Tag Archive: blackhill

Lapperier og snublende nær årets første pooltur

Grannys

Lapperier eller en stak af de skønneste, uldne bedstemor-firkanter…

Jeg hækler for en tid. Jeg strikkede egentlig, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, så nu hækler jeg. Jeg er altid god til at hækle i mine ferier. Tålmodigheden bliver større og min udholdenhed vokser, så det er ofte her, jeg enten strikker på små pinde eller hækler nogle af de små babytæpper, jeg også elsker at lave.

Imens jeg hækler, passer jeg på de knæ, der fik tæv for nogle timer siden, da jeg faldt. Uforberedt. Tungt. Ikke elegant. Av …

Spørg mig ikke, hvad der skete. Spørg mig ikke, hvad jeg faldt over. Jeg ved det ikke, men Kenneth så det ske og var mere chokeret, end jeg var. Det så grimt ud, syntes han. Mig? Jeg ømmer mig lidt og er sikker på, at jeg får et par blå knæ i tilgift til den asfalteksem, der nu pryder mine håndflader og så tænker jeg, at jeg var snublende nær poolen, så det havde da været mere festligt, hvis jeg var faldet i den også i stedet for bare at falde tungt på fliser og delvist med næsen i engens græs ;-)

Om lidt sender jeg Kenneth og Oline på handlen. Jeg bliver her. Man ved aldrig, hvilke ulykker jeg kunne forårsage i et supermarked i dag.

Mine stille morgener

Jeg nyder mine stille morgener her i den nordlige del af Aqutaine. Udsigten er uovertruffen og feriestemningen skøn. Jeg har en god lydbog, en stor kop kaffe og en tyrkertro på, at solen får overtaget. Hvis ikke i dag, så snart.

Mens jeg venter, nyder jeg alligevel morgenerne udenfor, for udsigten er fantastisk ned over engen, der hører med til huset her. Der kommer dådyr forbi, hvis man er stille nok og det eneste man hører er fuglefløjt, cikadernes hæse sang og ind imellem et får eller to.

Hækling

Jeg strikker lidt, men jeg kan mærke, at jeg trænger til noget, der glider nemt og bekvemt mellem fingrene, så jeg griber hæklenålen. Lidt lapper kan man jo altid hækle, tænker jeg, mens jeg finder en stak farver frem fra det lager, jeg har medbragt. Du troede da ikke, at jeg var taget af sted uden, gjorde du? ;-)

Gider du ved lejlighed sende lidt varme herned? Bare lidt. Du kan godt undvære det …

På en tirsdag…

Måske er du en af dem, der har været forbi Garnudsalg på en fredag, hvor vi har både ryddet op og støvsuget, for at du skal føle dig hjemme, men sådan ser der jo i virkeligheden ikke ud hele tiden. Det er jo et lager, hvor vi arbejder fra tidlig morgen og ofte til ind i aftenen. Også på en tirsdag…

På en tirsdag

For øjeblikket er der tilbud på den nye Uld-/Bomuldskvalitet, så der er virkelig pakket og sendt helt utrolige mængder garn i sidste og denne uge.

Når det er sådan, indretter vi os med fokus lagt på det praktiske mere end det æstetiske. Papkasser slæbes ud fra lageret og placeres midt på gulvet i praktiske formationer, så det er nemt at plukke og sidste nye tiltag er den hvide tremmekurv forrest i billedet. Den er på hjul og vi elsker den. Der er allerede flyttet i hvert fald det første ton garn i den lille, velkørende vogn og vi kan næsten slås om at være den, der får lov til at køre den fyldte vogn  i position til opfyldning her og der.

Vores faste nøgle-vinder (min energiske mor) drømmer om et rullebord, hvor hun ikke behøver bukke sig, for at sætte fra efterhånden, som hun får vundet nøglerne, så det ender vel med, at vi må udvide flåden med endnu et flagskib, men alt for hende. Hun er en kæmpestor hjælp ♥

Så åben da for sluserne!

