Du kigger i

Øjebliksbilleder

Brødbagning, boller & bedste venner

14. februar 2016

Brødbagning

Brødbagning, boller & bedste venner kunne være overskriften for denne weekend. Jeg startede lørdag med at slå en dej op til frokostboller, for jeg vidste, at der kun ville gå nogle timer og så ville huset fyldes med dejlige venner. Anne og pigerne ville komme forbi til hygge og mad. Huxi ville komme forbi og lege med Oskar og en lørdag morgen er det godt at kunne trække på mange års brødbagning og nærmest røre dejen på reflekser mere end på bevidsthed, mens Mads & Monopolet underholder.

Det er så sjovt, at vores piger nu er blevet så gamle, at de har kørekort og gerne kører for os, når vi ikke selv kan. I går agerede Amanda chauffør, mens Anne kunne sidde stille ved siden af og stille og roligt lade sig fragte op til Tjørnevang. Vi var sammen i torsdags, da jeg kørte ned til Anne, for lige at se hende ind i øjnene og forvisse mig om, at hun var okay, men vi fik altså chancen igen allerede i går og den slags lader vi ikke gå fra os.

Anne fik besked på, at hun kunne hvile/trække sig, som behovet meldte sig og så var der ellers bare fri leg for alle. Specielt Huxi og Oskar, som drønede rundt ude i haven indtil Huxi forsvandt om et hjørne, fordi hegnet havde lagt sig ned på et sted, han kom forbi. Han var heldigvis ikke spor svær at kalde tilbage, for han vil egentligt bare være, hvor Anne er og det forstår vi jo godt.

Kenneth fik brygget en simre-gryde til aften, som smagte utrolig godt, men den kunne altså ikke tøjle Anne og Olines søde tand. De er skrækkelige sammen. De ender altid i en snak om kager eller desserter og begynder at liste op og pludselig kan vi så høre dem klage, fordi de ikke skal have dessert. Så siger den ene måske; “Åh, gid vi skulle have en citronfromage. Det smager bare så godt…” og så går der kun et øjeblik, før det lyder fra den anden; “Ja, eller en Bananasplit. Den er fandeme også god!” og sådan ender det med, at de bliver nødt til at lave dessert. I går endte det med en utrolig god Bananasplit. Vi andre protesterer nemlig sjældent, når de starter deres dessert-odyssé ;-)

Det endte med en overnatning og det gjorde det bare dobbelt så hyggeligt, for på den måde trak vi hyggen langt ind i søndag formiddag med strik, snak, te og ostemadder. Jeg elsker sådan en weekend.

Paris Toujours – et sjal med kant

8. februar 2016

Paris Toujours af Isabell Kraemer

Paris Toujours af Isabell Kraemer – et sjal med kant. Jeg kan lide den. Kanten altså. Jeg kan også lide resten. Jeg kan lide, at det er noget helt andet end mit Shetland Triangle.

Jeg har strikket sjalet på vej hjem fra Italien og gjort det færdigt i weekenden, hvor det også blev vasket og lokket blidt i facon. Det lykkedes og jeg er meget tilfreds med det. Det er stort og rummeligt og det er i mit yndlingsgarn, så der er ikke noget, der taler imod det.

Jeg bruger et sjal hver dag. Jeg elsker at pakke mig ind i et sjal, når jeg sidder i sofaen om aftenen. Det varmer, hvor jeg bliver kold og jeg nyder, at jeg har forskellige, så jeg kan afpasse model efter behov.

Jeg har strikket mange sjaler gennem årene. Jeg bruger langt de fleste. Få er havnet i butikken, hvor de lever deres liv som modeller og flere er foræret bort. Jeg kan ikke stå for et forelsket blik. Det koster sjaler og det er faktisk en fornøjelse at forære dem til en, som gerne vil eje. Det åbner jo op for muligheden for at strikke endnu et. En ny udfordring. En ny model.

Jo, jeg er vild med at strikke sjaler. Det er et godt håndarbejde, som er meget tilfredsstillende, fordi jeg ved, at det bliver brugt efterfølgende. Det er som regel også konstrueret, så det tåler tv-kigning, mens jeg er i gang med at strikke. Det er godt og dejligt.

