Du kigger i

Livskvalitet

På søndagstur til Centrum & Sallingsund Færgekro

15. juni 2015

Vi trængte til familietid i går. De bedste tidspunkter er, når vi sidder samlet i bilen. Det er derfor vi elsker vores ferier, hvor vi altid vælger at køre selv. Det er dejlige, tætte timer, hvor vi snakker og er stille sammen, mens vi flytter os ned gennem Europa.

I går valgte vi også bilen, da vi skulle have lidt tid sammen. Vi hentede mor og inviterede hende med på en længere søndagstur. Hun blev på forhånd advaret om, at vi ikke havde noget slut-tidspunkt klar. Vi måtte vente og se, hvad dagen bragte. Det var i orden med hende.

Først kørte vi lidt nordpå, men vi drejede af ved Aabybro. Stik vest gik det et stykke tid og så snuppede vi et kækt venstresving. Lige lukt ned til den lille, solide færge gik det. På tre minutter bragte den os over Feggesund. Vi var på Mors, en af Danmarks smukke øer.

Søndagstur

Vi havde ikke noget bestemt mål for øje, men ville egentlig bare ud og nyde det smukke Danmark. Det blæste dog temmelig meget, så alle de idéer vi fik undervejs blev skudt i sænk, da vi første gang var ude at strække ben. Luften var kold og blæsten hysterisk insisterende. Det var ikke særlig fristende med hverken skovture, vandreture langs den ellers så smukke kyst eller andre udendørs sysler, så vi nød i stedet den langsomme biltur tværs ned over øen.

Søndagstur på Mors

Søndagstur på Mors

Søndagstur på Mors

Det er svært at klage over udsigten, når den inkluderer så smukke landskaber, som dem ovenfor.

Langs landevejene falbød lokale jordbær, æg og nye kartofler. Overalt bølgede kornmarkerne og vi valgte, når det gav mening, Margueritruten og sikke smukke steder, vi passerede.

Søndagstur på Mors

Søndagstur på Mors

Vi var gennem Centrum. Det tog ikke lang tid og nu nærmede vi os alligevel Sallingsund Færgekro, så vi besluttede, at det var der, vi skulle have lidt at spise og en kop kaffe. GPS’en gelejdede os i retning af kroen og undervejs grinte vi en del af, at vi nu modtager noget, som ligner vrede, jyske kommandoer, når vi skal dreje, ud af en rundkørsel eller gennem et blødt sving. Ny GPS er altid en udfordring og ikke mindst en kilde til spas.

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro ligger smukt med udsigt til Salling Sund og Glyngøre. Stedet er smukt og sommerligt omkranset af blomstrende margueritter. Indenfor hersker den helt klassiske kro-stemning. Der er noget kendt og trygt over sådan et sted og nok specielt som tolk, der har tolket til utallige, skønne fester i det meste af Nordjylland – dog undtaget Sallingsund Færgekro.

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Alle døre stod åbne, men det krævede lidt snilde og opfindsomhed at finde personale. De sad i møde, var forklaringen, men vi fik henvist et bord og vi var tydeligvis ikke de første, der skulle sidde ved det…

Sallingsund Færgekro

Der var tydelige spor efter gæsterne tidligere på dagen, men de værste krummer blev da lige børstet af, inden vi fik anvist plads. Ingen ny dug og intet nyt stearinlys. Vi bestilte kaffe. En ville spise lagkage, en anden en ostemad og de sidste to manglede frokosten endnu, så vi bestilte en osteanretning. Jo tak…

Sallingsund Færgekro

Det var da alligevel den sørgeligste og mest beskedne osteanretning jeg endnu er blevet præsenteret for.

Ovenfor på billedet har jeg indtaget ca. 1½ x 1½ cm gorgonzola og én tørret abrikos. Vi snakker en desserttallerken med tre oste-gnallinger på cirka 2 x 2 cm, to tørrede abrikoser, seks vindruer og en lille håndfuld røgede valnødder, som på en spøjs måde slet ikke ville i selskab med ostene. Sådan en tallerken kostede næsten halvfems kroner. Det er da godt hentet hjem på en beskidt dug, et næsten nedbrændt stearinlys og en generel mangel på personale.

