Sensommerforberedelser

Jeg holder fast!

Sommeren er forlængst forsvundet ude bag horisonten. Sensommeren er på vej i samme retning, men det ser ud til, at denne uge får gen-etableret de lune, lyse og solrige sensommerdage, som jeg holder så meget af.

At det sker samtidig med, at jeg tager til Fanø, er jeg slet ikke ked af. Jeg tænker, at jeg kan pakke lettere og sjovere, når jeg ikke skal tænke på at have regn-, vind- og stormfast overtøj med i kufferten, men bare kan pakke en tynd jakke og en strikketrøje.

Apropos strikketrøje, så er der jo også strikketøjet, der skal med til de dage, hvor vi egentlig bare skal hygge, grine, snakke og strikke. Strikke, strikke og atter strikke og det er slet ikke så nemt, som det lyder. Altså at bestemme sig …

Projekt til Fanø... måskeJeg finder garn frem til forskellige projekter, jeg drømmer om at tage hul på. Ovenfor er en mulig Pels af Annette Danielsen, men der er andre farver i spil også, for jeg kan slet ikke beslutte mig. Måske ender det i en helt anden boldgade. Det kunne ligne mig, men jeg tænkte, at projektet var tilpas ukompliceret til at følges med min naturlige nysgerrighed, som fordrer, at jeg har næsen i alting og ikke kun mit eget strikketøj ;-)

Oskar venter tålmodigt på, at jeg bestemmer mig…

Oskar

Han er med på arbejde nogle dage om ugen og han er god til det. Han ligger gerne i eftermiddagssolen ude i døren og kigger ned og op af Indkildevej, mens han nyder, at der er varmt og godt indenfor. Om lidt får han fripas og tager med Kenneth hjem, mens jeg holder skansen.

I morgen håber jeg at kunne holde fri det meste af dagen, for der skal jo pakkes. Garn i taskevis og lidt bløde tekstiler. Jeg er omtrent taget af sted til Fanø. Jeg glæder mig sådan :-)

Strikkeinspiration fra Brooklyn Tweed

Strik må der til. Hele tiden og uafladeligt. Jeg elsker at strikke og jeg har aldrig glemt, at det reddede mig fra at blive helt gennemtæret af stress, da vi havde en meget svær og krævende periode i vores liv med smukke, skæve og skønne Alexander.

Det var dengang, jeg ikke kunne finde ro nogen steder eller med noget eller nogen. Det var dengang, det faldt mig overordentlig svært at koncentrere mig om noget som helst. Jeg kunne ikke læse bøger. Jeg kunne ikke se tv. Jeg kunne ikke føre en samtale. Jeg kunne ikke huske fra mit øre til min mund. Til gengæld opdagede jeg, at jeg kunne strikke. I dag vil jeg gerne give lidt strikkeinspiration, for…

Lange, seje træk med masker, der bare gled af pindene gav ro indeni og med tiden blev jeg igen afhængig af at strikke. Jeg er helt sikker på, at strikning sænker blodtrykket, giver mildere mennesker og i det hele taget kun gør noget godt for os, der har hang til denne slags meditation, som det næsten er for mig. Derfor er det frygteligt, når man mister sin strikke-mojo og fantastisk, når man genfinder den, som jeg gjorde, da Brooklyn Tweed lancerede sin look-book; Winter 14. Der er et par absolutte must-have’s i den…

Channel af Brooklyn Tweed

Channel Cardigan må jeg strikke ene og alene, fordi den er så smuk. Jeg synes, at den er fantastisk flot og den pirker til min manglende tålmodighed og min strikke-stamina med sine atten sider lange opskrift, så den ville være sund for mig at få på pindene, fordi jeg hele tiden udfordrer mig selv på min resultat-orienterede tilgang til strik. Fokus på langsom fordybelse er mit nye mantra, så her er et godt bud på en mulighed for netop det.

Landfall af Brooklyn Tweed

Det samme kunne vel siges om Landfall, som også er en sværvægter, når det kommer til omfattende opskrift. Den er på hele sytten sider og derfor akkurat lige så krævende for en utålmodig sjæl som mig. Jeg er meget forelsket i denne lange, smukke cardigan og jeg vil gerne strikke den i lysegrå uld, hvilket sikkert ikke overrasker én eneste af jer, der læser med ;-)

Begge modeller kan strikkes i Blackhill Højlandsuld lagt dobbelt. Det er kun et spørgsmål om at vælge farve og finde tiden og roen til fordybelsen. Det må være næste prioritet i mit strikkeliv.

