Category Archive: Lykke

Tæerne i Vadehavet

Tæerne i Vesterhavet

Jeg er på ø. Jeg er på ø uden net. Jeg er ude, hvor vipstjerten bor og stæren holder sommerferie. Jeg er derude, hvor østers trives og hundestejlen svømmer om kap med strømmen. Derude hvor solen skinner gavmildt, mens strikkepindene glimter og blinker. Jeg har fået jackpot og jeg er i gang med at formøble gevinsten.

Mens jeg har tæerne i Vadehavet, må du have en vidunderlig weekend. Vi ses på den anden side af Fanø ♥

Godmorgen Dordogne

Godmorgen Dordogne. Jeg har reddet de første to græshopper, der var endt i poolen, lyttet til en – for mig – ukendt fuglestemme og set dug glimte på engen.

Dordogne, Sommeren 2014

Jeg har sat kaffen over, hentet morgenbrødet ind og åbnet alle døre. Jeg har ryddet de sidste rester af gårsdagen af vejen og gjort klar til en frisk start på en ny af slagsen. Jeg har fundet vasketøj frem og forberedt en vask. Jeg har fundet det gamle brød, som skal krydres og forvandles til gode croutoner og jeg glæder mig til ostene, der står på køl og venter på, at resten af huset vågner.

Dordogne, Sommeren 2014

I dag skal jeg lave ingenting. Absolut ingenting. Jeg skal strikke, hækle og lytte til en lydbog. Jeg skal drikke iskold lumumba, spise solmodne tomater og grine med Kenneth og Oline. Jeg skal bade, til huden rynker og jeg skal tørre, til skindet føles, som det sprækker. Jeg skal være til …

Dordogne, Sommeren 2014

I morgen vil jeg lave det samme, fordi jeg kan ♥

På lørdag lander de skønneste og herligste venner ganske få kilometer fra os og vi skal naturligvis ses. Vi glæder os sådan ♥

På mandag kommer pragtfulde Anne og hendes smukke døtre og så bliver verden livlig, sjov og fuld af gode snakke, dybsindigheder og det stik modsatte. Det bliver så dejligt og det har vi GLÆDET os til i snart et år allesammen, så kom an mandag ♥

I dag vil jeg bare glæde mig, fordi jeg kan ♥

Lørdag er…

Lørdag starter bare sådan helt igennem skøn. Lørdag minder mig om, at det er tid for lyse nætter, solskinsmorgener og fuglesang fra tidligere end jeg egentlig havde tænkt mig, at jeg skulle være vågen. Lørdag starter første gang klokken tæt på fire, men jeg snyder den og snupper flere timer under den lune dyne.

Lørdag er at starte på trædækket med bare tæer, som sanser morgen, bløde brædder og dug fra den nat, der bragte energi og en følelse af at have sovet godt og tungt. Lørdag er en tur ind i det allerede varme Feddet, der lokker med timer med forsigtige forsøg med strikketøj, lydbog og varm kaffe. Lørdag er at vide, at vi har fri og ikke skal andet, end det vi har lyst til. Lørdag er måske grill og god vin. Lørdag kan i princippet være så meget :-)

Lørdag er dejlig dag

Lørdag er dejlig dag

Lørdag er at have tiden til at sidde lige her, midt i citrus og oliven og drømme mig hen, hvor peberet gror. Lørdag er at huske, at jeg sidder lige her, midt i alt det, jeg elsker. Lørdag er at lande i den tilfredshed og lykke, der følger med, når man er lige akkurat der, hvor man helst vil være.

Lørdag er dejlig dag

Lørdag er dejlig dag

Lørdag kunne også være at fortælle om, hvor meget det glæder mig, at en at mit hjertes mest dyrebare veninder, Anne, har grebet livet ved struben og udfordret det med kravet om retten til at leve drømmen ud.

At hun sprang. Helt og uforbeholden. Ud på dybt vand, hvor jeg bare så meget ved, at hun kan bunde. Hun er så hamrende talentfuld, sød, varm og passioneret, at Vrads Station ikke kunne have fået en bedre repræsentant. Hun skal være stationsbestyrer. Hun skal gøre alt det, jeg véd, at hun er så utrolig god til. Hun skal servere sund, lækker og god mad og nærværende, passioneret og glad oplevelse til os, der kommer forbi efter årsskiftet. Jeg er én af dem. Du skulle også blive en af dem. Det bliver fantastisk og der er naturligvis allerede rift om hende ♥

Lørdag er på alle måder god :-)

Den sidste i denne omgang …

Anden juledag. Huset er stadig helt stille. Jeg har ryddet de værste spor efter gårsdagen og lidt af nattens udskejelser af vejen, inden resten af huset står op. Opvaskemaskinen klarer det meste for mig. Resten er klaret med en oprydning og lidt puderyst.

Det er herlige dage, vi har. Vi hygger, spiser, spiller, griner og har det rart. Lige hvad vi trængte til. Afslappet, rart og uforpligtende.

Juletræet

Vi havde egentlig afskaffet juletræet. Den beslutning holdt ikke længe. Det står i stuen og lyser, når jeg står op om morgenen og jeg elsker det. Der er en ganske særlig stemning over de stille morgener, hvor jeg nøjes med lyset fra juletræet, et par stearinlys og en kop morgenkaffe, mens jeg strikker en pind eller to. De der øjeblikke, hvor jeg er alene velvidende, at resten af huset vågner om et øjeblik. Dem elsker jeg.

I dag er sidste dag med gæster i denne omgang. Vi skal nyde den. Jeg håber, at du også nyder din 2. juledag.

