Category Archive: Bybilledet

Regnvejrs-onsdag

Regn

Så er efteråret for alvor landet i Aalborg, hvor alt er gråt og vådt. Der er varsel om kraftig regn i løbet af det næste døgn og mørket har sænket sig over byen, hvor jeg er bevilget en fridag. Jeg nyder den med en langsom morgen fulgt af en formiddag i nattøj og med varm kaffe on the side. Jeg nyder en rigtig regnvejrs-onsdag.

Egentlig ville jeg have brugt denne fridag til en tur ind i centrum. Jeg ville have oset, shoppet lidt og spist en god frokost. Jeg ville have været omkring en af byens smukke parker og jeg ville have nydt, at jeg havde tiden til det. Vejret er ikke med mig, så det, der tidligere fristede, frister ikke så meget længere. Nu frister en inde-dag med varm te, stearinlys og strik i stedet.

Lige nu strikker jeg små prøver på garn, vi overvejer til sortimentet. Det ser lovende ud og det er de gode, sjove og højaktuelle kraftige kvaliteter, vi tester. Jeg strikker også en skøn cardigan til Annemette. Jeg strikker den i alpaka. Den bliver blød som smør og jeg er sikker på, at hun vil knuselske den, når hun får den mellem hænderne. Jeg har lige fået samlet bul og ærmer, så nu starter sidste etape. Jeg glæder mig sådan til at forære hende den :-)

Nogen gange må man bare se sig slået af vejret. Måske er det i dag og så går det nu nok alligevel.

God regnvejrs-onsdag derude ♥

Så gik der lige en uge med den idé

Udvidelse

På fotoet ovenfor er vi lige startet med at rydde ud og flytte bagerst i butikkens højre hjørne. Nu er der åbnet op ned gennem hele arealet.

Ugens sidste halvdel krævede næsten overmenneskelige kræfter. Kenneth fik en idé. Vi skulle udvide butikken med yderligere 50 m² og hans argumenter var i orden. I tidslommer om fredagen står vi tæt, som sild i tønde. Fantasien rakte ikke til at tro, at det nogensinde skulle ske, for butikken var allerede mere end 150 m², men ikke desto mindre er det virkeligheden, så vi tog fat fra en ende og begyndte at tømme lager-reoler, flytte i kælderen og indrette de nye kvadratmeter.

Det hele skulle stå sin prøve i går og det var en rigtig god idé, skulle det vise sig. Nu fik kunderne igen fornemmelsen af lys og luft. Der var igen plads til at komme til kaffe og te, når de behov skulle opstå og det lange egetræs-bord kunne igen fungere som det hyggelige hjørne, der skulle indbyde til inspiration, snak og grin, som vi ønsker. Der var rift om stolene i går.

Lørdag formiddag med kaffe

Mariajakken skal monteres

Lørdag formiddag er endelig tid til strik, kaffe og langsommelighed. Jeg har sovet længe. Jeg trængte. Nu er jeg oppe og i gang med den anden kop kaffe. Jeg nyder at sidde ved spisebordet og lytte til Mads & Monopolet, mens jeg overvejer, om det ikke bare er at starte fra en ende, når jeg om lidt skal have monteret min Mariajakke #2.

Jeg håber stille, at den bliver så lækker, at Oline ikke kan lade den være, men vi får se. Altså når jeg lige får taget mig sammen. Om lidt …

God lørdag derude ♥

Fornyet respekt

Fornyet respekt

Oskar har vindues-pladsen. Vi andre kan ind imellem kigge ud, hvis vi sniger os til det, for han mener klart, at han er indehaver af Garnudsalgs bedste plads og han er parat til at forsvare den.

Vi arbejder, mens han holder øje. Med jævne mellemrum kigger vi forskrækket op. Hele jorden ryster et kort øjeblik og et hult drøn lyder fra pladsen overfor, hvor de stadig er i gang med at anlægge fodboldbanerne.

