Havnebyblod Jeg kan lide havnen. Jeg kan lide, at den er rå, vindomsust og lidt grim. Jeg spiser gerne min madpakke på havnen, når tiden… Fortsæt med at læse →
Børn og blodpropper Nu er min krop tilsyneladende ikke skabt til at bære børn, de brede hofter til trods. Jeg blev lige mindet om det, da jeg… Fortsæt med at læse →
Sommerhusene Min far havde en forkærlighed for udskiftning. Ikke sådan af børn. Det var alligevel for svært, men ellers kunne resten af livet jo tilpasses,… Fortsæt med at læse →
Magnumhånden For en del år tilbage, tog hele familien til Toscana. Det måtte prøves, for der er et eller andet svagt autistisk over altid at… Fortsæt med at læse →
Fortiden indhenter os altid… For mange år siden, sad jeg hver dag oppe bag tagvinduerne her i huset. Der lå den tegnestue, som bød på så utroligt mange… Fortsæt med at læse →
Det var dengang… Nogle gange får jeg de mærkeligste e-mails. Det skete også ved midnatstide i går aftes. Et tjek i postkassen afslørede 3 e-mails, som ikke… Fortsæt med at læse →
Gæk, gæk… vinter væk… Da jeg var barn, sendte vi gækkebreve. Vi klippede de smukkeste figurer i farvet silkepapir, som vi kunstfærdigt limede op på kulørt karton. Vi… Fortsæt med at læse →
Strøtanker… Formiddagspause tilbragt ved Limfjorden med udsigt til svaner og ænder. Solen der varmer ryggen mens jeg frydes stille ved tanken om det snarlige forår.… Fortsæt med at læse →
Det var dengang… Det var den sommer jeg var 16 og gjorde alt det jeg ikke skulle. Alt det jeg havde svoret, jeg aldrig ville gøre. Jeg… Fortsæt med at læse →