Paris Toujours af Isabell Kraemer

Sjalet er strikket i Blackhill Højlandsuld lagt dobbelt og i farven Rullesten, som stod på lageret herhjemme. Det vejer efter vask kun 288 gram, så det er ikke engang tungt på trods af sin størrelse.

Jeg har brugt Paris Toujours på kontoret i dag. Jeg kommer til at bruge det hjemme og når vinteren indfinder sig igen i løbet af weekenden, er jeg også klar og finder sjalet frem. Sjaler kan jeg ikke få for mange af. De er praktiske, lige ved hånden, multi-funktionelle og så er de sjove at strikke, rare at bære og smukke i alle deres forskelligheder.

Så er LinWool landet og vi har slappe arme.

6. februar 2016

LinWool

Så er LinWool landet og vi har slappe arme og smil, der breder sig over det meste af ansigtet.

Vi har haft travlt denne uge. Virkelig travlt. Sjovt travlt. Forventningsfuldt travlt. Vi har landet et nyt garn, LinWool, og det har været så spændende, fordi det er et garn, der har været længe undervejs. Vi har sådan glædet os til at modtage det og vi har været nervøse, for var det nu blevet, som vi havde drømt om? Kunne det leve op til vores forestillinger?

Vi er jo, som det sikkert ikke er gået dig forbi, hvis du jævnligt læser med herinde, meget glade for det nordlige Jylland og specielt Vesterhavet og småbyerne ved det. Vi er betaget af den rå natur, kræfterne, det rustikke og det oprindelige. Vi elsker f.eks. at besøge Vorupør og de andre gamle fiskerlejer langs vestkysten.

Kenneth sparkede idéen i gang. Han ville gerne lave et garn, som afspejlede alt det ovenfor. De nedtonede, vejr-slidte farver og den rå natur. Jeg var vild med idéen fra første øjeblik.

Vi startede med at arbejde med fibrene. De skulle komplimentere det billede, vi har af den del af Danmark. Lidt rå, men også blide og bløde, for sådan er både folk og fæ derude, hvor naturen ind imellem er rå og ubarmhjertig.

Vi forsøgte os med forskellige fiber-blandinger. Vi søgte højt og lavt og vi har fået prøver tilsendt løbende over mange måneder, uden at finde det helt rigtige. Først da vi fandt på at blande vores uld med ren, lækker hør, fik vi præcis det udtryk i farverne og strukturen, vi gerne ville have.

Uld & Hør

Linwool 028

Vores farveinspirationer er alt fra tjære i de gamle reb, de smukke bænke i Vorupør Kirke, den helt specielle farve vandet har, hvor de gamle fiskerbåde bliver trukket op, til den blege, turkise farve i bunden af nogle af småbådene, som i brug er blevet svedet, så farverne fremstår helt unikke.

Vi har pludselig husket farven på Svinkløv Badehotel i en sen aftentime, marehalmen, der hvisler i vinden og farven når lyngen blomstrer langs Kystvejen. Vi har ønsket at formidle himlen, der får et helt særligt skær i tordenvejr og sådan har vi arbejdet os gennem et skønt, sjovt og vidunderligt forår, en travl sommer og et forventningsfuldt efterår, hvor vi endelig var klar til at sende de første prøver i farvebad.

LinWool

Da de første farveprøver kom retur fra spinderiet, var det nervøse idémagere, der åbnede pakkerne. Vi holdt næsten vejret, da vi skulle se drømme forvandlet til virkelighed, for holdt idéen? Blev farverne akkurat så udviskede og alligevel klare, som vi drømte om, da vi sendte dem af sted? Var strukturen i garnet blevet, som vi forestillede os, da vi tog den endelige beslutning om blandingsforholdet? Tog fibrene mod farverne, som vi havde antaget, da vi valgte dem og sådan myldrede hovedet med nervøse spørgsmål, indtil vi åbnede og foldede prøverne ud. De var intet mindre end perfekte.

