Category Archive: Familien

… at lave lidt og ingenting

Vi griller

Det blev ikke til nogen tur ud i verden i går. Det blev til en tur ned efter det garn, jeg havde glemt. Det blev til, at jeg hyggede hjemme med at lave lidt og ingenting. Det blev til skoldhed te, nybagte brownies og snak ved langbordet. Det blev til opstart på lidt strik, snak om spinderier og glæden ved, at vi er lykkes med alle de drømme, der har presset på. Det blev til taknemmelighed over, at der stadig er ideer at løbe efter, snakke om Olines studiestart om et øjeblik og glæden ved en smuk, lun sensommerdag.

Det blev til grillet lammekølle, der smagte, så vi spiste alt for meget. Det blev også til en ide om, at turen ud i verden kunne vente til i dag. Det tror jeg, at vi fortryder og dropper. Regnen siler ned ind imellem. Den gør godt for vores græsplæne, som endelig er ved at ligne en plæne. Græsplænen vi heldigvis nåede at slå i går, inden regnen. Det gjorde en positiv forskel i en have, der ellers lignede den forsømte sensommer, men sådan er det vist bare, når man begynder at ane efterårets komme.

Augusthimmel

Krydderurterne er løbet løbsk, mens vi har været på ferie og selvom intentionerne var at klippe det hele ned, så det kunne nå at gro til endnu en høst, så overhalede virkeligheden med krav om tilstedeværelse andre steder. Rosmarin kan vi hente indenfor. Salvie kan reddes og sådan er det med flere af vores timian og andre krydderurter, men min myntegelé bliver det vist ikke til i år. Der er mynte-urskov og egentlig rigeligt med mynte, men det er ikke længere lækkert og godt til gelé, så jeg dropper det i år og betaler mig fra det.

I dag vil jeg i stedet bruge kræfter på alt det vasketøj, der har hobet sig op. Det er på tide at komme med på den front. Måske jeg ikke kan tørre udenfor, men så får det en tur i tumbleren, for nu skal det være. Vi får nemlig samlet imponerende stakke og det er helt anderledes, end tidligere.

For år tilbage vaskede jeg mellem 2-4 maskiner om dagen. Så mistede vi Alexander og vaskebehovet ændrede sig markant. Så markant, at jeg slet ikke kunne finde ud af det og var i bryggerset og kigge ned i de tomme vasketøjskurve flere gange om dagen. Med tiden forstod jeg.

Nu er jeg vist blevet så nonchalant, at jeg er endt i den anden grøft. Nu er kurvene fyldte og maskinen på overarbejde, når jeg endelig når forbi og sådan kan ting og vaner heldigvis ændre sig.

Varm te

Mens jeg venter på vaskemaskinen, drikker jeg igen te, surfer lidt og strikker ind imellem. Resten af huset sover. Selv Oskar nægter at komme ud fra dynen, hvor han har sneget sig ind til Kenneths tæer. Det er for trist, gråt og vådt, tror jeg, men der er opklaring på vej. Jeg ved det bare!

God søndag til dig og dine :-)

Søndagstur med regn, Gudenå og yndlingsmennesker

Søndagstur

I går var vi på søndagstur, Kenneth og jeg. Ud på de vilde vover. Sådan føltes det, da vi måtte sænke farten til omkring 40 km/timen på motorvejen, fordi det regnede så kraftigt, at vi ikke kunne se en hånd frem for os. Det kom og gik. Regnvejret. Det var vildt og intensivt, hidsigt og insisterende og vi nåede at blive våde mere end én gang, inden søndagen var omme.

Vi skulle ned i nærheden af Thorsø. Ikke til byen, men lige udenfor. Op ad en grusvej og lidt til højre. Hunde, mennesker og et leben i en times tid og så var vi videre. Vi kørte sydpå. Ned til Silkeborg. Ind på Café Kik og spise verdens ringeste tapas, men med skøn udsigt til Gudenåen. Forude og lige henne om hjørnet ventede nogen af dem, vi elsker og så er den slags bare små krummer på livets landevej.

