Du kigger i

Sødt & Surt

Det er ganske vist

3. september 2015

Det er ganske vist; efteråret nærmer sig.

I Dordogne kogte jeg en skøn kompot af rabarber og abrikoser. Jeg har lyst til at koge, henkoge, sylte og samle til huse. Forråd er ikke kun for små gnavere, men også sådan en som mig. Jeg elsker at fylde glas efter glas med alt det skønne, jeg kan få ud af de frugter og bær, vores have plejer at forsyne os med.

Det bliver ikke i år. Der er ikke længere frugt eller bær i en størrelsesorden, der berettiger omtale i ovenstående kontekst, men det skal nu ikke forhindre mig i at nyde lidt af glæden ved en hel dag i køkkenet. Forsyninger kan f.eks. købes på torvet og det er fint med mig, når det ikke kan være anderledes.

Jeg drømmer om blommer. Jeg drømmer om æbler. Jeg drømmer om kirsebær, mynte og frisk ingefær, fennikelknolde, grønne bønner og dild. Jeg drømmer om et bugnende spisekammer.

Det er ganske vist; efteråret nærmer sig.

Kvædemarmelade

2. november 2014

Kvædemarmelade på vej

To kilo uvillige og vrantne kvæder halveret, kvarteret og hugget til pindebrænde i selskab med skal af citron, vanillestænger i rigelige portioner, saft fra en sur citron fik lov til at koge på mit ildsted en times tid eller to. Til sidst blev det blendet næsten glat og i kom et lille kilo rørsukker efterfulgt af stille boblen, til jeg var tilfreds.

Hver gang jeg tager tilløb til kvæder, husker jeg, at de er den sejeste og fineste frugt jeg kender. De kender ingen nåde. Der er arbejde i dem. Man skal ikke være svag i hverken fysik eller ånd, når man tager hul på dem. De er hårde som sten, seje at skære i stykker og gerne underligt nærige med den smukke og særegne aroma, de besidder. Det er svært at bevare troen.

Man skal ikke give op. Belønningen venter i sidste ende i form af smukke, velduftende og utroligt velsmagende sylterier. I dette tilfælde en smuk, ensartet mos, som duftede af 1001 nat, mens den stod og kogte ind til en tyk, vidunderlig og meget sanselig oplevelse.

Kvædemarmelade

Omtrent det hele blev hældt på glas og nu er der den dejligste kvædemarmelade med smukke fregner af vanillekorn på lager til ostemad og andet godt. En lille rest forvandles til frugtlæder.

Der er mere, hvor det kom fra…

Kvæder

Jeg bliver ikke kvæde-løs lige foreløbig, så der kan fortsat udvides med den kvæde-chutney, jeg drømmer om. Den syrlige og stærke ledsager til vinterens skønne og kraftige gryderetter, stege og fjerkræ.

Det bliver ikke i dag. I dag er reserveret til strik. Det er godt.

Kvæde, jeg elsker dig, min aromatiske ven

9. oktober 2014

Kvæde

Efteråret var forbi et kort øjeblik. Det betød, at mine kvæder lå på jorden, da jeg fik kigget ud i haven i går. De skulle naturligvis reddes, inden andre kvæde-elskere fik gode ideer, så jeg tog først en af mine sædvanlige kurve med ud, men den kom til kort i løbet af et øjeblik. Så hentede jeg vasketøjskurven, som på ingen tid var fyldt til randen.

Høsten er af ét træ. Det har givet en imponerende mængde frugt dette efterår. Der er kvæde til både kvædebrød, kvæde-chutney, kvæde-sirup og kvæde-marmelade. Der er også så rigeligt, så der kan fremstilles frugtlæder til vinterens oste. Der er faktisk bare så rigeligt.

Kvæde

Kvæde

Kvæden er en af mine yndlinge. Jeg har nu to, små pærekvæder stående i haven. Det ene gav tre, små kvæder i år. Dem fik fuglene. Det andet gav resten. Jeg har sagt tak ;-)

I weekenden får en stak af dem en forvandlingsrejse mod chutney, tror jeg. Jeg elsker chutney. Jeg elsker hjemmelavet chutney allerhøjest.

Læs meget mere om min kvæde-passion lige her :-)

Søndag er æblemos og …

28. september 2014

Æblemos

Søndag er at sove længe. Rigtig længe. Måske nok i etaper, men jeg gjorde det. Vi er trætte til benet og vi indhenter, så vi gik i seng klokken 22 i går og jeg sov frem til klokken 8.30 denne morgen. Jeg må have trængt. Grundigt.

Mens jeg lod Kenneth sove videre, brugte jeg tiden på at se tv, surfe lidt og drikke vand i store slurke. Det, som omtrent aldrig sker, skete i går. Kenneth fik lavet mad, som ikke kunne spises. Ingen af os fandt nogensinde ud af hvad eller hvorfor, men vi har en lumsk mistanke om, at det var kødet (lige købt inden), som smagte sådan lidt mistænkeligt fiske-agtigt og i hvert fald ikke sådan, at vi havde lyst til at spise det. I stedet endte vi med burgere. Den slags giver tørst, skal jeg hilse og sige.

Efter morgenens dovneri var det tid for kaffe og æblemos, for jeg lovede Oline i går, at jeg ville lave en gammeldags æblekage til hendes opgave-skrivning i dag. Man kan så nemt komme i energi-underskud og da vist specielt efter en nat i byen. Hun væltede ind af døren tidligt i morges for lige at sige godnat og det var ikke sodavand, hun lugtede af, så jeg har skrællet de smukkeste æbler, drysset med rørsukker og smidt godt med vanille-stænger ved. Det bliver godt.

Om et øjeblik skal jeg vælge mellem mit arbejde for Kenneth eller nyt strikketøj. Begge dele er sjovt, så det er slet ikke så let en opgave, som det kunne lyde til at være. Måske skal hændernes form bestemme. De er slidte og larmer lidt efter at have strikket på tykke pinde i en uges tid, så måske de bare skal have noget, de kan lide at arbejde med. Nyt strik? Jo, det lyder da ikke så skidt endda ;-)