Category Archive: Hverdagslykke

Uden forskrækkelser

Orla Kiely

Søndag er stille og uden store forskrækkelser og det passer mig rigtig godt. Jeg tåler ingen. Jeg vil helst, at der sker lige nøjagtig ingenting, for det er sådan jeg trives bedst i disse dage. Om lidt får jeg udlængsel igen, men lige nu sker der så rigeligt, så jeg tager til takke med hverdag efter hverdag og et par rolige lørdage og søndage til at knække dem med.

Jeg drømmer om strikketid. Jeg drømmer om timer, hvor det eneste, jeg skal gøre, er at strikke. Jeg drømmer om, at jeg får tid og overskud til at forfølge mine hækle-idéer. Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal til en tur til Fanø med mulighed for at fordybe mig i strikkepinde og måske endda en bog. Jeg glæder mig til strand, blæst og godt selskab.

Det skal blive så godt, men allermest glæder jeg mig lige nu til, at Anne og hendes skønne piger kommer om et øjeblik. Det bliver den dejligste søndag. Kan I ikke mærke det? ♥

Sensommer-terrasse-fest

Sensommer

Morgenen bragte information om, at vi kun mangler 24 timers sol, for at slå alle rekorder for en solrig august. Det er der vist ingen grund til at klage over, men der må være noget, der er gået min næse forbi, for jeg tænker ikke “…sikke en fed og solrig august vi har haft”. Det er mere noget i retning af “…gid den sol ville vende tilbage, så jeg kunne komme ud og nyde terrassen, strikke og drikke kaffe, grille og drikke iskold rosé”, men måske har jeg været uopmærksom?

Jeg havde drømt om en sensommer-terrasse-fest med medarbejdere og deres hjertenskære, men vi har udsat det konstant, fordi vejret bare ikke har indbudt til den aften, vi alle drømte om. Heldigvis er vi en samling tålmodige og fleksible mennesker, så vi er klar til at improvisere, hvis muligheden skulle melde sig og ellers må den erstattes af en ekstra god julefrokost på et senere tidspunkt. Jeg er sikker på, at det sidste nok skal lykkes.

Apropos sensommer og det gode vejr, så lader det til at gæste os de næste par dage og det skal blive skønt. Måske kan vi åbne dørene og lade den friske luft slippe indenfor her hos Garnudsalg, hvor min morgen forlængst er startet og vi kan med sikkerhed nyde solen, når Lisette og jeg senere skal i gang med at montere navn og får på ruderne, så vi endelig får en facade, vi kan være bekendt.

Jeg er klar. Jeg skal bare lige have en kop kaffe …

Til jer, der er udfordret af den nye baggrund, så har jeg tjekket den på min iPhone, min iPad, min Mac og min almindelig PC’er og den virker uden problemer, så jeg fristes til at mistænke, at det er lokale problemer hos de af jer, som har problemer med at læse. Det er ikke sikkert, at jeg har ret, men jeg tror, at I skal tømme cachen og indlæse siden helt forfra. Så tror jeg altså, at det virker. Jeg håber det :-)

Søndagstur med regn, Gudenå og yndlingsmennesker

Søndagstur

I går var vi på søndagstur, Kenneth og jeg. Ud på de vilde vover. Sådan føltes det, da vi måtte sænke farten til omkring 40 km/timen på motorvejen, fordi det regnede så kraftigt, at vi ikke kunne se en hånd frem for os. Det kom og gik. Regnvejret. Det var vildt og intensivt, hidsigt og insisterende og vi nåede at blive våde mere end én gang, inden søndagen var omme.

Vi skulle ned i nærheden af Thorsø. Ikke til byen, men lige udenfor. Op ad en grusvej og lidt til højre. Hunde, mennesker og et leben i en times tid og så var vi videre. Vi kørte sydpå. Ned til Silkeborg. Ind på Café Kik og spise verdens ringeste tapas, men med skøn udsigt til Gudenåen. Forude og lige henne om hjørnet ventede nogen af dem, vi elsker og så er den slags bare små krummer på livets landevej.

Søndagstur

Vi tog turen hjemad sidst på eftermiddagen til lyden af ingenting og vores stille snak. Verden skulle vendes. Det gør vi så godt i bilen. Hjemme igen skulle Oline krammes og Oskar luftes, sofaen nydes og kræfterne samles til den uge, vi nu har taget en ordentlig bid af.

Ugen er skudt i gang. Vi halser efter …

Lørdag med strikketøj og alene-tid

Lørdag morgen...

FOTO: Jeg strikker Clover Earflap Hat

Lørdag morgen er stille væren oppe i køkkenet ved langbordet med kaffe, strikketøj og radioen kørende i baggrunden. Jeg trænger til at sidde alene, så jeg nyder det. Jeg bliver stille og glad indeni. Jeg finder ro i det uafvendelige og fred med virkeligheden. Sådan må det være.

Jeg strikker fortsat i spredt orden og med varierende stamina, for jeg er alt for træt, forvirret, fyldt op og fyldt ud med nyt til at være trofast og udholdende. Det betyder, at Mormorkassen* langsomt fyldes med små projekter, som forhåbentlig kommer til at gøre glad, der hvor de lander. Dem får jeg gjort færdig. Der får jeg hæftet ender og syet knapper i. Jeg får vasket og tørret og ind imellem får jeg endda fotograferet.