I dag har vi svedt voldsomt. Der har været tungt og luften fugtig, så vi venter – S T A D I G – længselsfuldt på, at der skal gå hul på himlen og regnen skal opgradere alles livskvalitet; planter som mennesker. Det MÅ da ske om et øjeblik. Ikke? Pretty please …

Fra farveprøver til et hav af farver

Torsdag var min eneste dags-opgave en visit ved lægen, for at snakke lidt om den nære fremtid i forhold til albuer og skuldre. Jeg fik lidt smertestillende med hjem og er sygemeldt frem til sommerferie-start, som ligger om en uge. Efter sommerferien må jeg igen vurdere på fysikken, for at beslutte, om vi skal sætte gang i et behandlingsforløb eller om smerterne er aftaget og forsvundet, som ferien er skredet frem og bevægeapparatet har fået ro. Jeg håber naturligvis det sidste.

Efter besøget hos lægen, fik jeg lov at komme på visit nede hos Garnudsalg og der var kommet lidt garn…

Så kom der lidt garn!

Det var længe ventet og der var mere end én dernede, der gik rundt med bredt smil også selvom udsigten var, at det hele skulle ind på lagerhylderne. Alle tog frisk fra og i løbet af forbavsende kort tid, havde de det hele under tag. Den nye Uld/Bomuld var endelig kommet; Blackhill CottonWool og det var mere end almindeligt spændende at være med til at pakke kasserne op, for vi er startet helt forfra med ny leverandør og har igen selv skulle komponere farver.

Farverne sendte vi af sted for mange måneder siden. Små farveprøver, som skulle danne basis for den første sommer-kollektion, vi ville præsentere her i juni og nok sendte de farveprøver retur, men små brudstykker af en farve er langt fra det samme, som et helt hav af en farve, så vi kunne slet ikke vente med at få pakket farverne ud for alvor.

Vi blev heldigvis ikke spor skuffede…

Blackhill CottonWool

Fredag hyggede jeg mig stille og roligt hjemme, da min chef skrev, at hun regnede med, at vi ville mødes nede hos Garnudsalg over middag, hvor hun skulle forbi efter forsyninger. Jeg snuppede et par piller, smuttede under bruseren og skyndte mig derned, for jeg holder meget af min chef og jeg ville i hvert fald ikke glippe de grin, vi plejer at kunne akkumulere. I går var ingen undtagelse.

Jeg er SÅ glad for i dag, at jeg kom af sted. Det blev en hyggelig dag og vel lavede jeg ikke noget, men jeg glemte næsten, at jeg har ondt og jeg hyggede mig stort med alle de skønne mennesker, der kiggede forbi i løbet af dagen. Jeg kunne brygge kaffe med venstre hånd og ingen opdagede vist, at det var venstrehåndsarbejde, så helt tosset var det da ikke og så var jeg da for øvrigt også rigtig god til at prøve-sidde stolene omkring langbordet dernede og nogen skal jo gøre det, ikke?

PS – jeg bliver lige stille igen, for det der med at sidde ved et tastatur, det er altså ikke rigtig godt, men jeg vender tilbage :-)

Trukket i pit

Jeg fik en dag, som endte med at vende helt forkert. En dag, hvor albuen larmede, men jeg på trods alligevel fik arbejdet mig gennem de fleste af mine forpligtelser.

Nu er jeg trukket i pit, mens jeg samler kræfter til et helt specielt stykke arbejde i næste uge. Tidligere i dag var vi to ud af tre kolleger, der var til de indledende øvelser og for at sikre, at jeg kan holde til opgaven, må jeg give min albue mest mulig ro. Det betyder, at jeg ikke tolker mere denne uge. Det betyder også, at jeg ikke kommer til at sidde meget ved computeren. Mine opdateringer herinde er nok ikke dem, der trækker flest tænder ud. Jeg kan snildt sidde stille og betjene mig af tastatur, men at arbejde med en mus går lige i albuen, så den slags er også indstillet for en tid, ligesom strikken sikkert må hvile, for at sikre, at albuen holder, som den skal.

