Category Archive: Strik & Hækling

Annemettes Cardigan

Annemettes Cardigan

Annemette ønskede sig en all-round-cardigan, da de var hjemme på weekend-visit. Sådan en, man bare elsker og bruger, til den er slidt op. Det er jo noget af et ønske at skulle opfylde, men jeg tror, at det er lykkes. Jeg tror, at jeg er kommet i mål med denne grå, bløde sag.

Cardiganen er digt og lige ud af landevejen med raglan. Strukturmønstret genkender du nok fra blandt andet mine Mariajakker. Annemette ville gerne have andet end glat. “Jeg kan lide det der, du laver”, sagde hun og sådan blev det. Det er simpelt og uden store armbevægelser, men det er afvekslende og til at holde ud. Det er dobbelt rib over 4 pinde, 2 pinde glat og derefter igen 4 pinde dobbelt rib, men denne gang forskudt. Raglan-indtaget er på hver anden pind, til det så fornuftigt ud og siden et par runder med indtag til hals, nogle pinde rib og så var der kun tilbage at hæfte ender og sy knapper i.

Annemettes Cardigan

Cardiganen vejer 400 gram og er strikket i Alpaca Surpreme Once. Den er blød som smør og allerede på vej til København.

Jeg elsker min Annemette. Jeg elsker, at jeg får lov til at strikke til hende. Jeg glæder mig sådan til, at hun modtager den grå sky og forhåbentlig elsker den lige så højt, som jeg elsker hende ♥

Regnvejrs-onsdag

Regn

Så er efteråret for alvor landet i Aalborg, hvor alt er gråt og vådt. Der er varsel om kraftig regn i løbet af det næste døgn og mørket har sænket sig over byen, hvor jeg er bevilget en fridag. Jeg nyder den med en langsom morgen fulgt af en formiddag i nattøj og med varm kaffe on the side. Jeg nyder en rigtig regnvejrs-onsdag.

Egentlig ville jeg have brugt denne fridag til en tur ind i centrum. Jeg ville have oset, shoppet lidt og spist en god frokost. Jeg ville have været omkring en af byens smukke parker og jeg ville have nydt, at jeg havde tiden til det. Vejret er ikke med mig, så det, der tidligere fristede, frister ikke så meget længere. Nu frister en inde-dag med varm te, stearinlys og strik i stedet.

Lige nu strikker jeg små prøver på garn, vi overvejer til sortimentet. Det ser lovende ud og det er de gode, sjove og højaktuelle kraftige kvaliteter, vi tester. Jeg strikker også en skøn cardigan til Annemette. Jeg strikker den i alpaka. Den bliver blød som smør og jeg er sikker på, at hun vil knuselske den, når hun får den mellem hænderne. Jeg har lige fået samlet bul og ærmer, så nu starter sidste etape. Jeg glæder mig sådan til at forære hende den :-)

Nogen gange må man bare se sig slået af vejret. Måske er det i dag og så går det nu nok alligevel.

God regnvejrs-onsdag derude ♥

Mariajakken #2

Mariajakken

Mariajakken i grå er færdig og den er slet ikke blevet så tosset. Tidligere i dag fik den knapper. Nu er den helt klar til brug, men den er allerede indviet i weekenden, hvor jeg hyggede mig vældigt i den varme, bløde vams.

Nederst i indlægget er fakta omkring garn, forbrug med mere.

Den kan anbefales :-)

strik 005

Jakken er strikket med en tråd alpaka i glat og alpaka og uld sammen i rib-sektionerne. Det er for at give lidt ekstra fylde til ribben, at jeg har valgt at have den ekstra tråd med.

Mariajakken

FAKTA:

OpskriftMariajakken af Skappelgenseren.

Garn:  Alpaca Surpreme Once i farven Mellemgrå samt Blackhill Højlandsuld i farven Mørk Rullesten fra Garnudsalg.

Pind: 6

Garnforbrug: I alt 12 nøgler alpaka og mindre end 200 gram højlandsuld.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Dette er Mariajakke #2, så helt tosset har den bestemt ikke været at strikke. Nu kommer der ikke flere, men jeg knuselsker de to, jeg har :-)

Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)

Langsom mandag

Mandag

Mandag var en dag med fotografering, opdatering, oprettelse af nye varer og en stak knapper at kigge igennem. Jeg mangler knapper i den nye Mariajakke og det er slet ikke nogen nem sag at vælge, så nu er et lille udvalg kommet med hjem, så de kan sammenlignes med mulighederne herhjemme.

