Mariajakken #2

Mariajakken

Mariajakken i grå er færdig og den er slet ikke blevet så tosset. Tidligere i dag fik den knapper. Nu er den helt klar til brug, men den er allerede indviet i weekenden, hvor jeg hyggede mig vældigt i den varme, bløde vams.

Nederst i indlægget er fakta omkring garn, forbrug med mere.

Den kan anbefales :-)

strik 005

Jakken er strikket med en tråd alpaka i glat og alpaka og uld sammen i rib-sektionerne. Det er for at give lidt ekstra fylde til ribben, at jeg har valgt at have den ekstra tråd med.

Mariajakken

FAKTA:

OpskriftMariajakken af Skappelgenseren.

Garn:  Alpaca Surpreme Once i farven Mellemgrå samt Blackhill Højlandsuld i farven Mørk Rullesten fra Garnudsalg.

Pind: 6

Garnforbrug: I alt 12 nøgler alpaka og mindre end 200 gram højlandsuld.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Dette er Mariajakke #2, så helt tosset har den bestemt ikke været at strikke. Nu kommer der ikke flere, men jeg knuselsker de to, jeg har :-)

Hvis du vil se mere eller fordybe dig i flere billeder, kan du se dem alle lige her :-)

Langsom mandag

Mandag

Mandag var en dag med fotografering, opdatering, oprettelse af nye varer og en stak knapper at kigge igennem. Jeg mangler knapper i den nye Mariajakke og det er slet ikke nogen nem sag at vælge, så nu er et lille udvalg kommet med hjem, så de kan sammenlignes med mulighederne herhjemme.

Jeg hader at sy knapper i. Faktisk hader jeg det mere end at montere strik. At sy færdig strik sammen er altså absolut ikke en af mine yndlingsbeskæftigelser, men jeg gør det og endda med en vis omsorg affødt af tanken om det færdige resultat. Mariajakken er ingen undtagelse. Den er også monteret med ærbødig hensyntagen til det, jeg engang lærte omkring sammensyning af strik.

Jeg ved ikke hvorfor, men det er pludselig blevet vigtigt for mig at være omhyggelig. Det er måske en del af processen med at blive mere procesorienteret; at være langsom og til stede i stedet for at jage det færdige produkt.

Mariajakken er strikket på bambus-pinde. Jeg ville have forsvoret, at det nogensinde skulle ske, men jeg gjorde det. Jeg strikkede en hel (stor og lang) striktrøje på bambus-pinde. Jeg er endda fortsat. Jeg strikker på en cardigan til Annemette. Det er også med bambus. Langsomt. Af naturlige årsager. Masker på bambus glider ikke hurtigt og gesvindt, som de gør på metal. Det tvinger mig til langsommelighed.

Men skal lære hele livet og på samme måde, som man skal lære, skal man vel også udvikle nye færdigheder. Jeg er ved at lære at strikke langsomt. Om lidt vil jeg også øve mig i at lære at elske at sy knapper i. Jeg sagde ØVE mig …

Stædig vinder

Stædig

Mine citrus-planter er stædige og insisterer på at blomstre i oktober. Hvad kan det ikke blive til…

Stædig vinder i dag og var det ikke sket, lå jeg stadig under dynen, for det var ikke sport sjovt at skulle op denne morgen. Jeg frøs mine tæer. Måske de har ligget udenfor dynen det meste af natten. Jeg frøs mine arme. Måske jeg har placeret dem fri af dyne. Mine øjne ville slet ikke åbne sig og faktisk havde min krop slet, slet ikke lyst til, at vi skulle i gang, men jeg er stædig og kæmpede mig indædt op under bruseren.

Det er svært for mig at komme op, når der er sort udenfor. Jeg er så afhængig af lyset, at det er imod min natur at skulle gøre andet end vegetere, når det endnu ikke er lyst udenfor om morgenen. Vinteren har altid krævet stædig og vedholdende indsats fra min side, men jeg huskede pludselig denne morgen, at jeg faktisk kan bestemme, at jeg ikke står op. At jeg faktisk bare kan lade være og i stedet vente til, at lyset bryder frem og mine sanser vågner.

Jeg ventede ikke, så nu sidder jeg her efter dagens første kop kaffe og venter på, at min stædighed belønnes. At jeg vågner og er tilpas, kæk og klar. Det må da ske om et øjeblik …

Rigtig god mandag til dig derude og må din blive fuld af spas, lys og tilpas med alting :-)

Søndag er …

Søndag

Søndag er stille væren. Jeg nyser, fnyser og bander efterårets forkølelser langt væk. Jeg er på nummer to. Det er ikke sjovt længere og jeg kæmper indædt og drikker ingefær-te, spiser Panodil (hovedpine) og trækker på gamle besværgelser, når jeg prøver at ignorere.

