Klassikere til Mormor-Kassen

Veste til Mormor-Kassen

Fordi ingen baby nogensinde er blevet født indenfor min nærhed uden at modtage en lille, hjemmestrikket vest, skal Mormor-kassen* naturligvis også indeholde et par stykker, så de gammelkendte og gennem-testede klassikere har fået endnu en omgang i baby-ringen.

Vestene vejer omkring 18 gram hver og er strikket i Blackhill Højlandsuld, så det er små reste-projekter, som kan strikkes af noget, der ligner ingenting. Begge modeller er gode til babyen, men jeg har selv været mest glad for modellen fra Askeladen (den gule). Modellen er så gammel, at den er strikket til Alexander første gang, da jeg ventede ham for 25 år siden. Den blå er Else Schellerups Baby i rib og også den er skøn og utrolig hyggelig at strikke, selvom rib ikke er min yndlingsbeskæftigelse. Jeg finder det meget hurtigt mere end almindelig kedeligt, men her er det i en størrelsesorden, jeg kan holde ud.

*Vestene er en del af projekt “Mormor-kassen”, som er kick-startet på dette års sommerferie med Anne og døtre og indledt ved, at alle vores fælles og dejlige piger valgte et stykke strik hver, de gerne ville have, når de engang blev mødre.

At gøre det forbi

Kayerødsgade I dag starter på Indkildevej, men siden skal jeg flytte mig til midtbyen. Jeg skal gå den gammelkendte vej hen ad Kayerødsgade for at passere tværs over Frederikstorv.

Et lille stykke oppe ad Niels Ebbesens Gade skal jeg tage trappen til første, træde indenfor og genkende lugten, der er helt speciel for lige præcis den adresse. Jeg skal gense de vægge, jeg plejede at bruge mange timer bag og jeg skal endelig se mine tidligere kolleger igen.

Jeg skal ind forbi for at gøre det forbi. Jeg skal ind og rydde op, smide ud og lægge væk. Jeg skal arkivere, deaktivere og gøre en ende på noget, som allerede har været slut i snart et par måneder.

Det har været slut, men aldrig afsluttet, fordi enden kom, før nogen anede det og siden kom en sommerferie og hverdagens travlhed og gjorde, at det endte med at blive i dag, jeg skal sige det sidste, officielle farvel.

Jeg glæder mig. Ikke til at sige farvel, men til at sige goddag til mine skønne eks-kolleger. Jeg er jo vild med dem :-)

Egnsplanvej i sin vorden

tirsdag 001

I dag er der det skønneste vejr. Vi har været indenfor og kunne kun kigge ud på det. Når en af os var udenfor i en eller anden anledning, kunne du se os snuse længselsfuldt med næsen vendt mod vinden, for der dufter af sensommer, solskin og muldjord derude i dag. Det sidste er vist mest fordi de graver lige overfor. De er i gang med at etablere Gug Boldklubs nye kunststofbane.

Gug Boldklub er ramt af vores nye Egnsplanvej. Byggeriet er en udløber af vores planlagte Aalborg Universitetshospital. Et nyt hospital er spændende, absolut på tide og så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan det hele ender med at blive. Anlægsarbejderne er begyndt dette forår og de fortsætter frem til november 2016, hvor det hele skal stå klar.

Så store og omfattende byggerier kræver sine ofre og selvfølgelig er der også blevet eksproprieret. Egnsplanvej er trods alt en større vejforbindelse og skal forbinde Nordjyske Motorvej med Hadsund Landevej.

En dag så vi dem fjerne et hus. Et helt hus! En dag tog det, at fjerne rammerne for levede liv. Det lå lige til højre for billedet ovenfor. Nu findes det ikke mere. I stedet kommer der en afkørsel der. Den fører til gengæld direkte ind på Garnudsalgs parkeringsplads og det kan vi vist ikke tillade os at klage over.

Vejen skal i første omgang servicere opførelse og senere driften af sygehuset, så jeg forestiller mig, at den står klar, før Aalborg Universitetshospital gør, men vi får se. Vi følger i hvert fald udviklingen på tætteste hold. Vi kan jo egentlig heller ikke andet :-)

Egnsplanvej er for øvrigt en pendant til Byplanvej, som ligger en kilometers penge længere inde i Gug.

Mandag indbyder til trodsig dans

tirsdag 007

Mandag er bare mandag, når mandag er mest drilsk. Sådan en mandag, hvor alting fra morgenstunden skal drille. Sådan en mandag, hvor den maskiner, der skulle arbejde for os hele dagen, bryder sammen inden ti. Sådan en mandag, hvor jeg skal til tandlægen og efterfølgende har  lidt ondt og er lidt øm og derfor ikke mange sure sild værd. Mandagen hvor computere går ned, skriveredskaber nægter at skrive og madpakken er ikke-eksisterende.

Sådan en mandag skynder vi os at sætte musik på og danser lidt, når Lisette og Steen har fået fri,  for det hjælper altså. Jeg sværger :-)

Loading...
X