(2)
Slagt en hellig ko

Når gadeskilte gør lidt klogere

onsdag 16. april 2014 klokken 11:03

En tirsdag aften i midtbyen...

I går aftes skulle Oline bestemme, hvad vi skulle spise. Det var blevet sent. Vi opgav selv at kokkerere, så der skulle findes på alternativer. Det endte med Thai2Go. Vi havde ikke prøvet stedet før, så det var spændende at se, om de kunne leve op til vores forventninger. Vi er godt vante på thai-fronten herhjemme, så vi er nok lidt kritiske. Vi blev heldigvis ikke skuffede. Det smagte pragtfuldt og der var rigeligt.

Da vi skulle hente maden, foreslog jeg, at Oline kørte, men hun er helt ny bilist, så hun syntes, at hun havde kørt rigeligt bil for én dag efter formiddagens køretimer, middagens køreprøve og siden køreturen i Raketten, så jeg fik rattet og det passer mig jo glimrende. I stedet for at hente, kunne jeg sidde i lun bil og fundere lidt over tilværelsen. De små åndehuller, hvor man bare kan lade tankerne flyve hid og did, har jeg alt for få af, så jeg samler på dem i disse år.

GadeskiltI går parkerede jeg inde på pladsen ved siden af Tiendeladen, som er en af Aalborgs ældste stræder.

Det er en lille, smal passage med huse på begge sider og med navn, der refererer til Skt. Peders Kirkegård, hvor der lå en Tiendelade, hvor bøndernes tiende (datidens indkomstskat) lå opbevaret. Nær her ved lå Skt. Peders Kirke, som var en af det middelalderlige Aalborgs to sognekirker, Skt. Budolfi kirke og Skt. Peders kirke.

Den første står endnu. Den sidste blev nedrevet i forbindelse med Reformationen. I dag er der kun de skønne, informative Gadeskilte tilbage til at minde os om, at byen engang så helt anderledes ud.

5 kommentarer

Raketten, en delebil

tirsdag 15. april 2014 klokken 15:44

Raketten

Så skete det! Raketten er ikke længere bare min bil, men en dele-bil.

Oline har fået kørekort. Om lidt skal vi ud og teste, om det er velfortjent. Jeg er helt rolig. Fattet. Cool. Jeg overlader gerne rattet til hende den lille, jeg fødte en septemberdag for et blink siden siden.

Helt rolig. Cool. Jeg sværger!

30 kommentarer

Jeg er fra havnen…

tirsdag 15. april 2014 klokken 08:30

Jeg er fra havnen...

Hvor er du fra? Jeg er fra havnen. Faktisk. Den er i hvert fald en stor del af min barndoms land, men spørger du mig, hvor jeg er vokset op, siger jeg Vejgaard, for sådan ser mit indre selvbillede ud. Alligevel er Spritfabrikken er del af min barndoms billeder.

På den ene side af fabrikken ligger havnen. På den anden side ligger biblioteket. Begge steder tilbragte jeg mange af min barndoms timer. Min minicykel bragte mig vidt omkring og oftest cyklede Annemette ved min side. Vi fulgtes i tykt og tyndt dengang. Vi boede i Vestbyen fra ’70 til ’76, hvor vi returnerede til Vejgaard, så man kan vel sige, at en rigtig stor del af min barndoms minder stammer fra Vestbyen, men spørg mig og jeg svarer, at jeg voksede op i Vejgaard.

Jeg boede i Vestbyen fra jeg lige var blevet syv til jeg var fyldt tolv. Når jeg kører gennem bydelen genkender jeg alle krinkelkroge og genvejene sidder endnu forrest i erindringen, men jeg er opvokset i Vejgaard. Det giver ikke megen mening, men det gør jeg heller ikke altid.

Jeg elsker, når min vej falder forbi bydelen. Måske forstanden siger Vejgaard, men i kernen af mig, er der noget, der altid vil føle sig knyttet til denne bydel, hvor min kærlighed til Aalborg som havneby er grundlagt. Jeg er fra havnen.

