Hverdagskig

27. april 2015

Etablering af den nye Egnsplanvej fylder temmelig meget i lokalområdet. Også indgangen til Øster Ådal er påvirket og ser helt anderledes ud, end vi er vante til. Et par store stykker krat er forvandlet til åbne stykker land med kig til E45. Her skal etableres afkørselsramper, så der bliver nem adgang til blandt andet supersygehuset ude i Aalborg Øst og ikke mindst nem adgang til Garnudsalg, som kommer til at ligge lige i smørhullet.

Det ser vi, når vi går den vej gennem Ådalen, men i morges, valgte Oline, Oskar og jeg en anden vej til arbejde. Vi tog smutvejen, som går ned bag Tjørnevang og ned over jerbaneoverskæringen, forbi tennisklubben og ud langs en stikvej, som også hedder Indkildevej.

Her kommer et hverdagskig ind i min verden.

Hverdagskig

Vi starter turen ned gennem villakvarteret. Henne for enden af vejen kan du ane gavlen på Feddet, som stikker op mellem træerne, som er i gang med at grønnes med rasende fart. Det er skønt og morgenens gåtur gav en skøn start på dagen, som ellers er en af de mandage, der ikke er værd at skrive hjem om. Alt driller i dag …

Hverdagskig

Vi passerer jernbanen nede hvor Borger Allé ender og bliver til parkeringspladsen foran tennisklubben. Vi skråner over pladsen og trækker gennem krattet ud på det lille stykke vej, som også kaldes Indkildevej på trods af sin lidenhed og den lidt sjove placering. Det går ikke stærkt, når Oskar er med, men det er hyggeligt og utrolig skønt at starte morgenen med en rask spadseretur i det, der grønnes i hast.

Hverdagskig

Det er en skøn dag med sol over Gug. Jeg kan lide det og glæder mig allerede til, at Oskar og jeg skal retur :-)

På baggrund af…

26. april 2015

Smukke Oline på baggrund af...

Jeg syntes, at det var rigtig sjovt, da Oline stillede sig lige her, men jeg har også en frygtelig dårlig humor. Ifølge hende. Altså …

At rejse er at leve…

26. april 2015

Udlængslen slider i mig i dag. Det sker ofte på søndage. Så prøver jeg at bedøve den med en køretur, for det er næsten en lille rejse, men ikke i dag. I dag er der for mange praktikaliteter, der skal fod på og egentlig nyder jeg også, at jeg får noget fra hånden denne weekend.

Vasketøjskurvene er tomme. Gulvene er støvsuget. Jeg har endda strikket en smule og i aften skal vi hygge med mor, som kommer og spiser søndags-steg i form af grillet flæskesteg forvandlet til flæskestegsandwich efterfulgt af Pavlova med friske jordbær. Det bliver godt. Rigtig godt og så går det nok at længes ud, når bare jeg ved, at der ligger en skøn, lang sommerferie på lur forude.

At rejse er at leve...

Vi har booket. Vi er så langt, at jeg for et øjeblik siden kun manglede én enkelt overnatning på vej ned til første destination. Jeg er i hus med det hele nu. Vi tager den med ro på udrejsen. Sidste år var verdens bedste sommerferie og én af grundene var, at vi tog os så god tid til at nå frem.

Også i år gør vi holdt i Ladbergen i Tyskland. Det er en køretur som uanset overraskelser kan gøres på forholdsvist få timer og vi ved derfor, at vi så rigeligt skal nå frem inden natten falder på. Vi har booket værelse på hotellet, vi også benyttede sidste år. Det var ikke overmåde smukt, men det var sirligt og pinligt rent og personalet meget imødekommende, så vi ved, at det kommer til at fungere.

Fra Ladbergen kører vi mod Belgien. Vi skal jo igennem det rodede, triste land, som formentlig fortjener meget bedre end mit syn på det, så det gør vi efter Tyskland. Vi kører mod kysten og Dunkerque, men uden at ramme. Vi stopper lige inden og stempler ind i Bergues, en lille, smuk by i baglandet til kystbyen. Det er ikke Brügge, men Bergues er også gennemskåret af kanaler og skulle være meget smuk om sommeren, så det satser vi på.

Fra Bergues er der en køretur på små 4½ time til vores endelige destination i Normandiet. Vi skal bo i et lille, ombygget kapel på et mindre slot i kendt terræn, så det passer os fint og det er et perfekt udgangspunkt for ture rundt i et område, vi alle glæder os til at gense.

Jeg er i mål. Sommerferien er planlagt. Om alt går vel, skyder vi den i gang om små ni uger. Det er snart og ja, jeg glæder mig da for vildt :-)

Ramt af renovering

25. april 2015

Ligesom mange andre lørdage før denne, er dagen startet med kaffe, strik og helligholdelse af løftet om at nyde livet. Jeg trak op i stuen, for mit værelse har været ramt af vores renovering af et par af husets rum – og selvfølgelig de to, der er omtrent længst væk fra hinanden, så vi kan få fyldt den resterende plads op med alt fra værelserne, mens vi pudser, maler og flytter om.

Da jeg havde samlet kræfter, gik jeg ombord på værelset og fik gjort kål på de allerfleste bunker. Meget er sorteret og en del mere smidt ud, for jeg rydder op med hård hånd for øjeblikket.

Jeg fik ved samme lejlighed styr på mine strikkepinde, men det er nu ikke dem, jeg motionerer mest for øjeblikket.

Lørdag

Oline har bestilt små, hæklede toppe. Det har været et virkelig sjovt projekt. Hun har fundet billeder af ønskerne og så er vi gået i gang med at udvikle en model, der passer hende. Det er foreløbig blevet til to styk, men vi er slet ikke færdige med dem, for de er blevet meget vellykkede og Oline elsker dem, så jeg gider godt lave flere.

Ind imellem har jeg et par strikkeprojekter, som kan genoptages, men den sparsomme tid til sysler af den slags, der har været det sidste stykke tid, er blevet brugt på ovenstående, så der er ikke vokset noget som helst andet færdigt. Det kommer nok, men lige nu er det sjovere at investere energien i at gøre Oline glad med hjemmefabrikeret og også at gøre hjemme til et skønt sted at være. Om lidt er der igen tid til at strikke. Masser af strik. De gode idéer løber heldigvis ingen steder :-)