Får og Lyng

Der var farven af blomstrende lyng langs Kystvejen. Der var havets farve på en sommeraften i Vorupør og der var farven af jordbæris, havtorn og torden. Vi var tilfredse med alle farverne, så der gik besked til spinderiet om, at vi godkendte alt. Vi var i gang.

I ugen, der er gået, landede det færdige garn i Garnudsalg. Det er døbt LinWool og udsprunget af kærligheden til Thy.

Resultatet er blevet et vidunderligt garn, der har det rustikke fra den rene hør og varmen og blødheden fra ulden, som er den samme, vi anvender i vores SilkWool. Garnet er altså et helårsgarn, der egner sig lige godt til det tidlige, lune forår, de skønne sommerdage, de fugtige efterårsaftener og selvfølgelig også de kolde vinterdage.

Jeg holder af alle farverne. Jeg synes, at paletten er smuk og fint afspejler det stykke Danmark, vi er endt med at elske.

LinWool

Garnet har det helt rigtige udtryk af at være rene naturmaterialer med fokus på det lækre og luksuriøse. Det folder sig smukt ud og lægger sig så fint, når du vasker det færdige arbejde første gang.

Der er introduktionstilbud på det lige nu, men også uden tilbud er det lykkes os, at lave et luksus-garn til en rigtig god pris, som vi altid stræber efter at gøre. At strikke eller hækle giver så utroligt mange af os en daglig glæde. Det afhjælper stress og giver ro indeni. Vi frembringer dejlige, smukke, skønne og unikke arbejder, som skal glæde i mange år, så kvaliteten skal være i top og der vil vi aldrig gå på kompromis, for en del af glæden er også at vide, at kvaliteten er den ypperste, når vi enten forærer væk eller selv tager et nyt stykke håndarbejde i brug. Til gengæld er det andet ben, Garnudsalg hviler på, ønsket om at give alle muligheden for at strikke i luksusgarn uanset personlig økonomi. Når vi – som med dette garn – lykkes med begge dele, kan vi kun være glade. Vi er rigtig glade og stolte af LinWool. Og lidt trætte … :-)

Tulipaner på en blæsende tirsdag

2. februar 2016

Tulipaner

Tulipaner på en  blæsende tirsdag gør en god forskel, for jeg skal da love for, at blæsten har fundet Aalborg og vi er vist ikke de eneste, der mærker den. Den er ivrig grænsende til det intimiderende og vores flag foran Garnudsalg har for længst opgivet ævred. Det hænger i en tynd tråd. Eller to. Når vi møder i morgen, er det ikke-eksisterende.

Det er godt at vide, at hjemme venter sofa, varm te, stearinlys og tid til at lave ingenting. Vi er stadig lidt ramte af vores tur til Italien – eller måske i virkeligheden af hjemturen og den lidt for hurtige returnering til arbejde. Det har gjort det af med den energi, vi ellers følte, at vi havde hentet. Den ligger heldigvis gemt lige under overfladen og der skal ikke meget til, før den titter frem, så om en dags tid eller to, er vi helt på toppen igen, for dejligt er det altså at være hjemme igen og dele alle oplevelserne og indkøbene og idéerne med vores skønne kolleger.

I dag har Kenneth og jeg været i gang med at flytte og omfordele kvadratmeter. Kenneth er flyttet ud af det kontor, vi ellers delte. I stedet er mit fotostudie etableret samlet med min plads. Det skal nok blive rigtigt godt og det giver mening. Jeg glæder mig til, at vi er klar til at tage hul på hverdagen igen, men der mangler lige et par praktiske detaljer, der involverer boremaskiner, rawlplugs og et par ny-indkøb.

Kenneth er kun flyttet over på den anden side af gangen og vi kan stadig snakke sammen med åbne døre mellem os, men der er mulighed for at lukke dørene, ringe uforstyrret og i det hele taget etablere ro og fokus hver især, når der er brug for det. Vi bliver glade for det.

Om lidt lyder fyraftensfløjten. Det bliver også godt.