Jeg tør slet ikke gætte på prisen for sådan en bane. I mere end en måned er der hver dag kørt en hær af entreprenørmaskiner ind på pladsen. Der er konstant gang i tre-fire store gravkøer, som flytter jord, sten, grus og sand og lige nu ankommer store lastbiler med få minutters mellemrum. De kører ind på marken, vender og læsser det ene store læs sand af efter det andet. Det bliver fordelt af gravkøer.

Jeg er blevet meget klogere af min daglige udsigt. Jeg har fået fornyet respekt for anlægsarbejde. Jeg havde aldrig drømt om, at det er så stort et arbejde at anlægge en fodboldbane. Gad vide hvad prisen er? To F-16 og en stor villa i Saint Tropez måske …

Garnhunden Oskar & hverdagens trummerum

Garnhunden Oskar

Garnhunden Oskar har fået ny kurv af sin kusine Irma. Den er han meget glad for.

En af yndlings-pladserne her i Garnudsalg har længe været den foran døren og med kig ud på Indkildevej og al den leben, der er på marken ovenfor, hvor de er ved at anlægge nye kunstbaner til Gug Boldklub. Nu tager han vagten mageligt henslængt og med øjnene på klem, mens han nyder livet.

Vi andre er anderledes aktive. Vi plukker og pakker. Vi fylder op på lageret efter fredagsåbent. Vi drikker kaffe, spiser rundstykker og skriver historier. Vi har møder. Vi vinder garn og vi klapper i hænderne, for vores første stykker strik-design er landet og klar til at blive fotograferet og siden distribueret til de, som får lyst til at eje noget lignende. Vi glæder os sådan til, at vi kan præsentere dem. Vi glæder os også over, at vi har verdens bedste kunder. Det har vi! Det er bare sådan, det er.

Når fløjten lyder og det er fyraften, skal jeg hjem og vaske tøj. Annemette og Heidi annekterede maskinparken i weekenden, for de er nemlig lige flyttet til en skøn, stor andelslejlighed med vaskesøjle, der – underligt nok – lige akkurat døde, den dag de skulle overtage matriklen. I dag er det min tur til at få bund i kurvene og mens det sker, kan Oskar gå og savne pladsen i ny kurv ved vinduet, for den slæber jeg ikke frem og tilbage. Han må klare sig med mindre hjemme. Det gør jeg også. Jeg har f.eks. ingen fyldte garnreoler længere. Jeg har ryddet op. Det gør egentlig så godt :-)

Generalforsamling i Mågeforeningen

Generalforsamling i Mågeforeningen

Mens vi hyggede os indenfor, holdt Mågeforeningen generalforsamling på tagene omkring os, i går formiddags. Langs tagryggen på vores side sad de snorlige og med omtrent samme afstand over 30-40 meter. Der var ro, til jeg fandt kameraet frem. Så gik det hele i opløsning, men jeg er jo skræmmende og selvfølgelig måtte de flygte over hals og hoved.

Vi har ikke set måger her tidligere, men de graver flittig ovre på den anden side af Indkildevej og der vendes meget jord. Den slags trækker mågerne længere ind over land, end vi er vante med. Vi håber, at de er færdige med at grave heromkring, når mågerne indleder ynglesæsonen, for så bliver de særdeles anstrengende i deres forsøg på at forsvare rederne, som de altid placerer på tagene, mens de vredt dykker ned og skælder ud på alle os, som formaster os til at ville nærme os bygningerne.

I går aftes havde vi også en slags forsamling. En strikkeforsamling. Vi havde strikkecafé for anden gang og det var akkurat lige så hyggeligt, som det var den første gang. Det er skønt at mødes med andre strikkere og lade sig inspirere og snakke strikke-nørderi omkring opslagning, kanter og alt det andet man kan nå på sådan en aften. Jeg nød det :-)

Sofa-tid og nem aftensmad

Mandag

Vi er trætte. Vi er slidte. Vi har været syge hele weekenden, men vi er i gang og det går i grunden udmærket, for vi griner en del på min nye arbejdsplads. Grin kan afhjælpe næsten alt lige fra ligtorne til tarmslyng. Jo, det tror jeg på, at det kan. Man skal grine alt det, man kan nå på en dag. I grunden helst mere. Det er godt for sjælen og derfor har Steen lovet mig, at han går hjem og giver Dag en chance i aften. I morgen må jeg høre, hvad han mener om den.

