Category Archive: Hverdagslykke

Søndag er også kanelsnurrer

Kanelsnurrer

Søndag

Kanelsnurrer

Søndag er at bage luftige, lækre mad-brød af den gode mel, Rikke har bragt til huse. Nogle er til osten og den temmelig sene frokost og nogle er til de flæskestegssandwich, der følger i kølvandet af en gammeldags flæskesteg, vi har planer om at lave.

Søndag er også at tage sig tiden til Meyers Kanelsnurrer, som kræver rigtig god tid og en stor portion tålmodighed. I dag er de bagt med den gode ølandshvede fra Fru Møllers Mølleri. Våd, klistret og æltet i evigheder, til de lange proteinstrenge blev tydelige, er dejen givet masser af opmærksomhed. Kardemommen er friskmalet og kanelen af den gode slags. Den slags lønner sig. De smager som en tur i himlen og retur igen.

Søndag er sofa om lidt og film forude. Søndag lakker mod den blå time, men der er stadig masser af timer endnu. Måske ikke blå, men skønne.

Søndag er i grunden sådan en dejlig dag ♥

Venindevisit

Venindevisit

Nogle af de faste læsere herinde vil med det samme gætte, at billedet ovenfor stammer fra Ellas dejlige hjem. Ella er glad for farver og det afspejler hendes malerier. Farven lilla er gennemgående tema for Ella. Både hendes hjem og hun selv er lilla. Ella elsker lilla. Lilla klæder Ella. Ella klæder min sjæl. Hun gør den i hvert fald godt.

Jeg har været på dejligt venindevisit i dag, mens Kenneth sled med at flytte reoler og garn i den anden ende af byen. Jeg fik nemlig tidligt fri. Jeg kan ikke slæbe. Jeg kan til gengæld hygge, så det gjorde jeg. Det var nu altså rigtig godt.

Hjemme igen skulle jeg have stået for maden, men den var død i mellemtiden og jeg blev reddet på stregen, så nu flotter vi os og henter udefra. Jeg må gerne sætte mig i sofaen og læse. Jeg må gerne … :-)

Ingrid Marie, du er den bedste

Ingrid Marie

Så ramte efteråret Danmark. I går eftermiddags var der mørkt, blæsende og regnen væltede ned fra en tung, grå himmel. Aftenen og natten igennem har det regnet. Tunge og intensive byger er blæst forbi Gug, mens vi har nydt den varme dyne og bevidstheden om, at vi ikke behøvede gå ud.

Oskar er blevet ekspert i at holde sig, for er der noget han ikke bryder sig om, er det regn og rusk. Han nægter at gå udenfor. Han som render ind og ud hele sommerhalvåret, lukker sig inde, så snart regnen kommer og går kun udenfor af nød. Jeg lader ham være magelig. Han er trods alt elleve år og i sit livs efterår og så skal man forkæles og opleve eftergivenhed.

Jeg har endnu ikke tjekket, men jeg tænker, at mine kvæder skal bjærges snarest. Mine få, men smukke og aromatiske Ingrid Marie, kom indenfor inden weekenden, så de er i hus, men kvæderne hænger endnu. Måske.

Engang høstede jeg frugt og bær i haven hele sommerhalvåret og langt ind i efteråret. Brombær, solbær, ribs, hindbær og rabarber. Æblesorter af forskellig art og to slags pærer. Pærekvæder og japanske kvæder. Hasselnødder. Der var alverdens rigdomme i haven. Så kom gravkoen. Haven blev med et enkelt pennestrøg nedlagt og jeg er startet forfra. Nu er her to pærekvæder, et sølle pæretræ og nye, sprøde æbletræer, som ikke bærer endnu. Kun mit lille, halvtørre Ingrid Marie har givet frugt i år, så jeg skatter mine æbler højt. Sorten er min yndling.

Om lidt vil jeg tage et Ingrid Marie i tasken og overlade matriklen til Oline og Oskar. De skal hygge sig i dag og det bliver med garanti indendøre, når jeg ser blade hvirvle gennem luften og en himmel, der ikke levner meget plads til solen.

Må du få en vidunderlig og tilpas efterårsdag :-)

Stilhed efter stormen

Stilhed

Her er blevet stille igen. Helt stille. Stilhed efter stormen. Irma og hendes forældre er kørt mod København. Oline er taget ud til en kammerat. Her er faktisk helt stille. Tyst. Det ringer nærmest for ørerne.

Om to sekunder finder du mig inde i sofaen, hvor jeg skifter mellem at fin-sove og strikke, men du får mig aldrig til at indrømme, at jeg synes, at det var hårdt med sådan en baby i huset. Aldrig! ;-)

Morgen på Tjørnevang

Morgen på Tjørnevang

Morgen på Tjørnevang er at stå tidligt op, for der er gæster og en af dem fordrer tidlig start. Meget tidlig start, synes hendes forældre, som har været uden forpligtelser i mange, mange år. Nu er det ud af fjerene og de skiftes. I morges var det Heidi, der måtte stå for skud.

