Du kigger i

Strik

Paris Toujours – et sjal med kant

8. februar 2016

Paris Toujours af Isabell Kraemer

Paris Toujours af Isabell Kraemer – et sjal med kant. Jeg kan lide den. Kanten altså. Jeg kan også lide resten. Jeg kan lide, at det er noget helt andet end mit Shetland Triangle.

Jeg har strikket sjalet på vej hjem fra Italien og gjort det færdigt i weekenden, hvor det også blev vasket og lokket blidt i facon. Det lykkedes og jeg er meget tilfreds med det. Det er stort og rummeligt og det er i mit yndlingsgarn, så der er ikke noget, der taler imod det.

Jeg bruger et sjal hver dag. Jeg elsker at pakke mig ind i et sjal, når jeg sidder i sofaen om aftenen. Det varmer, hvor jeg bliver kold og jeg nyder, at jeg har forskellige, så jeg kan afpasse model efter behov.

Jeg har strikket mange sjaler gennem årene. Jeg bruger langt de fleste. Få er havnet i butikken, hvor de lever deres liv som modeller og flere er foræret bort. Jeg kan ikke stå for et forelsket blik. Det koster sjaler og det er faktisk en fornøjelse at forære dem til en, som gerne vil eje. Det åbner jo op for muligheden for at strikke endnu et. En ny udfordring. En ny model.

Jo, jeg er vild med at strikke sjaler. Det er et godt håndarbejde, som er meget tilfredsstillende, fordi jeg ved, at det bliver brugt efterfølgende. Det er som regel også konstrueret, så det tåler tv-kigning, mens jeg er i gang med at strikke. Det er godt og dejligt.

Paris Toujours af Isabell Kraemer

Sjalet er strikket i Blackhill Højlandsuld lagt dobbelt og i farven Rullesten, som stod på lageret herhjemme. Det vejer efter vask kun 288 gram, så det er ikke engang tungt på trods af sin størrelse.

Jeg har brugt Paris Toujours på kontoret i dag. Jeg kommer til at bruge det hjemme og når vinteren indfinder sig igen i løbet af weekenden, er jeg også klar og finder sjalet frem. Sjaler kan jeg ikke få for mange af. De er praktiske, lige ved hånden, multi-funktionelle og så er de sjove at strikke, rare at bære og smukke i alle deres forskelligheder.

Pudderfarvet Shetland Triangle in action

28. januar 2016

Pudderfarvet Shetland Triangle

Pudderfarvet Shetland Triangle in action. Sådan har det faktisk været i nogle dage. Det blev færdigt mandag og var vasket, tørt og klart til brug tirsdag morgen. Jeg har brugt det hver dag siden. Det er let, fint og varmt og så har det bare den fineste farve.

Jeg er temmelig tilfreds med valget af model. Shetland Triangle er let at regulere i størrelsen, så i stedet for at strikke et stort sjal, stoppede jeg, så jeg kun brugte det første nøgle garn. Jeg har fået et lille, let sjal, som varmer lige akkurat tilpas.

Jeg må strikke endnu et på et senere tidspunkt, men lige nu nyder jeg bare mit pudder draperet om skuldre og hals.

Mens jeg nyder dette sjal, er der et andet og mere voluminøst på pindene; nemlig Paris toujours, som ender som et stort, varmt og rigtig skønt sjal. Sidstnævnte strikker jeg i dobbelt Blackhill Højlandsuld i farven Rullesten fra lageret. Det bliver også skønt og helt anderledes rustikt. Jeg elsker begge dele.

Små, fine projekter til smukke garner

25. januar 2016

Små, fine projekter til smukke garner

Små, fine projekter til smukke garner. Omhyggeligt valgte opskrifter, som passer til netop det garn, der er fundet frem …

Det er ikke ofte, at det er sådan, jeg arbejder. Jeg finder oftest projekter, jeg kunne tænke mig at strikke og dernæst finder jeg garnet. Jeg ser en cardigan, forelsker mig og går så i gang med at finde garn fra gemmerne, som passer til opskriften. Det er sjældent, at garnet bestemmer modellen, men sådan var det i går, da jeg skulle finde et projekt til det smukke, pudderfarvede uldgarn, jeg købte på Fanø, da vi var til årets strikkefestival.