Jeg hader at sy knapper i. Faktisk hader jeg det mere end at montere strik. At sy færdig strik sammen er altså absolut ikke en af mine yndlingsbeskæftigelser, men jeg gør det og endda med en vis omsorg affødt af tanken om det færdige resultat. Mariajakken er ingen undtagelse. Den er også monteret med ærbødig hensyntagen til det, jeg engang lærte omkring sammensyning af strik.

Jeg ved ikke hvorfor, men det er pludselig blevet vigtigt for mig at være omhyggelig. Det er måske en del af processen med at blive mere procesorienteret; at være langsom og til stede i stedet for at jage det færdige produkt.

Mariajakken er strikket på bambus-pinde. Jeg ville have forsvoret, at det nogensinde skulle ske, men jeg gjorde det. Jeg strikkede en hel (stor og lang) striktrøje på bambus-pinde. Jeg er endda fortsat. Jeg strikker på en cardigan til Annemette. Det er også med bambus. Langsomt. Af naturlige årsager. Masker på bambus glider ikke hurtigt og gesvindt, som de gør på metal. Det tvinger mig til langsommelighed.

Men skal lære hele livet og på samme måde, som man skal lære, skal man vel også udvikle nye færdigheder. Jeg er ved at lære at strikke langsomt. Om lidt vil jeg også øve mig i at lære at elske at sy knapper i. Jeg sagde ØVE mig …

Retro Poncho

Retro Poncho

Retro Poncho

Retro Poncho

Retro Poncho

Retro Poncho

Jeg har strikket Retro Poncho de sidste to dage. Den er blevet über-sej. Jeg er sikker på, at den bliver brugt. Jeg elsker den allerede.

På Fanø blev jeg ikke voldsomt inspireret. Jeg er formentlig alt for kendt med alt, der rører sig på strikkefronten, fordi jeg er så aktiv på nettet og ser det meste, før det omtrent er færdigmonteret, så der var ikke nyt, som jeg måtte eje. Til gengæld var der gammelt – eller ikke gammelt på den måde, men gammelt fordi denne poncho ramte ned i minder om min ungdoms sweatre og ponchoer med både model og materiale.

Ponchoen er strikket på to aftener, så den har været et herligt tidsfordriv, men pind 9 gør ikke noget godt for mine hænder, så nu er der pause fra telefonpælene for en tid, har jeg besluttet. Jeg må finde på andet og bestemt på mindre pinde.

FAKTA:

OpskriftPoncho med stjerner af Bente Lavsen.

Garn:  Ponchoen er købt som et færdigpakket kit med pladegarn i brun og hvid.

Pind: 9

Garnforbrug: I alt 340 gram.

Ny teknik: Ingen.

Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)

Mariajakken

Så fløj tre dage forbi med lynets hast og jeg halsede bagefter, så ingen skal være i tvivl om, at weekenden er mere end velkommen. Jeg trænger i den grad til den.

Jeg er landet i en lørdag formiddag, der endnu ikke har indeholdt kaffe, men til gengæld er flankeret af Mads & Monopolet, langsom start og færdig strik, som er blevet foreviget på en efterårs-ramt terrasse med bare ben og tæer, Oskar dansende ved siden af og udsigt til en kop varm, frisk-brygget kaffe med mælk lige om et sekund eller to.

Mariajakken fra Skappelgenseren

Jeg har fået færdiggjort 609 gram rendyrket luksus. På Fanø var jeg fuldstændig monogam. Jeg har meget begrænset strikketid for øjeblikket, så mine vaner med at starte op på flere projekter på én gang fungerer ikke, fordi jeg alt for ofte får nye og mere interessante idéer, end dem jeg startede på for nogle dage siden. Jeg skal helst være i flow, når jeg strikker. Jeg skal ikke have flere dages eller en uges pause på strikketøj, for jeg mister gejsten og interessen og starter bare op på endnu et projekt.

Jeg tager et solidt tag i nakken på mig selv for øjeblikket og tvinger mig til at strikke én ting ad gangen. På Fanø blev det til Mariajakken fra Skappelgenseren. Jeg kunne sagtens have fundet andre projekter at starte op, for jeg var sammen med en flok kvinder, som alle strikkede sjove, smukke og spændende ting, men jeg blev ved min læst. Jeg strikkede sort/hvid og jeg ved ikke en tomme.

Mariajakken fra Skappelgenseren

Mariajakken fra Skappelgenseren

FAKTA:

OpskriftMariajakken af Skappelgenseren.

Garn:  Alpaca Surpreme Once i farven Antracit samt  CashSilk Once i farven Nature fra Garnudsalg. Jeg har lagt CashSilk dobbelt.

