Category Archive: Sødt & Surt

Jordbærsylt

Der er noget helt særligt ved den tid på året, hvor man kan spise friske jordbær. Man kan spise så mange, som man har lyst til. Man kan spise dem au naturel, med fløde, på toppen af en friskbagt marengs og forvandle dem til Pavlova eller spise dem  i en hurtig Eton Mess. Man kan spise dem i skiver på nybagt rugbrød med friskkværnet peber på toppen eller man kan glemme dem i køleskabet og siden opdage, at de kræver noget helt særlig kærlighed for ikke at gå til grunde.

Mandagens ekstra handling; jordbærsylt

I den sene eftermiddagssol i går forvandlede jeg sådan en portion glemte jordbær til lidt lækker jordbærsylt. Amaretto og grofthakkede mandler røg med i gryden og i dag er det klar til en mad med ost, lidt vanilleis eller bare som ekstra raffinement til en portion morgengrød.

Tirsdag er slet ikke nogen tosset dag, selvom himlen er tæt og grå. Jeg har rugbrød, brie og jordbærsylt. Tirsdag kom an!

Tirsdag før mørkets frembrud

Tirsdag før mørkets frembrud var jeg omkring den lokale grønthandler. Dernede er der altid friske krydderurter, skønne og eksotiske ingredienser og et smil at få. I dag var ingen undtagelse, så jeg returnerede smilet og forlod butikken med skøn mynte og bredbladet persille, honningbomben med de skønne nødder til den modne gorgonzola, der også har sneget sig ned i kurven de sidste dage.

Tirsdag før mørkets frembrud

Jeg provianterede indenfor frisk frugt og grønt. Jeg snuppede kikærter, tørrede linser, bønner og coucous. Bagefter rundede jeg det lokale supermarked, hvor der var friske blåmuslinger ude fra Limfjorden. De måtte med hjem, men spist bliver de ikke før i morgen. I dag står den på en spicy riste-ret på panden med bønner, grønt, krydderurter, kylling og rejer, en god mango-salat og friskkogt abrikos-chutney så stærk, at den trækker tårer. Mmm.

Tirsdag er kulinarisk skruet sammen, så den passer lige til mit humør. Og kig så lige en gang ud af vinduet og se den smukke himmel :-)

Kvæder forvandlet til alskens lækkerier

Jeg gjorde det! Forvandlede kvæder til alskens lækkerier. Jeg er i hvert fald godt i gang.

Mens jeg tidligere vaskede glas af og gjorde klar, indledte jeg en ny æra udi kvædemarmeladens tilblivelse.

Jeg havde vasket kvæderne for at befri dem for de dun, der sidder på frugten. Jeg havde fjernet kærnehuse og skåret i småstykker og jeg havde gennemskåret et par gode, økologiske vanillestænger og lagt dem i en gryde sammen med de to kilo ituskårne kvæder, jeg valgte at bruge i dag. Til sidst dækkede jeg næsten med postevand. Så lod jeg dem koge i en times tid, til de var møre.

Jeg hældte vandet fra frugterne, men gemte det. Jeg skulle bruge det senere. Så tog jeg stavblenderen i brug og lod den massere kvæderne til en ensartet, smukt gul og velduftende masse. Jeg hældte cirka et kilo – måske lidt mere – af en blanding af muscovadosukker og rørsukker i massen og i stedet for at gøre, som jeg plejer og sætte det helt til kogning på komfuret, fordelte jeg det i nogle af mine ildfaste fade.

Klar til kvædemarmelade og kvædesirup

Massen blev fordelt i lag på en 3-4 centimeters tykkelse og så satte jeg det hele i ovnen ved 180° i noget der kunne ligne en time. Jeg har ingen præcis tid på det, for jeg kiggede løbende til det og havde besluttet mig for, at det var klar, når det antog en mørk, rødgylden farve.

Kvædemarmelade

Efterfølgende har jeg fordelt marmeladen, som smager skønt, i rene glas og sat det til afkøling. Nu er turen nemlig kommet til den rest marmelade, jeg lod blive tilbage. Den skal fordeles i et tyndt lag af ½-1 cm tykkelse og sættes i ovnen til langsom tørring. Jeg forsøger mig med 60° og lader det komme an på en prøve, for jeg er i december-underskud og derfor er der ikke tid til fine fornemmelser og smukke forme, men smagen bliver garanteret skøn uanset.

Kvæde koges til sirup

Kogesaften fra tidligere er sat til reduktion på komfuret. Den ender som den skønneste, aromatiske sirup til julens skønne kanel-pandekager. Den dufter allerede helt igennem vidunderligt og måske vi slet ikke kan vente til juledagene med de der pandekager. Måske …

Fra jord til bord eller hvordan æblegelé bliver til

Tirsdag var jeg nede hos Ulla. Jeg fik æbler med hjem. Masser af smukke, modne, friske og syrligt-søde æbler. Jeg elsker æbler. Æbler er min absolutte yndlings-frugt, så efteråret og dermed tiden for æblehøst, elsker jeg.

