Tanker – fra en “gammel” blogger…

Skulle du sidde derude bag skærmen og brænde for at bidrage med noget til siden her, hører jeg gerne fra dig. Jeg sidder langt fra inde med sandheden og har udelukkende taget udgangspunkt i egne erfaringer. Måske har du nogle erfaringer eller bare nogle overvejelser, som kunne bidrage til siden her.

Man skal bestemt ikke være “erfaren” blogger for at have bidrag til siden her. Måske har du noget, som du undrer dig over. Måske er du, som ny blogger, stødt på begreber, reaktioner eller andet, som du kunne tænke dig en uddybning eller forklaring på – så smid endelig en mail i min retning :-)

Siden er dynamisk – ikke statisk – så jeg modtager med kyshånd indspark!

Nederst på siden er der mulighed for at lægge en kommentar. De er meget velkomne!

At skrive en personlig weblog har givet mig en del erfaringer, som måske kan være brugbare for andre end lige mig, sagde hunden, så her kommer nogle af de erfaringer, refleksioner og erkendelser jeg er nået frem til i mine år, som indehaver af en offentlig tilgængelig weblog.

Måske kan du finde noget, som taler til dig og gør dig klogere på hvor du og din weblog er på vej hen. Måske er du langt fra enig, men i hvert fald er dette mit bud på aspekter ved at blogge, som måske er værd at overveje, inden du går i gang eller som kan være en hjælp til at forstå nogle af de reaktioner du møder på din vej, som ejer af en weblog.

Har du noget at tilføje, hører jeg som sagt meget gerne fra dig.

Hvem er du?

Der er masser af weblogs at læse i Blogland og en af de ting jeg selv lægger stor vægt på er, at jeg kan se personen bag siden. De mest interessante weblogs er, synes jeg, nemlig dem hvor jeg kan fornemme personen bag. Hvor jeg har en klar fornemmelse af det menneske, som hver dag ulejliger sig med at dele sit liv, sine holdninger og sin viden med mig. Dem kan jeg lide.

Jeg elsker, når jeg kan få styret min nysgerrighed og straks får en fornemmelse af personen bag siden og kombineret med muligheden for at læse lidt uddybende om skribenten, er jeg godt dækket ind og allerede nysgerrig efter mere.

Du kan med fordel skrive en kort introduktion af dig selv og evt. lægge en billede på siden også. Jeg kan se, at den mest besøgte side på min weblog, ud over selve webloggen og de skiftende indlæg, er siden om mig.

Læsere vil gerne vide, hvem der står bag indlæggene. De vil gerne vide mere… og mere… og mere… for vi er alle født nysgerrige.

Intetsigende og kedelige indlæg kan vi alle begå ind imellem, men originale tekster, som afspejler dig og din personlighed er i høj kurs.

Alle som starter en weblog har formentlig intentionen om, at den skal leve længe, men weblogs har det med at dø. Lad være med udelukkende at lave indlæg, som henviser til andres tekster eller links i stil med “se her hvad jeg har fundet” efterfulgt af et link ud af huset. De er fine nok, som en del af helhedsbilledet, men hvis det udelukkende er den slags du tilbyder, vil dit publikum formentligt blive temmelig begrænset og i løbet af en kort periode forsvinde. Du skal tilbyde noget originalt, for at være læseværdig.

Del ud af dig selv, men kun så meget, så du stadig føler dig tilpas med det.

Find din stil

Det kan være en god ide at overveje indholdet på din weblog. Jeg mener ikke det er nødvendigt at genrebestemme og så efterfølgende holde sig slavisk til det, men det ER en god ide, at overveje hvad indholdet på din weblog skal være. Det er faktisk også en god ide, at gøre døren høj og porten vid. Jo færre begrænsninger, jo bedre, men aldrig uden forudgående refleksion, for uden den kommer man alt for let til at skrive ting, som efterfølgende fortrydes.

At beskrive en overordnet ramme for indholdet, for sig selv, er slet ikke så tosset, fordi det gør det nemmere for dig at komme i gang og holde gejsten, men at anbefale dig udelukkende at blogge om et eller to emner, vil jeg ikke. Til gengæld vil jeg anbefale dig, at tage hul på noget af det du brænder for. Entusiasme er langtidsholdbart brændstof og skriver du om noget af det, som du virkelig brænder for, brænder du også igennem skærmen.

