Hjallerup Marked

Og himlen var blå. Ikke en regnsky i miles omkreds. Usædvanligt, var det.

Vi kom til Hjallerup Marked. Vi gik langs boder, der solgte alt mellem himmel og jord. Vi så gammelt skrammel og nyt skrammel, karruseller, candyfloss og popcorn, mennesker i mængder, som var næsten skræmmende og havde unger med, som hoppede i konstante begejstringsanfald.

Dagens bedste indslag var fyren i gummistøvlerne. Han havde nu alligevel ikke glemt de forgående år, så han var beredt på det meste. Jeg iagttog ham et minuts tid, hvor han  stille stod og kløede sig eftertænksomt på hagen. Måske var han faret vild, men han lignede nu en hjemmeføding.

Ungerne tog sig et par ture i Blæksprutten, spiste is, slik og candyfloss, så de endte med at være dårlige og stadig ikke har indtaget ordinær føde, men de skal nok overleve, er jeg bange for.

Jeg fik handlet mig frem til 3 umanerligt lækre strik og i samme sekund jeg gik hen for at betale, fortrak Kenneth og kastede sig straks over svoger Jan, for i samme åndedrag at få ham sparet for det pinlige i, at jeg altid lige skal handle lidt. Det hedder da ikke kræmmermarked for ingenting og jeg endte med en fantastisk god pris. Så kan de forøvrigt grine alt det de lyster.

Solen var nået til Aalborg, så vi tog en mindre omvej hjem, for at se lidt af byen. I en kælderskakt i Vestbyen, var det blevet sommer og der blev drukket rødvin og grillet, for nede i hjørnet var der læ og varme og den slags chancer skal man ikke lade slippe forbi uden at gribe ud efter dem.

Nu er alle trætte og trænger vist til at lave ingenting lige indtil i morgen, hvor den står på bål med snobrød, pølser og marshmellows. Jeg kom til at sværge.