Sensommer-terrasse-fest

Sensommer

Morgenen bragte information om, at vi kun mangler 24 timers sol, for at slå alle rekorder for en solrig august. Det er der vist ingen grund til at klage over, men der må være noget, der er gået min næse forbi, for jeg tænker ikke “…sikke en fed og solrig august vi har haft”. Det er mere noget i retning af “…gid den sol ville vende tilbage, så jeg kunne komme ud og nyde terrassen, strikke og drikke kaffe, grille og drikke iskold rosé”, men måske har jeg været uopmærksom?

Jeg havde drømt om en sensommer-terrasse-fest med medarbejdere og deres hjertenskære, men vi har udsat det konstant, fordi vejret bare ikke har indbudt til den aften, vi alle drømte om. Heldigvis er vi en samling tålmodige og fleksible mennesker, så vi er klar til at improvisere, hvis muligheden skulle melde sig og ellers må den erstattes af en ekstra god julefrokost på et senere tidspunkt. Jeg er sikker på, at det sidste nok skal lykkes.

Apropos sensommer og det gode vejr, så lader det til at gæste os de næste par dage og det skal blive skønt. Måske kan vi åbne dørene og lade den friske luft slippe indenfor her hos Garnudsalg, hvor min morgen forlængst er startet og vi kan med sikkerhed nyde solen, når Lisette og jeg senere skal i gang med at montere navn og får på ruderne, så vi endelig får en facade, vi kan være bekendt.

Jeg er klar. Jeg skal bare lige have en kop kaffe …

Til jer, der er udfordret af den nye baggrund, så har jeg tjekket den på min iPhone, min iPad, min Mac og min almindelig PC’er og den virker uden problemer, så jeg fristes til at mistænke, at det er lokale problemer hos de af jer, som har problemer med at læse. Det er ikke sikkert, at jeg har ret, men jeg tror, at I skal tømme cachen og indlæse siden helt forfra. Så tror jeg altså, at det virker. Jeg håber det :-)

Klassikere til Mormor-Kassen

Veste til Mormor-Kassen

Fordi ingen baby nogensinde er blevet født indenfor min nærhed uden at modtage en lille, hjemmestrikket vest, skal Mormor-kassen* naturligvis også indeholde et par stykker, så de gammelkendte og gennem-testede klassikere har fået endnu en omgang i baby-ringen.

Vestene vejer omkring 18 gram hver og er strikket i Blackhill Højlandsuld, så det er små reste-projekter, som kan strikkes af noget, der ligner ingenting. Begge modeller er gode til babyen, men jeg har selv været mest glad for modellen fra Askeladen (den gule). Modellen er så gammel, at den er strikket til Alexander første gang, da jeg ventede ham for 25 år siden. Den blå er Else Schellerups Baby i rib og også den er skøn og utrolig hyggelig at strikke, selvom rib ikke er min yndlingsbeskæftigelse. Jeg finder det meget hurtigt mere end almindelig kedeligt, men her er det i en størrelsesorden, jeg kan holde ud.

*Vestene er en del af projekt “Mormor-kassen”, som er kick-startet på dette års sommerferie med Anne og døtre og indledt ved, at alle vores fælles og dejlige piger valgte et stykke strik hver, de gerne ville have, når de engang blev mødre.

At gøre det forbi

Kayerødsgade I dag starter på Indkildevej, men siden skal jeg flytte mig til midtbyen. Jeg skal gå den gammelkendte vej hen ad Kayerødsgade for at passere tværs over Frederikstorv.

Et lille stykke oppe ad Niels Ebbesens Gade skal jeg tage trappen til første, træde indenfor og genkende lugten, der er helt speciel for lige præcis den adresse. Jeg skal gense de vægge, jeg plejede at bruge mange timer bag og jeg skal endelig se mine tidligere kolleger igen.

Jeg skal ind forbi for at gøre det forbi. Jeg skal ind og rydde op, smide ud og lægge væk. Jeg skal arkivere, deaktivere og gøre en ende på noget, som allerede har været slut i snart et par måneder.

Det har været slut, men aldrig afsluttet, fordi enden kom, før nogen anede det og siden kom en sommerferie og hverdagens travlhed og gjorde, at det endte med at blive i dag, jeg skal sige det sidste, officielle farvel.

Jeg glæder mig. Ikke til at sige farvel, men til at sige goddag til mine skønne eks-kolleger. Jeg er jo vild med dem :-)

Egnsplanvej i sin vorden

tirsdag 001

I dag er der det skønneste vejr. Vi har været indenfor og kunne kun kigge ud på det. Når en af os var udenfor i en eller anden anledning, kunne du se os snuse længselsfuldt med næsen vendt mod vinden, for der dufter af sensommer, solskin og muldjord derude i dag. Det sidste er vist mest fordi de graver lige overfor. De er i gang med at etablere Gug Boldklubs nye kunststofbane.