12 kommentarer

Regnvejrsdag?

mandag 14. april 2014 klokken 09:03

Regnvejrsdag

Så ankom mandag og det med regn og udsigt til en himmel, som ikke levner plads til lys eller sol. Måske solen kommer op af dagen, men lige nu er jeg glad for, at jeg ikke skal ud i vejret før senere, for det er ikke noget, der indbyder til skift mellem ude og inde i kombination med arbejde. Hvis jeg havde fri, ville jeg elske at gå tur i regnen. Jeg er vild med regnvejr og jeg priser mig lykkelig for, at det ikke blæser, som det gjorde i går. Jeg er ikke god til blæst, men regnvejr gør mig glad.

Jeg skal kun arbejde lidt og i spredt orden i dag, så der er tid til at starte morgenen langsomt. Jeg drikker kaffe og nyder, at jeg ikke skal skynde mig det mindste. Jeg skal først møde efter frokost, men fortsætter så ind i aftenen. Det gør ingenting. Når jeg går hjem i aften, har jeg påskeferie og den glæder jeg mig til.

Vi har planer om at sørge for, at der er plads til masser af hygge i påskeferien. Vi har planer om lam. Langsom lam. Vi har planer om familie og venner. Vi har planer om ikke at have for mange planer. Vi har planer om lige at ramme tilpas på alle planer. Påskeferie om snart. Jeg er klar! Også på en regnvejrsdag :-)

Rigtig dejlig regnvejrs-mandag til dig :-)

10 kommentarer

Endevending

søndag 13. april 2014 klokken 15:32

Endevending

Jeg er fortsat i gang med oprydningen. Den helt store endevending. Foreløbig er der båret 10 store sække ud fra soveværelset. Jeg har kasseret med hård hånd. Ikke fordi tingene fejlede noget, men fordi jeg gerne vil overskueligheden og ro, hvor forstanden bor.

Alle tingene får en chance for nyt liv andre steder, så det er ikke spildt, men godt for både mig og forhåbentlig nogle andre, som kan se glæden ved tingene, ligesom jeg har kunnet. Om lidt nærmer jeg mig bunden af tøjskabet. Sko og støvler er sorteret.

Forude venter bogskabet. Det kæmpestore og meget fyldte bogskab, som rummer en stor samling af mine bedste oplevelser. Vi er rejst ind i det nye årtusinde og jeg ved godt, at det meste kan fås og lånes i digitalt format, men der er noget fantastisk ved papir, som jeg ikke helt har evnet at slippe endnu. Jeg må tilbage og finde plads til alle mine skønne ord.

Det bliver så godt. Så utrolig godt :-)

18 kommentarer

Hækling, en ekstremsport

søndag 13. april 2014 klokken 10:30

Jeg holder meget af at hækle. Først lærte jeg at strikke. Derefter kom hækling til. Jeg har aldrig sluppet nogen af delene, men strik er klart det foretrukne håndarbejde og det handler dybest set om, at det kan gøres, uden jeg nogensinde behøver kigge på arbejdet. Det ligger i hænderne og glider bare automatisk ud gennem fingrene.

Helt sådan har jeg det ikke med hæklingen. Måske handler det bare om rutine, men jeg har hele tiden behov for at kigge på et hækletøj. Til gengæld er jeg vild med den frihed, der ligger i at hækle for mig. Jeg er langt mere kreativ og friheds-søgende, når jeg hækler. Jeg strikker altid anarkistisk og aldrig nogensinde regelret, men når jeg hækler, bliver jeg for alvor legesyg, når jeg ingen opskrift følger. Det er nemt at lege med en hæklenål i hånden.

Jeg leger ikke nedenfor. Jeg hækler efter opskrift og jeg er faktisk slet ikke tilfreds. Altså med opskriften… eller mig …

Hækling

Opskriften er volapyk for mig. Den indledes også med en fejl. En stor én. Jeg gætter og fordi jeg er dreven og erfaren (40 år) hækler, lykkes det sagtens i kombination med at nær-studere fotos, men vi skal vel ikke hver især opfinde vores eget hækle-sprog? Hvis vi skal og gør det, bliver idéen med at standardisere ligegyldig og lige så gammel jeg er, lige så gammel og ældre er erfaringen med, at standardisering virker.