Jeg sidder i køkkenet. Jeg nyder følelsen af nye sæder på gamle stole. Jeg lytter til radioen, surfer på nettet og nyder følelsen af sidste nye strikke-skud på stammen, endnu en Mariajakke. Denne gang helt grå, strikket i Alpaca Surpreme Once og Blackhill Højlandsuld. Jeg fik den syet sammen i går, men jeg er ikke færdig med den. Den mangler knapper og den sidste finish ved de lommer, jeg har tilføjet, men jeg kunne ikke vente med at prøve den tidligere og nu kommer den ikke af foreløbig, for den er blød som smør og varm som sådan en lige præcis skal være.

Når den er klar til det, vil jeg tage et billede og skrive lidt mere, men kan du ikke vente på det, har jeg brugt 11,5 nøgle alpaka og små 140 gram Blackhill Højlandsuld til projektet. Jeg har ladet alpakaen være gennemgående og har i rib-sektionerne medtaget højlandsulden for at få lidt ekstra fylde. Den er top-lækker :-)

Resten af søndagen er uden umiddelbare planer og det passer mit hoved rigtig godt. Må din søndag blive sådan én, som passer dit :-)

Så gik der lige en uge med den idé

Udvidelse

På fotoet ovenfor er vi lige startet med at rydde ud og flytte bagerst i butikkens højre hjørne. Nu er der åbnet op ned gennem hele arealet.

Ugens sidste halvdel krævede næsten overmenneskelige kræfter. Kenneth fik en idé. Vi skulle udvide butikken med yderligere 50 m² og hans argumenter var i orden. I tidslommer om fredagen står vi tæt, som sild i tønde. Fantasien rakte ikke til at tro, at det nogensinde skulle ske, for butikken var allerede mere end 150 m², men ikke desto mindre er det virkeligheden, så vi tog fat fra en ende og begyndte at tømme lager-reoler, flytte i kælderen og indrette de nye kvadratmeter.

Det hele skulle stå sin prøve i går og det var en rigtig god idé, skulle det vise sig. Nu fik kunderne igen fornemmelsen af lys og luft. Der var igen plads til at komme til kaffe og te, når de behov skulle opstå og det lange egetræs-bord kunne igen fungere som det hyggelige hjørne, der skulle indbyde til inspiration, snak og grin, som vi ønsker. Der var rift om stolene i går.

Lørdag formiddag med kaffe

Mariajakken skal monteres

Lørdag formiddag er endelig tid til strik, kaffe og langsommelighed. Jeg har sovet længe. Jeg trængte. Nu er jeg oppe og i gang med den anden kop kaffe. Jeg nyder at sidde ved spisebordet og lytte til Mads & Monopolet, mens jeg overvejer, om det ikke bare er at starte fra en ende, når jeg om lidt skal have monteret min Mariajakke #2.

Jeg håber stille, at den bliver så lækker, at Oline ikke kan lade den være, men vi får se. Altså når jeg lige får taget mig sammen. Om lidt …

God lørdag derude ♥

Kvæde, jeg elsker dig, min aromatiske ven

Kvæde

Efteråret var forbi et kort øjeblik. Det betød, at mine kvæder lå på jorden, da jeg fik kigget ud i haven i går. De skulle naturligvis reddes, inden andre kvæde-elskere fik gode ideer, så jeg tog først en af mine sædvanlige kurve med ud, men den kom til kort i løbet af et øjeblik. Så hentede jeg vasketøjskurven, som på ingen tid var fyldt til randen.

Høsten er af ét træ. Det har givet en imponerende mængde frugt dette efterår. Der er kvæde til både kvædebrød, kvæde-chutney, kvæde-sirup og kvæde-marmelade. Der er også så rigeligt, så der kan fremstilles frugtlæder til vinterens oste. Der er faktisk bare så rigeligt.

Kvæde

Kvæde

Kvæden er en af mine yndlinge. Jeg har nu to, små pærekvæder stående i haven. Det ene gav tre, små kvæder i år. Dem fik fuglene. Det andet gav resten. Jeg har sagt tak ;-)

I weekenden får en stak af dem en forvandlingsrejse mod chutney, tror jeg. Jeg elsker chutney. Jeg elsker hjemmelavet chutney allerhøjest.

Læs meget mere om min kvæde-passion lige her :-)

Venindevisit

Venindevisit

Nogle af de faste læsere herinde vil med det samme gætte, at billedet ovenfor stammer fra Ellas dejlige hjem. Ella er glad for farver og det afspejler hendes malerier. Farven lilla er gennemgående tema for Ella. Både hendes hjem og hun selv er lilla. Ella elsker lilla. Lilla klæder Ella. Ella klæder min sjæl. Hun gør den i hvert fald godt.

Jeg har været på dejligt venindevisit i dag, mens Kenneth sled med at flytte reoler og garn i den anden ende af byen. Jeg fik nemlig tidligt fri. Jeg kan ikke slæbe. Jeg kan til gengæld hygge, så det gjorde jeg. Det var nu altså rigtig godt.

Hjemme igen skulle jeg have stået for maden, men den var død i mellemtiden og jeg blev reddet på stregen, så nu flotter vi os og henter udefra. Jeg må gerne sætte mig i sofaen og læse. Jeg må gerne … :-)

Loading...
X