Blokhus tur/retur

Rødhus

Vi trængte til luft under vingerne. Ikke noget vildt. Ikke noget, der krævede andet end os to i en bil og helst ikke mere end det. Vi er begge stadig temmelig påvirkede af de sidste ugers sygdom, så det skulle bare være en rolig og hyggelig køretur. Den endte ved Vesterhavet på Rødhus Strand og det var skønt.

Vesterhavet

Sand og strand så langt øjet rakte. Det kunne jeg lide. Vesterhavet var i sit gode lune i dag. Ingen vilde bølger, en vind, der var forbavsende lun og så var vi næsten alene ved vandet. Vi kunne se et par andre biler langs stranden, men det var det. Der var ikke strandvejr i dag ;-)

Vi var ikke klædt på til andet end bilen. Jeg havde en af mine Kashmir på, men mest af alt fordi jeg hele tiden fryser for øjeblikket. Den gav da varme, da jeg var ude at mærke, lugte og smage på strand og vand, men tæerne var kolde, da jeg fandt vej indenfor igen.

Vesterhavet

Vesterhavet

Vesterhavet

Vesterhavet

Efter stranden kørte vi tilbage ind gennem det smukke og rustikke landskab, der lægger ryg til en perlerække af skønne sommerhuse. Det er ikke prætentiøst. Det er sommerens skønneste land og kun med den lille, lokale købmand som stedet, man kan købe noget som helst ud over isboden nede ved stranden. Det er så fint på den måde, synes jeg.

Baglandet

Her er højt til himlen. For enden af vejen ovenfor drejede vi til venstre og kørte ind til Hune. Derfra var der ikke langt til Blokhus, så på trods af søndagshår og -påklædning, parkerede vi bilen og spadserede en kort tur gennem Blokhus´hjerte. Oline fik gaver, da vi kom hjem, for der var tilbud på skønne, bløde sager til unge, sprøde sild.

Blokhus

Blokhus

Efter at have rundet Blokhus, tog vi turen hjemad i strakt galop, for Oline lokkede med hjemmebag…

Chokoladekage

Kaffen smagte ekstra godt med denne her som avec og det der med chokolade på hele fadet… spørg ikke ;-)

a la Missoni

a la Missioni

Søndag er fuld af vedholdende virus, grå himmel og blæst. Det er godt at vide, at den levner plads til at lave ingenting, for jeg er langt fra at have de kræfter, jeg plejer at have. Det tærer på energien at være syg og alligevel give den gas hver dag, så jeg er ugidelig og egentlig gennemtræt, så det passer mig fint med lidt strik, varm kaffe og en mand, som er lige så ramt, som jeg er.

Jeg har bestilt garn, som ikke findes i Kenneths sortiment. Han er ikke begejstret for farveskiftende garn, så det kræver overbevisende argumenter at indlemme det i sortimentet. Jeg elsker Missoni. Det har jeg altid gjort. I lange perioder af mit liv, er jeg umoderne. Sådan er det jo med de fleste af os, der holder rigid fast i favoritter.

a la Missoni

Johnny Cash, Missoni og Elvis kunne være eksempler på nogle af mine bedagede favoritter, som ind imellem får endnu en tur i populær-kulturens vridemaskine og jeg skynder mig at sole mig i, at det endelig igen er comme-il-faut at drapere Missoni om kroppen og lade Cash og Elvis bryde lydmuren, når jeg vil danse lidt, men kun indtil det igen er umoderne og jeg endnu en gang må gå lidt stille med dørene.

Måske er Missoni ikke rigtigt in lige nu, men det er en livslang kærlighed, som jeg deler med Kenneth, så projektet her hylder Missoni og driller Kenneth lidt, men med sikkerhed ikke tilstrækkeligt til, at han er overbevist om kvaliteterne ved farveskift. Det er passende søndagsstrik, men jeg tror, at jeg gemmer det til turen til Fanø, for det kræver ikke stor tankevirksomhed, fylder ingenting og vil kunne holde mig beskæftiget længe. Jeg strikker det på pind tre og det skal være MEGA-langt, har jeg bestemt ♥

God søndag til dig :-)

Loading...
X