Category Archive: Tolkejobbet

At gøre det forbi

Kayerødsgade I dag starter på Indkildevej, men siden skal jeg flytte mig til midtbyen. Jeg skal gå den gammelkendte vej hen ad Kayerødsgade for at passere tværs over Frederikstorv.

Et lille stykke oppe ad Niels Ebbesens Gade skal jeg tage trappen til første, træde indenfor og genkende lugten, der er helt speciel for lige præcis den adresse. Jeg skal gense de vægge, jeg plejede at bruge mange timer bag og jeg skal endelig se mine tidligere kolleger igen.

Jeg skal ind forbi for at gøre det forbi. Jeg skal ind og rydde op, smide ud og lægge væk. Jeg skal arkivere, deaktivere og gøre en ende på noget, som allerede har været slut i snart et par måneder.

Det har været slut, men aldrig afsluttet, fordi enden kom, før nogen anede det og siden kom en sommerferie og hverdagens travlhed og gjorde, at det endte med at blive i dag, jeg skal sige det sidste, officielle farvel.

Jeg glæder mig. Ikke til at sige farvel, men til at sige goddag til mine skønne eks-kolleger. Jeg er jo vild med dem :-)

Torsdag tæt på…

Torsdag

Torsdag. Tæt på weekend. Tiden løber. Stærkt.

Jeg skal tolke hele dagen. En af de lange. Det bliver en udfordring for mig, men jeg glæder mig. Det er godt at være i gang igen og jeg klager bestemt ikke.

De siger kraftige regnbyger. Blæst. Ingen solskin i dag. Jeg satser på solskin. Om ikke andet, så indeni. Det bestemmer jeg da heldigvis.

Må din dag blive fuld af sol og sjov :-)

Begrænsningens kunst eller hvordan jeg må rejse let…

Jeg er ved at være klar til endnu en arbejdsdag. Bussen skal stå for skud om et øjeblik. Derfor pakker jeg forsyninger i kæmpetasken. Yndlingen, som rummer alt, jeg kan komme i tanke om at mangle i løbet af en dag udenfor huset.

Jeg lærer nyt hele tiden. Også på den hårde måde. Der luges ud i taskens indhold, for det er ikke længere et spørgsmål om at bære den ud på forsædet af bilen. Jeg skal bære den. Rundt i hele byen og omegn. Selv. På skulderen eller i hånden. Så bliver man ydmyg, nøjsom og opmærksom på alt det, men egentlig lever fint uden. Man lærer at rejse let.

I tasken ligger også et lille strikketøj, for selvom dagene er blevet længere og fleksibiliteten mindre, er der klart fordele for mig ved at frekventere det offentlige. I en bus på vej fra A til B, kan der sagtens være plads til en pind eller to. Og god musik i ørerne. Jeg er sådan set ret tilpas med det nye.

Klar til endnu en arbejdsdag...

Nu vil jeg fatte mit komprimerede tolkeliv og tage apostlenes heste op til 15’eren. Der venter en god dag derude. Også på dig :-)

Iført tegnsprog…

Iført tegnsprog, hjerne på overarbejde og passende beklædning, har jeg efterhånden været ude i min gamle nye virkelighed en lille uges tid og jeg må sige, at jeg er træt, når jeg kommer hjem. Anderledes træt. Træt fordi det kræver ekstra kræfter at komme godt i gang igen og træt fordi det simpelthen er en helt anden del af hjernen, jeg anvender i tolkejobbet.

Ikke en del, der er hverken mere eller mindre værd end den del, jeg anvender i arbejdet i Garnudsalg, men en anden. Jeg er ikke overrasket. Jeg er altid kommet træt og brugt hjem fra tolkejobbet med et stort og u-opsættelig behov for ro og alene-tid. Virkeligheden overhaler mig som regel indenom, så jeg kun lige er kommet indenfor døren, inden jeg har måttet forholde mig til alle de udfordringer, der har været en del af et hverdagsliv i vores familie, men behovet har altid været der. Det er simpelthen hjernen, der efter at have arbejdet intensivt med tolke-processen, trænger til en pause.

Jeg tager min pause, mens jeg ser tilbage på en uge, som har budt på lidt af hvert, men ikke noget, som har taget modet fra mig. Jeg kan konstatere, at et hvilende sprog på forholdsvis smertefri måde kan forvandles til et aktivt sprog igen. Det er ikke sket endnu, at jeg er røget i et glemslens hul, hvor fra ingen tegn dukkede op, men jeg er rusten og det er i orden med mig. Sådan må det være, når jeg i et halvt år har været fuld beskæftiget med alt andet end det sprog.

Hverdags-Liselotte

Liselotte træt med træt på, men iført yndlingen, den skønne Høstjakke, som varmer rygstykker så godt …

I dag har jeg tolket med en dejlig kollega. Det var skønt og jeg sugede til mig af hendes tegnsprogs-løsninger, for det er både sjældent og en særlig gave at få chancen for at iagttage andre tolke bruge det sprog, vi er fælles om, men forvalter så forskelligt. Jeg lærte nyt og genopdagede gammelt. Det gjorde godt og jeg er klar til at tage hul på næste uge og ugen efter og…

Jeg er træt og brugt. Derfor er jeg måske også lidt stille. Jeg er mærket af vinter, mørke og manglende søvn. Jeg bruger, de kræfter der er, til at finde ro og restituere sammen med dem, jeg elsker og så bruger jeg altså også lige lidt ekstra kræfter på at finde vej ind i den nye gamle hverdag, men nu vil jeg bare finde vej op i sofaen, tror jeg ;-)

Loading...
X