Udenfor har vi udsigt til gravkøer, der spreder sand og grus, flytter tonsvis af jord og ind imellem er faretruende nær på de kabler, der fratog os muligheden for at arbejde for nogle måneder siden. I dag vil det være velkommen, for så kunne vi blive nødt til at gå hjem. Holde fyraften. Lukke for i dag. Vi trænger til sofa-tid og nem aftensmad. Det sidste kræver hjernevindinger, som ingen af os har. Vi går forgæves rundt og prøver at finde på, så det ikke tager mange sekunder at lave en god, sund og velsmagende ret, vi alle har lyst til at spise.

Det sidste er også en udfordring, for i hverdagene er vi vist villige til at være rummelige og give plads til hinandens smagsløg, men når man bliver halv-mat og syg, bliver man også meget mere følsom omkring maden, så det den ene gerne vil spise, kan den anden slet ikke overskue at skulle indtage og så fremdeles.

Vi ender vel med en rugbrød. En klapsammen. Sådan én, som holder sulten fra døren og ikke mere, men det er i orden en grå mandag i september, har vi lige bestemt.

Lidt om alt og ingenting

Regnvejr

Vores fredage er blevet lange. Så lange, at vi først er hjemme ved 19-tiden og så er energien på det nærmeste ikke-eksisterende. Sådan var det også i går, hvor Oline heldigvis lavede mad til os. Spaghetti Carbonara er en af mine italienske yndlinge, men jeg har faktisk aldrig lavet den selv. I går lavede Oline en mesterlig én af slagsen. Det smagte, så jeg spiste mig en mavepine til. Bagefter sad jeg og halv-sov i sofaen, til vi endelig tørnede ind. Meget strik blev det ikke til.

Mandag starter Oline på universitetet. Mandag fylder Oline 20 år. Mandag ser vi ikke Oline, fordi hun er optaget af alverdens sjove arrangementer, så både hun og vi glæder os til, at vi får lidt gæster i morgen og indtil da har der været små forberedelser at gøre. Gaver at købe. Et af ønskerne er en symaskine, så den tog vi ud for at bestille i dag, hun og jeg. Vi fandt en god begynder-maskine med masser af kræfter og en sindsyg god fart, så den kan sy gennem det meste og med en hastighed, som passer de to fartglade i vores familie.

I Metro provianterede vi til aftensmad med mere. Oline elsker falafler og eftersom tiden løb fra os, blev det til en hurtig pose af de frosne, som skal smides i gode wraps med masser af salat og god dressing. Det er nemt. Det kan jeg lide på en halvt brugt lørdag.

Oline fik mig til sidst lokket i Shoppen. Hun skulle lige kigge. Så kiggede jeg også. Det resulterede i indkøb så store og uhandy, at jeg måtte ringe efter Kenneth, fordi de kurve-tårne, jeg havde købt (2 af, fordi et ikke var nok), ikke – om så universet slog en kolbøtte – kunne passes ind i Raketten. Der måtte større bil til og heldigvis fangede jeg ham, som han alligevel var på vej i Bauhaus, som ligger omtrent samme sted.

Kenneth hentede mine omfangsrige indkøb. Vi stod i det vildeste regnvejr og pressede kurve ind bag i bilen, mens regnen begyndte at løbe ind bag kraven og ned ad ryggen på os alle. Så løb Oline og jeg over til min bil, kørte hastigt hjemad og endte med at sidde i kø på toppen af Hobrovej i ulidelig lang tid. Nu er vi hjemme og endelig indenfor. Der er pakket ud. Der er styr på det meste.

Det er vel snart ved at være tid til, at jeg kan sætte mig med lidt strik, kaffe og fødderne i vejret og snakke lidt om alt og ingenting. Jeg trænger :-)

Loading...
X