Category Archive: Aalborg

Lidt om alt og ingenting

Regnvejr

Vores fredage er blevet lange. Så lange, at vi først er hjemme ved 19-tiden og så er energien på det nærmeste ikke-eksisterende. Sådan var det også i går, hvor Oline heldigvis lavede mad til os. Spaghetti Carbonara er en af mine italienske yndlinge, men jeg har faktisk aldrig lavet den selv. I går lavede Oline en mesterlig én af slagsen. Det smagte, så jeg spiste mig en mavepine til. Bagefter sad jeg og halv-sov i sofaen, til vi endelig tørnede ind. Meget strik blev det ikke til.

Mandag starter Oline på universitetet. Mandag fylder Oline 20 år. Mandag ser vi ikke Oline, fordi hun er optaget af alverdens sjove arrangementer, så både hun og vi glæder os til, at vi får lidt gæster i morgen og indtil da har der været små forberedelser at gøre. Gaver at købe. Et af ønskerne er en symaskine, så den tog vi ud for at bestille i dag, hun og jeg. Vi fandt en god begynder-maskine med masser af kræfter og en sindsyg god fart, så den kan sy gennem det meste og med en hastighed, som passer de to fartglade i vores familie.

I Metro provianterede vi til aftensmad med mere. Oline elsker falafler og eftersom tiden løb fra os, blev det til en hurtig pose af de frosne, som skal smides i gode wraps med masser af salat og god dressing. Det er nemt. Det kan jeg lide på en halvt brugt lørdag.

Oline fik mig til sidst lokket i Shoppen. Hun skulle lige kigge. Så kiggede jeg også. Det resulterede i indkøb så store og uhandy, at jeg måtte ringe efter Kenneth, fordi de kurve-tårne, jeg havde købt (2 af, fordi et ikke var nok), ikke – om så universet slog en kolbøtte – kunne passes ind i Raketten. Der måtte større bil til og heldigvis fangede jeg ham, som han alligevel var på vej i Bauhaus, som ligger omtrent samme sted.

Kenneth hentede mine omfangsrige indkøb. Vi stod i det vildeste regnvejr og pressede kurve ind bag i bilen, mens regnen begyndte at løbe ind bag kraven og ned ad ryggen på os alle. Så løb Oline og jeg over til min bil, kørte hastigt hjemad og endte med at sidde i kø på toppen af Hobrovej i ulidelig lang tid. Nu er vi hjemme og endelig indenfor. Der er pakket ud. Der er styr på det meste.

Det er vel snart ved at være tid til, at jeg kan sætte mig med lidt strik, kaffe og fødderne i vejret og snakke lidt om alt og ingenting. Jeg trænger :-)

Sensommer-terrasse-fest

Sensommer

Morgenen bragte information om, at vi kun mangler 24 timers sol, for at slå alle rekorder for en solrig august. Det er der vist ingen grund til at klage over, men der må være noget, der er gået min næse forbi, for jeg tænker ikke “…sikke en fed og solrig august vi har haft”. Det er mere noget i retning af “…gid den sol ville vende tilbage, så jeg kunne komme ud og nyde terrassen, strikke og drikke kaffe, grille og drikke iskold rosé”, men måske har jeg været uopmærksom?

Jeg havde drømt om en sensommer-terrasse-fest med medarbejdere og deres hjertenskære, men vi har udsat det konstant, fordi vejret bare ikke har indbudt til den aften, vi alle drømte om. Heldigvis er vi en samling tålmodige og fleksible mennesker, så vi er klar til at improvisere, hvis muligheden skulle melde sig og ellers må den erstattes af en ekstra god julefrokost på et senere tidspunkt. Jeg er sikker på, at det sidste nok skal lykkes.

Apropos sensommer og det gode vejr, så lader det til at gæste os de næste par dage og det skal blive skønt. Måske kan vi åbne dørene og lade den friske luft slippe indenfor her hos Garnudsalg, hvor min morgen forlængst er startet og vi kan med sikkerhed nyde solen, når Lisette og jeg senere skal i gang med at montere navn og får på ruderne, så vi endelig får en facade, vi kan være bekendt.