Er du helt sikker på, at din weblog udelukkende skal handle om din interesse i lettiske nåletræer eller dit uforbeholdne had til træskostøvler med stålsnuder, er det fint nok, men så skal du til gengæld også gøre dig klart, at det kræver omfattende viden om disse emner, at vedligeholde en blog med så begrænset et interessefelt.

Husk at stramme regler og rammer gør det så meget nemmere, at male sig selv op i et hjørne uden tilgængelige flugtveje og det er smadderærgerligt at opdage efter nogle måneder, at stilen, vinklen og emnerne er endt med at tage lysten til at skrive fra dig.

Genopfind dig selv…

Sker det, så genopfind dig selv. Fat tastaturet og giv løs. Lad din weblog udvikle sig og lad ikke dine første intentioner begrænse dine fortsatte skriverier, men se i stedet på denne periode, som en nødvendig udviklingsfase. Din læserskare vil altid påvirkes af genreskift og nye tiltag, men lad aldrig det blive et parameter for om du skal videre eller ej.

Det gælder din lyst til fortsat at skrive og gør du det vedkommende, finder nye læsere vej til din weblog.

For lidt og for meget…

Jeg gør selv meget ud af at være personlig, men aldrig privat. Med det mener jeg, at det er vigtigt at overveje, hvad du skriver på din weblog. I det øjeblik du trykker på udgiv kan du være temmelig sikker på, at din tekst kan genfindes – også om 10 år – og også selvom du har slettet den! Den slags gemmes i mange kommodeskuffer ude i cyberspace…

Det er en god ide, at holde sig indenfor det felt der hedder “det jeg skriver her, har jeg ingen problemer med at sige ansigt til ansigt” og så kan du for øvrigt overveje, at alt det du skriver kan genfindes af enhver, med interesse for dig. Din fremtidige chef, din svigermor og din bedste veninde, naboen, bankdamen og dine nuværende kolleger kan til hver en tid Google dig og læse alt hvad du har skrevet.

Måske tror du dig anonym og er det i virkeligheden ikke. Der findes flere eksempler på bloggere, som har troet sig anonyme og pludselig har måttet sande, at de er genkendt på trods af alle deres forsøg på at sløre identiteten. Det er ikke bare ærgerligt, men ind imellem også kedeligt, hvis det skrevne har vist sig at være kompromitterende for forfatteren.

Du skal aldrig regne med loyalitetstavshed fra de, som genkender dig. Det er godt at huske, men lad det ikke afholde dig fra at blogge anonymt – husk bare, at der er stor sandsynlighed for, at du på et eller andet tidspunkt bliver genkendt.

Det ER godt og sundt, at gøre sig ovenstående overvejelser, inden du trykker udgiv. Ikke for andres skyld, men for din egen.

Tingene sker ikke kun lige nu, selvom det føles sådan. Det ligger alt sammen derude, på snorlige kilometerlange hylder, lige til at pille frem – også om føje år og det er en god rettesnor, når du skal finde egne grænser.

PS – jeg har ting liggende ude på de hylder, som jeg bitterligt fortryder, men sådan er det og så må jeg blive den smule klogere ;-)

Husregler – har du dem?

Overvej altid, at du har læsere. Husk, at de læser dine tekster og forholder sig til deres fortolkning af det du skriver. Sørg for, at du er klar og præcis, men lad ikke muligheden for en rask debat gå fra dig og uddyb gerne i kommentarsporet. Interaktion er en del af at blogge og vi skriver alle sammen ting, som vi efterfølgende opdager var formuleret uheldigt eller i værste fald fejlagtigt. Så er en debat i kommentarsporet optimal til oplysning og refleksion.

At blogge er ikke for de tynd-hudede, for det handler i høj grad om lægge sig selv til skue og har man valgt, at folk kan kommentere på det skrevne, må man også forvente, at læserne ind imellem provokeres til at mene noget andet end det man måske selv giver udtryk for. Man må leve med, at de misopfatter og fejlfortolker. At de måske opfatter tingene helt anderledes end man havde tænkt, da man sad og skrev. At man ind imellem kommer i krydsild, men sådan er det at mene noget.

Overvej hvordan du vil reagere på kommentarer, som kan være formuleret i et sprog, som støder dig. Er det acceptabelt? Må man skrive, at du er dum, grim, ildelugtende eller bare irriterende, eller skal man udelukkende skrive pæne og velformulerede kommentarer på din weblog?