Søndagstur

Vi tog turen hjemad sidst på eftermiddagen til lyden af ingenting og vores stille snak. Verden skulle vendes. Det gør vi så godt i bilen. Hjemme igen skulle Oline krammes og Oskar luftes, sofaen nydes og kræfterne samles til den uge, vi nu har taget en ordentlig bid af.

Ugen er skudt i gang. Vi halser efter …

Blokhus og en tur til Vesterhavet

Jeg har været på søndagstur. Ud i verden sammen med dem, jeg elsker. Ikke langt og ikke vildt, men kort og hyggeligt. En af de små-ture, vi holder så meget af og denne gang til endnu en kyst-by langs Vesterhavet.

Vi tog til Blokhus. Løkken må vi have en pause fra en tid. Jeg bliver alt for ked af at se den i disse år. Blokhus har jeg ikke helt samme forhold til. Den er ikke en særlig signifikant del af mit liv. Jeg cyklede til Blokhus Strand, da jeg var spæd teenager og jeg kørte derop nogle år senere, da mine herre-bekendtskaber var af den slags med egen bil, men udelukkende for stranden. Aldrig for byen. Nu kommer vi der i ny og næ, for at nyde den helt specielle stemning, der hersker i kyst-byerne langs havet, når varmen er sat ind og turister valfarter til.

I dag var byen levende og fuld af turister. Der var optræden på torvet og hunde, børn og voksne i et virvar. Der var biler allevegne og sand mellem tæerne, fordi det altid fyger op gennem byen og tager livtag med sko og sandaler.

Vi gik ind imellem i gåsegang og enedes hurtigt om, at vi hellere måtte finde et dejligt, stille hjørne, hvor vi kunne spise lidt mad, hygge med snak og lidt at drikke og ellers bare nyde hinandens selskab og kigge på verden og de, der passerede i den.

Blokhus på en søndag, sommeren 2014

Blokhus på en søndag, sommeren 2014

Blokhus på en søndag, sommeren 2014

sondag 035

Blokhus på en søndag, sommeren 2014

Blokhus på en søndag, sommeren 2014

Blokhus på en søndag, sommeren 2014

Blokhus på en søndag, sommeren 2014

sondag 021

Blokhus på en søndag, sommeren 2014

Det var en hyggelig eftermiddag og nu er vi mætte på både mennesker, mad og havluft. Det skal gøre godt med en aften i sofaen med strik, kaffe og et af de vanille-bolsjer, Oline lod sig friste af i en af Blokhus-boderne. Jeg er klar.

Perigueux

Perigueux, Dordogne 2014

Kenneth er kendt i store områder af Dordogne. Når vi kørte ture i – for Oline og jeg – ukendte landskaber, kunne Kenneth ofte fortælle, hvad der kom om det næste hjørne. Han havde været der sidste år. Han bliver rastløs af for megen lediggang og så tager han gerne bilen og kører ud i det blå.

Nogen gange er vi med. Nogen gange gider vi ikke og så kører han alene. På det vis havde han sidste år fået udforsket en imponerende stor del af det område, vi befinder os i. Indenfor en radius på omkring 75 km, havde han være vidt omkring og vi grinte godt af ham, da han insisterede på, at vi alle havde været i Perigueux sidste år. Det havde vi altså ikke. Kenneth havde og opførte sig hjemmevant, da vi en overskyet formiddag midt i ferien ankom til byen.

Han fandt en central parkeringsplads og inden vi vidste af det, var vi på vej ind i en smuk og interessant provinsby i det nordlige Dordogne.

