Du kigger i

Venskab

Strikkecafé og sol ude og inde

28. oktober 2015

Vi havde strikkecafé i går. En aften fuld af strikkende, snakkende kvinder og med masser af inspiration at hente. Jeg fik strikket lidt, men mest af alt fik jeg snakket. Jeg snakkede med Ella. Vi skulle lige opdatere på hinandens liv og det var dejligt. Jeg snakkede også med Ulla, for jeg var så heldig, at hun havde lyst til at komme op og deltage i strikkecafé.

Sol ude og inde

Ulla sov her, så vi faldt i snak efter vi var kommet hjem og kom ikke i seng før halv tre, men hyggeligt var det. Vi sov ikke længe denne morgen. Vi kom pænt tidligt op og jeg fik sendt Oline af sted til første eksamen, inden jeg landede ved langbordet.

Vi har siden drukket kaffe, strikket og snakket endnu mere. Det var SÅ dejligt, for det var alt for længe siden sidst, men nu er Ulla draget hjemad og det er slut med al snakken for denne gang, men det skal ikke vare alt for længe, før vi må ses igen.

Efter sådan et par skønne dage, er der jo sol både ude og inde. Tak for dig, Ulla ♥

Søndagsstemning på stationen

31. august 2015

Søndagsstemning på stationen

Det var nu slet ikke planen, men sådan skal man ind imellem improvisere …

Søndag skulle have indeholdt rengøring, tøjvask og oprydning. Søndag skulle have været losseplads, ukrudtsbekæmpelse og vinduespudsning. I stedet kom den til at indeholde alt det, vi holder af. Improvisation, smukke landskaber, sensommer, solskin og nogle af dem, vi elsker. Vi endte med en tur ud i Danmark på en af de sidste og smukkeste august-dage denne sommer.

Vi endte på Vrads Station. Vi fandt en smuk, tilpas Anne, som serverede den dejligste frokost i privaten på første. Så sad vi der med åbent tagvindue og lyden af glade gæster, mens vi nød al den kærlighed, der er i både Annes selskab og Annes mad.

Nedenfor sad togpersonalet og nød kaffen, mens de måtte lægge øre til mange spørgsmål om lokomotiv, bane og så videre…

Søndagsstemning på stationen

Søndagsstemning på stationen

Verdens bedste triffli

Mens toget rullede ud fra perronen, spiste jeg verdens bedste trifli. Ganske enkelt verdens bedste. Annes version er let, syrlig, sød og sprød. Jeg skulle gerne spise en lige nu. Eller to …

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Søndag på Vrads Station

Der er masser af liv og en skøn stemning ude i skoven, hvor Anne holder til. Det er et virkelig skønt sted. Hjerterytmen bliver langsommere og man trækker vejret helt ned i maven efter få minutter på den fine plet. Jeg elsker at besøge Vrads Station.

 

Over heden

Vi kørte hjem over heden. Overalt var bakkerne dækket af udsprunget lyng og så langt øjet rakte, var der lilla bølger i de smukkeste nuancer. Blicher har brugt de trøstesløse strækninger af hede med præcision og som melankolsk kulisse for de fleste af sine fortællinger og jeg er helt sikker på, at de er triste og ikke særligt opløftende for sjælen på en vinterdag eller i en efterårsstorm, men på en sensommerdag er der altså ikke meget, der kan overgå en tur ind gennem hosekræmmerens land.

Over heden

Ind imellem forekommer landevejene uendelige, men det er de jo ikke. Inden man ved af det, er det tid til endnu et sving og endnu et nyt eventyr lige om hjørnet. I går var der masser af dem. Vi kørte ad småveje både ud og hjem. En lang, langsom og uendelig smuk tur endte hjemme på Tjørnevang tidligt på aftenen i går.

I dag starter en ny uge. Her er ikke rent. Jeg har ikke meget rent tøj. Til gengæld er vi fyldt op af glæden over, at vi har Anne i vores liv. Det er så meget mere værd end ingen støv og rene underpermissioner. Jo! Det er det!

Valdemar, den fineste lille baby

27. august 2015

Valdemar

Foto: Valdemar hænger trygt på skulderen af far, som nok forstår, hvad der skal til, når maven driller.

