Marcel Pagnol gør mig sindsygt glad. Han gør mig varm i maven og ør af længsel. Han gi’r mig et sandt bombardement af billeder på nethinden og jeg kan dufte lavendel og rosmarin bare ved at åbne en af hans bøger….
Mest kendt er han nok for Manon og Kilden, som de fleste måske husker filmatiseret med Gérard Depardieu i hovedrollen, men jeg elsker nu allerhøjest “Min fars store dag” og “Min mors slot”. Smukkere, enklere og mere uskyldigt findes ikke – og jeg æder det råt. I store lunser flænser jeg sætningerne og fortærer hver en stump af dem. Mæt bli’r jeg vist aldrig…
Jeg skal til Provence igen til sommer… Jeg glæder mig – jeg glæder mig – jeg glæder mig!
3 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Vi rendte af gårde…
20. april 2007 at 21:07[…] sammenbrud og følte mig allerede godt ekviperet, da jeg pludselig faldt over de to film, som jeg gennem flere år har ønsket at gense og ikke mindst eje for altid, nemlig filmatiseringen af Marcel Pagnols […]
Liselotte
18. februar 2004 at 09:13N? ja, du har naturligvis ret… :-)
Jeg har aldrig t?nkt over det med ham og Steinbeck, men du har jo ret og de er begge nogle af mine absolutte yndlinge n?r det kommer til kvalitetstid i selskab med b?ger…
David
18. februar 2004 at 09:08Ja, der er noget Steinbeck over ham… men du glemmer bare, at han ikke kun er smuk, enkel og rosmarinduftende… afsnittet om myrerne og kn?leren er virkelig adrr!