Definer dine grænser og dine husregler…

Jeg har selv haft stor glæde af, at definere det felt, indenfor hvilket, mine læsere kan agere uden restriktioner. Jeg har haft kommentatorer, som er kommet i heftig debat med hinanden og derfor mistet evnen til at tale med respekt til hinanden. Sproget er blevet perfidt og beskidt og jeg har måttet sande, at jeg ikke tolererer den slags. Det er bl.a. en af mine regler – at vi taler respektfuldt til hinanden på mine sider.

For mit vedkommende er det vigtigt at være åben, men alligevel være tro mod mig selv, hvorfor jeg har helt klare grænser for sprogbruget på siden, men indholdet og det folk har lyst til at formidle står stort set åbent. Hos mig handler det primært om, at jeg forlanger en sober tone og desuden har jeg bevidst besluttet, at jeg altid vil bestræbe mig på selv at svare i en god ånd – uanset udgangspunktet.

Godt webdesign

“Skulle det nu være nødvendigt. Fokus er vel indholdet og ikke designet?”. Sådan tænker du formentlig nu, men det er ikke sandheden i mine øjne. Det nytter ikke, at have masser af gode tekster, spændende holdninger, gode debatoplæg og deslige, hvis dit webdesign ikke fungerer.

Der er ting, som er værd at overveje, når du skal beslutte hvordan udseendet på din weblog skal være. Der gælder samme regler her, som der gør på enhver anden hjemmeside.

Farvevalget er som udgangspunkt enormt vigtigt. Vi stimuleres primært visuelt gennem computeren og derfor er det vigtigt, at dine læsere ikke overfaldes af neonfarver og blinkende animationer i samme øjeblik, som de åbner din side.

Vælg dine farver med omhu. De skal være rare og blide ved øjnene. Har du selv svært ved at se hvilke farver der klæder hinanden, findes der masser af hjælp at hente på internettet.

Adam Polselli giver gode bud på farver. Color Schemer kan også bruges til at finde matchende farver og der er sikkert masser af andre gode steder at hente hjælp til den slags.

Sørg også for, at layoutet er rimeligt simpelt. Du kan med fordel fylde for lidt på siden frem for at risikere, at siden bliver overfyldt og dermed uoverskuelig. Masser af hvidt på siden går man aldrig fejl af. Desuden skal du sørge for, at navigationen på din side er indlysende.

Jeg skal ikke lede efter dine overskrifter, indlæg eller links. Jeg skal, i løbet af ganske få sekunder, kunne danne mig et hovedindtryk af indholdet på din weblog.

Sørg for, at din side loader i løbet af ganske få sekunder. Skal vi vente meget mere end 5 sekunder, er vi alle sammen smuttet videre og du mister dine læsere.

Anita har påtalt, at hun synes det er forkert, at jeg skriver ovenstående, fordi min egen side ikke loader specielt hurtigt hos hende.

Hvis det er tilfældet, kan det måske synes lidt mærkeligt, at jeg skriver, som jeg gør, men jeg synes , at det er et godt råd og fordi jeg er et fjols, behøver alle andre jo ikke være det ;-)

Måske kan du tænke, at det her er sagen uvedkommende, for du vil jo egentlig bare have muligheden for at publicere dine tekster og er derfor ret ligeglad med hvordan siden som sådan tager sig ud. Dine fremtidige læsere er ikke ligeglade…

Hvor ofte skal jeg skrive?

Det er der jo heller ikke regler for. Du bestemmer suverænt, hvor ofte du skriver en ny post, men min erfaring siger mig, at regelmæssige poster er nødvendige, for at fastholde et loyalt publikum. De som besøger mig, skal også belønnes med nyt.

Jeg poster mindst ét indlæg hver dag. Gerne flere.

Det er med en blog, som det er med enhver anden kærlighed her i livet. Den slags kræver opmærksomhed og får den ikke det, dør den. I bedste fald får den ar, som skæmmer den, men som med alt andet, er du nødt til at fodre den, for at sørge for dens overlevelse.

Det handler dybest set om, at du skal poste med en frekvens, som passer til dig, men det er ingen hemmelighed, at regelmæssige poster skaber større trafik på din side og jeg vil til enhver tid foretrække et skrevet medie, som udkommer hver dag, frem for et, som jeg aldrig ved, hvornår udkommer. Det er langt nemmere for mig, at holde mig ajour med det førstnævnte.