Søde liv. Søde drømme. Søde ferie. Søde kirsebær …

Jeg sidder ude på Feddet og nyder livet. Stille for mig selv. Jeg sidder og strikker. Og fintænker. Og er taknemmelig for, at jeg har muligheden. Dybt taknemmelig. Jeg synes, at livet er godt lige nu. Jeg er tilpas. Svært tilpas.

På taget trommer regnen. Ind imellem skinner solen. Jeg sidder bare. Så spiser jeg et kirsebær. Og regner lidt.

Kirsebær

Kirsebærrene er Lisette kommet med. En stor skål hjemmeavl, som er så søde og smagfulde, at de er svære at spare på.

tirsdag 025

I dag har jeg ferie. Stadig. Først torsdag er min første arbejdsdag. Der er god tid til alt det, jeg gerne vil nå, så jeg nyder livet. Jeg elsker, at jeg kan sidde med en god historie som underlægning til strik, frugt, ostemad, te og imens nyde frugterne af de tidligere måneders udholdenhed. Jeg sidder under tag på min drøm af en terrasse i min drøm af et uderum. Det hele gør mig glad hver eneste dag.

Jeg har udsigt til det, der med tiden skal ende som græsplæne igen. Lidt regn i de sidste dage har allerede nu givet pote i form af små, grønne strå, som forsigtigt bryder jordoverfladen hist og pist. Jeg drømmer om frugtlund. Kirsebær. Apropos …

Der er så uendelig meget at være taknemmelig for ♥

Til fest for unge, smukke mennesker

Vi er så heldige, at vi har en del unge mennesker i vores liv. Ikke sådan hver dag og hele tiden, men vi er med på sidelinjen og følger med i deres liv. Det er en glæde og fornøjelse at få lov til at følge mennesker gennem forvandlingen fra barn til ung og igen videre til den spirende voksne, som så smukt folder sig ud, hvis man forstår at vente.

Et par af de unge mennesker har sørget for, at der virkelig sker noget omkring dem lige nu. To gange femogtyve års fødselsdag og en færdig uddannelse som pædagog skulle fejres og vi var så heldige, at de gad have os med.

iphone juni 2013 833

Jeg havde – forstår ikke hvordan – glemt mit kamera, men en iPhone kan da også forevige, så det fik den lov til.

Vi var på landet. Et virkelig smukt sted. Lige der, hvor den unge mand er vokset op. En skøn plet på jorden med masser af plads både udenfor og indeni.

De unge mennesker havde inviteret til skøn eftermiddag/aften med fødselsdagslagkage og efterfølgende masser af lækker mad, så der var god grund til at hygge sig, hvis man var heldig nok til at være inviteret med. Vi hyggede os. Stort.

Efter lagkagen gik vi tur på ejendommen for at oparbejde appetit til alt den lækre mad, der ventede forude. Der er altså plads nok deroppe. Og dyr. Ikke mange, men hunde, katte og heste, så der var noget for enhver smag. Også for os, som ikke er voldsomt vilde med hverken katte eller heste, sagde hunden. Prøv bare at se det blik den kat sender mig nedenfor! Den hader mig! Jeg er helt sikker!

Fest

På ejendommen er der som sagt masser af plads. Der er også et stykke skov med millioner af myrer, som kribler og kravler.

Ella og jeg ville gerne til toppen af den gravhøj, der udgør sidste bastion på himmeriget her og den tur går altså gennem skovtykningen. Lad mig bare sige det sådan, at vi snakkede for meget. Så gik vi jo lidt trægt til, fordi der var så meget, vi skulle vende og pludselig var vi smurt ind i myrer. Store, vrede og aggressive myrer, som skulle børstes af i en fart, inden vi satte speederfoden lidt tungt til jorden og kom gennem skoven, inden det skete igen.

Oppe på toppen af gravhøjen var der en vidunderlig udsigt. Helt ind over en del af det sydligste Nordjylland havde vi kig. Hammer Bakker kunne vi se og det var svært at løsrive sig fra en så smuk plet, men ned måtte vi, så vi tog turen ind gennem marken, hvor hestene gik. Det var grænseoverskridende for en piveskid som mig, for jeg er livræd for heste og den ene var endda selskabelig, men heldigvis for mig, er Ella snakkesalig og hesteelsker, så hun fik lov, mens jeg rendte i modsat retning i en pokkers fart ;-)

Gravhøjsudsigt

Vi havde en skøn dag og det var en dejlig fest også selvom teltet, vi sad i, ind imellem gjorde anstalter til at lette, så nød vi at fejre de to skønne og dejlige unge mennesker. Vi håber, at de gider lade os følge med i mange år endnu. Vi vil gerne :-)

Det store i det små

Søndag morgen har været vidunderlig, men også med indbygget savn, for jeg mangler min have i år. Jeg savner sommermorgenerne, hvor jeg på bare fødder nyder, at vejret er smukt og græsset stadig vådt. De morgener, hvor jeg nipper blomster, snakker med Oskar og drikker kaffe udenfor med udsigt til blomstrende staudebed.

Nu har jeg udsigt til en pløjemark og en byggeplads. Det er ikke helt det samme. Selv med mine briller på, men på tidspunkter som dette er det godt at have evnen til at se det store i det små. Mine purløg blomstrer. Det er smukt, når de gør det …

Purløg

Vi griller ikke. Vi plejer at grille. Meget og ofte. Vi elsker at grille. Det savner jeg også. Måske en æggekage med sprødstegt bacon og gavmildt strøet purløg kan kompensere lidt. Måske …

Loading...
X