Vi havde gæster i går. Anne Cathrine kom med lille Valdemar og inden de ankom, var Ella ræset ind på gårdspladsen, for selvfølgelig skulle hun være med, når vi skulle hygge med friskbagte boller og baby.

Valdemar er den roligste, blideste og dejligste lille baby nogen kan ønske sig. Han har forældre, som er bare er så superseje. Førstegangsforældre med overskud og ro, som ikke lader sig stresse af, at tålmodighed ikke er hans største styrke. De tager det oppe fra og ned, når han sætter i et utålmodigt vræl af frustration over, at maden ikke bare kommer pronto og de håndterer forældrerollen på fineste vis.

Valdemar

Valdemar

Foto: Mor og Valdemar nød et øjeblik i hængekøjen. Der var så fin kontakt i de minutter, hvor de bare lå helt tæt og det var tydeligt, at han nød det.

Mormoderen er forelsket og det er Tante Trut (mig, sagde hunden) altså også, for han er bare så vakker. Han vokser og bliver mere og mere optaget af verdenen omkring sig. I går var han hypnotisk draget af grene mod en tung, grå himmel, når han lå på ryggen og havde kig lige op i det store univers, han er blevet en del af.

Sidst på eftermiddagen kom også hans far på besøg. Det var så dejligt at få timer sammen med den lille, nye familie. Vi glæder os meget over, at de gider kigge forbi. Det elsker vi nemlig ♥

Til aftensmad på Vrads Station

2. august 2015

Amandas studentergilde, Vrads Station, August 2015

Vi var til dejlig aftensmad på Vrads Station i går. Faktisk var det Amanda, der inviterede og vi tøvede ikke det mindste. Vi fik den smukkeste køretur ned gennem landet og da vi kørte af motorvejen fik vi – med vores nye GPS – en meget, meget smuk og temmelig alternativ rute ind gennem de bløde bakker omkring Gammel Ry og ud og ind gennem småbyer, som ikke var større end tobak for en skilling. Danmark er det smukkeste sommerland.

Amandas studentergilde, Vrads Station, August 2015

Amandas studentergilde, Vrads Station, August 2015

Amandas studentergilde, Vrads Station, August 2015

Amandas studentergilde, Vrads Station, August 2015

Sommeraftenen var ikke generende varm, så vi sad indenfor, men når man ind imellem trådte ud på perronen og trak luft, var vejret faktisk helt igennem vidunderligt og duften er helt sin egen i et stykke skov som det, Vrads Station er placeret i. Det er et vidunderligt sted at komme og stilheden er skøn at lade sig indhylle i, fordi det så sjældent sker, når man er fra storbyen.

Amandas studentergilde, Vrads Station, August 2015

Amandas studentergilde, Vrads Station, August 2015

Vrads Station

Amandas studentergilde, Vrads Station, August 2015

Der er voldsomt hyggeligt på stationen og maden er altså bare fantastisk. Anne er så utrolig dygtig til det her. Det glæder mig hjerte at se, at hun er kommet hjem og lever drømmen. Det er hårdt arbejde. Hun slider. Hun slider virkelig, men hun gør det med smil på læben, for hun kan lide det. Jeg kan lide, at hun er glad og jeg glæder mig over, at hun har skønne piger, som er søde til at give en hånd med, for Huxi gider kun spise og ikke hjælpe det mindste, men allerbedst er det at vide, at det her bare dur. Det er godt og det er rigtigt. Anne er glad og det mærkes i hver en krog af stationen, som er blevet så utrolig fin og helt i Annes ånd. Det er som at komme hjem at sætte sig til bords og straks man lander, omsluttes man af Annes ønske om altid at give sine gæster det allerbedste. Jeg elsker det.

Vi kunne ikke blive for længe. Oskar var alene hjemme. Vi kørte retur ved 23-tiden. To timer har vi hjem, så der skulle være plads til, at vi nåede hjem og lufte, inden uheld. Det gik sagtens og han var glad, da vi kom retur. Da vi spadserede i sommernatten, var vejret faktisk slet ikke så tosset. Vindstille gør en del for tilforladeligheden.

I dag er søndag. Jeg skuler til himlen, for hvor pokker er den sol, jeg ville sidde på terrassen og nyde med mit strikketøj og en kop kaffe? Jeg spørger bare!