Du kigger i

Hverdagslykke

Tulipaner på en blæsende tirsdag

2. februar 2016

Tulipaner

Tulipaner på en  blæsende tirsdag gør en god forskel, for jeg skal da love for, at blæsten har fundet Aalborg og vi er vist ikke de eneste, der mærker den. Den er ivrig grænsende til det intimiderende og vores flag foran Garnudsalg har for længst opgivet ævred. Det hænger i en tynd tråd. Eller to. Når vi møder i morgen, er det ikke-eksisterende.

Det er godt at vide, at hjemme venter sofa, varm te, stearinlys og tid til at lave ingenting. Vi er stadig lidt ramte af vores tur til Italien – eller måske i virkeligheden af hjemturen og den lidt for hurtige returnering til arbejde. Det har gjort det af med den energi, vi ellers følte, at vi havde hentet. Den ligger heldigvis gemt lige under overfladen og der skal ikke meget til, før den titter frem, så om en dags tid eller to, er vi helt på toppen igen, for dejligt er det altså at være hjemme igen og dele alle oplevelserne og indkøbene og idéerne med vores skønne kolleger.

I dag har Kenneth og jeg været i gang med at flytte og omfordele kvadratmeter. Kenneth er flyttet ud af det kontor, vi ellers delte. I stedet er mit fotostudie etableret samlet med min plads. Det skal nok blive rigtigt godt og det giver mening. Jeg glæder mig til, at vi er klar til at tage hul på hverdagen igen, men der mangler lige et par praktiske detaljer, der involverer boremaskiner, rawlplugs og et par ny-indkøb.

Kenneth er kun flyttet over på den anden side af gangen og vi kan stadig snakke sammen med åbne døre mellem os, men der er mulighed for at lukke dørene, ringe uforstyrret og i det hele taget etablere ro og fokus hver især, når der er brug for det. Vi bliver glade for det.

Om lidt lyder fyraftensfløjten. Det bliver også godt.

Når det sner, får man fler’ – Tjørnevang i sneen

19. januar 2016

Når det sner, får man fler’ – Tjørnevang i sneen er et smukt syn, synes jeg. Jeg elsker at komme hjem i den blå time – l’heure bleue – og når det sner, bliver hele verden smukkere. Poesi, stilhed og eventyr indfinder sig og i går var stemningen helt rigtig. Mens vi kørte mor hjem begyndte sneen at dale tæt ned fra himlen. Store, tunge og smukke fnug faldt til jorden, mens vi kørte op ad Gugvej og inden vi var hjemme, var verden igen dækket af et frisk lag sne.

Tjørnevang i sneen

Jeg havde ikke travlt med at komme indenfor, men som du kan se, var der andre, der havde det anderledes. Oskar havde nu kun travlt, fordi han ville ind til køkkendøren. Det er nemlig der, han har adgang til haven. Han stod og ventede utålmodigt, da jeg kom ind og så tog vi turen udenfor, for jeg ville gerne med. Snevejr skal nydes.

Vores have bliver et eventyr, når den dækkes af sne. Det gør de fleste. Alting bliver smukt og alle de ting, som måske roder, forsvinder under et hvidt, blødt tæppe, som venligt og bestemt får mig til at glemme, at der måske er hængepartier udenfor. Der bliver bare smukt med smukt på.

I løbet af aftenen nåede eventyret helt ind i køkkenet, hvor vi hyggede med Oline og en af hendes gode kammerater. Træerne udenfor var hvide af rimfrost og i det dæmpede gadelys glitrede de og kaldte på, at man tog sig tiden til at nyde dem. Det gjorde vi inde fra det varme køkken.

Tjørnevang i sneen

Tjørnevang i sneen

Tjørnevang i sneen

Tjørnevang i sneen

I dag er sneen gledet af taget. I morges måtte vi forcere en stor bunke sne, for det er ikke noget beskedent tag, der ligger på Tjørnevang. Tøvejr gør verden våd, men vi er lige på grænsen til frost og solen skinner. Der er ikke meget at klage over, for verden er utrolig smuk og det fortsætter lidt endnu. Jeg kan lide det.