For øvrigt var mors brød under osten vindtørt og Olines lagkages flødeskum i hvert fald ikke friskt fra fad. Vi var ikke imponerede, da vi gik ud i juni-eftermiddagen igen og det skal jeg lige love for, at de tre andre kaffegæster, vi delte rum med, heller ikke var.

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Sallingsund Færgekro

Vi forlod kroen i god ro og orden, men temmelig skuffede, for at sige det mildt.

Heldigvis ventede en is forude. Den skulle kompensere for den ringe forplejning Sallingsund Færgekro var i stand til at opbyde på en søndag eftermiddag midt i juni, men først skulle vi ned til færgen og det krævede en tur over Sallingsundbroen og en smuk, langsom køretur over Salling, inden vi endte ved Sundsøre, for at tage færgen over til Hvalpsund.

Sundsøre

Sundsøre

Sundsøre

Sundsøre

Hvalpsund

Hvalpsund

Færgekiosken fik lov til at holde for, da vi skulle have den Gammeldags Isvaffel, vi havde fablet om, siden vi tog hjemmefra, men her havde vi heller ikke just heldet med os. Det var altså en gastronomisk ørkenvandring, vi var på i går. Her var den unge kioskbestyrer tydeligvis ved at udgå for Guf, så vi fik hver noget, der ligner en teskefuld, flydende lyserødt på toppen.

Oline frøs med anstand, men sådan går det, når man vil lege sommer på en sommerdag, der mest af alt minder om efterår. Vi andre frøs bare.

Resten af turen hjem var akkurat lige så smuk, som det du allerede har set billeder af. Hvor har jeg dog savnet at være en del af landskabet og årstidernes skiften, som når jeg lå på landevejene og kørte fra tolke-opgave til tolke-opgave. Dengang vidste jeg altid, hvordan mit elskede Nordjylland tog sig ud. Nu ved jeg det igen.

Tænk at det skulle lykkes

24. december 2014

Tænk at det skulle lykkes, at jeg stod op julemorgen til et juletræ. Jeg troede det ikke, da jeg tog afsted på arbejde i går. Vi havde ikke handlet endnu, juletræet stod stadig udenfor med minus pynt og jule-stemningen indenfor var det så som så med, men der kan ske mirakler på øjeblikke, hvis man virkelig vil dem.

Da vi var hjemme var job ved fire-tiden, gik Oline og jeg i krig, men først efter Kenneth og jeg havde lavet en alenlang indkøbs-seddel, som Kenneth tog med ud i den jule-travle by, så vi kunne få handlet ind til julen.

Juletræet pynter Oline. Det er hendes jule-job og ingen – og jeg siger INGEN – skal forsøge sig med at foreslå det anderledes. Hun spiller julemusik, traller lystigt og hygger sig, mens hun pynter op til julen.

Hvert år, siden Alexander blev født, har jeg købt en særlig julekugle til mine børn. Jeg køber en til Oline, som kan følge hende i det hjem, der skal være hendes engang i fremtiden, når det ikke længere er her, hun bor og en til Alexander. De sidste julekugler vil for altid være en del af vores pynt her i huset og på den måde, deltager Alexandet stadig på fineste vis i vores jul.

Oline har videreført traditionen i år, hvor jeg ikke havde nået at finde de helt rigtige stykker pynt. En dag efter en tur i byen kom hun hjem med de smukkeste glas-kogler. En til hende og en til Alexander. Det er nok banalt, men det betyder alverden for mig, at hun forstår, at det fortsat er vigtigt, at også Alexander er repræsenteret med et nyt stykke pynt hvert år.

Også i år lykkedes det hende at pynte et smukt og fint træ, som repræsenterer hele hendes liv. Jeg elsker, at hun elsker, at det er sådan.

