Category Archive: Øjebliksbilleder

En videre horisont

Japansk Løn

Min udlængsel er ikke blevet mindre de sidste par døgn, men jeg er ikke stukket af. Endnu …

Til gengæld er jeg blevet klogere på Japan. Jeg har fået en videre horisont. Vi har haft gæst fra Asien. En dejlig gæst fra Hiroshima, for at være helt præcis. En smuk, vittig og nysgerrig kvinde faldt ned i vores turban og vi var ikke sene til at udnytte det, så i stedet for at efterlade hende til hotelværelset i centrum, inviterede vi hende hjem til mad og dansk hygge. Det ville hun mægtig gerne.

Da hun ankom, spurgte hun genert, om hun måtte tage billeder. Hun havde skrevet med sin veninde hjemme og fortalt, at hun skulle hjem og besøge en dansk familie. Veninden ville så gerne, hvis hun undervejs kunne tage billeder, for hvordan bor man? Hvordan spiser man? Hvad laver man, når man er sammen… og sådan havde strømmen af spørgsmål nærmest været uendelig. Selvfølgelig måtte hun tage billeder.

Hun glemte det. Hun var vild med Oskar og meget fascineret af dansk kultur og i det hele taget vores livsstil, som er så fremmed for hende, at det ind imellem blev svært for hende at forstå. Vores badeværelse var på størrelse med hendes lejlighed. Hun forstod slet ikke, da vi fortalte, at vi har mange ugers ferie hvert år. Hun har 4 dage om året. Hun var frygteligt bange for, at hun nu forhindrede os i at arbejde, når hun sad der ved langbordet og optog os. Hun arbejder selv på hverdage fra klokken 7-22 og lige nu var hun sendt på forretningsrejse til Europa og hjemme på hotellet lå computeren med mere end 400 mails, som skulle besvares i løbet af det næste døgn. “Heldigvis flyver jeg hjem i morgen og det varer det meste af et døgn, så jeg tror, at jeg kan arbejde mig gennem det, inden jeg er hjemme igen”, var hendes alibi for at sidde og slappe af.

Hun bor sammen med sin kæreste. Det har de gjort i 6 år. Hun kender ham ikke. Hun ser ham sjældent. For fire dage siden sendte hun ham en sms, for at fortælle ham, at hun tog til Europa nogle dage. Han har endnu ikke læst den sms. Han arbejder i døgndrift. Han tager hjemmefra før seks om morgenen og er normalt ikke hjemme før efter midnat – og her er der ikke tale om, så i det mindste at holde weekend. Han er meget, meget heldig, hvis han har nogle timer fri en søndag ind imellem.

Yuko drømmer om børn. Den drøm visner lidt for hver dag, der går, men som hun siger: “Mon det er ham, jeg skal have børn med? Det ved jeg jo ikke engang, for jeg kender ham ikke. Vi ses aldrig!” og hun forklarer, at der ikke er noget usædvanligt ved deres arbejdsliv. “Sådan er vi i Japan”, siger hun. “Vi lever så fattige liv! Det er så sørgeligt!” og lige der forstår vi, at Yuko ikke snakker om penge, men om menneskelige relationer, socialt liv, venskaber og nærhed. “Vi japanere er ensomme”, forklarer hun. “Vi taber langsomt vores kulturelle værdier og en af dem har altid været, at vi var tætte med hinanden. Familier boede sammen og holdt af hinanden. Vi hjalp hinanden. Nu skal vi være vestlige og konkurrere og det er svært, så vi arbejder alt, alt for meget og taber alt andet på gulvet”.

Vi bliver stille en stund. Der er ikke meget at sige til det, hun fortæller. Hun har ret, synes jeg. Det er et fattigt liv, hun lever. Hun spiser alene hver aften, selvom hun har en kæreste på sjette år. Hun drømmer om børn og ved, at er hun heldig og når det, inden det er for sent, bliver hun fungerende alene-mor og børnenes far bliver en underlig, fjern mand, de sjældent vil se. Hans arbejdsliv kommer ikke til at forandre sig de næste mange år. Det er sidste udkald for drømmene, men er de værd at forfølge?