Gug Boldklub er ramt af vores nye Egnsplanvej. Byggeriet er en udløber af vores planlagte Aalborg Universitetshospital. Et nyt hospital er spændende, absolut på tide og så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan det hele ender med at blive. Anlægsarbejderne er begyndt dette forår og de fortsætter frem til november 2016, hvor det hele skal stå klar.

Så store og omfattende byggerier kræver sine ofre og selvfølgelig er der også blevet eksproprieret. Egnsplanvej er trods alt en større vejforbindelse og skal forbinde Nordjyske Motorvej med Hadsund Landevej.

En dag så vi dem fjerne et hus. Et helt hus! En dag tog det, at fjerne rammerne for levede liv. Det lå lige til højre for billedet ovenfor. Nu findes det ikke mere. I stedet kommer der en afkørsel der. Den fører til gengæld direkte ind på Garnudsalgs parkeringsplads og det kan vi vist ikke tillade os at klage over.

Vejen skal i første omgang servicere opførelse og senere driften af sygehuset, så jeg forestiller mig, at den står klar, før Aalborg Universitetshospital gør, men vi får se. Vi følger i hvert fald udviklingen på tætteste hold. Vi kan jo egentlig heller ikke andet :-)

Egnsplanvej er for øvrigt en pendant til Byplanvej, som ligger en kilometers penge længere inde i Gug.

Mandag indbyder til trodsig dans

tirsdag 007

Mandag er bare mandag, når mandag er mest drilsk. Sådan en mandag, hvor alting fra morgenstunden skal drille. Sådan en mandag, hvor den maskiner, der skulle arbejde for os hele dagen, bryder sammen inden ti. Sådan en mandag, hvor jeg skal til tandlægen og efterfølgende har  lidt ondt og er lidt øm og derfor ikke mange sure sild værd. Mandagen hvor computere går ned, skriveredskaber nægter at skrive og madpakken er ikke-eksisterende.

Sådan en mandag skynder vi os at sætte musik på og danser lidt, når Lisette og Steen har fået fri,  for det hjælper altså. Jeg sværger :-)

Vagthunde vogter

Vagthund

Vagthunde vogter. Min Hund vogter også, men det er over muligheden for at snige sig op under den endnu varme dyne, når vi forlader den. I dag var han heldig, at jeg bar over og lod sengetæppe være sengetæppe. Nu ligger han og hygger sig under min dyne, mens jeg vasker de sidste maskiner, inden jeg skal ned i butikken og gøre nytte.

Luksus er, at det er mig, der bestemmer, hvornår jeg er klar. Det er en gave at have pladsen og tiden til at vælge at vaske i stedet for at møde på arbejde. Det er faktisk slet ikke til at forstå og også i går, brugte jeg lidt tid på at minde mig selv om, at den time, jeg allerede havde afsat i den tidlige aften til afregning og planlægning af den kommende uge, kunne skrottes og i stedet bruges på hygge med familien, grin og måske lidt strik.

I dag er jeg stået sent op. I dag har jeg en tandlæge-tid, som ligger på en mandag og ikke på den onsdag, der var min ugentlige fridag og derfor altid blev brugt til den slags.

I dag har jeg hentet Dahlia indenfor, så alle vaser er fyldte med farvestrålende blomster. I dag har jeg støvsuget gulvet i køkkenet, tømt opvaskemaskinen og fyldt den igen. I hvert fald halvt.

I dag har jeg fundet strikketøjet frem, pakket tasken med ideer og kamera. Jeg skal tage billeder og pakke en masse skønne pakker og sende dem ud i hele verden. Jeg skal ned til mine skønne kolleger.

Jeg skal hyggesnakke med Lisette om vores forestående tur til Fanø. Jeg skal til Fanø i anledning af Strikkefestival for første gang nogensinde og det er måske en overdrivelse at postulere, at det er den, jeg skal ned til. Jeg skal være på øen samtidig med, at denne festival løber af stabelen, men jeg er ikke meldt til noget som helst. Jeg skal bo i sommerhus med en flok skønne kvinder, jeg ikke kender, men den slags er der råd for, så jeg glæder mig bare til at lære dem at kende og selvfølgelig står opholdet i håndarbejdets tegn. Der skal strikkes og hygges, spises god mad, drikkes vin og forhåbentlig grines en del. Jeg glæder mig helt vildt og det er jo lige om et øjeblik, så mon ikke jeg bare skulle se af at komme afsted ned og røre i forventningens gryde? Jeg tror det :-)

Våde tekstiler og kitfarvet strik

Søndagsstrik

Søndag bliver til en af de dage, hvor vaskemaskinen snurrer, stearinlysene er tændte og jeg sidder ved bordet i køkkenet og nyder, at det er husets hjerte og jeg derfor er i kontakt med alt, hvad der foregår i huset.