Efter nogle timer kom Kenneth hjem med mad i posevis. Vi kommer ikke til at sulte. Vi landede i sofaen ved 21-tiden og der blev vi siddende, til vi gik i seng lidt efter midnat. Mætte, tilfredse med dagens indsats og med den sikre forvisning, at det atter i år ville blive den dejligste jul.

Juleaften 2014

Julemorgen er akkurat, som den plejer at være. Det kan jeg faktisk temmelig godt lide.

Må jeg ønske dig og alle dine kære en vidunderlig og fredfyldt jul med tid til alt det, I holder af at lave sammen. Må jeres dage blive fyldt med latter, kærlighed og tid til nærvær og må jeres nætter forsødes af portvin, nødder, nattens gode snakke og timer under bløde, lette og lune dyner i fredfyldt søvn.

♥ Rigtig glædelig jul fra mig til dig! ♥

Eftermiddagsmørke eller søndagsglimt

30. november 2014

Eftermiddagsmørke

Eftermiddagsmørke

Eftermiddagsmørke

Søndag er æblekage i ovnen og tidligt eftermiddagsmørke. Måske er det lidt sent med den kage, men vi har sovet længe, ikke gidet at stå op og siden brugt den resterende del af lyset til en længe tiltrængt rengøring. Siden har vi fyldt køkkenet med alverdens ting og sager, for sådan går det gerne. Vi er nogle, der bare laver det rene ingenting som i at spise æbler og drikke iskold cola. Andre skriver opgave og andre igen surfer, får idéer, der skal deles og nyder fridagen, som man skal.

Vores hverdage er travle. Vores weekender flyder sammen med hverdagene, så de er også travle. Vi arbejder døgnet rundt. Vi kan lide det og vi synes, at det er utrolig sjovt og derfor er det ikke noget, vi tænker over, men vi har nu alligevel givet hinanden et løfte. Indtil årsskiftet skal vi holde hinanden op på, at der ikke er spor af arbejde i weekenderne. Måske kan vi holde det. Måske kan vi ikke, men så er det ikke hovedløs gerning, men velovervejet og besluttet, at det er sådan.

Denne weekend er det næste lykkedes for os. Det er ret godt gået, når jeg selv skal sige det og det har givet luft til at at gøre alt det, som gør et hyggeligt december-hjem. Vi nyder det. Meget.

 

Om lidt er vi klar til at lave ingenting og så skal der hygges med gode film, kage og søndagshår. Det er bare så meget i orden med mig ♥

Jeg har fået en ny bedste ven

30. oktober 2014

På arbejde i Garnudsalg

Jeg har fået eget kontor. Egentlig har jeg haft det længe og det er faktisk ikke kun mit, men et jeg deler med Kenneth og Lisette. Det er nu mest mig, der sidder her og jeg hygger mig sagtens alene, men ind imellem bliver her lidt stille. Så trækker jeg ud i det store lokale og sætter mig ved det lange bord midt i alting.

Nogen gange kan jeg sagtens, men det sker, at jeg har brug for roen, for at kunne koncentrere mig. Så sidder jeg alene nede bag alting og arbejder. Jeg spiser frokost i godt selskab og jeg kan altid rejse mig og gå ud og hente kaffe, spise et æble og snakke lidt, så jeg er på ingen måde afskåret fra noget som helst.

Jeg har fået en ny bedste ven. Min lille aMove fra KREAFUNK giver mig fed musik fra morgen til aften og den fylder så absolut ingenting. Jeg smider den i tasken, når jeg tager hjemmefra og sætter den på bordet, hvor jeg når frem. Lyden er imponerende god selv når jeg danser og derfor skruer en smule op. Det dur bare!

På arbejde i Garnudsalg

Sam Smith

Jeg lytter til forskelligt. Dage er forskellige og sådan er min musiksmag det også. I dag er Sam Smith lydtapet, mens jeg arbejder med at få færdiggjort de opskrifter, vi skal have sendt i trykken så hurtigt som muligt. Han er slet ikke uden talent, den unge mand.