Du kigger i

Opskrifter

En portion italienske overraskelser

14. december 2015

Vi bagte italienske overraskelser til den store guldmedalje i går. I udsøgt selskab fik jeg onduleret det meste af et kilo smør. Det er nu forvandlet til rigeligt med småkager og ingen kommer til at mangle i løbet af juledagene.

Der blev bagt Madam Mangors Vaniljekranse, Chokoladesnitter & ikke mindst blev der bagt en imponerende stor portion af de små, krydrede yndlinge; de italienske overraskelser, som smager så forrygende dejligt.

Italienske overraskelser

For nogle år siden sendte Sole, som læser med, en skøn opskrift på disse små, sprøde himmerigsmundfulde og siden har de været obligatoriske til julens kaffeborde. De smager skønt til kaffe, te og andet varmt og så smager de altså fortrinligt til et fornuftigt glas portvin. Det sidste holder vi meget af.

Jeg tænkte, at det i grunden var en fornøjelse, vi ikke skulle holde for os selv, så opskriften på de små dejligheder kommer her.

Italienske overraskelser

Du skal bruge:

  • 250 gram blødt smør
  • 400 gram sukker
  • 2 æg
  • 3 spsk pistaciekerner
  • 3 spsk finthakket rosmarin
  • 1 spsk fintrevet appelsinskal
  • 450-500 gram mel
  • ½ tsk salt
  • 3 tsk bagepulver

Sådan gør du:

Pisk smør og sukker hvidt og skummende. Rør æggene i ét ad gangen. Rør rosmarin, pistaciekerner og appelsinskal i dejen. Bland mel, salt og bagepulver sammen og sigt blandingen i dejen og ælt den sammen.

Tril dejen til tre ruller med en diameter på ca. 4½-5 centimeter. Pak rullerne ind i film og sæt dem i køleskabet natten over.

Næste dag tager du dejen ud af køleskabet, skærer den ud i tynde skiver – jo tyndere, jo sprødere og finere kager, men prøv dig frem – og sæt skiverne på en bageplade med lidt afstand, inden du bager dem 5-7 minutter ved 190 grader.

Lad kagerne afkøle på en rist. Pak dem i din smukkeste kagedåse og gem dem langt væk, for ellers er de forsvundet inden juleaften ♥

Kvædemarmelade

2. november 2014

Kvædemarmelade på vej

To kilo uvillige og vrantne kvæder halveret, kvarteret og hugget til pindebrænde i selskab med skal af citron, vanillestænger i rigelige portioner, saft fra en sur citron fik lov til at koge på mit ildsted en times tid eller to. Til sidst blev det blendet næsten glat og i kom et lille kilo rørsukker efterfulgt af stille boblen, til jeg var tilfreds.

Hver gang jeg tager tilløb til kvæder, husker jeg, at de er den sejeste og fineste frugt jeg kender. De kender ingen nåde. Der er arbejde i dem. Man skal ikke være svag i hverken fysik eller ånd, når man tager hul på dem. De er hårde som sten, seje at skære i stykker og gerne underligt nærige med den smukke og særegne aroma, de besidder. Det er svært at bevare troen.

Man skal ikke give op. Belønningen venter i sidste ende i form af smukke, velduftende og utroligt velsmagende sylterier. I dette tilfælde en smuk, ensartet mos, som duftede af 1001 nat, mens den stod og kogte ind til en tyk, vidunderlig og meget sanselig oplevelse.

Kvædemarmelade

Omtrent det hele blev hældt på glas og nu er der den dejligste kvædemarmelade med smukke fregner af vanillekorn på lager til ostemad og andet godt. En lille rest forvandles til frugtlæder.

Der er mere, hvor det kom fra…

Kvæder

Jeg bliver ikke kvæde-løs lige foreløbig, så der kan fortsat udvides med den kvæde-chutney, jeg drømmer om. Den syrlige og stærke ledsager til vinterens skønne og kraftige gryderetter, stege og fjerkræ.

Det bliver ikke i dag. I dag er reserveret til strik. Det er godt.

På vej mod kort og så lige en stak trekanter til at stille den værste sult

23. januar 2013

Endelig ser det ud til, at jeg med forsigtighed kan bevæge mig ud i verden igen. Jeg har været ved frisøren og jeg er et godt stykke på vej mod kort hår nu. Nakken er helt kort, som i jeg fryser da helt vildt nu og jeg har intet hår, som er i nærheden af at nå skuldrene længere. Det er vildt. Og fedt. Jeg trængte sådan.

Det allerbedste er, at jeg har raskmeldt mig. Jeg ved godt, at jeg måske går i clinch med Nemesis, men fanden tage hende, for jeg trænger altså også til at mærke, at jeg deltager i verden igen.