Perigueux, Dordogne 2014

Kenneth er utrolig god til at finde shopping-mulighederne. Han spotter lynhurtigt det, han gider. Han er meget selektiv og kunne aldrig drømme om at bruge tid på at gennemtrawle tøjstativ efter tøjstativ for måske at finde et eller andet, som kunne bruges. Oline og jeg kan bruge lang tid på det sidste, men ikke ham. Han er målrettet og feinschmecker, så der er ingen slinger i valsen og vi skal aldrig vente længe på ham. Han kigger, beslutter og køber eller flytter sig.

Perigueux, Dordogne 2014

I Frankrig køber han hvert år en hør-skjorte eller to. Han elsker hør-skjorter og de er ikke til at opdrive i Danmark i det snit, han holder af. I år var ingen undtagelse. Jeg har ikke talt, men det er flere end to, der har fundet vej ind i hans klædeskab ;-)

Perigueux, Dordogne 2014

Bykernen er velbevaret og kan du lide Middelalderen og Renæssancen, er de begge tydelige ved en tur gennem byens centrum, hvor de gamle huse, smalle stræder og små, åbne pladser alle minder om det, der var engang.

Perigueux, Dordogne 2014

I under-etagen af dette gamle og smukt dekorerede hus lå den smukkeste butik. Mont Blanc holder til i lokalet og jeg har jo en stærk kærlighed til de schweiziske skriveredskaber, så selvfølgelig måtte jeg lige kigge. Man kan hurtigt forelske sig, men jeg har allerede både klassisk pen og blæk og en updated version af samme; kuglepennen, så der skulle kun oses og det blev sådan.

Vi travede de små gader tynde, mens vi glædede os over, at byen er så smuk og fuld af overraskelser om hvert et hjørne. Et af hjørnerne bød på indgangen til byens største kirke; Cathedrale St-Front, som ligger lige ovenfor floden. Kirken har de sidste år været gennem en gennemgribende renovering både ude og inde og som vi plejer, går vi indenfor.

Vi er ikke troende. Oline finder kirker en smule deprimerende og skræmmende. Jeg kan ikke være i dem uden at tænke på den undertrykkelse, der finder og har fundet sted i troens navn og Kenneth, han er vist bare optaget af byggeriet og detaljerne i det, men vi ender altid i byers kirker og vi nyder det på hver vores måde. Jeg er historisk interesseret og finder det desuden interessant at forestille mig mennesker, der er kommet i kirken søndag efter søndag og med hver deres motiv for at sidde der. Jeg tænker på kirkens præster. Hvilke mennesker har de været? Mon byens borgere har holdt af dem eller …

Perigueux, Dordogne 2014

Cathedrale St-Front, Place de la ClautrePerigueuxFrance

Perigueux, Dordogne 2014

Perigueux, Dordogne 2014

Perigueux, Dordogne 2014

Perigueux, Dordogne 2014

Kirkens altertavle er så enormt stor, at du slet ikke kan forestille dig det. Det hvide klæde på alteret vil omtrent nå mig til brystet, hvis jeg står på forhøjningen, så det er et imponerende stykke træskærerarbejde, der er lagt for dagen. Andre steder i kirken er flere, smukke træskærerarbejder og prædikestolen er naturligvis ingen undtagelse.

Perigueux, Dordogne 2014

Jeg optages af bænke, stolerækker og det hav af mennesker, der engang har optaget sæderne på ældgamle, slidte siddepladser. Jeg imponeres over det lyshav, detaljer i kirken bader i og jeg gyser, når jeg passerer de mørke kroge, hvor lyset aldrig finder ind. Læg mærke til stolene ovenfor. De forreste er ikke stole i traditionel forstand, men bede-stole. Her placerer du dig med knæene på sædet og albuerne på den lille hylde ovenfor og så er du klar til at hellige dig den tro, der er din.

Vi spiste frokost i en lille, smal gyde. En frodig kvinde iført stramme læder-bukser, røde læber og en gigantisk, hvid stråhat ejede det lille spisested og kunne hun flirte måske? Ja, det tror jeg nok, at hun kunne. Hun var skøn at skue og lækker, så vi slet ikke kunne tage øjnene fra hende. Hun gav os en oplevelse, som kompenserede for det eneste franske måltid i år, som ikke var værd at skrive hjem om.

