Category Archive: Bybilledet

Lidt om alt og ingenting

Regnvejr

Vores fredage er blevet lange. Så lange, at vi først er hjemme ved 19-tiden og så er energien på det nærmeste ikke-eksisterende. Sådan var det også i går, hvor Oline heldigvis lavede mad til os. Spaghetti Carbonara er en af mine italienske yndlinge, men jeg har faktisk aldrig lavet den selv. I går lavede Oline en mesterlig én af slagsen. Det smagte, så jeg spiste mig en mavepine til. Bagefter sad jeg og halv-sov i sofaen, til vi endelig tørnede ind. Meget strik blev det ikke til.

Mandag starter Oline på universitetet. Mandag fylder Oline 20 år. Mandag ser vi ikke Oline, fordi hun er optaget af alverdens sjove arrangementer, så både hun og vi glæder os til, at vi får lidt gæster i morgen og indtil da har der været små forberedelser at gøre. Gaver at købe. Et af ønskerne er en symaskine, så den tog vi ud for at bestille i dag, hun og jeg. Vi fandt en god begynder-maskine med masser af kræfter og en sindsyg god fart, så den kan sy gennem det meste og med en hastighed, som passer de to fartglade i vores familie.

I Metro provianterede vi til aftensmad med mere. Oline elsker falafler og eftersom tiden løb fra os, blev det til en hurtig pose af de frosne, som skal smides i gode wraps med masser af salat og god dressing. Det er nemt. Det kan jeg lide på en halvt brugt lørdag.

Oline fik mig til sidst lokket i Shoppen. Hun skulle lige kigge. Så kiggede jeg også. Det resulterede i indkøb så store og uhandy, at jeg måtte ringe efter Kenneth, fordi de kurve-tårne, jeg havde købt (2 af, fordi et ikke var nok), ikke – om så universet slog en kolbøtte – kunne passes ind i Raketten. Der måtte større bil til og heldigvis fangede jeg ham, som han alligevel var på vej i Bauhaus, som ligger omtrent samme sted.

Kenneth hentede mine omfangsrige indkøb. Vi stod i det vildeste regnvejr og pressede kurve ind bag i bilen, mens regnen begyndte at løbe ind bag kraven og ned ad ryggen på os alle. Så løb Oline og jeg over til min bil, kørte hastigt hjemad og endte med at sidde i kø på toppen af Hobrovej i ulidelig lang tid. Nu er vi hjemme og endelig indenfor. Der er pakket ud. Der er styr på det meste.

Det er vel snart ved at være tid til, at jeg kan sætte mig med lidt strik, kaffe og fødderne i vejret og snakke lidt om alt og ingenting. Jeg trænger :-)

At gøre det forbi

Kayerødsgade I dag starter på Indkildevej, men siden skal jeg flytte mig til midtbyen. Jeg skal gå den gammelkendte vej hen ad Kayerødsgade for at passere tværs over Frederikstorv.

Et lille stykke oppe ad Niels Ebbesens Gade skal jeg tage trappen til første, træde indenfor og genkende lugten, der er helt speciel for lige præcis den adresse. Jeg skal gense de vægge, jeg plejede at bruge mange timer bag og jeg skal endelig se mine tidligere kolleger igen.

Jeg skal ind forbi for at gøre det forbi. Jeg skal ind og rydde op, smide ud og lægge væk. Jeg skal arkivere, deaktivere og gøre en ende på noget, som allerede har været slut i snart et par måneder.

Det har været slut, men aldrig afsluttet, fordi enden kom, før nogen anede det og siden kom en sommerferie og hverdagens travlhed og gjorde, at det endte med at blive i dag, jeg skal sige det sidste, officielle farvel.

