Sommerhus

29. marts 2015

Sommerhus

Huset her er til salg. Et sommerhus. Et lille, lavloftet og meget gammelt hus på kanten af Vesterhavet.

Jeg har altid holdt af dets plads i verden. Jeg kommer forbi det mange gange om året. Nu er det til salg. Jeg skal ikke have sommerhus. Ikke nu. Måske engang, men ikke nu. Skulle jeg, ville jeg overveje dette.

Sommerhus

Lanskab

Jeg kan lide det omgivende landskab og jeg er sikker på, at jeg kunne bruge mange, stille timer på at nyde udsigten, hvis jeg holdt til her. Bare sidde. Lave ingenting. Det er i virkeligheden alt, alt for sjældent, at jeg gør det. Altså laver ingenting.

Som barn var jeg god til at lave ingenting. Jeg husker stadig duften af varm sommerdag og fornemmelsen af stikkende, men dejlig og alt for fristende stubmark i ryggen, når jeg lå og bare iagttog skyer, der drev forbi på himlen eller den trygge fornemmelse jeg fandt liggende under mit skrivebord på det bløde, langluvede gulvtæppe. Her faldt jeg ind imellem i søvn bare fordi, jeg lavede ingenting.

Jeg vil øve mig på at lave absolut ingenting.

Sommerhus

Sommerhus

Udsigten er fantastisk til alle sider og der er kun en lille spadseretur til hav og strand. I dag duftede her fantastisk. Forår duftede der af, men det snyder og der er råt endnu. Der gik ikke mange minutter før jeg begyndte at glæde mig til, at jeg igen skulle sidde i en varm bil, for selv den milde brise var nok til, at jeg var iskold i løbet af et øjeblik.

Her fra var vi en tur omkring Bratbjerg og ad bagvejen sydover, for igen at ramme Aalborg. Det er smukke, øde landskaber, man kommer igennem. Vi kan lide dem.

Bilstrik

Når vi kører søndagstur, strikker jeg. Jeg er passager og lader Kenneth om at føre automobilen. For øjeblikket løbet jeg rundt med en lille kurv, som indeholder forskellige udviklingsprojekter. Jeg strikker, mens vi vender verden og nyder, at vi bare er to og ikke kan gøre meget andet end at være. Det er næsten som at gøre ingenting. Jeg øver mig jo :-)

Længsel

28. marts 2015

Længsel

Jeg har længsel efter udeliv, lys og solskinstimer …

Jeg troede indtil for et par dage siden, at jeg kunne se frem til en påskeferie med udeliv. Sådan en ferie, hvor jeg levede mere på terrassen og under tag på Feddet, end jeg tilbragte tid indendøre på Tjørnevang. En ferie, hvor jeg kunne begynde at ane konturerne af sommerens mange og lange timer ude, hvor den friske luft og solens stråler giver energi til en ellers slidt krop og sjæl. Jeg glædede mig. Så kom vejrudsigten.

Længsel

Nu lægger jeg planer om at stikke af. Bare Kenneth og jeg. Helt alene. Oline får gæster i påsken og er hjemme, så hun kan passe både hund og hjem. Det er jo oplagt at bruge en dags tid eller to et hemmeligt sted, så jeg surfer idéer ikke alt for langt fra hjemmet, men stadig så tilpas væk, at vi føler, at vi er udenfor de vante rammer.

Længsel

Længsel

Længsel

Mens vi er ude, kan vi drømme om hjemme. Vi kan glæde os over, at tiden for udeliv og timer under tag på Feddet venter forude, for uagtet at regnen skal præge påsken, venter solen, lyset og varmen forude. Vi går den gode tid i møde, synes jeg.

Benspænd og skønne gæster

26. marts 2015

Strikkekurven

Det er ikke meget garnkurven motioneres for øjeblikket, men det sker og så strikker jeg på forskellige småting. Jeg har ikke noget stort projekt i gang lige nu, men strikker små, overkommelige ting, som bliver færdige i så rask et tempo, at de tåler, at jeg skifter livligt mellem en tre-fire forskellige af slagsen.

I dag havde jeg – optimist, som jeg er – taget strikketøjet med på arbejde. Jeg havde planer om, at jeg skulle få afprøvet en idé eller to, for faktisk er jeg så priviligeret, at det at strikke også er en del af mit job. Jeg havde notater med. Jeg havde strikkepindene klar. Garnet var valgt. Så landede dagen sendt fra Helvede og der fra gik det bare ned af bakke for idéen om at strikke.

Jeg har ikke rørt mine strikkepinde. Jeg har – ligesom resten af arbejdsstyrken – løbet stærkt i dag. For mit vedkommende har der været en del benspænd i form af både aftalte og impulsive afbræk. Flere af dem var af en rigtig hyggelig karakter. F.eks. var det dejligt og aftalt, da strikdesigner Ruth Sørensen ankom. Det er altid hyggeligt og ikke mindst er det spændende at se, hvad hun medbringer i den strikkekurv, der er en uundværlig del af hende. Vi bliver aldrig skuffede. Mens Ruth var her dukkede også Lene Holme Samsøe op. Hun medbragte en stak af den smukke Koftebogen, som forlængst var udsolgt for anden gang og vi derfor manglede i bogskabet. Det var så dejligt endelig at hilse personligt på Lene, så vi nød, at hun lagde vejen forbi.

Der har været andre gæster. Flere gæster. Faktisk har der været flere end femten mennesker forbi i dag, hvor vi kun havde aftale med et par stykker. Det er hyggeligt og giver et afbræk og så betyder det altså, at jeg stadig sidder på min pind på Indkildevej, men jeg overvejer at kapitulere og køre hjem om et øjeblik. Der er jo en ny dag i morgen :-)