Category Archive: Øjebliksbilleder

Oline & hverdagen

Hverdagen

Hverdagen er her. Olines fødselsdag er her. Tyve år og ikke én dag og med opstart på sit nye sociologi-studie. Aalborg lægger ryg til studie-start for en stor samling unge, spændte og glade mennesker. Min datter er en af dem. Det er dejligt og jeg glæder mig med hende.

Hun har ventet længe på i dag, så jeg er så frygtelig spændt på at høre lidt om den, når hun engang i morgen har fået øjne. I dag er helliget en perlerække af arrangementer, som kulminerer med en stor fest i Gigantium, så der er ingen kontakt før engang i morgen.

Kenneth og jeg fejrer Oline uden Oline. Vi snakker lidt om, at det er forunderligt, at der er gået tyve år. De er forsvundet som dug for solen. Livet tager til i fart som årene går og det er jeg i grunden stærkt utilfreds med, men jeg har ikke fundet et sted at klage endnu.

I aften vil vi skåle på, at vi har en skøn, tyveårig datter. Vi er heldige. Hverdags-heldige :-)

Uden forskrækkelser

Orla Kiely

Søndag er stille og uden store forskrækkelser og det passer mig rigtig godt. Jeg tåler ingen. Jeg vil helst, at der sker lige nøjagtig ingenting, for det er sådan jeg trives bedst i disse dage. Om lidt får jeg udlængsel igen, men lige nu sker der så rigeligt, så jeg tager til takke med hverdag efter hverdag og et par rolige lørdage og søndage til at knække dem med.

Jeg drømmer om strikketid. Jeg drømmer om timer, hvor det eneste, jeg skal gøre, er at strikke. Jeg drømmer om, at jeg får tid og overskud til at forfølge mine hækle-idéer. Jeg glæder mig rigtig meget til, at vi skal til en tur til Fanø med mulighed for at fordybe mig i strikkepinde og måske endda en bog. Jeg glæder mig til strand, blæst og godt selskab.

Det skal blive så godt, men allermest glæder jeg mig lige nu til, at Anne og hendes skønne piger kommer om et øjeblik. Det bliver den dejligste søndag. Kan I ikke mærke det? ♥

Lidt om alt og ingenting

Regnvejr

Vores fredage er blevet lange. Så lange, at vi først er hjemme ved 19-tiden og så er energien på det nærmeste ikke-eksisterende. Sådan var det også i går, hvor Oline heldigvis lavede mad til os. Spaghetti Carbonara er en af mine italienske yndlinge, men jeg har faktisk aldrig lavet den selv. I går lavede Oline en mesterlig én af slagsen. Det smagte, så jeg spiste mig en mavepine til. Bagefter sad jeg og halv-sov i sofaen, til vi endelig tørnede ind. Meget strik blev det ikke til.

Mandag starter Oline på universitetet. Mandag fylder Oline 20 år. Mandag ser vi ikke Oline, fordi hun er optaget af alverdens sjove arrangementer, så både hun og vi glæder os til, at vi får lidt gæster i morgen og indtil da har der været små forberedelser at gøre. Gaver at købe. Et af ønskerne er en symaskine, så den tog vi ud for at bestille i dag, hun og jeg. Vi fandt en god begynder-maskine med masser af kræfter og en sindsyg god fart, så den kan sy gennem det meste og med en hastighed, som passer de to fartglade i vores familie.

I Metro provianterede vi til aftensmad med mere. Oline elsker falafler og eftersom tiden løb fra os, blev det til en hurtig pose af de frosne, som skal smides i gode wraps med masser af salat og god dressing. Det er nemt. Det kan jeg lide på en halvt brugt lørdag.

Oline fik mig til sidst lokket i Shoppen. Hun skulle lige kigge. Så kiggede jeg også. Det resulterede i indkøb så store og uhandy, at jeg måtte ringe efter Kenneth, fordi de kurve-tårne, jeg havde købt (2 af, fordi et ikke var nok), ikke – om så universet slog en kolbøtte – kunne passes ind i Raketten. Der måtte større bil til og heldigvis fangede jeg ham, som han alligevel var på vej i Bauhaus, som ligger omtrent samme sted.

Kenneth hentede mine omfangsrige indkøb. Vi stod i det vildeste regnvejr og pressede kurve ind bag i bilen, mens regnen begyndte at løbe ind bag kraven og ned ad ryggen på os alle. Så løb Oline og jeg over til min bil, kørte hastigt hjemad og endte med at sidde i kø på toppen af Hobrovej i ulidelig lang tid. Nu er vi hjemme og endelig indenfor. Der er pakket ud. Der er styr på det meste.

Det er vel snart ved at være tid til, at jeg kan sætte mig med lidt strik, kaffe og fødderne i vejret og snakke lidt om alt og ingenting. Jeg trænger :-)

Sensommer-terrasse-fest

Sensommer

Morgenen bragte information om, at vi kun mangler 24 timers sol, for at slå alle rekorder for en solrig august. Det er der vist ingen grund til at klage over, men der må være noget, der er gået min næse forbi, for jeg tænker ikke “…sikke en fed og solrig august vi har haft”. Det er mere noget i retning af “…gid den sol ville vende tilbage, så jeg kunne komme ud og nyde terrassen, strikke og drikke kaffe, grille og drikke iskold rosé”, men måske har jeg været uopmærksom?

Jeg havde drømt om en sensommer-terrasse-fest med medarbejdere og deres hjertenskære, men vi har udsat det konstant, fordi vejret bare ikke har indbudt til den aften, vi alle drømte om. Heldigvis er vi en samling tålmodige og fleksible mennesker, så vi er klar til at improvisere, hvis muligheden skulle melde sig og ellers må den erstattes af en ekstra god julefrokost på et senere tidspunkt. Jeg er sikker på, at det sidste nok skal lykkes.

Apropos sensommer og det gode vejr, så lader det til at gæste os de næste par dage og det skal blive skønt. Måske kan vi åbne dørene og lade den friske luft slippe indenfor her hos Garnudsalg, hvor min morgen forlængst er startet og vi kan med sikkerhed nyde solen, når Lisette og jeg senere skal i gang med at montere navn og får på ruderne, så vi endelig får en facade, vi kan være bekendt.

Jeg er klar. Jeg skal bare lige have en kop kaffe …

Til jer, der er udfordret af den nye baggrund, så har jeg tjekket den på min iPhone, min iPad, min Mac og min almindelig PC’er og den virker uden problemer, så jeg fristes til at mistænke, at det er lokale problemer hos de af jer, som har problemer med at læse. Det er ikke sikkert, at jeg har ret, men jeg tror, at I skal tømme cachen og indlæse siden helt forfra. Så tror jeg altså, at det virker. Jeg håber det :-)

Loading...
X