Tag Archive: æbler

Fra jord til bord eller hvordan æblegelé bliver til

Tirsdag var jeg nede hos Ulla. Jeg fik æbler med hjem. Masser af smukke, modne, friske og syrligt-søde æbler. Jeg elsker æbler. Æbler er min absolutte yndlings-frugt, så efteråret og dermed tiden for æblehøst, elsker jeg.

Jeg fik både store og ikke mindst små æbler med hjem. Af de små – som jeg tror må være paradisæbler – tog jeg ikke mange, men lidt kan også gøre det. De skulle, efter aftale med Ole (Ullas mand), forvandles til æblegelé. Aromatisk, sød og frisk æble-gelé.

Æblegeléen er noget, jeg elsker at have på hylderne vinteren igennem og Kenneth anvender det flittigt, når han er i køkkenet, så det er bestemt værdsat herhjemme. Ole elsker det også og det er Oles æbler, så selvfølgelig skal Ole have æblegelé.

På visit hos Ulla i Knebel på Mols, oktober 2013

Paradisæbler

Paradisæbler

I går kogte jeg æblerne. Der var et beskedent halvt kilo, men suppleret med 4 dl vand, en økologisk vanillebønne og lidt kærlig opmærksomhed skulle det sagtens kunne give lidt gelé, så jeg satte det over varmen, lod æblerne åbne sig uden at blive til mos og hældte så det hele ned i et rent klæde, hvor det stod og dryppede af til i dag.

Paradisæblegelé

Paradisæblegelé

Paradisæblegelé

I dag er saften – 4 dl ialt – kogt op sammen med 500 gram økologisk rørsukker til jeg syntes, at det bar til gelé. Siden er det hældt på glas og skal køle, inden det sætter sig for alvor. Det smager skønt. Der er naturligvis et glas til Ole :-)

Æbleresterier

Med en kernehusfjernende æblebådsdeler tager det rundt regnet tre sekunder, så er der æblebåde i de ildfaste. Et drys med julens andre rester i form af økologisk marcipan revet fantasifuldt, omend besværligt, på et af hjemmet mange rivejern, af et af hjemmets rivejern og så lige et drys grofthakkende mandler, en snus grofthakket chokolade og så for øvrigt frit valg mellem iskold, friskpisket flødeskum eller den gode vanilleis fra fryseren og der er snart ikke et øje tørt.

Vi er dælme ikke ude i noget med at spare op på kaloriebankbogen. Vi bruger, hvad vi har. Rub og stub og vi låner hellere, end vi går glip af en af julens bedste resterier, de bagte æbler med luksusdrys.

Om søde tyve minutter er der dømt fristelser over evne. Tag os!

Haverov

Med opgivelse af drømmen om solbeskinnet, æbleduftende sansetur kom i stedet muligheden for at få Ella og Ole herud i et helt specielt ærinde. Ole og jeg havde en halv aftale om i morgen, men lejligheden bød sig jo lige til og de var friske, så jeg skyndte mig ned i haven, for at hente forsyninger.

Lidt æbler er der da...

Jeg måtte lige i et af æbletræerne, for hvem kan ikke spise en gammeldags æblekage på sådan en solbeskinnet septembersøndag? Jeg er i hvert fald sikker på, at vi kan!

Æbler var der nok af, så jeg tog kun lige det, der rækker til en god, solid skål med top på. Kenneth skrællede, delte i både og siden smed jeg lidt rørsukker og vanille ved. Grøden af de æbler får den mest fantastiske lyserøde farve…

Lyserød æblemos

Jo, den kogte over for mig. Sådan går det, når man er uopmærksom. Smagen er nu alligevel helt i top, ligesom farven, så nu får den lov til at køle af, inden den skal i selskab med knuste makroner og iskoldt flødeskum. Det skal nok blive godt, er jeg sikker på.

Nede i bunden af haven, hvor æbletræerne huserer, er brombærrene også. Jeg opdagede, at der var mange modne bær, mens jeg stod midt i æbleplukkeriet. Jeg gad ikke gå op i huset og hente en skål, men heldigvis ligger der masser af tomme urtepotter lige om hjørnet, så efter at have hentet sådan én, gik jeg i gang.

- og lidt brombær...

Brombærrene står og kalder nu. Måske de skal forvandles til eddikesyltede brombær. Bare fordi.

Siger du hvor?

Starten

“Nu skal vi have frugtplantage, skal vi. Går du med og siger hvor?”, siger han, mens han forsvinder ind i skoven nede bag sit redskabsskur. Ud kommer han med spaden i hånden og en lang tale om mosegrise og forhindringer i form af hønsenetsfoldninger i kunstfærdige buer. Jeg forstår ingenting, men jeg skal heller ikke. Jeg skal bare følge med og sige “hvor”.

Sådan indleder Kenneth eftermiddagen og selvfølgelig går jeg med og siger hvor.

“Hvor”, siger jeg, mens han spankulerer rundt i området med frugttræer på skift til højre og venstre. “Lidt til højre”, siger jeg så og han rykker de 15 centimeter, som jeg forlanger, inden han placerer potten. Oskar gør ingenting, for han er træt. Han gider ikke. Han strejker.

Oskar gider ikke deltage...

Efter nogle øjeblikke og et par ture op og ned langs området, hvor der er skridtet af, regnet og gjort ved, er han endelig klar til at begynde at grave. Kun halvdelen af træerne sætter vi nu. Lidt senere kommer der blommer til. Og måske en kirsebær. Lige nu er der ildrøde Pigeoner, to Bodil Neergaard og en Filippa sammen med en Ingrid Marie, vi lige venter et par dage med at flytte.

Endelig graver han...

Spaden og manden får noget at se til. De befinder sig på en tidligere Bocciabane med fiberdug og 15 centimeter grus. Altsammen gemt under et tykt lag muld med ukrudt og i bunden er der også overraskelser, for sådan er det med gamle haver. Der er gravet de underligste ting ned. Gamle malingrester, byggeaffald og måske endda nogle af de døde, som Oline forestiller sig. Det kan vist allerhøjest blive til et kæledyr eller to. Ikke at vi nogensinde er stødt på knogler. Bare murbrokker og gamle dåser.

Jo, det skal nok lykkes...

Jo… det skal nok lykkes. Det gør hans projekter jo.

Loading...
X