Jeg købte garnet hos Anne og Louise, som sammen driver g[uld]. Farven har altid været en af mine yndlinge, så den faldt i øjnene, da Kenneth og jeg besøgte deres stand i september. Den måtte simpelthen med hjem.

Der var kun to fed, så jeg vidste, at det skulle være et lille, udsøgt stykke strik, der skulle fremstilles med ulden. Det kunne være en smuk hue, lækre vanter, babystrik eller – og det er her, jeg er endt – et lille, smukt sjal.

Jeg forsøgte mig med et lille, simpelt sjal, som nemt kunne memoreres. Det blev sådan set udmærket, men bare ikke helt fint ok, syntes jeg. Jeg måtte i min skattekiste af strikkeopskrifter. I min mappe med sjaler findes et hav af smukke opskrifter, som er af varierende størrelse. Jeg fandt f.eks. opskriften på Paris toujours og det mindede mig om, at jeg allerede har gang i et sådan. Jeg fandt det i et hjørne af strikkeværelset. Nu er det fundet frem og skal naturligvis gøres færdigt, men det løste ikke udfordringen med at finde det helt rigtige til mit pudderdrys.

Pludselig vidste jeg, hvad der ville klæde den smukke og sarte farve. Beslutningen er truffet. Jeg strikker endnu et Shetland Triangle. Det går man aldrig fejl af.

Pandebånd i patent på pind 6 i Funky Chunky

21. januar 2016

Pandebånd i patent på pind 6 i Funky Chunky – et stykke strik, der er hurtigt klar til de frostgrader, vi oplever lige nu.

Det er koldt ude. Rigtig koldt. Mine ører gør ondt på ingen tid, for de er sarte og slet ikke venner med kulden.Jeg husker at passe på dem og sørge for, at de er varme og tilpas.

Jeg elsker alle mine hjemmestrikkede huer, men det er ikke altid, at de er lige praktiske. Ofte går jeg med mit hår hæftet løst i en knold oven på hovedet og så ligner jeg altså en vanskabning, når jeg tager hue på, fordi jeg får et aflangt, mærkeligt ansigt med en tydelig gevækst på toppen af issen. “Og hvad så”, spørger du nok og jeg svarer, “ingenting”, for i grunden er det da ligegyldigt, men det er faktisk en lidt irriterende fornemmelse at bære hue med en knold på toppen. Så hellere en ørevarmer. En varm én af slagsen, tak.

I dag strikkede jeg mellem vaskemaskinens kalden, støvsugerens aktivitet med mig ved rattet og Olines livlige snak. På pind 6 går det stærkt.

Pandebånd i patent på pind 6

Resultatet er et pandebånd med smukke masker og varme, som gør godt de helt rigtige steder.

Jeg brugte en rest Funky Chunky og en strikkepind nummer 6. Jeg slog 19 masker op og strikkede patentstrik, til pandebåndet kunne nå sammen på toppen af hovedet. Efter aflukning af maskerne, syede jeg pandebåndet sammen med madras-sting. Efterfølgende slog jeg 9 masker op og strikkede et stykke patentstrik, som passede på tværs af pandebåndet. Jeg skulle bruge det til samlestykket foran på pandebåndet. Også det samlede jeg med madrassting på bagsiden af pandebåndet, som du kan se nedenfor.

Pandebånd i patent på pind 6

Det er ingen kunst at strikke pandebånd, når det foregår på så tykke pinde.Jeg brugte i alt 44 gram til mit pandebånd.

Jeg er allerede i gang med et i tofarvet patent. Sort og hvidt naturligvis. Det er sjovt at strikke :-)