Måske unge, nye hæklere bare kaster sig over opskriften og måske den fungerer for dem. Måske det bare er mig, der er en gammel, gnaven kone, som insisterer på, at de gode gamle dage var så meget bedre. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at volapyk taler jeg ikke endnu, men måske jeg skulle tage og lære det. Altså når jeg er færdig med den helt store oprydning i klædeskabet, som er skemalagt for i dag.

Søde søndag, vær god mod mig :-)

17 kommentarer

Lørdag er bare sådan helt i orden, når nu jeg ikke kom af sted til Holland…

lørdag 12. april 2014 klokken 14:55

Lørdag

Lørdag

Lørdag

Lørdag

Lørdag er radio, strik, lidt skitser og mange planer. Lørdag er drømme, dejlige mennesker og lyst til lakridsmandler. Lørdag er også at have ingen planer og alligevel tusinde af dem, som forsvinder mellem fingrene på os, mens vi sidder stille ved siden af hinanden og dyrker de fantasier, som tegner fremtiden.

Lørdag er mig, der klar til at hoppe i bilen og køre mod Holland, fordi jeg vil dufte blomstermarkerne. Lørdag er også mig, som kapitulerer og i stedet planlægger at være voksen og vaske tøj, støvsuge og måske bage et brød.

Lørdag er sofajagt. Lørdag er at finde ud af, at selvom vi er ens er vi også forskellige. Lørdag er at opdage, at vi kan finde en sofa, som går an på både den ene og den anden side af bordet.

Lørdag er, at Oline endelig står op og er glad og klar til at hygge og gider og nyder. Lørdag er at være taknemmelig over, at der er familie, som trives og elsker og er der for hinanden. Lørdag er, at vi skal glæde os til påskemiddag hos mor. Lørdag er dejlig.

9 kommentarer

Fra drøm til virkelighed

lørdag 12. april 2014 klokken 10:00

I går morges vågnede jeg og brød ud i gråd. Det sker heldigvis så sjældent, at jeg ikke husker sidste gang og det handler oftest om, at jeg vågner fra et mareridt af en slags. Det var ikke tilfældet i går.

Jeg var vågnet fra den dejligste drøm. Kenneth og jeg lå helt tæt og på Kenneths mave lå Alexander. Vi havde ligget stille længe og nød bare hinanden og det at være tætte. Vi grinede. Jeg kildede Alexander, som brød ud i hvin og grin hver gang. Det var, som det skulle være. Det var en typisk søndag morgen, inden Oline kom til. Alexander var lige akkurat som på billedet nedenfor.

Han var den skønne, milde og livsglade dreng med lys til spas, som jeg elskede at dele søndag morgen med. Han var buttet, krøllet og med øjne så sorte som svesker. Øjnene slog smut og kroppen stivnede, når mine hænder nærmede sig, for han vidste, at om et øjeblik kom gyset.

Verden var ikke af lave…

Kenneth & Alexander

Det er mere end syv år siden vi mistede Alexander. Jeg græder stadig floder af tårer over, at vi ikke skulle se Alexander forvandles til voksen. Såret heler aldrig.

På overfladen er der kun arret tilbage, men der skal ikke mange stød til, før det igen begynder at bløde og drømmen her kom ikke fra ingenting. Vi fjerner de sidste rester af Alexanders hjælpemidler i disse dage. Det gør mig ikke ked af det. Det gør mig glad. De skal ikke hele tiden minde os om, at Alexander havde nogle svære år til sidst. De skal fjernes og give uhindret plads til drømme, som den jeg havde i går. Drømme hvor jeg husker, hvor fantastisk det var, at vi fik lov til at lære Alexander at kende og hvor taknemmelig jeg er, for at få lov til at dele livet med ham i næsten sytten år.

Jeg smiler, når jeg kigger på billedet ovenfor. Mine øjne fyldes med tårer, men jeg smiler, for jeg husker de år. De var fantastiske.

31 kommentarer

Liselotte