Søndagsbordet er en underlig samling

17. januar 2016

Søndagsbordet er en underlig samling af blandet. Det vidner om, at jeg ikke er struktureret, men impulsiv. Måske skal man være mig, for at se det, men her er opstart af et nyt strikke-projekt på trods af, at der er et par stykker i gang allerede. Her står også min nye pen, som er sjov at lege med. Det er en Jot Dash, som gør det rigtig sjovt at tegne, skrive og male på iPad. Den skulle lige lades op og kom aldrig længere.

På bordet står også to foundations fra Makeup Revolution, som trængte til en opfyldning. For at være sikker på, at jeg fik bestilt de samme igen, kom de med ind på bordet, hvor jeg har placeret computeren. Siden forlod jeg det hele til fordel for vaskemaskinen.

Søndagsbordet

Søndag er dagen for tøjvask. Solen skinner ude og det frister med en tur ud i luften, men førsteprioritet har vist de rene tekstiler og så må rest-tiden udnyttes efter forgodtbefindende. Den slags kan jeg sagtens finde ud af. Det skal ikke tage mig lang at finde noget, jeg kan bruge tiden på.

Jeg skal i hvert fald bruge en del af dagen på at bage. Jeg skal have bagt brød til ugen, der kommer. Gode, sunde brød med masser af kerner og jeg glæder mig, for jeg er aldrig blevet træt af “stenalder-brødet”. Måske sniger der sig en bolle ind i regnskabet, men intet er afgjort, før jeg er færdig. Jeg kan lide at bage. Det er meditativt og giver mening for mig.

Ind imellem lytter jeg til lydbog og strikker lidt, for man skal aldrig lade en chance for den slags snige sig forbi ubemærket. Jeg elsker at få fortalt gode historier. Det er noget af det bedste og i kombination med strik slapper jeg fuldstændig af. Det nyder jeg.

Senere vil jeg igen tage fat i Jot Dash og hygge mig med at male akvarel. Det er et alternativ til den rigtige vare med papir, pensler og vand, jeg dyrker lige nu. Jeg ved ikke, om det kan erstatte, men udforskes skal det.

Søndag rummer stadig masser af dejlige timer. Må dine blive fyldt med alt det, du kan lide :-)

De sidste dage af december

29. december 2015

De sidste dage af december bliver brugt på praktiske ting. Jeg vasker tøj. Bjerge af tøj. Jeg rydder op. Jeg smider ud. Jeg gør i det hele taget mit til, at vi er klar til årsskiftet. Vi skal ind i det i god ro og orden. Ikke noget vildt til os. Vi sidder hjemme og spiser god mad, griner og spiller måske lidt. Mor kommer ned. Det er det.

Det passer mig godt. Jeg er sjældent melankolsk eller grådlabil, men nytårsaften er jeg ikke noget festfyrværkeri. Det er en aften, som er meget følelsesladet for mig. Det er her, jeg mindes alle dem, jeg savner og Alexander elskede nytårsaften og fyrværkeriet klokken 24, så han er naturligvis meget nærværende på den sidste dag af året. Jeg er tyndhudet og har brug for, at jeg er sammen med mennesker, som kan rumme, at jeg ikke sprudler.

Det er dog ikke endnu, så der er masser af dage til den rene og skinbarlige nydelse, så det udnytter jeg. Ind imellem oprydning og tøjvask er der plads til strikkepindene og lidt tv, men strikkepindene har denne jul været afløst af farveblyanter, skitseblok og tusch og jeg har nydt det. Jeg kan mærke, at den side af mig, skal have en mere fremtrædende plads i 2016. Det gør mig glad og jeg fordyber mig på en måde, jeg ikke finder andre steder.

De sidste dage af december

I dag skal strikketøjet motioneres. Jeg trænger til at strikke lidt. Jeg elsker det nemlig. Store dele af 2015 har været kaotisk, travl og med en snert af stress, som gør mig ufokuseret og derfor har jeg fået færdiggjort langt færre ting, end jeg plejer på et strikke-år. Det er dog ikke sådan, at jeg intet får strikket. Det er nok nærmere sådan, at jeg ikke får det fotograferet, for kameraet har også fået lange pauser, mens jeg har skullet finde min plads i et nyt arbejdsliv.

Jeg satser på, at 2016 rummer plads og ro til fordybelse, fokus og mange, skønne strikke- og hækleprojekter. Jeg trænger nemlig, skal jeg sige dig :-)