Morgen på Tjørnevang

Der er simpelthen ny baby i familien. En af de vilde af slagsen. En af dem, der aldrig nogensinde ulejliger sig med at stå stille, så et godt billede af Irma eksisterer fortsat ikke – og det er ikke fordi, jeg ikke har prøvet, men jeg arbejder fortsat med det lille NEX-kamera, som ikke er verdens bedste til livlige dyrebørn.

Hun er skøn, den lille. Helt igennem skøn.

Oskar tager det hele med stoisk ro. Han er tydeligvis den erfarne verdensmand, som nok lige skal tage livtag med vildbassen, men ind imellem må hun forstå, at han bliver træt og trænger til en pause. Så trækker han sig væk og advarer, hvis det ikke bliver forstået, men han deler gerne alt. Mad, vand, kurv og legetøj. Mi casa es su casa, mi amigo, siger han vist. Det er dejligt at opleve.

Om lidt er hun vel træt. Håber vi ;-)

Søndagsglimt

Søndag med æblekage

Søndag med æblekage

Søndag med krydderkage

Søndag med æblekage

Søndag aften glimter forude. Vi har haft kaffe-visit. Vi har spist æblekage og Karins gode krydderkage. Vi har drukket skoldhed te. Vi har snakket med Annemette, Heidi og lille Irma – Oskars nye kusine. På fredag kommer de alle på besøg herovre og vi glæder os.

Vi har nydt en skøn, blid og mild efterårssøndag og for et øjeblik siden gjorde jeg klar til at bruge den sædvanlige time på at forberede den kommende arbejdsuge, da jeg huskede, at det gør jeg ikke mere med en time foran computeren, hvor jeg skriver ugerapport, udfylder kørselregnskab og forbereder den kommende uges tolkninger. Nu forbereder jeg mig også, men det er sammen med Kenneth.

Vi sætter os og snakker lidt om, hvad vi forestiller os, at vi skal nå i løbet af ugen. Det kan være alt fra lager-oprydning til nye fotos til en stak annoncer. Vi skal måske tælle lager af strikkepinde, fylde op på hylderne i butikken, ordne retur-post og kreditere. Måske skal der laves regnskab eller vi snakker om, hvordan vi får fundet tiden til at engagere modeller og får taget fotos til de opskrifter, vi har på trapperne. Det er hyggeligt og sjovt og jeg nyder det.

Efter en rå-skitse for ugen, skal Kenneth i gang med aftensmaden, mens jeg har det privilegium at kunne sætte mig i hjørnet i sofaen og bare nyde, at jeg har fri lige til i morgen tidligt.

Nye vaner tager tid. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til, at jeg arbejder hos Garnudsalg. Jeg venter hvert øjeblik, at de ringer fra CFD og spørger, hvor pokker jeg bliver af. At kunden står og venter. Jeg tager mig selv i pludselig at få koldsved, fordi jeg tror, at jeg har glemt at tage ud til en opgave for så at huske, at det er helt i orden, at jeg står med hænderne begravet i garn og strik.

Nye vaner tager tid. Det er godt at have nogle gamle, som ikke kræver energi. Søndag aften i sofahjørnet kræver ikke andet, end jeg lige tager mig sammen og flytter mig. Om et øjeblik …

Søndag er æblemos og …

Æblemos

Søndag er at sove længe. Rigtig længe. Måske nok i etaper, men jeg gjorde det. Vi er trætte til benet og vi indhenter, så vi gik i seng klokken 22 i går og jeg sov frem til klokken 8.30 denne morgen. Jeg må have trængt. Grundigt.

Mens jeg lod Kenneth sove videre, brugte jeg tiden på at se tv, surfe lidt og drikke vand i store slurke. Det, som omtrent aldrig sker, skete i går. Kenneth fik lavet mad, som ikke kunne spises. Ingen af os fandt nogensinde ud af hvad eller hvorfor, men vi har en lumsk mistanke om, at det var kødet (lige købt inden), som smagte sådan lidt mistænkeligt fiske-agtigt og i hvert fald ikke sådan, at vi havde lyst til at spise det. I stedet endte vi med burgere. Den slags giver tørst, skal jeg hilse og sige.

Efter morgenens dovneri var det tid for kaffe og æblemos, for jeg lovede Oline i går, at jeg ville lave en gammeldags æblekage til hendes opgave-skrivning i dag. Man kan så nemt komme i energi-underskud og da vist specielt efter en nat i byen. Hun væltede ind af døren tidligt i morges for lige at sige godnat og det var ikke sodavand, hun lugtede af, så jeg har skrællet de smukkeste æbler, drysset med rørsukker og smidt godt med vanille-stænger ved. Det bliver godt.

Om et øjeblik skal jeg vælge mellem mit arbejde for Kenneth eller nyt strikketøj. Begge dele er sjovt, så det er slet ikke så let en opgave, som det kunne lyde til at være. Måske skal hændernes form bestemme. De er slidte og larmer lidt efter at have strikket på tykke pinde i en uges tid, så måske de bare skal have noget, de kan lide at arbejde med. Nyt strik? Jo, det lyder da ikke så skidt endda ;-)

Loading...
X