Søndagsstemning på stationen

31. august 2015

Søndagsstemning på stationen

Det var nu slet ikke planen, men sådan skal man ind imellem improvisere …

Søndag skulle have indeholdt rengøring, tøjvask og oprydning. Søndag skulle have været losseplads, ukrudtsbekæmpelse og vinduespudsning. I stedet kom den til at indeholde alt det, vi holder af. Improvisation, smukke landskaber, sensommer, solskin og nogle af dem, vi elsker. Vi endte med en tur ud i Danmark på en af de sidste og smukkeste august-dage denne sommer.

Vi endte på Vrads Station. Vi fandt en smuk, tilpas Anne, som serverede den dejligste frokost i privaten på første. Så sad vi der med åbent tagvindue og lyden af glade gæster, mens vi nød al den kærlighed, der er i både Annes selskab og Annes mad.

Nedenfor sad togpersonalet og nød kaffen, mens de måtte lægge øre til mange spørgsmål om lokomotiv, bane og så videre…

Søndagsstemning på stationen

Søndagsstemning på stationen

Verdens bedste triffli

Mens toget rullede ud fra perronen, spiste jeg verdens bedste trifli. Ganske enkelt verdens bedste. Annes version er let, syrlig, sød og sprød. Jeg skulle gerne spise en lige nu. Eller to …

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Der er masser af liv og en skøn stemning ude i skoven, hvor Anne holder til. Det er et virkelig skønt sted. Hjerterytmen bliver langsommere og man trækker vejret helt ned i maven efter få minutter på den fine plet. Jeg elsker at besøge Vrads Station.

 

Over heden

Vi kørte hjem over heden. Overalt var bakkerne dækket af udsprunget lyng og så langt øjet rakte, var der lilla bølger i de smukkeste nuancer. Blicher har brugt de trøstesløse strækninger af hede med præcision og som melankolsk kulisse for de fleste af sine fortællinger og jeg er helt sikker på, at de er triste og ikke særligt opløftende for sjælen på en vinterdag eller i en efterårsstorm, men på en sensommerdag er der altså ikke meget, der kan overgå en tur ind gennem hosekræmmerens land.

Over heden

Ind imellem forekommer landevejene uendelige, men det er de jo ikke. Inden man ved af det, er det tid til endnu et sving og endnu et nyt eventyr lige om hjørnet. I går var der masser af dem. Vi kørte ad småveje både ud og hjem. En lang, langsom og uendelig smuk tur endte hjemme på Tjørnevang tidligt på aftenen i går.

I dag starter en ny uge. Her er ikke rent. Jeg har ikke meget rent tøj. Til gengæld er vi fyldt op af glæden over, at vi har Anne i vores liv. Det er så meget mere værd end ingen støv og rene underpermissioner. Jo! Det er det!

August er…

30. august 2015

August er høsttid

  • August er høst.
  • August er bløde eftermiddags-farver, som blidt kærtegner nethinden.
  • August er duften af sensommer.
  • August er støv og lyden af mejetærskeren på vej gennem solmodne afgrøder.
  • August er sene eftermiddage, hvor varmen fra en skøn, lun dag stadig sidder i sjælen, som putter sig trygt og godt i bilsædet på vej hjemad.
  • August er vidunderlig.

Jeg elsker august og den viste sig fra sin smukkeste side i dag ♥

Lørdag er sensommer, blomsterflor og udsigt til ingenting

29. august 2015

Engletrompet

Jeg har fået en meget tiltrængt nattesøvn og er først vågnet for en times tid siden. Jeg er vågnet til en smuk sensommerdag. Det er sensommer. Solen skinner, himlen er høj og jeg har ingen planer. Det passer præcis med morgenens udgave af mig, at jeg ikke skal noget som helst, men kan være langsom.

Jeg overvejer, hvad weekenden skal indeholde. Jeg mærker sensommeren. Jeg ved, at lys og sol skal drikkes i store, grådige slurke. Der skal ingen mådehold være. Det svinder og jeg ved, at jeg skal bruge alt det, jeg kan nå at få samlet.

Udenfor vinduet hænger de få Ingrid Marie, jeg får lov til at nyde i år. Alle mine frugttræer er væk nu. Der er plantet nye, men de sidste måtte lade livet, da vi etablerede ny have for et par år siden. Heldigvis kan jeg hente figner. De er både ude og inde. På Feddet supplerer de mine frokoster og i bedet bag terrassen har jeg lidt blåbær. De bærer fint i år trods de grumme ting, vi har udsat dem for.

Blåbær

Engletrompet

På Feddet står den flotteste Engletrompet. Den er en foræring fra Mona og jeg elsker den. Jeg nyder den hver eneste dag. Den dufter fantastisk, når solen går ned og inden er den bare helt igennem et eksotisk og smukt indslag på terrassen.

Engletrompeten er vel omtrent en meter og tyve høj. Jeg vander den hver dag og gøder den. Til gengæld kvitterer den med nye blomster hver eneste aften til de af os, som husker at nyde dem udenfor. Jeg håber desperat, at jeg kan finde ud af at få den til at overvintre. Det SKAL den bare.

Sommerfuglebuske

I haven er det eneste farve de sidste, trætte blomster på mine sommerfugle-buske, men de får selskab af terrassens Dahlia, som jeg desperat livsforlænger, fordi de giver farve og en følelse af, at det fortsat er sommer. Sådan kan man snyde sig selv længe.

Om lidt vil jeg drikke mere kaffe. Jeg vil tage et kig på hjemmet, som trænger til en kærlig hånd. Jeg vil finde en ny, god lydbog at nyde og jeg vil lytte til den, mens jeg strikker på min A Cardigan eller hækler lidt lapper til mit on-the-side-projekt, som er et restetæppe, som skal gøre kål på lidt af mine uld-rester. Lørdag er sådan en god dag til den slags.

Må du få en lys & fin sensommer-lørdag fuld af grin, kærlighed og det og dem, du holder af ♥

Valdemar, den fineste lille baby

27. august 2015

Valdemar

Foto: Valdemar hænger trygt på skulderen af far, som nok forstår, hvad der skal til, når maven driller.

Vi havde gæster i går. Anne Cathrine kom med lille Valdemar og inden de ankom, var Ella ræset ind på gårdspladsen, for selvfølgelig skulle hun være med, når vi skulle hygge med friskbagte boller og baby.

Valdemar er den roligste, blideste og dejligste lille baby nogen kan ønske sig. Han har forældre, som er bare er så superseje. Førstegangsforældre med overskud og ro, som ikke lader sig stresse af, at tålmodighed ikke er hans største styrke. De tager det oppe fra og ned, når han sætter i et utålmodigt vræl af frustration over, at maden ikke bare kommer pronto og de håndterer forældrerollen på fineste vis.

Valdemar

Valdemar

Foto: Mor og Valdemar nød et øjeblik i hængekøjen. Der var så fin kontakt i de minutter, hvor de bare lå helt tæt og det var tydeligt, at han nød det.

Mormoderen er forelsket og det er Tante Trut (mig, sagde hunden) altså også, for han er bare så vakker. Han vokser og bliver mere og mere optaget af verdenen omkring sig. I går var han hypnotisk draget af grene mod en tung, grå himmel, når han lå på ryggen og havde kig lige op i det store univers, han er blevet en del af.

Sidst på eftermiddagen kom også hans far på besøg. Det var så dejligt at få timer sammen med den lille, nye familie. Vi glæder os meget over, at de gider kigge forbi. Det elsker vi nemlig ♥