Laneway

Jeg er i gang med Laneway af Veera Välimäki. Ulla bar sin i forrige weekend, hvor vi var så heldige at nyde godt af hendes gode hjælp i forbindelse med Garnudsalgs Åbent Hus-arrangement. Jeg forelskede mig lidt i den tunika-kjoleinspirerede model med den finurlige og skæve facon – ligesom mig ;-)

Laneway

Jeg strikker den i Tweed Me Please. To tråde sammen med Pacalina og ind imellem udskiftet med en rest råhvid silke, jeg havde stående på hylden.

Den bliver noget så lækker. Let, smuk og så er den tillige med rigtig sjov at strikke, fordi jeg hele tiden har lyst til at se, hvordan den falder, jo længere og mere skæv forstykket bliver. Nu må den hvile eller i hvert fald må strikketiden begrænses, så jeg hele tiden har styr på albuen og det ikke udvikler sig yderligere. Lige nu står den nemlig kun og larmer og er ikke for alvor i udbrud. Det skal blive ved med at være sådan, hvis du spørger mig.

PS – jeg ved godt, hvad der hjælper på min albue. Jeg har været her før. Lige nu er det ro og absolut ingen anstrengelse, så det prøver jeg at efterleve :-)

Spørger du mig, var det sjovt, selv om det nu gør ondt!

Så kom vi på den anden side af åbningen af Garnudsalg og det har været helt og aldeles vidunderligt, sjovt, fantastisk og dejligt. Vi er overvældet af den store interesse, de mange positive tilkendegivelser og de utroligt søde kunder, der har kigget forbi de sidste tre dage. Vi er glade. Utroligt glade faktisk :-)

Åbning af Garnudsalg, Indkildevej 4, 9210 Aalborg SØ

Vi er også – når sandheden skal frem – lidt trætte. Vi arbejdede intens med at få alting gjort klar og det lykkedes, men det krævede også et stort arbejde, hvor alle har ydet maksimalt. I dag holder de fleste af os fri. Velfortjent fri. Kenneth og Lisette arbejder. De skal opdatere vores internetbutik, så alle de, som ikke havde lyst eller mulighed for at kigge forbi, også får chancen for at få fingre i alle de skønne fibre :-)

Mig? Jeg har en tennisalbue, som er sprunget op. Alt for mange hundrede kilo garn, der er flyttet fra disk og over i pose er formentlig min banemand, så nu sidder jeg her med armbind, medicin og ondt. Sådan kan det gå og spørger du mig, var det sjovt, selv om det nu gør ondt. Det var det bare!

Ved vejs ende…

Jeg er ved vejs ende. De sidste pinde er strikket under dynen denne morgen, ligesom monteringen er foregået i sengen med kaffen indenfor rækkevidde og tv’et til at underholde. Dovenskaben længe leve. Påskedagene er fulde af den. Jeg kan lide det.

Jeg synes, at de lange pinde, inden man deler til ærmer og krop, er næsten dræbende, men de har alligevel ikke kureret mig, for jeg har lyst til at strikke endnu en i en helt anderledes let udgave.

Endelig færdig...

Jeg har ganske få meter tilbage et et enkelt nøgle Kid Mohair, men det rakte. Sølle 750 meter til en hel sweater. Det er imponerende, tænker jeg.

Topp-ned-Topp

Sweateren er vasket og ligger til tørre. Oppe på spisebordet ligger den lige nu, mens den venter på, at jeg får skabt optimale tørre-muligheder udenfor i den friske luft.

Jeg er fristet til at strikke endnu en i en kombination af Blackhill Silk Kid Mohair og Blackhill Højlandsuld. Den ville blive fnuglet og smuk, er jeg sikker på.

Loading...
X