Category Archive: Bybilledet

At gøre det forbi

Kayerødsgade I dag starter på Indkildevej, men siden skal jeg flytte mig til midtbyen. Jeg skal gå den gammelkendte vej hen ad Kayerødsgade for at passere tværs over Frederikstorv.

Et lille stykke oppe ad Niels Ebbesens Gade skal jeg tage trappen til første, træde indenfor og genkende lugten, der er helt speciel for lige præcis den adresse. Jeg skal gense de vægge, jeg plejede at bruge mange timer bag og jeg skal endelig se mine tidligere kolleger igen.

Jeg skal ind forbi for at gøre det forbi. Jeg skal ind og rydde op, smide ud og lægge væk. Jeg skal arkivere, deaktivere og gøre en ende på noget, som allerede har været slut i snart et par måneder.

Det har været slut, men aldrig afsluttet, fordi enden kom, før nogen anede det og siden kom en sommerferie og hverdagens travlhed og gjorde, at det endte med at blive i dag, jeg skal sige det sidste, officielle farvel.

Jeg glæder mig. Ikke til at sige farvel, men til at sige goddag til mine skønne eks-kolleger. Jeg er jo vild med dem :-)

Egnsplanvej i sin vorden

tirsdag 001

I dag er der det skønneste vejr. Vi har været indenfor og kunne kun kigge ud på det. Når en af os var udenfor i en eller anden anledning, kunne du se os snuse længselsfuldt med næsen vendt mod vinden, for der dufter af sensommer, solskin og muldjord derude i dag. Det sidste er vist mest fordi de graver lige overfor. De er i gang med at etablere Gug Boldklubs nye kunststofbane.

Gug Boldklub er ramt af vores nye Egnsplanvej. Byggeriet er en udløber af vores planlagte Aalborg Universitetshospital. Et nyt hospital er spændende, absolut på tide og så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan det hele ender med at blive. Anlægsarbejderne er begyndt dette forår og de fortsætter frem til november 2016, hvor det hele skal stå klar.

Så store og omfattende byggerier kræver sine ofre og selvfølgelig er der også blevet eksproprieret. Egnsplanvej er trods alt en større vejforbindelse og skal forbinde Nordjyske Motorvej med Hadsund Landevej.

En dag så vi dem fjerne et hus. Et helt hus! En dag tog det, at fjerne rammerne for levede liv. Det lå lige til højre for billedet ovenfor. Nu findes det ikke mere. I stedet kommer der en afkørsel der. Den fører til gengæld direkte ind på Garnudsalgs parkeringsplads og det kan vi vist ikke tillade os at klage over.

Vejen skal i første omgang servicere opførelse og senere driften af sygehuset, så jeg forestiller mig, at den står klar, før Aalborg Universitetshospital gør, men vi får se. Vi følger i hvert fald udviklingen på tætteste hold. Vi kan jo egentlig heller ikke andet :-)

Egnsplanvej er for øvrigt en pendant til Byplanvej, som ligger en kilometers penge længere inde i Gug.

Lørdag, du er min veninde

Godmorgen søde lørdag. Du er så hjertelig velkommen. Faktisk har du været savnet. Jeg trænger til dig og din omfavnelse. Dit weekend-kram.

Hele denne uge har det været lange arbejdsdage. Det har været sjovt, men det har også, hvis sandheden skal frem, været hårdt. Vi har været trætte, når vi er tørnet ind. Vi har været tidligt oppe og sent i seng. I dag sov jeg længe. Jeg vågnede første gang klokken fem, men sov videre og stod først op ved ni-tiden. Ahh …

Morgenblomst

I dag er dagen uden planer. I dag er der plads til at sørge for, at der kun bliver vippet med de ører, der gider. Der må strikkes på terrassen i solen. Der må spises madder på Feddet. Der må plantes ny hæk, frugttræer og måske en sommerblomst eller to.

Vi er gode til at tage de lange, seje træk. Vi bliver ved til den bitre ende. Vi er gode til at huske, at målet venter forude. Sådan er det herhjemme og lige nu er målet, at generobre Tjørnevang og få skabt de rammer om fritiden, som vi holder af og har forsømt i en årrække, så vi skifter tagrender, rydder hjørner i haven og snakker om, hvilken farve Tjørnevang skal have, når det skal males. Engang var det hvidt…

Tjørnevang

Ingrid har sendt os endnu flere billeder af Tjørnevang. Tusinde tak for dem :-)

Engang var Tjørnevang virkelig en lille gård ude på landet. Her var ingenting andet end langstrakte marker, grusvej og mødding. Så kom udstykningen og de nye parcellister dukkede op. Der blev bygget små enfamilieshuse ned langs grusvejen og pludselig var Gug ikke længere langt ude på landet, men en bydel i Aalborg. Jeg boede her selv i starten af 60′erne, da Gug i dén grad var i gang med sin forvandling fra land til by.