Udenfor fejer en byge ind imellem forbi. Med hidsige vinde og tunge dråber bliver alt vådt på et øjeblik og jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke er tvunget til at være derude. Det blæser. Jeg hader blæst. Og kulde. Med andre ord hader jeg udeliv halvdelen af året og det er vist ikke engang løgn. Jeg er vild med en frostklar vinterdag, en smuk efterårsdag med sol eller grå og regntunge skyer og i det hele tager holder jeg af at være udenfor, men jeg bryder mig ikke om at fryse og jeg hader altså blæsevejr. Masser af tøj afhjælper det ene, men ikke rigtigt det andet, så i dag er jeg glad for, at huset er varmt og imødekommende ;-)

Jeg strikker, mens jeg venter på, at vaskemaskinen skal frigive den næste portion våde tekstiler, som skal hænges til tørre. Jeg strikker en børnesweater. Jeg strikker min absolutte yndling; Alfred, og i det blødeste af det bløde. Uld med angora, som IKKE er flået af levende kaniner, men fremstillet under ordnede forhold. Andet ville jeg slet ikke kunne bære. Jeg strikker i farven kit, som er en af mine yndlinge. Der er ingen deadline, så jeg hygger mig endnu en gang med noget småt. Ved siden ligger et par farverige bukser, som mangler et bukseben. Måske det kommer til i løbet af søndag. Eller mandag. Eller …

… at lave lidt og ingenting

Vi griller

Det blev ikke til nogen tur ud i verden i går. Det blev til en tur ned efter det garn, jeg havde glemt. Det blev til, at jeg hyggede hjemme med at lave lidt og ingenting. Det blev til skoldhed te, nybagte brownies og snak ved langbordet. Det blev til opstart på lidt strik, snak om spinderier og glæden ved, at vi er lykkes med alle de drømme, der har presset på. Det blev til taknemmelighed over, at der stadig er ideer at løbe efter, snakke om Olines studiestart om et øjeblik og glæden ved en smuk, lun sensommerdag.

Det blev til grillet lammekølle, der smagte, så vi spiste alt for meget. Det blev også til en ide om, at turen ud i verden kunne vente til i dag. Det tror jeg, at vi fortryder og dropper. Regnen siler ned ind imellem. Den gør godt for vores græsplæne, som endelig er ved at ligne en plæne. Græsplænen vi heldigvis nåede at slå i går, inden regnen. Det gjorde en positiv forskel i en have, der ellers lignede den forsømte sensommer, men sådan er det vist bare, når man begynder at ane efterårets komme.

Augusthimmel

Krydderurterne er løbet løbsk, mens vi har været på ferie og selvom intentionerne var at klippe det hele ned, så det kunne nå at gro til endnu en høst, så overhalede virkeligheden med krav om tilstedeværelse andre steder. Rosmarin kan vi hente indenfor. Salvie kan reddes og sådan er det med flere af vores timian og andre krydderurter, men min myntegelé bliver det vist ikke til i år. Der er mynte-urskov og egentlig rigeligt med mynte, men det er ikke længere lækkert og godt til gelé, så jeg dropper det i år og betaler mig fra det.

I dag vil jeg i stedet bruge kræfter på alt det vasketøj, der har hobet sig op. Det er på tide at komme med på den front. Måske jeg ikke kan tørre udenfor, men så får det en tur i tumbleren, for nu skal det være. Vi får nemlig samlet imponerende stakke og det er helt anderledes, end tidligere.

For år tilbage vaskede jeg mellem 2-4 maskiner om dagen. Så mistede vi Alexander og vaskebehovet ændrede sig markant. Så markant, at jeg slet ikke kunne finde ud af det og var i bryggerset og kigge ned i de tomme vasketøjskurve flere gange om dagen. Med tiden forstod jeg.

Nu er jeg vist blevet så nonchalant, at jeg er endt i den anden grøft. Nu er kurvene fyldte og maskinen på overarbejde, når jeg endelig når forbi og sådan kan ting og vaner heldigvis ændre sig.

Varm te

Mens jeg venter på vaskemaskinen, drikker jeg igen te, surfer lidt og strikker ind imellem. Resten af huset sover. Selv Oskar nægter at komme ud fra dynen, hvor han har sneget sig ind til Kenneths tæer. Det er for trist, gråt og vådt, tror jeg, men der er opklaring på vej. Jeg ved det bare!

God søndag til dig og dine :-)

Loading...
X