Det er de lokale, der har indbudt til Marché Gourmand

23. november 2014

Marché Gourmand

Danmark er gråt, vådt og på vej ind i vinteren. Godt på vej. De sidste mange dage har lys været en mangelvare og jeg kan mærke det. Jeg savner det. Jeg mangler de vitaminer og den energi, der ligger gemt i lyset. Jeg bliver lidt træt, ugidelig og faktisk også sådan en, som sover lidt længere, når chancen byder sig. Der er ikke meget at gøre ved det, men en ting kan jeg gøre. Jeg kan dykke ned i min fine samling af fotos fra året, der næsten er gået.

I bunkerne genfinder jeg masser af minder, som indeholder sol, lys og varme. Der er nok at tage af. Ude og hjemme. Der har været mange, skønne timer i år. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil dykke ned i gemmerne ind imellem, når jeg trænger til at huske, at lyset vender tilbage med fornyet kraft. Jeg skal bare vente.

På billedet ovenfor er vi midt i juli. Vi sidder i en lille, fransk landsby og hygger os med mennesker, vi ikke har mødt før og heller ikke nødvendigvis møder siden. Vi er alle kommet for at spise, drikke og snakke. Det er de lokale, der har indbudt til Marché Gourmand og vi er mange, der har taget mod tilbuddet. Vi spiser mad, de lokale har lavet. Der er forretter, hovedretter og desserter. Der er vin, øl og vand. Der er tørrede frugter, slik og nødder. Der er godt selskab.

Det var den dejligste aften. Den er god at finde frem og varme sig ved på en grå søndag i november.

Jeg hækler & lytter & hygger

22. november 2014

Lørdag er gråvejr og jeg sover længe. Sådan i min verden. Jeg er først oppe halv otte og det giver lige nøjagtig tid til bad, oprydning, at skrive liste over det, jeg skal huske og siden brygge kaffe, inden jeg sætter mig til rette for at lytte til Mads & Monopolet. Min lørdag er ikke kompliceret. Det passer mig.

Jeg skruer en smule op for varmen. Det nærmer sig den tid, hvor det ikke længere er tilstrækkeligt med ganske lidt brug af radiatorer. Vi må i gang for alvor. Det værste, jeg ved, er at fryse. Jeg ved ikke noget mere forstyrrende. Jeg mister koncentration, fokus, tålmodighed og jeg bliver nærmest sort indeni.

Da alle forberedelser er gjort, griber jeg igen hækletøjet. Jeg har fået smag for at hækle igen. Jeg har altid hæklet. Jeg hæklede også her på siden, før det blev moderne og trendy igen. Det vil du opdage, hvis du bladrer i årene. Jeg kan nemlig lide det. Det er sjovt og helt anderledes end strik. Jeg elsker begge dele.

Jeg hækler flerfarve-hækling og jeg opdagede i går, da jeg ind imellem sad på sladrebænken i butikken og hæklede, at der er stor efterspørgsel på at lære det. Det må vi da gøre noget ved. Det er nemlig det nemmeste i verden og en verden af sjov og ballade åbner sig, når man lige får taget på det.

Mit første projekt med flerfarve-hækling var ternede grydelapper i orange og mørkebrun, så du kan sikkert godt regne ud, at det var engang i de tidlige halvfjerdsere, jeg var i gang. Farmor sad ved siden af og hjalp, når jeg havde brug for det, men ellers blandede hun sig aldrig. Kun én gang syntes hun, at hun var nødt til det. “Du får så ondt i hænderne, hvis vi ikke får styr på det nu”, sagde hun, da hun rettede min håndstilling. “Du skal holde på hæklenålen, som du holder på din blyant”, erklærede hun og sådan blev det og sikke meget lettere alting blev, da jeg fik styr på det.

Blander jeg mig så, når jeg ser dem, som holder anderledes på hæklenålen? Nej, men jeg har lyst til det hver eneste gang, for det gør den store forskel. Jeg lover det :-)

Lørdagssysler

Lørdagssysler

Om nogle timer rykker jeg igennem og stryger ud efter nogle kulørte lynlåse, men indtil da vil jeg nyde, at jeg har tid til at sidde og lave ingenting lige her ved siden af Kenneth ♥

Fødselsdagen fortsætter

20. november 2014

Hverdagen har indfundet sig. Der er kun fødselsdag en gang om året og så må man trække i langdrag og nyde, så det gjorde jeg, men der er ingen vej udenom. I dag er det igen tid for koncentreret at komme videre med nogle af de ting, der ligger og venter.

Jeg er f.eks. ikke den eneste, der har fødselsdag. Garnudsalg har også fødselsdag. Det betyder et nyhedsbrev med lækre og gode tilbud og det afføder en dag i fotostudiet og ture ned i kælderen for at finde de garner, som skal være med til at gøre fødselsdagen til alles og ikke kun vores. Det er altid sjovt og dejligt at forberede nyhedsbreve, for de byder på gode tilbud og historier om lidt af alt det, der sker lige her og nu.

I dette nyhedsbrev kommer det blødeste, lækreste og mest fantastiske garn. Jeg har allerede erobret nogle fed, for jeg kan slet ikke lade være. Blød, luftig og luksuriøs mohair, som er naturlig og ikke behandlet er landet lige tilpas og jeg er forelsket …

Mohair

Jeg ved endnu ikke, hvad jeg vil strikke, men jeg tænker straks i noget stort og hyggeligt. En stor, blød og vamset sweater. Retriller i massevis. Det ville gøre sig fantastisk, er jeg sikker på.

Mens jeg stod med hænderne begravet i mohair, kom posten med en pakke. Den var til mig :-)

Fødselsdagsgaven

Jeg stoppede næsten med at trække vejret, for der er noget, jeg har ønsket mig, men anset for at være helt og aldeles udenfor min rækkevidde. Noget jeg bare drømte om, når jeg ind imellem lod fantasien tage over …

Fødselsdagsgaven

Jeg tror, at Kenneth og Steen grinte godt af mig, for jeg kunne jo slet ikke vente med at pakke op. En kæmpestor pap-kasse, som ringlede som julemandens kane og indeni kom forklaringen, da den bjældeprydede pakke åbenbaredes.

Indpakningen er så luksuriøs, at man næsten ikke nænner pakke op, men jeg gjorde det altså …

Bayswater Buckle

Der var den! Min dagdrøm i levende live! Bayswater Buckle. Akkurat lige så lækker, luksuriøs og rummelig, som jeg drømte om. Præcis så blød og velduftende, som jeg havde fantaseret den. Jeg er så utrolig heldig! Mere er der bare ikke at sige om den sag.

Nå jo, jeg har tænkt mig at sove med den om natten. Bare så du ved det …