Jeg har fået en fantastisk fin gave af Kenneth. Sådan én, jeg havde forsvoret, at jeg nogensinde skulle erhverve mig, er landet i mit skød. Jeg er blevet ejer af en MacBook Air og jeg bander og svovler som en gammel sømand, når jeg arbejder på den. Jeg synes måske nok, at den er lidt irriterende og ikke særlig smidig og sådan har jeg egentlig altid tænkt om den familie. Mit syn på dem har ikke ændret sig, men jeg elsker nu alligevel den lille sveske, for den vejer absolut ingenting og er nem at tage med under armen eller i tasken, hvilket jeg i den grad har manglet. Den skal kun bruges til sjov og ballade, så mon ikke vi nok skal blive venner? Jeg tror det.

Om lidt vil jeg sætte mig med den nye baby og lære den endnu bedre at kende, for jeg er stadig der, hvor jeg synes, at det er så meget skønnere og nemmere at gøre alting fra min gode, gamle og trofaste laptop. Jeg må hellere …

*Mormorkassen er en kasse med baby-/børnestrik, som venter på, at der kommer et lille myr forbi. Det er ikke specielt møntet på Oline, men bare min mulighed for at strikke småt.

Et flygtigt, men gemt og skattet øjeblik

Dordogne, sommeren 2014

Synet af disse to på vej ud af livets landevej udløser altid en stille, varm glæde i mit hjerte. Et flygtigt, men gemt og skattet øjeblik. Mere er der ikke at sige om det …

For meget hvidløg …

Feddet

Feddet

Feddet

Søndag er helt igennem doven. Jeg har ikke sovet i nat. Jeg har vendt og drejet mig. Jeg har pustet og stønnet, for varme var her rigeligt af, ligesom der sikkert har været det hos dig. Så kan jeg ikke finde ro.

Nu har jeg taget konsekvensen og bakset rundt med sengene ude på Feddet, så der er mulighed for at sove derude for åbne døre, men  under myggenet. Det er irriterende og upraktisk at være mygge-allergiker, men med verdens største myggenet, er jeg klar til at byde op til dans.

Der er 24 tunge grader udenfor. Nu er der gråt, tungt og med løfter om regn senere, så jeg satser på, at søndagen kan tilbringes ude på feddet med dørene åbne og regnen stille trommende på taget. Jeg har lydbog, strikketøj og om lidt en stor kande te til at pleje mit lidt rustne korpus. Det føles, som har jeg tømmermænd, men det er for meget hvidløg i går. Det er jeg helt sikker på. Det kan da ikke være vinen …

Må din søndag være god mod dig ♥

Lørdag med skønne venner

I dag er lørdag med skønne venner, god mad, sommer og levet liv udenfor, hvor solen skinner og man bliver tilpas af at være. I dag er pavlova, rosé og hygge med at mindes årets ferie i Dordogne, for vennerne havnede nemlig dernede også. Det var første gang, de holdt ferie i Frankrig, så selvfølgelig var det spændende, om de kunne lide det.

De er begejstrede. Det er en lettelse, når det er os, der har lokket.

Lørdag

Om et øjeblik sætter jeg i gang. Gæsterne er så velkomne og det skal mit hjem gerne afspejle.

Mandag med indbygget forventningens glæde

Mandag morgen

Mandag morgen er ikke uden charme. Og sol. Det sidste gør en forskel, for i går havde vi heldagsregn, men vi havde alligevel en helt igennem fantastisk dag.

Det regner ikke voldsomt hernede. Det drypper lidt. Blide, bløde sommerbyger. Kun et par gange har himlen åbnet sig for alvor og der har vi ikke været udenfor, så vi klager ikke det mindste. Ind imellem bygerne er her skønt. Når solen dukker frem af skyerne, er den så varm, at vi husker sidste sommer, hvor vi næsten ikke kunne trække vejret. Det bliver sådan igen i løbet af de næste par dage, så måske vi bare skulle nyde regn og skyer.

Morgenen er våd. Tung, tæt dug hænger på alt og med solen gav alle dråber på én gang slip af bladhang og grene og faldt til jorden med lyden af et regnskyl. Man skal ikke lade sig snyde. Det var dug. Sol og dug. En fin kombination.

Jeg anstrenger mig for at være til stede i nu’et. Ikke lade mig glide med tankerne ind i fremtiden, for den er spændende og jeg glæder mig til den, men jeg er på ferie lige nu og her.

For det meste er jeg god til det. Ind imellem løber tanker og idéer af med mig, men det samme sker for Kenneth og eftersom vi skal dele hverdag lige om lidt, føles det faktisk okay ind imellem at fortabe sig i en idé eller to. Vi skal dele hverdag. Lige om lidt. Jeg skal ikke tolke mere. Jeg skal noget helt andet. Noget, jeg er meget passioneret omkring. At dele ud af min glæde ved håndarbejde. Det kan kun blive godt og måske lidt svært. Det sidste må komme an på en prøve, men sådan en mandag morgen i Dordogne, kan jeg godt sidde her – helt for mig selv – og glæde mig til alle de hverdage, jeg skal dele med Lisette, Steen og Kenneth og alle de aftener og eftermiddage, jeg skal dele med skønne kvinder med passion for garn og håndarbejde. Sikke inspiration og glæde, der venter forude :-)

Måske jeg skulle gribe hækletøjet? Jeg tror det næsten :-)

Loading...
X