Jeg er klar. Jeg skal bare lige have en kop kaffe …

Til jer, der er udfordret af den nye baggrund, så har jeg tjekket den på min iPhone, min iPad, min Mac og min almindelig PC’er og den virker uden problemer, så jeg fristes til at mistænke, at det er lokale problemer hos de af jer, som har problemer med at læse. Det er ikke sikkert, at jeg har ret, men jeg tror, at I skal tømme cachen og indlæse siden helt forfra. Så tror jeg altså, at det virker. Jeg håber det :-)

At gøre det forbi

Kayerødsgade I dag starter på Indkildevej, men siden skal jeg flytte mig til midtbyen. Jeg skal gå den gammelkendte vej hen ad Kayerødsgade for at passere tværs over Frederikstorv.

Et lille stykke oppe ad Niels Ebbesens Gade skal jeg tage trappen til første, træde indenfor og genkende lugten, der er helt speciel for lige præcis den adresse. Jeg skal gense de vægge, jeg plejede at bruge mange timer bag og jeg skal endelig se mine tidligere kolleger igen.

Jeg skal ind forbi for at gøre det forbi. Jeg skal ind og rydde op, smide ud og lægge væk. Jeg skal arkivere, deaktivere og gøre en ende på noget, som allerede har været slut i snart et par måneder.

Det har været slut, men aldrig afsluttet, fordi enden kom, før nogen anede det og siden kom en sommerferie og hverdagens travlhed og gjorde, at det endte med at blive i dag, jeg skal sige det sidste, officielle farvel.

Jeg glæder mig. Ikke til at sige farvel, men til at sige goddag til mine skønne eks-kolleger. Jeg er jo vild med dem :-)

Egnsplanvej i sin vorden

tirsdag 001

I dag er der det skønneste vejr. Vi har været indenfor og kunne kun kigge ud på det. Når en af os var udenfor i en eller anden anledning, kunne du se os snuse længselsfuldt med næsen vendt mod vinden, for der dufter af sensommer, solskin og muldjord derude i dag. Det sidste er vist mest fordi de graver lige overfor. De er i gang med at etablere Gug Boldklubs nye kunststofbane.

Gug Boldklub er ramt af vores nye Egnsplanvej. Byggeriet er en udløber af vores planlagte Aalborg Universitetshospital. Et nyt hospital er spændende, absolut på tide og så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan det hele ender med at blive. Anlægsarbejderne er begyndt dette forår og de fortsætter frem til november 2016, hvor det hele skal stå klar.

Så store og omfattende byggerier kræver sine ofre og selvfølgelig er der også blevet eksproprieret. Egnsplanvej er trods alt en større vejforbindelse og skal forbinde Nordjyske Motorvej med Hadsund Landevej.

En dag så vi dem fjerne et hus. Et helt hus! En dag tog det, at fjerne rammerne for levede liv. Det lå lige til højre for billedet ovenfor. Nu findes det ikke mere. I stedet kommer der en afkørsel der. Den fører til gengæld direkte ind på Garnudsalgs parkeringsplads og det kan vi vist ikke tillade os at klage over.

Vejen skal i første omgang servicere opførelse og senere driften af sygehuset, så jeg forestiller mig, at den står klar, før Aalborg Universitetshospital gør, men vi får se. Vi følger i hvert fald udviklingen på tætteste hold. Vi kan jo egentlig heller ikke andet :-)

Egnsplanvej er for øvrigt en pendant til Byplanvej, som ligger en kilometers penge længere inde i Gug.

Våde tekstiler og kitfarvet strik

Søndagsstrik

Søndag bliver til en af de dage, hvor vaskemaskinen snurrer, stearinlysene er tændte og jeg sidder ved bordet i køkkenet og nyder, at det er husets hjerte og jeg derfor er i kontakt med alt, hvad der foregår i huset.