Trekanter

Dagene i sengen og på sofaen har været en blanding af finsovning, film på Netflix og en smule strik, når ikke hovedpinen eller de ømme led – som på et tidspunkt gjorde, at mine håndled smertede så meget, at jeg ikke kunne løfte så meget som en tekop – forhindrede mig i gøre noget som helst.

Trekanter

Det er blevet til en dejlig, farverig vintersweater. Sådan en strikket oppefra og ned og uden opskrift, men på lykke og fromme og i kombination med årtiers strikkeerfaring.

Trekanter

Sweateren er strikket med inspiration fra denne smukkert, som bare er helt vild fed, efter min mening. Tiina er indehaver af en af mange finske blogs, som jeg elsker at følge. Der er noget meget nordisk og fedt ved dem, så har du ikke opdaget dem endnu, så start med Tiinas og find endelig flere. Der er masser af fede derude :-)

Trekanter

Sweateren vejer 284 gram i str. XL og er strikket i en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Kid Mohair Silk fra Garnudsalg og nej, jeg har desværre ikke tid til at lave en opskrift, men ideen er jo til fri afbenyttelse og resultatet fedt, men det allerbedste var, da Oline passerede mig og sagde, at hun da godt gad at have sådan en også. Hvaba’, siger jeg så ;-)

PS – jeg har lavet en opskrift på en raglansweater strikket oppefra og ned. Du kan hente den lige her :-)

En ræv bag øret eller mit bud på Mikkel Ræv og hans kumpaner

21. november 2012

Jeg har strikket endnu et sær samling halsdyr. Denne gang blev det til en blå ræv og en rød ræv (og et par stykker mere, som er hemmelige og helt umulige at vise her) og de er strikket på foranledning af Trine, som lige har strikket og endda skrevet opskrift til sin sjove ræv.

Det har jeg også gjort, men allerede tilbage i sensommeren, da jeg fik ræveflippet (som for øvrigt udviklede sig til andre dyr også), blev mine noter væk og jeg glemte alt om, at jeg ville lave opskrift og dele, for ude af sind, som man siger. Dyrene blev revet væk, så rask som de blev færdige, så jeg glemte altså alt om dem indtil den anden dag, hvor Trine præsenterede sin version.

Nu kunne vi lade det blive ved det, men Trine og jeg laver ikke disse halsedissedyr på samme måde, så derfor får du også min version, som er strikket på tykkere pinde og med en lidt anderledes metode. Jeg springer nemlig altid over, hvor gærdet er lavest og strikker derfor sammen hist og pist, for stabilitet og holdbarhed – og ikke mindst af dovenskab.

Min model passer for øvrigt fint til børn i alderen ca. 2-10 år :-)

Du skal bruge:

Jeg strikker halsedissedyrene på pind 4½ og med to tråde Blackhill Højlandsuld. Du skal bare bruge rester, for de kræver kun 30-35 gram garn i alt og farverne kan du selv eksperimentere med. Der er jo ingen der siger, at der ikke findes grønne eller lyserøde ræve et eller andet sted, vel?

Sådan gør du:

Slå 24 masker op med ansigtsfarven. Tag nu en maske ind i hver side på hver anden pind til du har to masker tilbage. Strik, så du har tre retriller og begynd så at tage en maske ud i hver side på hver anden pind, til du igen har 24 masker. Nu samler du 24 masker op langs opslagningskanten og folder hovedet på midten, så maskerne kommer op og ligge parallelt bagved de andre masker. Så strikker du hele tiden en maske fra opsamlingen sammen med en maske fra pinden, indtil du har strikket samtlige 48 masker sammen to og to og nu igen har 24 masker på pinden.

Nu skifter du farve og begynder på kroppen. Strik ca. 32 cm i dine yndlingsfarver (jo, sådan et halsedissedyr kan sagtens være stribet). Skift til rib 2 r, 2 vr og strik dette ialt 7 cm. Skift til ret igen og strik 7 cm. Nu strikker du halespidsen med din foretrukne farve. Tag en maske ind i hver side på hver anden pind, til du har to masker tilbage. Knæk garnet og træk trådenden gennem begge masker. Saml 12 masker op i den sidste retrille på forsiden af hovedet, der hvor ørerne skal placeres. Tag en maske ind i hver side på hver anden pind, til du har to masker tilbage. Knæk garnet og træk trådenden gennem begge masker. Lav det andet øre på samme måde. Hæft ender og sy øjne og snude på halsedissedyret. Træk halen gennem rævens ansigt. Grin lidt. Pak rævekagen ind. Forær den til en, som bliver glad, forarget, sur, skuffet eller blålilla, men med sikkerhed kommer til at grine. Det sidste er det bedste!

Husk at tjekke Trines opskrift ud også, for måske kan du bedre lide den og rigtig god fornøjelse :-)