Pind: 6

Garnforbrug: I alt 609 gram fordelt på 22 nøgler CashSilk og tre nøgler Alpaca Surpreme.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Her går det stærkt og der er fremdrift nærmest minut for minut ligesom opskriften er meget nem at følge også for ikke-norsk-kyndige. Du kan sagtens finde billigere alternativer i garn, men jeg er jo så forkælet, at der er frit valg på alle hylder, så jeg gav den hele armen og det ene ben med, da jeg valgte kvaliteter :-)

Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)

Strikkefestival på Fanø

Fanø, september 2014

Fanø var smuk. Fanø var, ligesom de andre danske øer, jeg har besøgt, helt sin egen og med en charmerende og indsmigrende ro og langsommelig hvilen i sig selv. Jeg kunne lide øen og jeg er helt sikker på, at den er et fantastisk sted at være i de måneder af året, hvor vejret rimeligvis arter sig. Efterår og vinter vil jeg helst tilbringe andre steder end på Fanø, men det er måske bare mig. I hvert fald er øen skøn og et gensyn er absolut realistisk.

Vi boede i lejet sommerhus i Sønderho, en skøn, lille og meget charmerende by på sydsiden af øen. Her var en købmand, en café og vel et par eller tre små butikker, som næsten druknede i Strikkefestival, som insisterende havde indtaget de fleste rum i byen og vi var da også inde i byen og kigge. Mere end en gang. To vistnok. Vi var også i Nordby. Første gang allerede torsdag, hvor Lisette og jeg måtte hjælpes ud af Brugsen, som allerede er gået på vintertid på trods af Strikkefestival og masser af tyske turister, men hvem kunne ikke blive træt af sene åbningstider efter en lang sommer?

Fanø, september 2014

 

Fanø, september 2014

Vi var i Nordby med stor bazar og masser af udstillere, men intet nyt, der inspirerede og gjorde mig tændt på at komme i gang med et eller andet stykke håndarbejde. En enkelt bod udstillede hakkede modeller og jeg kan mærke, at det er et felt, jeg skal have afsøgt, men ellers blev det bare til små smagsprøver her og der og ellers det gode strikketøj, jeg havde med hjemmefra :-)

I Sønderho var også en række udstillingssteder med boder og det samme gjorde sig gældende her; masser af udstillere, men intet nyt eller inspirerende, som gjorde mig opsat på at komme hjem og prøve nyt. Mange smukke ting var der alle steder, men jeg tror, at er man så velbevandret på internettet, som jeg er, er der ikke overraskelser tilbage.

Kunstladen, som efter sigende har valgt Strikkefestival fra, er en skøn og sjov butik lige udenfor Nordby. Her fandt jeg lidt af det sjove og det skæve og her blev jeg blandt andet også efterår-ekviperet, så jeg nu er klar til de kommende måneder.

Fanø, september 2014

Jeg er ikke skuffet. Jeg havde ingen forventninger, så jeg er bare glad for, at jeg har prøvet at være til Strikkefestival. Det var sjovt, hyggeligt og slet ikke nær så massivt stressende, som jeg havde frygtet, men rygtet siger, at der slet ikke var det antal mennesker, der er set de forgående år.

Jeg boede i skønt sommerhus i Sønderho og det bedste var, at det var i selskab med en flok begavede, sjove og hjertevarme kvinder. Jeg har da sjældent nydt et selskab så meget, som jeg nød dette. Jeg har haft det utrolig sjovt. Jeg har grinet og grædt. Jeg har spist godt og slappet af i en grad, jeg ikke troede muligt i et selskab jeg i forvejen ikke kendte. Jeg har sådan nydt det.

Fanø, september 2014

Jeg har nydt det ualmindeligt pragtfulde vejr, der fandt vej til Fanø de dage, vi var på øen. Vi har færdes uden overtøj og kamp-svedende, fordi vi trods alt ikke havde taget sommertøjet med, hvilket var en stor fejl. Vi har siddet ude på terrassen og strikket i timevis midt i en varm, rund septembersol og jeg har nydt, at omgivelserne var smukke og kaniner og rådyr færdedes hjemmevant omkring huset.

Jeg har ikke været til én eneste workshop, men det kræver jo også, at man finder en, der er interessant og det lykkedes mig ikke. Jeg har ikke manglet de in-put, for jeg har været i inspirerende selskab og vi har strikket, grinet, assisteret og lært fra os i en lind strøm af grin og koncentreret insisteren.

Fanø, september 2014

Jeg har set de smukkeste solnedgange. Jeg har spist den dejligste mad. Jeg har været i det bedste selskab. Jeg har været til Strikkefestival på Fanø og det var herligt, for der strikkes eller hækles overalt i bybilledet. Om jeg kommer der igen? Så skulle det være for selskabet og ikke for begivenheden, tænker jeg, men jeg er altså utrolig glad for at have oplevet det hele :-)

Loading...
X