Når det er sagt, så vil du formentlig opleve perioder med ulyst til at skrive, eller pludselig befinde dig i en tilstand af “min hjerne er tom og jeg har intet at berette”, men fortvivl ikke. Måske er det nu, at du oplever, at din blog er i gang med at udvikle sig og prøv at skrive om ting eller emner, som du normalt ikke beskæftiger dig med, for at se hvor det fører dig hen.

Du kan også overveje, at invitere Gæstebloggere, som jeg tidligere har gjort på min side. Giv folk mulighed for at poste egne indlæg på din weblog og se hvad der sker eller overvej evt. at invitere medskribenter ind på din weblog, så I er flere om at skrive. K9K er et godt eksempel på sådan en weblog.

Hvad med stavning og den slags?

Jeg vil nødig gøre mig til dommer over sproget, men det er noget af det jeg elsker, så det betyder meget for mig, at dine tekster er velskrevne. De skal ikke bære præg af sjusk og være smækfyldte med stavefejl, hvis jeg skal læse dig regelmæssigt. Du skal være klar, præcis og give mening, hvis jeg skal vende tilbage til din side.

Jeg kan sagtens se gennem fingre med enkelte stavefejl og kommaer smidt med en spade (som mine), men jeg orker ikke at skulle bruge energi på at tyde tekster. De skal være tilgængelige og strukturerede og anvender du andres materiale i form af undersøgelsesresultater, statistikker eller andet, vil jeg forvente kildehenvisninger – gerne i form af links.

De uskrevne regler…

For at være en succes som blogger, er det ikke nok, at du har en velskrevet, nydelig og velbesøgt side selv. Du kan også høste fordele af, at forstå de uskrevne regler, som eksisterer i Blogland.

Nedenfor vil jeg prøve at beskrive nogle af de regler, som mange nye bloggere af uvidenhed kommer til at forsynde sig imod. Mange oplever en hård start, som er fuld af knubs, som kunne være undgået, hvis disse ting var almen viden.

Forstår du ikke “reglerne”, risikerer du at blive “overfaldet” af velmenende bloggere, som gerne vil dele deres erfaringer med dig og ind imellem kan det føles temmelig massivt, så for at gøre din start blidere og blødere, kan du med fordel tage et kig nedenfor. Igen er du måske ikke enig, men du kan roligt regne med, at brud på dette kodeks kommenteres – og oftest udelukkende for at erfaringsdele, men som ny blogger, kan det føles ekstremt belastende, at alle pludselig har en mening om det du gør eller skriver.

Jeg håber det kan belyse nogle af de reaktioner du uundgåeligt vil blive udsat for og lad det endelig ikke afskrække dig, men klø på… vi vil dig gerne.

1. Stjæl ikke andres tekster og publicer dem som dine egne. Brug gerne korte citater fra dem, men angiv kilden tydeligt og med link.
2. Overvej nøje, at de kommentarer du som ny blogger får omkring din genre, stil eller dine valg i forhold til indhold, oftest er velmente. Det handler ikke om, at den “gamle garde” kommer styrtende for at presse regler ned over hovedet på dig, men snarere om, at de har gjort sig nogle erfaringer, som de gerne vil formidle videre til dig. Lyt og tag så stilling. Du behøver ikke være enig, men du kan roligt regne med, at de ved, hvad de taler om.
3. Opbyg dit nye netværk gennem fornuftige og velgennemtænkte kommentarer på andre skribenters sider. Det fungerer optimalt som reklame for dig, hvis du formår at gøre det på en sober og ordentlig måde og husk, at du træder ind i deres stue, som ny gæst og derfor bør have et minimum af god opdragelse med i tasken – men tro på, at du bliver godt modtaget, selvom det umiddelbart kan se lidt indspist ud. Vi elsker alle sammen nye læsere på vores sider, så kast dig ud i det.
4. Det er okay at være uenige, men det er ikke god tone, at være respektløs og underlødig – “Han er en latterlig nar og jeg aner ikke hvad han snakker om…” gør ikke din troværdighed større, så respekten for dine medskribenter skal med i alt hvad du foretager dig derude.
5. Lad være med at udlevere andre mennesker på din side eller i kommentarer lagt hos andre. Ingen bryder sig om at være vidne til den slags og du kan roligt regne med, at der hersker en høj grad af moral blandt bloggere. At behandle andre mennesker med respekt udløser det samme den anden vej, så et godt råd er, at du sørger for at omtale andre med den samme respekt, som du selv ønsker at blive beskrevet med.
6. Du vil blive udsat for kommentarer fra mennesker, som ikke er enige med dig. Du vil opleve, at enkelte tilkendegiver deres uenighed i et sprog, som måske ikke er særligt diplomatisk. Det kan du til gengæld være, når du svarer dem. Bevar roen og lad være med at tage den slags personligt, men lad fornuften få overtaget og svar dem i en sober tone, hvor du gør opmærksom på dine grænser for deres besøg på din side.

