Category Archive: Arbejdslivet

Nå, men så Toscana da…

Toscana

Toscana

Toscana

Toscana

Antipasto

Toscana

Abrikoser

Toscana

Nå, men vi kan da også bare sige, at vi tager en smut til Toscana

Vi var i Toscana for et par år siden. Det var en gentagelse af en skøn ferie for mange år siden. Det blev også denne gang en succes, hvis vi ser bort fra, at bilen brød sammen og vi var fanget ugens første halvdel for enden af en meget lang grusvej langt ude på landet. Til gengæld for at være strandet, fik vi idyl, sjæleplejende stilhed og en værtsfamilie, som ingen grænser kendte for at gøre vores ophold fantastisk.

Forude venter et gensyn med regionen, som er meget velkommen.

Vi skal arbejde, men omgivelserne er ikke specielt grimme og er der noget, jeg længe har drømt om, er det at se Toscana iklædt efterår. Vi lægger planer. Jeg kan lide det. Vi skal besøge fabrikker. Vi skal konsolidere allerede gode aftaler med mennesker, der er både sjove og charmerende. Vi skal besøge både gamle og potentielt nye leverandører og tænk engang, at det er lige der, det sner.

 

Vi prøver at gøre turen hyggelig og rar, selvom det er en forretningsrejse. Vi har allerede nu et tæt-pakket program, men derfor kan man jo netop også bruge tid på at overveje, om det er storbyen, der skal lægge ryg til timerne uden møder eller det i virkeligheden er et lille B&B ude på landet, der vil gøre sjælen bedst rustet. Jeg tror det sidste eller alternativt et kompromis, som måske indeholder hotel i en mindre by med et lille torv med café med god kaffe.

Vi skal først af sted om en måneds tid. Der er god tid, men jeg glæder mig allerede…

– Toscana, here I come.

Ud i efteråret

Anne Cathrine og Oline

Jeg har været ude i efteråret i dag. Regn, lidt rusk og en kulde, der ikke var særlig venligsindet var nogle af forhindringerne, da jeg tog Anne Cathrine og Oline med ud i verden, for at fotografere nogle af vores nye strikmodeller. Pigerne var bare SÅ søde, smukke og fine og jeg havde så dårlig samvittighed over at lade dem fryse, men de lod sig ikke mærke med noget og gav den gas, når de skulle.

Der er kommet mange, skønne billeder ud af i dag. Jeg håber, nogen af dem kan gøre det ud for de billeder, der skal ledsage introduktionen af vores nye strik-modeller. Billedet ovenfor er jeg vild med, men jeg er vist den eneste af os tre. Jeg synes, at det lyser ud af dem, at de er fulde af spas. De er bare utrolig godt selskab, de to.

Jeg fik taget mere end 400 billeder. De bliver ikke gennemgået i aften og heller ikke i morgen, hvor der er åbent i butikken hele dagen, men jeg glæder mig til at få fingre i dem. Jeg glæder mig også til, at vi kan introducere vores egne opskrifter i butikken. Der er et stykke vej endnu. Der ligger forude et stykke arbejde med at udvælge billeder, beslutte os for et layout og siden tryk af strikkeopskrifterne, men vi kommer tættere på målet dag for dag for øjeblikket. Det er dejligt.

Nu er det sofa-tid. Mine tæer trænger til at få varmen.

Grå mandag med indlagt spas

Fanø, september 2014

Det er mandag og den er grå. Meget grå og endda blæsende. På dage som denne, kan jeg længes efter sommer, sol og havet. En varm gryde i klitterne, madpakke og en god bog er skønne ingredienser i en yndlingsdag for mig. Sådan er det ikke i dag. Det er efterår med tryk på.

Mandage af den slags er gode at tilbringe i godt selskab, så det gør jeg. Jo, jeg er på arbejde, men det føles faktisk ikke rigtig sådan. Vi griner, drikker kaffe og hygger os. Vi har masser af spas. Vi spiser kanelsnurrer og fortæller sjove historier. Jeg er svært tilpas.

I eftermiddag venter et par ærinder og senere den gode flæskesteg, jeg har glædet mig til i en uge. Mandag er slet ikke så ringe endda ♥

Annemettes Cardigan

Annemettes Cardigan

Annemette ønskede sig en all-round-cardigan, da de var hjemme på weekend-visit. Sådan en, man bare elsker og bruger, til den er slidt op. Det er jo noget af et ønske at skulle opfylde, men jeg tror, at det er lykkes. Jeg tror, at jeg er kommet i mål med denne grå, bløde sag.

Cardiganen er digt og lige ud af landevejen med raglan. Strukturmønstret genkender du nok fra blandt andet mine Mariajakker. Annemette ville gerne have andet end glat. “Jeg kan lide det der, du laver”, sagde hun og sådan blev det. Det er simpelt og uden store armbevægelser, men det er afvekslende og til at holde ud. Det er dobbelt rib over 4 pinde, 2 pinde glat og derefter igen 4 pinde dobbelt rib, men denne gang forskudt. Raglan-indtaget er på hver anden pind, til det så fornuftigt ud og siden et par runder med indtag til hals, nogle pinde rib og så var der kun tilbage at hæfte ender og sy knapper i.

