det meste kan vente og indhentes i næste uge.

Jeg snupper et æble mere og måske en clementin, lidt varm te og lidt hyggelig underholdning i form af en lydbog og så er den torsdag da slet ikke så skidt endda :-)

Kald mig bare et gammelt hakkebrædt

25. november 2014

I aften skal Lisette og jeg i strikkecafé. Det betyder, at jeg har medtaget det sidste projekt, jeg har kastet min kærlighed på. Det er ikke de mange nøgler silke/mohair, der ligger nedenfor, men derimod et lille forsøg på at hakke et betræk til en pude. Det er sjovt og langsommeligt. Det er sundt for mig, så jeg lader mig opsluge af gentagelsen og ser resultatet vokse stille frem mellem hænderne.

De mange nøgler silke/mohair er nogle af de nye farver, der er kommet i butikken. De frister også og specielt den grønne, er jeg forelsket i, men fokus, Liselotte, siger jeg så …

Blackhill Silk Mohair

Vi har sendt Kenneth i byen efter endnu en omgang stole, for vi har igen været nødt til at udvide pladserne i caféen. Nu har vi nået smertegrænsen, synes vi. Vi synes nemlig, at det skal være hyggeligt at komme i strikkecafé. Det skal føles rart og intimt, så vi sørger også for, at vi samler deltagerne i små enklaver, så det er overskueligt at tale sammen og nyde at lade sig inspirere af hinanden.

Vi skal have gjort klar til rykind, men i første omgang pakker vi. Vi fortsætter lige til sidst på eftermiddagen. Bagefter kan vi rydde papkasser af vejen, støvsuge og hygge lidt om de gæster, vi får. Vi glæder os :-)

Det startede smukt med sol over Aalborg

24. november 2014

Det startede smukt med sol over Aalborg. Det startede i tide til, vi kunne nå at få luftet både frue og hund i tørvejr. Jeg nød lyset. Jeg trængte, for jeg synes, at november har været mørk. Jeg kan mærke, at jeg trænger til og længes efter lyset. Det er til gengæld slut nu. Nu regner det.

Lyset ligger på lur, men her siler ned. Jeg sidder med kig til indkildevej og lyden af dæk på våd asfalt trænger uden problemer ind til mig. Pludselig bryder solen igennem et kort øjeblik og sjælen letter og jeg med. Oskar kryber ind i solen og ligger tilpas og nyder. Så bliver der mørkt og vi kan igen høre regnen.

Jeg arbejder med forskellige ting. Opskrifter, opdatering af lagerlister og telefonpasser er nogen af dagens små opgaver. Andre er grise-snore…

En lille gris kom marcerende...

Grisene skal have snor i ryggen. De skal pynte på et af butikkens små juletræer sammen med nogle hjerteranker, jeg skal udvikle lidt på i aften. Hvis jeg finder tiden altså …

En lille gris kom marcerende...

Jeg er langt fra at være der, hvor jeg er klar til jul og pynt og gran og gaver, men det kommer vel og hvem kan ikke spise risalamande måske?