Category Archive: Opskrifter

På vej mod kort og så lige en stak trekanter til at stille den værste sult

Endelig ser det ud til, at jeg med forsigtighed kan bevæge mig ud i verden igen. Jeg har været ved frisøren og jeg er et godt stykke på vej mod kort hår nu. Nakken er helt kort, som i jeg fryser da helt vildt nu og jeg har intet hår, som er i nærheden af at nå skuldrene længere. Det er vildt. Og fedt. Jeg trængte sådan.

Det allerbedste er, at jeg har raskmeldt mig. Jeg ved godt, at jeg måske går i clinch med Nemesis, men fanden tage hende, for jeg trænger altså også til at mærke, at jeg deltager i verden igen.

Trekanter

Dagene i sengen og på sofaen har været en blanding af finsovning, film på Netflix og en smule strik, når ikke hovedpinen eller de ømme led – som på et tidspunkt gjorde, at mine håndled smertede så meget, at jeg ikke kunne løfte så meget som en tekop – forhindrede mig i gøre noget som helst.

Trekanter

Det er blevet til en dejlig, farverig vintersweater. Sådan en strikket oppefra og ned og uden opskrift, men på lykke og fromme og i kombination med årtiers strikkeerfaring.

Trekanter

Sweateren er strikket med inspiration fra denne smukkert, som bare er helt vild fed, efter min mening. Tiina er indehaver af en af mange finske blogs, som jeg elsker at følge. Der er noget meget nordisk og fedt ved dem, så har du ikke opdaget dem endnu, så start med Tiinas og find endelig flere. Der er masser af fede derude :-)

Trekanter

Sweateren vejer 284 gram i str. XL og er strikket i en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Kid Mohair Silk fra Garnudsalg og nej, jeg har desværre ikke tid til at lave en opskrift, men ideen er jo til fri afbenyttelse og resultatet fedt, men det allerbedste var, da Oline passerede mig og sagde, at hun da godt gad at have sådan en også. Hvaba’, siger jeg så ;-)

PS – jeg har lavet en opskrift på en raglansweater strikket oppefra og ned. Du kan hente den lige her :-)

En ræv bag øret eller mit bud på Mikkel Ræv og hans kumpaner

Jeg har strikket endnu et sær samling halsdyr. Denne gang blev det til en blå ræv og en rød ræv (og et par stykker mere, som er hemmelige og helt umulige at vise her) og de er strikket på foranledning af Trine, som lige har strikket og endda skrevet opskrift til sin sjove ræv.

Det har jeg også gjort, men allerede tilbage i sensommeren, da jeg fik ræveflippet (som for øvrigt udviklede sig til andre dyr også), blev mine noter væk og jeg glemte alt om, at jeg ville lave opskrift og dele, for ude af sind, som man siger. Dyrene blev revet væk, så rask som de blev færdige, så jeg glemte altså alt om dem indtil den anden dag, hvor Trine præsenterede sin version.

Nu kunne vi lade det blive ved det, men Trine og jeg laver ikke disse halsedissedyr på samme måde, så derfor får du også min version, som er strikket på tykkere pinde og med en lidt anderledes metode. Jeg springer nemlig altid over, hvor gærdet er lavest og strikker derfor sammen hist og pist, for stabilitet og holdbarhed – og ikke mindst af dovenskab.

Min model passer for øvrigt fint til børn i alderen ca. 2-10 år :-)

Du skal bruge:

Jeg strikker halsedissedyrene på pind 4½ og med to tråde Blackhill Højlandsuld. Du skal bare bruge rester, for de kræver kun 30-35 gram garn i alt og farverne kan du selv eksperimentere med. Der er jo ingen der siger, at der ikke findes grønne eller lyserøde ræve et eller andet sted, vel?

Sådan gør du:

Slå 24 masker op med ansigtsfarven. Tag nu en maske ind i hver side på hver anden pind til du har to masker tilbage. Strik, så du har tre retriller og begynd så at tage en maske ud i hver side på hver anden pind, til du igen har 24 masker. Nu samler du 24 masker op langs opslagningskanten og folder hovedet på midten, så maskerne kommer op og ligge parallelt bagved de andre masker. Så strikker du hele tiden en maske fra opsamlingen sammen med en maske fra pinden, indtil du har strikket samtlige 48 masker sammen to og to og nu igen har 24 masker på pinden.

