Du kigger i

Fri leg

Jeg ved ingenting om koder og php

30. oktober 2014

Skovbryn

Mens efteråret insisterer på smukke farver og flagrende blade, sidder jeg og bruger lidt tid på at lykkes. Jeg har skiftet tema på bloggen. Faktisk er jeg endt i det første, jeg lagde ud med, da jeg lagde bloggen om. I første omgang var jeg ikke tilfreds, så jeg fandt et andet, jeg har været glad for, men det vil absolut ikke fungere sammen med de regler, der er i det ellers meget rummelige hus, jeg og bloggen bor i. Arkiv- og bladre-funktionen har aldrig fungeret og der er forsøgt alt muligt, så til sidst kapitulerede jeg og gik i gang med at arbejde med dette tema.

Jeg ved ingenting om koder og php er en by i Rusland for mig, men jeg er stædig helt ud i det ekstreme, når det gælder det grafiske udtryk, jeg vil have og det er netop det, der bærer mig gennem alle de forsøg og grå hår, jeg får undervejs mod et resultat, jeg kan lide.

Lige nu leger jeg fortsat med de muligheder, det nye tema giver. Jeg håber, at du bærer over med mig, så længe det varer :-)

God og mild torsdag derude ♥

Ny forklædning

28. juli 2014

Ny forklædning

Nogen dage trænger man bare til ny forklædning. Måske er det sådan i dag. Måske ikke. I morgen eller dagen efter, ved jeg det :-)

Tak for at være så venlig

19. marts 2014

Tak for at være så venlig onsdag. Jeg nåede de meste på listen og endda uden hastværk. Jeg er i mål med det, jeg kan være i mål med. Resten må vente på, at det er tid. Det er det ikke nu. Nu er det endelig tid til at holde fri og lave det meste af ingenting. Det er jeg SÅ klar til.

onsdag

Jeg nåede endda at lege lidt med farver. Pasteller sniger sig ind. Jeg elsker dem og dette forår får de plads, så jeg har fundet dem frem af gemmerne. Koral, lyserød, sart gul og lyse nuancer af blå er nogle af mine yndlinge.

Jeg nåede også at give neglene en gang lak. Det er længe siden, det er lykkedes. Nu fik de lidt rosa og en top-coat med guld og glimmer, fordi det er onsdag og fordi jeg elsker det. Jeg elsker også min sofa. Den kalder på mig. Det var vist den arbejdsdag. Ah…

Fra Canon til SONY Nex 6

29. september 2013

Jeg har i nogle uger været gift med et nyt, lille hverdagskamera. Et SONY Nex 6, som gerne skulle give mig en lidt højere foto-frekvens. Den har været for nedadgående i et stykke tid, fordi mit kamera har været for stort, tungt og uhandy til de hurtige hverdagsbilleder, som er dem, jeg tager flest af.

SONY Nex 6

Jeg knuselsker mit Canon spejlrefleks med lækkert objektiv, som kan tage billeder, så jeg mister pusten på de dage, hvor jeg er heldig. Jeg vil aldrig nogensinde opgive det, men jeg må erkende, at det ikke er verdens letteste og mest kompakte kamera. Det fylder. Det vejer. Det bliver valgt fra på den baggrund. Det er ærgerligt, for jeg finder stor fornøjelse ved at fotografere. Det har i mange år været en integreret del af min hverdag, så jeg savnede det, da jeg opdagede, at jeg ikke længere gjorde så meget i det, som jeg plejede.

Efter at have tænkt over det, gik det op for mig, at det handler om, at mit Canon inklusive mit yndlingsobjektiv (EFS 18-200) simpelthen var ved at blive for tungt for de slidte fingre, håndled, albuer og skuldre, der skulle bære og betjene. Det kan sagtens lade sig gøre, men impulsive hverdagsfotos var jeg begyndt at vælge fra. Det var der, forklaringen lå.

Kenneth ved, at jeg elsker at fotografere. Han og Oline har stor spas ud af, at jeg altid sakker bagud, fordi jeg lige må fotografere. Han ved, at det er noget, jeg virkelig holder af. Han er et af de mest gavmilde mennesker, jeg kender. Han er opmærksom og jeg elsker ham.

Da vi var i København, havde han en overraskelse til mig. Vi endte på Nørrebro, for han havde været på nettet og havde undersøgt mulighederne for et nyt, kompakt kamera, som kunne tåle af blive en hverdags-erstatning for mit DSLR. Han havde fundet et par muligheder og jeg endte altså med ovenstående.

Nyt kamera, SONY Nex 6

Kameraet vejer nærmest ingenting i forhold til mit Canon. Det er nemt at have med i tasken. Det fylder ingenting. Jeg har det med. Jeg får taget billeder. Jeg bruger det hele tiden.

Jeg skal også vænne mig. Jeg skal lade være med at være så frygtelig kritisk. Jeg skal give plads og være rummelig og fair, for faktisk tager kameraet utroligt gode billeder og der er ikke rigtigt noget at klage over ud over, at det ikke er mit Canon.

Jeg er stadig i gang med at vænne mig. Måske du har bemærket det på mine billeder. Måske har du ikke opdaget det. Jeg er i hvert fald bare glad for at opleve, at jeg nu igen tager hverdagsfotos og synes, at det pludselig igen er sjovt og ikke en overvindelse. Jeg elsker mit nye Nex 6 og jeg elsker Kenneth, som forærede mig fornyet glæde ved at tage billeder, hvor jeg kommer frem.

Måske jeg kan lokke ham med ud at lufte kameraet denne søndag. Det gider jeg nemlig godt :-)