Jeg sender Yuko en stille tanke denne gråvejrsonsdag. Hun sidder formentlig i himmelrummet et sted over gråvejret. Mon hun tænker over sit liv? Jeg ved, at jeg tænker over det. Hun har gjort stort indtryk.

Yuko er et spændende bekendtskab og hun udvidede vores horisont betragteligt på sådan en helt almindelig tirsdag aften midt i oktober. Jeg føler mig på alle måder rig, efter mødet med hende.

Stik mig et bjergpas

Udlængsel

Nogen dage er den mere påtrængende end andre. I dag er den insisterende. Jeg har udlængsel. Eventyrlyst driver mig til at kigge på forholdsvis fornuftige alternativer til de bjerg-drømme, der længe har stået og banket på. Endda med ben, der slet ikke lader mig fungere i bjerge, er jeg ikke til at tale til fornuft. Jeg drømmer. Både i vågen og sovende tilstand er Alperne en del af den kulisse, jeg fungerer i.

I nat var Kenneth og jeg stukket af. Turen havde ført os ned gennem Alperne og ind til en lille, smuk bjerg-sø, hvor vi havde installeret os på et fint, gammelt og meget smukt kur-hotel. Her vidste kun vores nærmeste, at vi var.

Vi gik lange ture i og omkring bjergene. Vi læste gode bøger, spiste vidunderlige og rigelige middage. Vi tog en lur, når det var påkrævet. Vi gjorde lige akkurat, hvad vi havde lyst til. Ikke i mange dage. Bare tilpas. Bagefter kørte vi hjem gennem smukke bjergpas, mens vi planlagde næste tur ned gennem Europa.

Min udlængsel er ikke blevet mindre.

Grå mandag med indlagt spas

Fanø, september 2014

Det er mandag og den er grå. Meget grå og endda blæsende. På dage som denne, kan jeg længes efter sommer, sol og havet. En varm gryde i klitterne, madpakke og en god bog er skønne ingredienser i en yndlingsdag for mig. Sådan er det ikke i dag. Det er efterår med tryk på.

Mandage af den slags er gode at tilbringe i godt selskab, så det gør jeg. Jo, jeg er på arbejde, men det føles faktisk ikke rigtig sådan. Vi griner, drikker kaffe og hygger os. Vi har masser af spas. Vi spiser kanelsnurrer og fortæller sjove historier. Jeg er svært tilpas.

I eftermiddag venter et par ærinder og senere den gode flæskesteg, jeg har glædet mig til i en uge. Mandag er slet ikke så ringe endda ♥

Søndag er også kanelsnurrer

Kanelsnurrer

Søndag

Kanelsnurrer

Søndag er at bage luftige, lækre mad-brød af den gode mel, Rikke har bragt til huse. Nogle er til osten og den temmelig sene frokost og nogle er til de flæskestegssandwich, der følger i kølvandet af en gammeldags flæskesteg, vi har planer om at lave.

Søndag er også at tage sig tiden til Meyers Kanelsnurrer, som kræver rigtig god tid og en stor portion tålmodighed. I dag er de bagt med den gode ølandshvede fra Fru Møllers Mølleri. Våd, klistret og æltet i evigheder, til de lange proteinstrenge blev tydelige, er dejen givet masser af opmærksomhed. Kardemommen er friskmalet og kanelen af den gode slags. Den slags lønner sig. De smager som en tur i himlen og retur igen.

Søndag er sofa om lidt og film forude. Søndag lakker mod den blå time, men der er stadig masser af timer endnu. Måske ikke blå, men skønne.