I dag er alting anderledes, men jeg elsker, at huset jeg bor i, emmer af historier om liv, der er levet. Jeg kan lide, at det har ligget her siden 1863. Jeg maler det ikke hvidt igen. Måske engang får det farven tilbage, men det bliver ikke i min tid på gården. Jeg tænker gråt …

I dag maler jeg ingenting. I dag hygger jeg og nyder, at lørdag gider give et weekend-kram :-)

Når gadeskilte gør lidt klogere

En tirsdag aften i midtbyen...

I går aftes skulle Oline bestemme, hvad vi skulle spise. Det var blevet sent. Vi opgav selv at kokkerere, så der skulle findes på alternativer. Det endte med Thai2Go. Vi havde ikke prøvet stedet før, så det var spændende at se, om de kunne leve op til vores forventninger. Vi er godt vante på thai-fronten herhjemme, så vi er nok lidt kritiske. Vi blev heldigvis ikke skuffede. Det smagte pragtfuldt og der var rigeligt.

Da vi skulle hente maden, foreslog jeg, at Oline kørte, men hun er helt ny bilist, så hun syntes, at hun havde kørt rigeligt bil for én dag efter formiddagens køretimer, middagens køreprøve og siden køreturen i Raketten, så jeg fik rattet og det passer mig jo glimrende. I stedet for at hente, kunne jeg sidde i lun bil og fundere lidt over tilværelsen. De små åndehuller, hvor man bare kan lade tankerne flyve hid og did, har jeg alt for få af, så jeg samler på dem i disse år.

GadeskiltI går parkerede jeg inde på pladsen ved siden af Tiendeladen, som er en af Aalborgs ældste stræder.

Det er en lille, smal passage med huse på begge sider og med navn, der refererer til Skt. Peders Kirkegård, hvor der lå en Tiendelade, hvor bøndernes tiende (datidens indkomstskat) lå opbevaret. Nær her ved lå Skt. Peders Kirke, som var en af det middelalderlige Aalborgs to sognekirker, Skt. Budolfi kirke og Skt. Peders kirke.

Den første står endnu. Den sidste blev nedrevet i forbindelse med Reformationen. I dag er der kun de skønne, informative Gadeskilte tilbage til at minde os om, at byen engang så helt anderledes ud.

Venner eller venter?

Venner eller venter?

Møntvasken

Måske ved du, hvordan det føles at tilbringe det meste af en dag på møntvaskeri.

Måske kan du fortælle historier om, hvordan møntindkastet på sæbeautomaten lige indenfor døren på møntvasken på Bellahøjvej efterhånden er blevet så skæv, at det kræver en helt særlig teknik at få den til at sluge mønterne.

Måske kan du huske dengang, da du læste Krig & Fred siddende på den hårde træbænk med ryggen presset op ad væggen mellem industricentrifugen og bordet til at folde det tørrede tøj på.

Måske husker du duften af det nyvaskede, tørrede og stadig varme tøj, når det kom ud af de menneskestore tørretumblere.

Måske kan du stadig genkalde dig fornemmelsen af de skæve plastikhjul og den alt for bløde og eftergivende plast, når du trak din vogn med tøjet rundt mellem maskinerne i møntvasken.

Mig? Jeg har kun sjældent været nødt til at henlægge tøjvasken til et møntvaskeri, men jeg har nu altid syntes, at det var sådan et hyggeligt sted med en næsten magisk stemning.

tirsdag 053

Møntvask

tirsdag 055

tirsdag 054

Rantzau Møntvask ligger lige der, hvor jeg passerer ind og ud af byen. Jeg tænker hver gang på de timers liv, der gennem årene har været henlagt til neonlys og duften af vaskepulver, men jeg har endnu ikke set ét eneste menneske anvende vaskeriet.

Måske kommer jeg bare på de helt forkerte tidspunkter af døgnet. Måske er her fest efter klokken 19.30. En dag må jeg forbi og sikre mig, at jeg ikke går glip af en fest :-)

Forår i Aalborg

Jeg bliver glad af turen fra parkeringshuset til kontoret på en dag som denne. Der er forår i luften, fuglesang og smil på de fleste læber. Jeg elsker det!

Turen ned til kontoret er kun kort, men den giver masser af energi, når den foregår i sol og med udsigt til træer på spring og katte, der strækker sig i vindueskarme fulde af solskin. Der er måske koldt om morgenen og jeg måtte også skrabe is af forruden, men det mindsker ikke glæden ved at fornemme, at vi står midt i skiftet til forår, lys og udeliv.

Forår i Aalborg

Forår i Aalborg

Forår i Aalborg

Forår i Aalborg

Forår i Aalborg

Forår i Aalborg

Forår i Aalborg

Forår i Aalborg

Forår i Aalborg

På Frederikstorv holder det første mobil-home. Det er et forårstegn.

En bid eller to af Aalborg

liselottes 228 liselottes 230 liselottes 232 liselottes 233 liselottes 235 liselottes 237

Loading...
X