Måske sidder du tilbage med en “Hvad fanden er nu det for noget? Regler, uskrevne regler… de skal ikke bestemme, hvad jeg kan tillade mig at skrive på min side…”, men det handler dybest set om, at alt hvad du foretager dig på din side, har konsekvenser.

Det skrevne ord er et af de stærkeste våben vi har. Når først det står der, sort på hvidt, er der ingen vej tilbage. Når først du har sendt dine ord af sted, skal du regne med, at de bliver læst og derfor afføder en reaktion.

Det er alt for let at give eller fratage folk modet til at ytre sig og man besidder en enorm magt, når man enten har en weblog eller kommenterer på en andens. Man skal huske at vise den kraft den fornødne respekt og ikke mindst skal man huske, at det altid betaler sig, at behandle sine medmennesker med respekt.

Til allersidst; Lotte kom med et klogt indspark: “If in doubt… leave it out!” og det har hun så evig ret i. Er du i tvivl, så lad være med at skrive det. Er der bare den mindste snert af usikkerhed i forhold til om det du skriver er i orden, så tag en pause fra det. Tænk dig om, føl efter og træf så din beslutning…

Det vigtigste

Det absolut vigtigste er altid, at du finder fornøjelse i at være indehaver af en weblog. Det kan nok så mange velmente råd ikke sørge for, så det arbejde er lagt ud til dig; ejeren.

Husk at det ikke er læseren eller hans forventninger, som bestemmer indholdet på din side. Det er din lyst til og glæde ved at formidle, som bærer din weblog…

De ni overvejelser er beskrevet med udgangspunkt i mine personlige erfaringer, men måske har bare en smule af dem værdi for dig, som enten overvejer eller lige er startet med at blogge, men som sagt sidder jeg absolut ikke inde med sandheden. Jeg giver bare et personligt bud på nogle af de overvejelser jeg har fundet nyttige i min færden i Blogland.

Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du har noget at tilføje.

Tak fordi du orkede læse helt til enden. Du er allerede min helt…

Tips & Tricks

Læs mere om hvad en weblog er lige her:

• “Weblog” på den frie danske encyklopædi

Vil du gerne starte en weblog, kan du f.eks. oprette en her:

Smartlog – en dansk drevet side med efterhånden ganske omfattende muligheder for tilpasning af din personlige weblog.

Blogger – et af de helt store steder for etablering af weblogs og forøvrigt stedet jeg selv startede på.

Urbanblog – Avisen Urban tilbyder weblogs.

WordPress – amerikansk sted, som tilbyder gratis weblog. De tilbyder for øvrigt også gratis maskinhus, hvis du selv vil drive webloggen fra eget domæne. Læs mere nedenfor.

Xtrablog – endnu en dansk udbyder af gratis weblog.

TV2 Blog – endnu et sted at oprette gratis weblog.

Der findes formentlig mange andre tjenester, som kan bruges.

Jeg vil drive webloggen selv!
Hvis du gerne vil have din egen weblog, med total kontrol over funktioner og tilpasning i det hele taget, kræver det enten temmelig gode kodeegenskaber eller et CMS system, som kan styre tingene for dig.

Det sidste findes der en del gratis og gode bud på.
WordPress – gratis at downloade.

Movable Type – gratis at downloade.

Der findes mange flere, men disse to er rimeligt nemme at komme i gang med.

Find danske weblogs på Blogbot.

Og nej…

- jeg kan ikke påtage mig, at hjælpe dig i gang. Jeg har et arbejde, jeg passer hver dag fra morgen til aften og derefter har jeg en familie, som jeg holder af at forkæle og dele stort og småt med. Min fritid er kostbar. Det er din garanteret også.

Skal jeg arbejde, koster jeg penge. Vil du betale, vil jeg hjælpe. Når du betaler, sker der nemlig det, at jeg kan betale, for at holde fri sammen med min familie og så hænger mit liv sammen, ligesom dit.

Del på Facebook