Jeg fik både store og ikke mindst små æbler med hjem. Af de små – som jeg tror må være paradisæbler – tog jeg ikke mange, men lidt kan også gøre det. De skulle, efter aftale med Ole (Ullas mand), forvandles til æblegelé. Aromatisk, sød og frisk æble-gelé.

Æblegeléen er noget, jeg elsker at have på hylderne vinteren igennem og Kenneth anvender det flittigt, når han er i køkkenet, så det er bestemt værdsat herhjemme. Ole elsker det også og det er Oles æbler, så selvfølgelig skal Ole have æblegelé.

På visit hos Ulla i Knebel på Mols, oktober 2013

Paradisæbler

Paradisæbler

I går kogte jeg æblerne. Der var et beskedent halvt kilo, men suppleret med 4 dl vand, en økologisk vanillebønne og lidt kærlig opmærksomhed skulle det sagtens kunne give lidt gelé, så jeg satte det over varmen, lod æblerne åbne sig uden at blive til mos og hældte så det hele ned i et rent klæde, hvor det stod og dryppede af til i dag.

Paradisæblegelé

Paradisæblegelé

Paradisæblegelé

I dag er saften – 4 dl ialt – kogt op sammen med 500 gram økologisk rørsukker til jeg syntes, at det bar til gelé. Siden er det hældt på glas og skal køle, inden det sætter sig for alvor. Det smager skønt. Der er naturligvis et glas til Ole :-)

Planer for årets kvæder

Årets kvæder hænger tunge og velvoksne og venter på mine træer. De får lov at vente nogle uger endnu. De kan sagtens tåle det og jeg kan sagtens bruge det. Jeg har nemlig ikke tid lige nu til at sylte og henkoge. Det får jeg senere. Så skal de komme under kærlig behandling.

Sidste år lavede jeg en stor portion kvædebrød. De smagte vidunderligt til ost. Vi var faktisk temmelig vilde med dem, så det er en af de ting, der står på listen over ting, vi skal lave af de smukke, runde kvæder. Der skal også koges kvædesirup, ligesom vi gjorde sidste år. Den er aromatisk, sød, blød og vidunderlig.

Kvæder

De sidste kvæder skal forvandles til kvædemarmelade, fordi det altid er en sikker vinder. Jeg kender ingen, som ikke er vilde med det, når de smager det. Jeg kender en del, som ikke bryder sig om kvæden, fordi de forbinder den med en sødt duftende og kunstig kvædete, men jeg kender ingen, som ikke kan overbevises af en nybagt bolle med hjemmelavet kvædemarmelade. Endnu da.

Der venter nogle hyggelige timer forude, men denne søndag bliver det vist kun til en stak madpandekager, ugens kernebrød og en ordentlig portion æblemos, for nogen fik slet ikke nok æblekage i går og jeg nævner naturligvis ingen navne, men det starter med O …

Det her er en af mine yndlinge

Eton Mess

- og jeg ser mig ikke for god til at servere Eton Mess i tide og utide, men den hører sommeren til og det er tid lige om lidt.

Jeg er bare så helt igennem klar!

Tak for en lækker opskrift, Anne

Der er bagt brød til resten af ugen og nu er der også en stak cookies til at glæde ganen med. De smager af lakrids, for de har fået et alvorligt skud lakridspulver sammen med en stak hakket lakridschokolade. Det er altså ikke en skidt kombination med det der lakrids og chokolade og i en stak cookies bliver det slet ikke ringere.

Lakridscookies

Jeg har taget udgangspunkt i Annes opskrift, men jeg har skruet op for lakridspulveret, så der er seks (måske var det otte, men det får I mig ikke til at indrømme) gode teskefulde i dejen.

Hvis ikke der var en, jeg nævner ingen navne, men han kan vente sig, der havde spist mine salmiaklakridser, var de blevet klippet i småstykker og var endt i dejen. Det eksperiment får så vente til næste gang, men jeg er helt sikker på, at den idé ikke må glemmes, for det er garanteret spøjst på den fede måde.

Jeg har været inde forbi de lokale smagsdommere. Vi er ude i forhandlinger omkring betalt ferie til gengæld for kager, så helt ringe kan de da ikke være ;-)

Figenkompot

I køleskabet lå fire modne figner. Overmodne omtrent. De skulle bruges i en fart. I frisk erindring var en sød figenkompot, så det var ikke svært at vide, hvad de skulle bruges til.

Det hele blev gjort lidt på slump. Som jeg har for vane. Der kom vanille i. Og citron. Bare lidt.

I køleskabet ligger en gorgonzola, som lige akkurat bider. Blidt.

Jeg ved godt, hvad jeg har lyst til.

Loading...
X