Efter frokosten shoppede vi en anelse, fandt bilen og kørte hjem. Nu har Oline og jeg også besøgt Perigueux. Endelig.

Markedsdag i Issigeac

Vi har haft en helt igennem vidunderlig ferie denne sommer. For mit vedkommende har det været en af de bedste, jeg nogensinde har haft og det handler ikke om andre end mig. Indeni er der ro og glæde og den slags giver overskud til intens nydelse, så lige præcis evnen til at nyde, har været min trofaste følgesvend gennem de mere end tre uger, vi har været af sted.

Ferien kunne for mit vedkommende sagtens være forlænget. Den var ikke én dag for lang. Tværtimod. Det var som at komme hjem, da vi landede i huset. Der er noget nemt og bekvemt, trygt og godt ved at køre en tur, man kender, gennem landskaber, man genkender og glæder sig over. Det er rart at ankomme til noget, man allerede er fortrolig med.

Måske har vi ikke haft verdens bedste vejr. Det havde I jo. Vi havde regn og kulde. Specielt den første uge var præget af noget, der i mistænkelig grad mindede om starten på et efterår og ikke juli måned i Frankrig, men hele det sydlige Europa har i år været ramt af dårligt vejr, for at vi til gengæld har haft en eminent sommer i hele Norden. Det skal man jo ikke klage over og jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi har en af de sjældne, varme-intense somre i Danmark.

Vi brugte tiden med regn og kulde til at køre ture i landskabet omkring os. Vi spiste frokost og aftensmad i småbyer langs landeveje så smalle, at man holdt vejret, når biler skulle passere hinanden og vi fik set alt det, vi ikke orkede at se sidste år. Alt i alt et rigtig godt bytte for lidt regn, er vi enige om og sommeren kom jo!

Hanne og Preben kom også. Vores dejlige, impulsive venner, som havde fået ny bil ugen før og endelig havde køretøj, der snildt kunne forcere det sydlige Europa bad om forslag til feriedestinationer og et af forslagene jeg sendte dem, var et skønt sted lige udenfor Issigeac. De slog til, pakkede børnene i bilen og kørte af sted, så de ankom sidste lørdag. Søndag aftalte vi at mødes på markedet i Issigeac og som aftalt, så gjort…

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Markedet i Issigeac er skønt, hyggeligt og helt igennem fantastisk. Faktisk er det nok det marked af alle, jeg bedst kunne lide og jeg har været på en del, skal jeg hilse og sige.

Markedet her er specielt, fordi rammerne om det er skønne. Den lille tætbyggede bykerne er rammen om et livligt og varieret marked og når man går gennem de gamle middelalder-gader og -stræder, føler man sig næsten hensat til en helt anden tid.

I Perigord-regionen er man blandt andet kendt for flettede kurve. Det ses på markedet i Issigeac, hvor der sidder mange kurve-flettere og udstiller deres hjemmegjorte og utroligt smukke kurve, mens hænderne er flittigt beskæftiget med endnu en. Kurvene var en blanding af hverdagens praktiske opbevarings- eller indkøbskurve og de kunstfærdige produkter af en talentfuld og legende håndværker, så der var nok at se på og håndværk fascinerer mig, så jeg brugte tid på at beundre de ferme flettere.

Jeg var fristet af mange af kurvene. Jeg kiggede både her og der og jeg beundrede så mange, at jeg til sidst løb kurve-blind væk. Jeg kunne slet ikke vælge og opgav.

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Markedet byder på alt mellem himmel og jord. Der er mange boder med lokale produkter såsom honning, pølse og oste, vin, frugter og hjemmesyltede hvidløg for bare at nævne et par eksempler. Der er boder, som sælger mad produceret af lokale råvarer og selvfølgelig kan man købe pandekager, som er en absolut favorit på egnen her.