Jeg glæder mig. Ikke til at sige farvel, men til at sige goddag til mine skønne eks-kolleger. Jeg er jo vild med dem :-)

Egnsplanvej i sin vorden

tirsdag 001

I dag er der det skønneste vejr. Vi har været indenfor og kunne kun kigge ud på det. Når en af os var udenfor i en eller anden anledning, kunne du se os snuse længselsfuldt med næsen vendt mod vinden, for der dufter af sensommer, solskin og muldjord derude i dag. Det sidste er vist mest fordi de graver lige overfor. De er i gang med at etablere Gug Boldklubs nye kunststofbane.

Gug Boldklub er ramt af vores nye Egnsplanvej. Byggeriet er en udløber af vores planlagte Aalborg Universitetshospital. Et nyt hospital er spændende, absolut på tide og så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan det hele ender med at blive. Anlægsarbejderne er begyndt dette forår og de fortsætter frem til november 2016, hvor det hele skal stå klar.

Så store og omfattende byggerier kræver sine ofre og selvfølgelig er der også blevet eksproprieret. Egnsplanvej er trods alt en større vejforbindelse og skal forbinde Nordjyske Motorvej med Hadsund Landevej.

En dag så vi dem fjerne et hus. Et helt hus! En dag tog det, at fjerne rammerne for levede liv. Det lå lige til højre for billedet ovenfor. Nu findes det ikke mere. I stedet kommer der en afkørsel der. Den fører til gengæld direkte ind på Garnudsalgs parkeringsplads og det kan vi vist ikke tillade os at klage over.

Vejen skal i første omgang servicere opførelse og senere driften af sygehuset, så jeg forestiller mig, at den står klar, før Aalborg Universitetshospital gør, men vi får se. Vi følger i hvert fald udviklingen på tætteste hold. Vi kan jo egentlig heller ikke andet :-)

Egnsplanvej er for øvrigt en pendant til Byplanvej, som ligger en kilometers penge længere inde i Gug.

Lørdag, du er min veninde

Godmorgen søde lørdag. Du er så hjertelig velkommen. Faktisk har du været savnet. Jeg trænger til dig og din omfavnelse. Dit weekend-kram.

Hele denne uge har det været lange arbejdsdage. Det har været sjovt, men det har også, hvis sandheden skal frem, været hårdt. Vi har været trætte, når vi er tørnet ind. Vi har været tidligt oppe og sent i seng. I dag sov jeg længe. Jeg vågnede første gang klokken fem, men sov videre og stod først op ved ni-tiden. Ahh …

Morgenblomst

I dag er dagen uden planer. I dag er der plads til at sørge for, at der kun bliver vippet med de ører, der gider. Der må strikkes på terrassen i solen. Der må spises madder på Feddet. Der må plantes ny hæk, frugttræer og måske en sommerblomst eller to.

Vi er gode til at tage de lange, seje træk. Vi bliver ved til den bitre ende. Vi er gode til at huske, at målet venter forude. Sådan er det herhjemme og lige nu er målet, at generobre Tjørnevang og få skabt de rammer om fritiden, som vi holder af og har forsømt i en årrække, så vi skifter tagrender, rydder hjørner i haven og snakker om, hvilken farve Tjørnevang skal have, når det skal males. Engang var det hvidt…

Tjørnevang

Ingrid har sendt os endnu flere billeder af Tjørnevang. Tusinde tak for dem :-)

Engang var Tjørnevang virkelig en lille gård ude på landet. Her var ingenting andet end langstrakte marker, grusvej og mødding. Så kom udstykningen og de nye parcellister dukkede op. Der blev bygget små enfamilieshuse ned langs grusvejen og pludselig var Gug ikke længere langt ude på landet, men en bydel i Aalborg. Jeg boede her selv i starten af 60′erne, da Gug i dén grad var i gang med sin forvandling fra land til by.

I dag er alting anderledes, men jeg elsker, at huset jeg bor i, emmer af historier om liv, der er levet. Jeg kan lide, at det har ligget her siden 1863. Jeg maler det ikke hvidt igen. Måske engang får det farven tilbage, men det bliver ikke i min tid på gården. Jeg tænker gråt …

I dag maler jeg ingenting. I dag hygger jeg og nyder, at lørdag gider give et weekend-kram :-)

Loading...
X