Udenfor fejer en byge ind imellem forbi. Med hidsige vinde og tunge dråber bliver alt vådt på et øjeblik og jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke er tvunget til at være derude. Det blæser. Jeg hader blæst. Og kulde. Med andre ord hader jeg udeliv halvdelen af året og det er vist ikke engang løgn. Jeg er vild med en frostklar vinterdag, en smuk efterårsdag med sol eller grå og regntunge skyer og i det hele tager holder jeg af at være udenfor, men jeg bryder mig ikke om at fryse og jeg hader altså blæsevejr. Masser af tøj afhjælper det ene, men ikke rigtigt det andet, så i dag er jeg glad for, at huset er varmt og imødekommende ;-)

Jeg strikker, mens jeg venter på, at vaskemaskinen skal frigive den næste portion våde tekstiler, som skal hænges til tørre. Jeg strikker en børnesweater. Jeg strikker min absolutte yndling; Alfred, og i det blødeste af det bløde. Uld med angora, som IKKE er flået af levende kaniner, men fremstillet under ordnede forhold. Andet ville jeg slet ikke kunne bære. Jeg strikker i farven kit, som er en af mine yndlinge. Der er ingen deadline, så jeg hygger mig endnu en gang med noget småt. Ved siden ligger et par farverige bukser, som mangler et bukseben. Måske det kommer til i løbet af søndag. Eller mandag. Eller …

… at lave lidt og ingenting

Vi griller

Det blev ikke til nogen tur ud i verden i går. Det blev til en tur ned efter det garn, jeg havde glemt. Det blev til, at jeg hyggede hjemme med at lave lidt og ingenting. Det blev til skoldhed te, nybagte brownies og snak ved langbordet. Det blev til opstart på lidt strik, snak om spinderier og glæden ved, at vi er lykkes med alle de drømme, der har presset på. Det blev til taknemmelighed over, at der stadig er ideer at løbe efter, snakke om Olines studiestart om et øjeblik og glæden ved en smuk, lun sensommerdag.

Det blev til grillet lammekølle, der smagte, så vi spiste alt for meget. Det blev også til en ide om, at turen ud i verden kunne vente til i dag. Det tror jeg, at vi fortryder og dropper. Regnen siler ned ind imellem. Den gør godt for vores græsplæne, som endelig er ved at ligne en plæne. Græsplænen vi heldigvis nåede at slå i går, inden regnen. Det gjorde en positiv forskel i en have, der ellers lignede den forsømte sensommer, men sådan er det vist bare, når man begynder at ane efterårets komme.

Augusthimmel

Krydderurterne er løbet løbsk, mens vi har været på ferie og selvom intentionerne var at klippe det hele ned, så det kunne nå at gro til endnu en høst, så overhalede virkeligheden med krav om tilstedeværelse andre steder. Rosmarin kan vi hente indenfor. Salvie kan reddes og sådan er det med flere af vores timian og andre krydderurter, men min myntegelé bliver det vist ikke til i år. Der er mynte-urskov og egentlig rigeligt med mynte, men det er ikke længere lækkert og godt til gelé, så jeg dropper det i år og betaler mig fra det.

I dag vil jeg i stedet bruge kræfter på alt det vasketøj, der har hobet sig op. Det er på tide at komme med på den front. Måske jeg ikke kan tørre udenfor, men så får det en tur i tumbleren, for nu skal det være. Vi får nemlig samlet imponerende stakke og det er helt anderledes, end tidligere.

For år tilbage vaskede jeg mellem 2-4 maskiner om dagen. Så mistede vi Alexander og vaskebehovet ændrede sig markant. Så markant, at jeg slet ikke kunne finde ud af det og var i bryggerset og kigge ned i de tomme vasketøjskurve flere gange om dagen. Med tiden forstod jeg.

Nu er jeg vist blevet så nonchalant, at jeg er endt i den anden grøft. Nu er kurvene fyldte og maskinen på overarbejde, når jeg endelig når forbi og sådan kan ting og vaner heldigvis ændre sig.

Varm te

Mens jeg venter på vaskemaskinen, drikker jeg igen te, surfer lidt og strikker ind imellem. Resten af huset sover. Selv Oskar nægter at komme ud fra dynen, hvor han har sneget sig ind til Kenneths tæer. Det er for trist, gråt og vådt, tror jeg, men der er opklaring på vej. Jeg ved det bare!

God søndag til dig og dine :-)

Vankelmodig

Solsikken

Sensommeren er her. Lyset er et andet og der er en knibsk påholdenhed når det kommer til varmen, men der er smukt og skønt derude. I dag skinner solen fra en absolut ikke skyfri himmel, men man skal huske at nyde selv de små øjeblikke i denne tid, hvor solen ikke nødvendigvis er en del af hverdagen.