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Vi satte og på en charmerende og intim bar på byens hovedgade, hvor vi ventede på Hanne og Preben og pigerne. Vi skulle ikke vente længe, inden vi kunne uddele kram og nyde deres gode selskab.

Efter at have drukket koldt, gik jagten ind på proviant til de nærmeste dage og det er ikke svært at finde den slags på et marked, der bugner af frisk frugt, grøntsager, ost, pølse og oliven. Et marked, hvor der sælges friskbagt brød og pandekager to-go. Et marked, som var befriende fri for alt for meget skrammel, men til gengæld oser af stemning og gav plads for små pauser, smagsprøver hvor man kom frem og endda mulighed for små afstikkere ind i gyder, hvor stilheden var en lise for en overstimuleret sjæl.

Markedsdag i Issigeac, Perigord, Frankrig 2014

Vi spiste et beskedent, men fantastisk måltid hos Hanne og Preben. Det bestod i al sin enkelhed af brød, pølse, ost, tomat og syltede oliven og hvidløg. Bagefter var vi på opdagelse i baghaven til deres sommerresidens og vi sluttede dagen med at køre hjem til os og dykke i poolen, drikke rosé og grine, så vi fik ondt i maven.

Vores dage var sådan. Impulsive og fulde af det, vi elsker. Grin, god mad og nærvær. Du forstår nok, at jeg sagtens kunne forlænge ferien, ikke? :-)

Jeg har en ferie-udpakning til salg …

Vi er landet hjemme. Klokken tæt ved tre i nat, kørte vi ind på gårdspladsen efter at have været på vej hjem fra ferie siden klokken 9 i går morges, hvor vi vinkede farvel til Anne og pigerne, som tager endnu et par dage i det franske.

Vi måtte hjem og møde hverdagen. Ikke mere slendrian, men sjov med det arbejde, vi begge elsker. Det er nu slet ikke så ringe endda og efter mere end tre uger ude, er det godt at komme hjem igen og se, at alt ligner og mennesker og dyr trives. I morgen tager vi fat. I dag restituerer vi. Vi pakker også ud. Jeg er uhyggelig ringe til at pakke ud. Jeg hader det! Det er derfor, jeg sidder her og skriver…

Ferie med omkørsel

Jeg hader det mere end tyske omkørsler. Faktisk er Umleitung en af mine favoritter, for jeg kender ingen som tyskerne, der kan give en på opleveren, når man dirigeres ind gennem baglandet til en af de lange stræk motorvej, der skærer sig gennem Tyskland på kryds og tværs. Ligesom sidste år, havnede vi i år på en længere en af slagsen ind gennem en smuk del af Tyskland lige syd for Köln.

Sidste år var det en tur, der inkluderede små, pittoreske landsbyer med køer, der passerede gaden, gader så smalle, at vi ikke troede, at vi kunne passere og veje så hullede, at vi nær havde rystet nyrerne løse, men i år var mindre dramatisk. Lige så lang, men med mindre udfordringer var turen denne gang og nu skulle man så måske tro, at det var det, men vi kommer aldrig gennem uden snerten af drama.

Vi havde ikke forventet, at vi skulle ramme en omdirigering af trafikken, som var så lang, at vi kørte på diesel-dampe, da vi endelig nåede ud på motorvejen igen. Seksogfyrre kilometer til næste tankstelle sagde skiltet, så der var nogen, der holdt vejret, mens vi skridt for skridt nærmede os det, der må være light-udgaven af oasen for manden i ørkenen. Vi nåede det og her fra foregik resten af hjemturen helt uden dramatik.

