36

Uhm

Så er vi endelig landet i Valby efter en helt igennem fantastisk dag. Hold da op, hvor vi har hygget os og hvor var det dog en fornøjelse, endelig at få hilst på nogle af de mennesker, hvis skriverier jeg følger med stor fornøjelse.

Vi kom langt omkring. Noget af det, som virkelig gør mig glad er, når jeg oplever, at det fælles udgangspunkt måske oprindeligt har været det at skrive weblog, men virkeligheden så overhaler indenom og viser, at der er så meget mere at deles om. Sådan var det i dag. Det giver mavebobler, som ikke engang kunne briste af en times køretur syd om Arresø, fordi Kenneth blev udnævnt til kortbestyrer.

Skal sandheden frem, er det i virkeligheden selv at bede om det, når man stikker ham et kort i næven og beder ham dirigere, så det der skulle have taget ti minutter, tog godt en time, nemlig at lokalisere Susanne og Eriks hus, som egentlig lå lige om hjørnet, men altså ikke var sådan lige om hjørnet efter ti minutter med Kenneth som dirigent.

Vi skulle aflevere en symaskine på vejen hjem. Vi fik samtidig set det meste af det sommerhusområde de residerer i og jeg var ude i at vende Caravellen på en tallerken, for enden af en smal, blind skovvej, men ikke om I så mig surmule det mindste. Jeg havde da trods alt fået rattet.

Huset i skoven

Huset i skoven, som vi ledte så frygteligt længe efter, selvom det kun lå 10 minutter fra Uffe og Madame.  

Efter aflevering af symaskine, lidt hyggesnak i køkkenet og et hastigt farvel gik turen ind mod København igen, for Oline skulle hentes. Moster og Heidi skulle aflastes, for deres ører var ved at falde af. Nu er vores, så jeg har besluttet, at jeg går i seng. Så fatter ungen vel, at jeg ikke kan rumme mere i dag… eller…

Jeg er jo helt fyldt op. På den der gode, varme måde. Jeg sover godt i nat.

Du vil sikkert også kunne lide