Annemettes Cardigan

Cardiganen vejer 400 gram og er strikket i Alpaca Surpreme Once. Den er blød som smør og allerede på vej til København.

Jeg elsker min Annemette. Jeg elsker, at jeg får lov til at strikke til hende. Jeg glæder mig sådan til, at hun modtager den grå sky og forhåbentlig elsker den lige så højt, som jeg elsker hende ♥

Regnvejrs-onsdag

Regn

Så er efteråret for alvor landet i Aalborg, hvor alt er gråt og vådt. Der er varsel om kraftig regn i løbet af det næste døgn og mørket har sænket sig over byen, hvor jeg er bevilget en fridag. Jeg nyder den med en langsom morgen fulgt af en formiddag i nattøj og med varm kaffe on the side. Jeg nyder en rigtig regnvejrs-onsdag.

Egentlig ville jeg have brugt denne fridag til en tur ind i centrum. Jeg ville have oset, shoppet lidt og spist en god frokost. Jeg ville have været omkring en af byens smukke parker og jeg ville have nydt, at jeg havde tiden til det. Vejret er ikke med mig, så det, der tidligere fristede, frister ikke så meget længere. Nu frister en inde-dag med varm te, stearinlys og strik i stedet.

Lige nu strikker jeg små prøver på garn, vi overvejer til sortimentet. Det ser lovende ud og det er de gode, sjove og højaktuelle kraftige kvaliteter, vi tester. Jeg strikker også en skøn cardigan til Annemette. Jeg strikker den i alpaka. Den bliver blød som smør og jeg er sikker på, at hun vil knuselske den, når hun får den mellem hænderne. Jeg har lige fået samlet bul og ærmer, så nu starter sidste etape. Jeg glæder mig sådan til at forære hende den :-)

Nogen gange må man bare se sig slået af vejret. Måske er det i dag og så går det nu nok alligevel.

God regnvejrs-onsdag derude ♥

Mariajakken #2

Mariajakken

Mariajakken i grå er færdig og den er slet ikke blevet så tosset. Tidligere i dag fik den knapper. Nu er den helt klar til brug, men den er allerede indviet i weekenden, hvor jeg hyggede mig vældigt i den varme, bløde vams.

Nederst i indlægget er fakta omkring garn, forbrug med mere.

Den kan anbefales :-)

strik 005

Jakken er strikket med en tråd alpaka i glat og alpaka og uld sammen i rib-sektionerne. Det er for at give lidt ekstra fylde til ribben, at jeg har valgt at have den ekstra tråd med.

Mariajakken

FAKTA:

OpskriftMariajakken af Skappelgenseren.

Garn:  Alpaca Surpreme Once i farven Mellemgrå samt Blackhill Højlandsuld i farven Mørk Rullesten fra Garnudsalg.

Pind: 6

Garnforbrug: I alt 12 nøgler alpaka og mindre end 200 gram højlandsuld.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Dette er Mariajakke #2, så helt tosset har den bestemt ikke været at strikke. Nu kommer der ikke flere, men jeg knuselsker de to, jeg har :-)

Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)

Langsom mandag

Mandag

Mandag var en dag med fotografering, opdatering, oprettelse af nye varer og en stak knapper at kigge igennem. Jeg mangler knapper i den nye Mariajakke og det er slet ikke nogen nem sag at vælge, så nu er et lille udvalg kommet med hjem, så de kan sammenlignes med mulighederne herhjemme.

Jeg hader at sy knapper i. Faktisk hader jeg det mere end at montere strik. At sy færdig strik sammen er altså absolut ikke en af mine yndlingsbeskæftigelser, men jeg gør det og endda med en vis omsorg affødt af tanken om det færdige resultat. Mariajakken er ingen undtagelse. Den er også monteret med ærbødig hensyntagen til det, jeg engang lærte omkring sammensyning af strik.

Jeg ved ikke hvorfor, men det er pludselig blevet vigtigt for mig at være omhyggelig. Det er måske en del af processen med at blive mere procesorienteret; at være langsom og til stede i stedet for at jage det færdige produkt.

Mariajakken er strikket på bambus-pinde. Jeg ville have forsvoret, at det nogensinde skulle ske, men jeg gjorde det. Jeg strikkede en hel (stor og lang) striktrøje på bambus-pinde. Jeg er endda fortsat. Jeg strikker på en cardigan til Annemette. Det er også med bambus. Langsomt. Af naturlige årsager. Masker på bambus glider ikke hurtigt og gesvindt, som de gør på metal. Det tvinger mig til langsommelighed.

Men skal lære hele livet og på samme måde, som man skal lære, skal man vel også udvikle nye færdigheder. Jeg er ved at lære at strikke langsomt. Om lidt vil jeg også øve mig i at lære at elske at sy knapper i. Jeg sagde ØVE mig …

Loading...
X