Der er heller ikke megen dramatik over en udpakning, men jeg kan hurtigt få behov for at skabe lidt. Jeg HADER det, men den klarer ikke sig selv. Jeg er den, der er gået. Vi ses ;-)

Jeg glæder mig…

Mine morgener i Dordogne bærer lige nu præg af, at jeg er alene i nogle timer, inden resten af familien begynder at røre på sig. Det gør mig ingenting. Faktisk stor-nyder jeg, at jeg kan sidde i egne tanker, hækle, svømme lidt og drikke kaffe med varm mælk.

Jeg øver mig i at sove længe. Det lykkes på mange dage, hvor jeg først er oppe efter syv og enkelte dage endda omkring klokken otte, men denne morgen bærer præg af nattens varme og den deraf følgende tendens til at vågne, stønne, kaste dynen væk og i det hele taget have svært ved at finde hvile. Jeg opgav før klokken seks, stod op og satte kaffen over, mens jeg trådte ud i en verden, der endnu var våd af dug.

På sådanne morgener, hygger jeg mig stort, mens jeg stille glæder mig til, at Anne om et øjeblik skal dele dem med mig :-)

Morgenhygge

Jeg hækler lidt, mens jeg lytter til enten stilheden eller en god lydbog, streamet fra Netlydbog. Jeg går ind imellem ind på mit fjernlager og henter en enkelt eller to farver, prøver dem af, forkaster eller lægger til udvalget. Var Anne her, ville jeg snakke med hende om farverne. Vi ville grine, vende og dreje, forkaste eller vælge og vi ville vende verden simultant, for det kan vi ♥

Dordogne, Sommeren 2014

Jeg svømmer en morgentur. Vandet er skønt. Omkring mig er lyden af fugle, cikader og den motorsav, som langt borte er ved at fælde træer. Var Anne her, ville vi svømme side om side. Så ville vi træde vande eller slænge armene omkring en luftmadras, mens vi ville snakke solen op, for det kan vi ♥

Morgenkaffe

Efter morgensvømmeturen drikker jeg kaffe. Var Anne her, ville jeg dele den med hende. Vi ville også dele ord, grin og alvor. Vi ville dele vores fælles glæde over livet, naturen, vores familier og det at kende hinanden, for det kan vi ♥

Kan du mærke, at jeg glæder mig nu? Jeg glæder mig, til jeg skal dele morgener med Anne ♥

Godmorgen Dordogne

Godmorgen Dordogne. Jeg har reddet de første to græshopper, der var endt i poolen, lyttet til en – for mig – ukendt fuglestemme og set dug glimte på engen.

Dordogne, Sommeren 2014

Jeg har sat kaffen over, hentet morgenbrødet ind og åbnet alle døre. Jeg har ryddet de sidste rester af gårsdagen af vejen og gjort klar til en frisk start på en ny af slagsen. Jeg har fundet vasketøj frem og forberedt en vask. Jeg har fundet det gamle brød, som skal krydres og forvandles til gode croutoner og jeg glæder mig til ostene, der står på køl og venter på, at resten af huset vågner.

Dordogne, Sommeren 2014

I dag skal jeg lave ingenting. Absolut ingenting. Jeg skal strikke, hækle og lytte til en lydbog. Jeg skal drikke iskold lumumba, spise solmodne tomater og grine med Kenneth og Oline. Jeg skal bade, til huden rynker og jeg skal tørre, til skindet føles, som det sprækker. Jeg skal være til …

Dordogne, Sommeren 2014

I morgen vil jeg lave det samme, fordi jeg kan ♥

På lørdag lander de skønneste og herligste venner ganske få kilometer fra os og vi skal naturligvis ses. Vi glæder os sådan ♥

På mandag kommer pragtfulde Anne og hendes smukke døtre og så bliver verden livlig, sjov og fuld af gode snakke, dybsindigheder og det stik modsatte. Det bliver så dejligt og det har vi GLÆDET os til i snart et år allesammen, så kom an mandag ♥

I dag vil jeg bare glæde mig, fordi jeg kan ♥

Loading...
X