Dronningebusken eller hvordan jeg afledes

30. juni 2015

hverdag 961

Det er svært ikke at lade sig aflede, når vasketøjet skal hænges ud. Dronningebusken har aldrig været flottere. Det er som om, den har samlet kræfter gennem en mild vinter og nu eksploderer i et blomsterhav, jeg ikke mindes at have set lignende.

Om et øjeblik er det slut med den. Jeg glædes over, at jeg nåede at nyde den, inden vi tog af sted på ferie.

Fik jeg sagt, at jeg har vasket i bund? At der ikke er mere vasketøj? At jeg er klar til at pakke og derefter stryge ud over sletterne?

Nå ikke! Jamen, det er jeg altså. Ferie, ferie… ferie… ♥

Luksus er, når jeg træder ud

30. juni 2015

Haveliv

Luksus er, når jeg træder ud på træterrassen i bare tæer og dufter, at det er sommer. Duften af Pibeved står skarp og uden konkurrence. End ikke morgenkaffe har jeg med. Der er kun den markante og søde duft af juni, mens jeg står og sanser dagens første minutter.

Oskar gider ikke. Oskar er blevet en aldrende herre. Stadig adræt og legesyg, men magelig. Han sover længe.

Dronningebusken

Allerede nu er de fleste skyer forsvundet. Morgenens små, forsigtige forsøg på gråt er gjort til skamme og solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Sommeren ankommer. Det er på tide og lige akkurat tilpas, for jeg har til det sidste håbet, at den ville være her, når mor flytter ind og skal til at nyde hus og have sammen med Oskar.

De næste tre uger skal de have hele Kongeriget for sig selv. De plejer at nyde det og jeg elsker, at vi problemløst kan bruge FaceTime med mor undervejs. Hun er sej med iPad og iPhone, så det er trygt og godt at vide, at hun ikke er længere væk end et telefonopkald.

Sommerblomst

Jeg skal i gang med den første vask. Jeg skal have styr på vores papirer. Jeg skal danne mig et overblik. Når det er sket, bliver ferien for alvor til virkelighed. Sæt i gang, Liselotte… men først en kop kaffe og måske et øjeblik på terrassen. Jeg må godt :-)

Jeg er ikke klar

29. juni 2015

Ravenoville, Normandiet

Strandhuse ved Ravenoville sur Plage. Et sted, vi naturligvis må gense på vores tur til Normandiet.

Det er lige om et øjeblik, at vi sætter kursen mod Normandiet. Jeg glæder mig voldsomt. Jeg trænger til ferie og jeg er ikke den eneste. Hele familien glæder sig.

Vi skal hygge os. Vi har planlagt en varieret ferie med mulighed for at skrue op og ned for oplevelses-hyppigheden, akkurat som det passer os i nu’et, så der er plads til det spontane og der er rigelig plads til at lave ingenting. Det er godt.

Normandiet ser ud til – for første gang for vores vedkommende – at byde på sommertemperaturer over 30 grader, men kun kortvarigt. Så er alt ved det gamle og vi har igen udsigt til det, der smukt svarer til en skøn sommerdag i f.eks. Løkken. Det er vi meget tilpas med. Så når vi at vænne os til sommer, inden vi lander i Dordogne, hvor der for alvor er sommer i disse uger.

Vi nyder, at vejret i Normandiet levner plads til de ture, vi nyder at tage på i netop det område. Det ville vi ikke orke, hvis der var i nærheden af 30 grader og der er mange steder, vi glæder os til at gense ligesom der er nye strøg, vi gerne vil opleve.

Inden vi lander i Normandiet, er der et par dages langsom og hyggelig ferierejse. Vi elsker at køre i bil sammen. Vi holder af, at der er tid til at snakke, grine og lave spas og allermest nyder vi at komme ned i gear. Det er blandt andet det, vi bruger køreturen på. Vi gør holdt to steder denne gang. Første stop bliver i Tyskland. Andet i det nordligste Frankrig. Ingen rejsedage strækker sig over mere end 700 kilometer. Det passer os fint.

Spørg lige, om jeg er klar!

Jeg er ikke klar. Vi er ikke klar. Vasketøjet hober sig op. Der har bare ikke været tid. Derfor er dette min sidste arbejdsdag inden ferien. Jeg går hjem og starter på forberedelserne. Jeg satser på, at vi bliver klar. Jeg vil gøre mit bedste. Faktisk glæder jeg mig :-)

Vi var tidligt på færde

28. juni 2015

Vi var tidligt på færde i går. Inden klokken var halv otte, sad vi i bilen på vej sydover. Motorvejen var heldigvis ikke tæt af ferietrafik. Måske de allesammen var kørt i løbet af fredag eftermiddag, aften og nat, for vi havde god plads. Det kan vi lide, for så går det gnidningsløst derud af og det kunne vi godt bruge denne lørdag.

Rasteplads, Sjælland

Vi ramte Sjælland ved halv elleve-tiden. På en rasteplads morede jeg mig kosteligt over et billede, der straks tog form i min hjerne, da jeg så dette askebæger – nu fyldt med det, der kunne ligne optakten til en eksotisk og erotisk aften med luftmadras og rosenblade. Andre tænker naturligvis noget helt andet …

Farum Hovedgade

Farum Hovedgade

Vi ramte Farum halv tolv. Det passede smukt med, at vi var sat stævne klokken 12 oppe ved Farum Kirkes kirkegård. Vi landede i god ro og orden og kunne nå at strække ben, inden resten af familien indfandt sig. Det var godt af se dem.

Min svigermors urne var klar til jordnedsættelse. Det ville vi gerne være en del af, så derfor den tidlige start på dagen.

Farum Kirkegård

De tre brødre fik sænket urnen i jorden. Nu ligger deres mor side om side med deres far og deres lillebror. Sådan skal det være. Det føles godt at vide, at de er samlet ét sted og det var dejligt, at alle tre igen var samlet.

Hareskoven

Vi kørte fra Farum og ind i Hareskoven. Vi ville gerne strække dagen en smule og var heldige, at de andre havde tid til at spise frokost sammen.

Bryggeri Skovlyst

Vi endte på Bryggeri Skovlyst, hvor vi spiste en skøn frokost i smukke omgivelser. Vejret var så lunefuldt, at de ikke ville servere på terrassen, så vi sad indenfor, men det var sagtens gået med udendørs servering, for der faldt ingen vand, før vi var på vej derfra og det var sølle tre dråber.

Så går det hjemad igen...

Efter frokosten og en god, stor kop kaffe, tog vi afsked med familien. Vi skulle hjem. Der var – som bekendt – et stykke vej, så der var ingen tid at spilde. Vi landede hjemme i går aftes ved 19-tiden. Det havde været en skøn dag på trods af årsagen til turen.

Om lidt tager vi på arbejde. Der er ting, vi må gøre klar, inden ferien for alvor kan begynde. Vi har det bedst, hvis vi har styr på tingene og det kræver lige, at vi giver den en skalle, så det gør vi og sjovt og hyggeligt er det faktisk også :-)

Har jeg sagt, at jeg glæder mig til ferien? :-)

PS – jeg har fundet mit SONY NEX-6 frem. Jeg giver det en chance. Jo! Jeg sagde, at det skal have en chance, Liselotte! Basta!