Søndag er i grunden sådan en dejlig dag ♥

Søndag er skøn og langsom

Søndag

Søndag formiddag er skøn og langsom. Jeg har sovet længe. Jeg er vågnet tidligt, men har taget dynen i ed og er sovet videre og videre…

Nu er jeg endelig oppe og i gang med at arrangere mig ved spisebordet i husets hjerte; køkkenet. Jeg drikker kaffe, surfer og lytter til radio. Jeg strikker lidt og hækler ind imellem. Jeg vasker lidt af alt det vasketøj, der har hobet sig op den sidste uge. Jeg overvejer, om jeg skulle bage. Det er alt for længe siden og i går havde Rikke lækkert mel med fra Fru Møllers Mølleri. Det kunne snildt forvandles til frokostboller… og kanelsnurrer… og …

I første omgang vil jeg sende Kenneth i byen efter gær og mælk. To ingredienser, man ikke kan undvære, når der skal bages uden forudgående forberedelser.

Æbler! Jeg har jo æbler også. Hmmm… en æblekage er jo også en mulighed …

Søndag er en lang række af vanskelige og tidskrævende beslutninger. Det er godt, at jeg har tiden ;-)

Lørdag med sjælden skøn gæst

Ostemad

Lørdag er stille start. Langsom tilmed. Jeg er sen til at stå op og jeg er træg til badet, men nu er jeg klar til gæst. Rikke kommer forbi. Det er bare alt for længe siden, jeg sidst har set hende. Alt, alt for længe siden. Jeg glæder mig :-)

Fredagen var hektisk og lang. Mine fødder er ved at kapitulere og forlange skilsmisse, når de endelig lander i sofaen ved 20-tiden en fredag aften. De gør mig opmærksom på, at jeg ikke er vant til at stå og gå ti timer eller mere på fredagene, hvor vi holder lageret åbent. Det er ikke kun mig, der er flad ved fyraften. Fødderne er det også. Så er det skønt at lande hjemme, hvor maden er klar, selskabet det allerbedste og sofaen blød og hyggelig.

I går blev det til lidt strik, masser af grin og forholdvis tidlig sengetid, som det plejer på fredage. I dag er jeg frisk og glæder mig meget til at se Rikke. Hun er her om en halv times tid. Måske jeg skulle komme ud af starthullerne? Jeg tror det :-)

Må din lørdag blive fuld af grin, spas og dem, du holder af.

Mit venskab med Rikke er en udløber af mere end ti år skriverier her på siden. Hvis nogen nogensinde skulle spørge mig, hvad det bedste ved at blogge er og har været, så er det klart alle de ualmindelig skønne mennesker, der er trådt ind i mit liv. Så ubetinget ♥

Søndag er …

Søndag

Søndag er stille væren. Jeg nyser, fnyser og bander efterårets forkølelser langt væk. Jeg er på nummer to. Det er ikke sjovt længere og jeg kæmper indædt og drikker ingefær-te, spiser Panodil (hovedpine) og trækker på gamle besværgelser, når jeg prøver at ignorere.

Jeg sidder i køkkenet. Jeg nyder følelsen af nye sæder på gamle stole. Jeg lytter til radioen, surfer på nettet og nyder følelsen af sidste nye strikke-skud på stammen, endnu en Mariajakke. Denne gang helt grå, strikket i Alpaca Surpreme Once og Blackhill Højlandsuld. Jeg fik den syet sammen i går, men jeg er ikke færdig med den. Den mangler knapper og den sidste finish ved de lommer, jeg har tilføjet, men jeg kunne ikke vente med at prøve den tidligere og nu kommer den ikke af foreløbig, for den er blød som smør og varm som sådan en lige præcis skal være.

Når den er klar til det, vil jeg tage et billede og skrive lidt mere, men kan du ikke vente på det, har jeg brugt 11,5 nøgle alpaka og små 140 gram Blackhill Højlandsuld til projektet. Jeg har ladet alpakaen være gennemgående og har i rib-sektionerne medtaget højlandsulden for at få lidt ekstra fylde. Den er top-lækker :-)

Resten af søndagen er uden umiddelbare planer og det passer mit hoved rigtig godt. Må din søndag blive sådan én, som passer dit :-)

Loading...
X