Søndag, salig søndag

24. august 2015

Søndag, salige søndag

Det lykkedes med hængekøjen og planterne er i jorden. Faktisk har vi nået akkurat, hvad vi gerne ville. Det var ikke meget, men tilpas, når vi skal passe på os selv og hinanden. Nu er der kamp om pladsen i køjen. Salig er søndag og de, der når frem først.

Søndag, salige søndag

Søndag, salige søndag

Søndag, salige søndag

Der er sådan en fin udsigt derfra. Lige lukt ind i himlen og det kan vi lide. Man tænker så godt, når man ligger stille med næsen i sky og det gør vi i grunden alt for sjældent. Måske vi skal sætte i gang med at øve os. Nu har vi i hvert fald pladsen.

Man kan også snige sig til en figen, når altså de næste modner, for vi har lige tømt busken for alle dem, der var. De smagte pragtfuldt og fulgtes med gode oste.

Søndag, salige søndag

Søndag, salige søndag

Hængekøjen er monteret med det mest solide lukke-/hængetøj, jeg nogensinde har arbejdet med. Det er købt på Amazon, tysk fremstillet og Feddet skal vælte, før køjen slipper væggene. Det er godt, for vi kommer til at elske den akkurat som vi elsker Feddet.

Jeg har haft to vidunderlige uger

23. august 2015

Søndag morgen

Foto: Jeg strikker A cardigan af Ruth Sørensen. Jeg strikker i dobbelt højlandsuld i farverne Marehalm og Pandekage.

Det er tidligt søndag morgen, da jeg sniger mig udenfor med garnkurven. Jeg vil nyde, at der er stille. Jeg har brygget kaffe, jeg tager med. Snart sidder jeg med kig til haven og nyder, at der kun er mig. Kenneth sover. Oline sover. Oskar sover ikke, men efter en tur udenfor, er han gået i seng igen. Han gider ikke verden endnu.

De sidste par uger har været intense, sjove, skønne og fulde af mennesker, jeg elsker. Jeg er brugt op. Jeg har nydt hvert eneste sekund og nu er det bare godt igen at være mig og kun mig. Jeg er sådan en sjov blanding, som elsker selskab og så pludselig får behov for alenetid. Jeg skal lige lade op. Det er denne søndag morgen helliget. Det er den første dag, hvor der kun er mig og ingen andre. Jeg kan egentlig godt lide at være helt stille også.

Jeg har haft to vidunderlige uger med gæster fra nær og fjern. Vi har set hele familien og på kryds og tværs. De har alle boet her og jeg har elsket hvert sekund, for det er alt for sjældent, at det sker. Vi har udnyttet, at sommeren endelig valgte at lande i Danmark. Vi har været på ture ud i sommerlandet og jeg har trives med, at vi har været gode til at tage ud og trække eventyr, når arbejdsdagene har været slut. Strande er besøgt, by-livet er nydt og der er spist så meget sommermad, at jeg næsten – og kun næsten – er mæt af kartoffelmadder, som er min absolutte yndlings-spise på denne årstid.

I dag er helliget det rene ingenting. Vi har en hængekøje at montere, et par buske at sætte og ellers bare en pokkers masse god kaffe, iskold rosé og hinanden at nyde. Sådan en søndag gider jeg altså godt ♥

Blokhus Strand, August 2015

19. august 2015

Vi har stadig sommergæster. Det er dejligt og vi nyder deres gode selskab. Vi spiser sent, drikker vin og snakker verden rund.

Forleden aften trak vi tiden lidt i ørerne og traf en hurtig og impulsiv beslutning om, at vi ville ud at se solnedgang. Vi droppede aftensmaden og kørte nordpå. Vi endte ved Blokhus. Solen var stadig på himlen og der var umanerlig skønt. Faktisk oplever vi i år, at de dage, hvor vi synes det blæser og er irriterende livligt at være udenfor hjemme, kan vejret i Blokhus være skønt og helt oplagt at nyde på stranden. Sådan var det forleden aften.

Vi nød et par timer ved havet. Jeg soppede. Det var koldt. Virkelig koldt. Jeg bliver lidt pivet, når havet er for koldt, så det blev ved tæerne dyppet i vandkanten. Andre var friskere og badede og et par unge mænd tog ture på vandscooter i brændingen. Faktisk var det ganske uansvarligt, for de var alt for kystnære og havde ikke en chance for at se, hvor der lå badegæster, når de kom susende hen over vandoverfladen. Det gik heldigvis godt.

Blokhus Strand, August 2015

Blokhus Strand, August 2015

Blokhus Strand, August 2015

Blokhus Strand, August 2015

Blokhus Strand, August 2015

Blokhus Strand, August 2015

Blokhus Strand, August 2015

Blokhus Strand, August 2015

Blokhus Strand, August 2015

Blokhus Strand, August 2015

Aftenens finale var den smukke solnedgang. Hjemturen gik stille og roligt ned gennem Vendsyssel mod Aalborg. På bagsædet sad Pia og jeg og sludrede. Det var hyggeligt og rart.

Hjemme igen fandt vi frem, så vi kunne spise rester. Madder med koldt kød, salater og hjemmebagt knækbrød med kommen-ost fyldte glade maver, inden vi tørnede ind enige om, at improviserede ture ud i sommerlandet bare er noget af det bedste, der findes.

Jeg vil huske den aften og jeg vil gentage den snart. Det løfte har jeg givet mig selv.

Hele familien…

17. august 2015

Ugen op til var hektisk, men så landede vi i fredagen, som vi havde ventet på. I løbet af dagen og aftenen kom de første og lørdag ankom så de sidste, så vi var fuldtallige. Alle kom. Ingen meldte forfald …

Hele familien Weller var samlet. For første gang uden anden anledning end lysten til at se hinanden og det var da det allerbedste argument for at samle os alle under et tag.

Vi nød det. Jeg nød det. Jeg tørrede øjenkrog i ny og næ, når jeg fik kigget ud over menneskehavet, for de er min familie og de bor – hver og én af dem – i mit hjerte, hvor pladsen aldrig bliver afløst af andre. At være samlet gør åbenbart mig temmelig rørstrømsk, men det er vidunderligt at sidde og kigge ud over noget, som startede med en ferieflirt på et lille hotel i Torremolinos for en menneskealder siden og endte med at blive den fineste samling mennesker, jeg kan forestille mig.

Børnene er blevet voksne. De er alle blevet til vidunderlige, kloge og skønne unge mennesker. De er kloge, eftertænksomme, sjove og stadig fulde af ballade. De gør mig glad og stolt, når jeg kigger i deres retning. Så fine, unge mennesker …

familien Weller

familien Weller

familien Weller

familien Weller

Det blev til sjove aftener og sene nætter. Det blev til spil, sjov og masser af ballade. Det blev til mange flasker vin, masser af grill og regn i solide mængder. Der herskede en form for festivalstemning, når vi om morgenen stod op til unge mennesker spredt over gulve og sofaer og vi var mange om morgenmad og frokost. Vi havde det skønt.

Vi har stadig gæster. Vi elsker det! ♥