Nu skifter du farve og begynder på kroppen. Strik ca. 32 cm i dine yndlingsfarver (jo, sådan et halsedissedyr kan sagtens være stribet). Skift til rib 2 r, 2 vr og strik dette ialt 7 cm. Skift til ret igen og strik 7 cm. Nu strikker du halespidsen med din foretrukne farve. Tag en maske ind i hver side på hver anden pind, til du har to masker tilbage. Knæk garnet og træk trådenden gennem begge masker. Saml 12 masker op i den sidste retrille på forsiden af hovedet, der hvor ørerne skal placeres. Tag en maske ind i hver side på hver anden pind, til du har to masker tilbage. Knæk garnet og træk trådenden gennem begge masker. Lav det andet øre på samme måde. Hæft ender og sy øjne og snude på halsedissedyret. Træk halen gennem rævens ansigt. Grin lidt. Pak rævekagen ind. Forær den til en, som bliver glad, forarget, sur, skuffet eller blålilla, men med sikkerhed kommer til at grine. Det sidste er det bedste!

Husk at tjekke Trines opskrift ud også, for måske kan du bedre lide den og rigtig god fornøjelse :-)

Fra jord til bord med et snuptag

Vejret skifter, så jeg er ved at blive skør. Når solen er fremme, er der vidunderligt udenfor. Så snart den forsvinder bag en sky, er der tænderklaprende koldt. Kald mig ubeslutsom én gang til, for så skal jeg fortælle dig, hvad ubeslutsomhed er. Det er vejret i dag. Skiftene er bratte og konstante, så jeg har næsten opgivet udelivet, hvis vi fraregner de ture, hvor Oskar, Oline og jeg fouragerer, diskuterer, nyder dufte, lys og krydderurter.

Resten af tiden er vi indenfor. Vi har en plan…

Døren står skam åben, så der er fri adgang til haven for folk og fæ…

Indenfor snitter vi runde 400 gram rabarber hevet op af den gode muld for kun et øjeblik siden…

Og vender i en blanding af 1 spsk. kartoffelmel, 1½ deciliter økologisk rørsukker og kornene fra en økologisk og velduftene vaniljestang.

Det hele fordeles i en tærteform (vi laver dobbelt portion) og afventer, at ovnen gider ramme 175°…

Når ovnen gør det, skal hele molevitten bages gode tyve minutter, tages ud på køkkenbordet, hvor det hele skal drysses med revet marcipan med en kampvægt i omegnen af 150 gram og hvis vi rigtigt flotter os – og det gør vi jo – et rigeligt drys af en blanding af hakkede mandler, hasselnødder og hylden hen.

Siden ryger det tilbage i ovnen endnu tyve minutter og så er rabarberdrømmen klar.

Det hele skal serveres med en god film, creme fraiche og en dampende varm kop te. Så er den bededag vist i vinkel.

Vanter ganget med fire

Nogen gange handler det jo bare om lige at tage sig sammen og investere ganske lidt energi…

Som katten om den varme grød, har jeg kredset om de to par vanter, som egentlig var færdige. Der skete bare det, at jeg blev overmandet af en idé undervejs fra kolde til varme vinterhænder. Så var de pludselig ikke færdige alligevel, men næsten. I virkeligheden manglede kun én halv indervante og så lidt hæftning af tråde.

Gjort! Formiddagen var kaffe og strømpepinde og nu har jeg to par dejlige, varme vanter. Eller fire par. To par hæklede ydervanter. På billedet er det de mørkebrune, jeg viser, men der er også et par stråfarvede ydervanter med mørkebrun tungekant og to par indervanter. Her er det de limegrønne par,  jeg viser, men der er også et par flaskegrønne magen til. Kombinationsmulighederne kan du jo selv regne dig frem til :-)

Vanterne er hæklet/strikket i Cascade 220 Heathers. Det er og bliver en supergod garn, som holder til det meste og så er den en fryd at arbejde med. Om lidt er lageret nedbragt til ingenting og jeg er fristet til igen at sende bud.

Opskrift er der ingen af. Jeg har improviseret mig frem til noget, jeg engang så på en japansk håndarbejdsside hvad angår den yderste, hæklede vante og har så tilføjet tungekanten. Indervanten er ren glat på strømpepinde og med en tommeltot på et passende sted undervejs. Jeg er svært tilfreds med vanterne, men allermest med, at jeg lige tog mig sammen og gjorde dem færdige. De er bløde, søde og ikke mindst varme, akkurat som sådan nogen skal være.