Jeg har udlængsel. Ikke sådan for alvor, men bare i en grad, som kunne kræve en tur ud af huset. Måske er det overspring, for her trænger virkelig til en rengøring af hele huset. Måske er det en reaktion på, at jeg er vant til at komme ud og rundt i verden? Måske er det bare eventyrlyst? Det bliver sikkert til absolut ingenting, for…

Når først jeg er landet i køkkenet med kaffe, morgenhår og hyggeligt og blødt tøj, er det alligevel ikke sikkert, at jeg orker. Jeg kender mig. Jeg bliver magelig og trænger vel egentlig også til bare at være netop det. Lidt strik, Oline der bager og snakker ved køkkenbordet og Kenneth der ind imellem kommer med små, sjove bemærkninger må gerne blive hoved-ingredienser i min lørdag.

Jeg vil tænde stearinlys, finde strikketøjet frem og måske køre ned i butikken og hente det garn, jeg glemte i går. Jeg vil helt sikkert grine af, at jeg kunne gå uden det, jeg havde brugt så lang tid på at vinde op i går, men jeg orkede ikke at skulle låse mig ind, koble alarm fra og famle efter lys, da jeg var dernede sent i går aftes for at hente Olines bil. Jeg gik igen uden garn, for jeg var træt og ville alligevel ikke få strikket det mindste. I dag er en ny dag med intensiveret strikketrang, så måske jeg lige skulle tage mig sammen og køre ned forbi.

Jeg kunne jo også købe en god ost og frisk frugt på torvet, hvis jeg altså lige gad tage et bad og iklæde mig noget, der kan bære sådan et visit. Jeg kunne måske finde frisk fisk til grillen. Bagefter kunne jeg lægge vejen forbi gågaden og de små butikken i og omkring den. Jeg kunne godt. Spørgsmålet er, om jeg orker?

Måske jeg skulle spørge Kenneth, om han er frisk på en lille tur?

Må din lørdag være mindre vankelmodig og fuld af sensommersol :-)

Lørdag med strikketøj og alene-tid

Lørdag morgen...

FOTO: Jeg strikker Clover Earflap Hat

Lørdag morgen er stille væren oppe i køkkenet ved langbordet med kaffe, strikketøj og radioen kørende i baggrunden. Jeg trænger til at sidde alene, så jeg nyder det. Jeg bliver stille og glad indeni. Jeg finder ro i det uafvendelige og fred med virkeligheden. Sådan må det være.

Jeg strikker fortsat i spredt orden og med varierende stamina, for jeg er alt for træt, forvirret, fyldt op og fyldt ud med nyt til at være trofast og udholdende. Det betyder, at Mormorkassen* langsomt fyldes med små projekter, som forhåbentlig kommer til at gøre glad, der hvor de lander. Dem får jeg gjort færdig. Der får jeg hæftet ender og syet knapper i. Jeg får vasket og tørret og ind imellem får jeg endda fotograferet.

Jeg har fået en fantastisk fin gave af Kenneth. Sådan én, jeg havde forsvoret, at jeg nogensinde skulle erhverve mig, er landet i mit skød. Jeg er blevet ejer af en MacBook Air og jeg bander og svovler som en gammel sømand, når jeg arbejder på den. Jeg synes måske nok, at den er lidt irriterende og ikke særlig smidig og sådan har jeg egentlig altid tænkt om den familie. Mit syn på dem har ikke ændret sig, men jeg elsker nu alligevel den lille sveske, for den vejer absolut ingenting og er nem at tage med under armen eller i tasken, hvilket jeg i den grad har manglet. Den skal kun bruges til sjov og ballade, så mon ikke vi nok skal blive venner? Jeg tror det.

Om lidt vil jeg sætte mig med den nye baby og lære den endnu bedre at kende, for jeg er stadig der, hvor jeg synes, at det er så meget skønnere og nemmere at gøre alting fra min gode, gamle og trofaste laptop. Jeg må hellere …

*Mormorkassen er en kasse med baby-/børnestrik, som venter på, at der kommer et lille myr forbi. Det er ikke specielt møntet på Oline, men bare min mulighed for at strikke småt.

Loading...
X