Albuestriber

Så er der Striber til Albuerne til frøken Oline. Gad vide om jeg når at vaske dem? Jeg tror det næppe, for de er prøvet og godkendt. På den lilla er der små blomsterknapper. På den gulgrøngrumsede er der glade runde af slagsen. De er topseje. Så er det sagt. Og bløde. Meget bløde. Angora- og Alpacabløde.

Opskriften jeg lod mig inspirere af hedder Great Weekend Mitts designet af Thea Eschliman. Jeg reducerede lidt i maskeantallet, for jeg er begavet med en datter med verdens tyndeste speghettiarme med verdens tyndeste håndled, så et eller andet måtte gøres. De er stadig noget rundhåndede, men ikke mere, end hun elsker dem. Sådan! To på stribe. Det er så vældigt.

Madam Mangors Vanillekranse

Jamen hvad kan jeg sige? Vanillekransene måtte jeg altså lave…

Jeg spiser aldrig småkager. Heller ikke i julen. Måske lyver jeg, for jeg kan da godt i løbet af en jul have indtaget måske tre småkager, men så er det altså også toppen. Jeg bryder mig ikke om bagværk, som er alt for sødt, så faktisk vil jeg hellere have et godt langtidshævet hvedebrød eller en solid skive hjemmebagt rugbrød, end jeg vil have sødt, men i morges vågnede jeg altså med den mest påtrængende lyst til Madam Mangors Vanillekranse og måske er det i virkeligheden fordi, de ikke er så søde, som så meget andet. Til gengæld er de heller ikke ligefrem helsebringende, men de smager altså, så englene smider en fjer eller to af begejstring.

Du får lige opskriften, hvis du skulle få lige så meget lyst til dem, som jeg havde tidligere. Nu har jeg ikke længere, for jeg er kommet til at spise otte af de lune, sprøde og fedtede vanillekranse og nu skal det lige siges, at vi herhjemme forstår at lave vanillekranse, så man får en småkage, når man langer til fadet, så jeg er dækket ind på smørfronten de næste to måneder. Det er du jo ikke, så det er bare om at komme i gang. De er al besværet værd. Virkelig!

Madam Mangors Vanillekranse

  • 500 gram mel
  • 1 æg
  • 375 gram smør
  • 250 gram sukker
  • ½ stang finhakket vanille
  • 250 gram søde mandler
  • 15 gram bitre, stødte mandler

Omkring mandlerne, så snuppede jeg bare 265 gram af spisekammerets bedste og blendede dem groft. Ikke noget med at smutte dem først. Det er rustikke vanillekranse, det her.

Mel, æg, smør, sukker, vanille og mandler æltes godt sammen, således at dejen slipper hænderne. Herefter dannes en tyk pølse, hvoraf der skæres små stykker, som trilles og lægges i små kranse med et temmelig stort hul, således at de ikke løber sammen. Gnid lidt ekstra mel på fingrene under trilningen. For at få kransene stribede, kan dejen trykkes gennem en sprutbakkelse-sprøjte og derefter lægges til kranse. De bages langsomt lysebrune. Af denne portion bliver der ca. 80 vanillekranse.

Varmluftovn 175° i præcis ni minutter, MEN det gælder så KUN for min ovn. Din må du selv eksperimentere med, men her er da noget at pejle efter.

Ja, de vinder helt sikkert ikke priser på den tekniske udførelse, men smagen…

Jeg siger dig altså, at der er de en seriøs konkurrent til alt andet du måtte have smagt i den boldgade. Uhm…

Då mig her og då mig der…

Då mig her og då mig der...

Det er jo weekend for pokker! Hvis vi ikke skulle brodere Bambi, ved jeg ikke, hvad vi skulle få tiden til at gå med.

Hæklede isblomster

Crochet Today er altid gode for et grin eller to, for de er gode til at finde morsomme og opfindsomme hækleopskrifter. Årets Julenummer er ingen undtagelse. Totalt 50′er-inspireret. Totalt tåbeligt, men jeg er nu alligevel vild med tæppet her og ved I hvad? Jeg huskede pludselig, at jeg tidligere havde fundet opskriften på det.

Efter en kort tids leden på nettet, var jeg klar…

Retrohygge

I skal da ikke snydes, hvis I også synes, at det kunne være festligt med en isblomst eller hundrede. Opskriften (på engelsk) kan I finde lige her.

Loading...
X