Tag Archive: brombær

Efterårsplaner eller hvordan jeg gerne ville købe mere tid…

Det er tydeligt begyndende efterår derude. Jeg nåede lige at vende tre gange rundt om mig selv i den sprøde luft.

Når tid engang bliver mere end en luksus, vil jeg høste krydderurter, plukke æbler og koge lyserød mos til sprøde, italienske makroner og iskold flødeskum. Jeg vil skære kvæder i småstykker og håbe på en smuk, gylden marmelade. Jeg vil hente en mirabelle, en skålfuld brombær og de smukke, gule blomster, som bare står og venter. Jeg vil spise pærer. Med velbehag.

Når tid engang bliver mere end en luksus…

Brombærsøndag

Solen skinner. Varme øjeblikke sammen med mirakler nede bagerst i haven gør søndag vidunderlig. Jeg er samler. Oskar er jæger. Sammen hygger vi os i sensommersolen, mens min skål langsomt fyldes af solmodne brombær.

Oline sover endnu, da jeg kommer op i køkkenet igen, for at samle lidt varme, for udenfor er efteråret på vej. Selv i solen.

Brombær kan gøre glad på så mange måder, men i dag skal de vist have lov til at deltage i en pandekagesymfoni, når Oline lidt senere er nærværende igen. Brunchpandekager. Andet når det vist ikke at blive til.

Der er stadig en overflod af brombær nede i krattet. I løbet af de næste uger kan jeg hente flere kilo, hvis jeg orker.

Jeg orker, er jeg sikker på, for jeg sursylter og søder til marmelader. Jeg bygger bro mellem efterårets forskellige gaver, når jeg kombinerer på kryds og tværs. Sidste år sursyltede jeg en stak bær, som smagte vidunderligt til vinterens gryderetter og de frikadeller Oline elsker. I år må jeg prøve noget lignende, men i dag ender det vist bare med en tyk pandekage med indbagte bær. Det er nu heller ikke så tosset.

Et bijob er et hårdt job

Det regner med bier nu. Det er så trist, så trist…

De ligger lit de parade ned langs havestien. Faldet i kamp, er de, men de har været flittige hele sommeren. Mine brombærbuske bugner af frugt takket være de flittige bier.

Om et par måneder er bærrene klar til sylt. Man kan da kun glæde sig, når man ser de smukke ansatser…

Kvæden i staudebedet bærer frugt for første gang og det var heller aldrig sket uden biernes flittige arbejde. Der er ikke mange frugter, men de rækker langt, når de først er modne…

Sæsonen for bier lakker mod enden. De har gjort det godt, synes jeg.

Eddikesyltede brombær

Jeg har aldrig før eddikesyltet brombær, så jeg improviserede en hurtig lage. Det endte med den absolut sidste rester af Visitsens gode hyldebæreddike i en gryde sammen med en supplerende sjat lagereddike, rørsukker, et par kanelstænger, rigeligt med peberkorn, lidt chili og en skefuld eller to af syltekrydderierne, jeg altid har på lager. Det hele fik lov til at koge små fem minutter, mens jeg forberedte brombærrene.

Lagekogning

Brombærrene blev renset, skyllet en ekstra gang og lagt op i en skål, indtil eddikelagen var klar. Herefter overhældte jeg bærrene med den kogende lage, snuppede en hulske og hev bærrene op igen i en pokkers fart, så de ikke tabte for meget farve, inden jeg igen hældte lagen tilbage i gryden, hvor den fik lov til at stå og simre, mens jeg hældte bærrene på glas, så de var klar.

Brombærrene venter i glassene på eddikelagen

Glassene blev fyldt med den kogende lage og lukket til med det samme. Kanelstængerne tog jeg fra, ligesom jeg fjernede chilien. Resten fik plads i glassene, sammen med de modne brombær.

De surtsyltede brombær skal trække en måneds tid

Resultatet er glas med hele, surtsyltede brombær, som garanteret smager dejligt til kødretter, men fordi lagen er lavet med løse håndled, er der absolut ingen garantier for, at jeg ikke har lavet den enten for sur eller for sød. Om en måneds tid ved jeg det. Så længe vil jeg lade bærrene stå og trække. Jeg tror, at de har godt af det…

De surtsyltede brombær skal trække en måneds tid

– og pæne er de altså. Gad vide, om farven holder.

Haverov

Med opgivelse af drømmen om solbeskinnet, æbleduftende sansetur kom i stedet muligheden for at få Ella og Ole herud i et helt specielt ærinde. Ole og jeg havde en halv aftale om i morgen, men lejligheden bød sig jo lige til og de var friske, så jeg skyndte mig ned i haven, for at hente forsyninger.

Lidt æbler er der da...

Jeg måtte lige i et af æbletræerne, for hvem kan ikke spise en gammeldags æblekage på sådan en solbeskinnet septembersøndag? Jeg er i hvert fald sikker på, at vi kan!

Æbler var der nok af, så jeg tog kun lige det, der rækker til en god, solid skål med top på. Kenneth skrællede, delte i både og siden smed jeg lidt rørsukker og vanille ved. Grøden af de æbler får den mest fantastiske lyserøde farve…

Lyserød æblemos

Jo, den kogte over for mig. Sådan går det, når man er uopmærksom. Smagen er nu alligevel helt i top, ligesom farven, så nu får den lov til at køle af, inden den skal i selskab med knuste makroner og iskoldt flødeskum. Det skal nok blive godt, er jeg sikker på.

Nede i bunden af haven, hvor æbletræerne huserer, er brombærrene også. Jeg opdagede, at der var mange modne bær, mens jeg stod midt i æbleplukkeriet. Jeg gad ikke gå op i huset og hente en skål, men heldigvis ligger der masser af tomme urtepotter lige om hjørnet, så efter at have hentet sådan én, gik jeg i gang.

- og lidt brombær...

Brombærrene står og kalder nu. Måske de skal forvandles til eddikesyltede brombær. Bare fordi.

Umiskendeligt

Umiskendeligt...

Der er ingen vej udenom. På plænen bliver antallet af faldne, trætte blade forøget dag for dag. Modne bær lokker fuglene til haven igen og denne gang er det ikke for at forøge familien, men måske mere for at proviantere, inden de stikker af til syden. Jeg skal også snart proviantere. Tunge klaser af modne brombær lokker nederst i haven. Hasselnødderne er klar om et øjeblik. Æblerne ligeså. Peberroden frister med sine strunke, saftige blade og jeg ved jo, at lige under overfladen gemmer sig en smagseksplosion, som nok kan kalde en tåre eller to frem i øjenkrogen.

Friskrevet peberrod til en pariserbøf… Fik jeg lige en idé der? Jeg tror det næsten.

Morgenen er blevet fugtig. Kontrasten er slående. For ikke længe siden kunne man træde ud i tørt græs og nyde, at sommeren var her. Nu er der fare for rynkede, kolde tæer, hvis man vover sig derud, men vejret er nu stadig smukt et øjeblik endnu. Jeg kan se skyerne komme fra vest, men endnu er der blå himmel og den nydes.

Barometer på smukt...

Søndagen er helt uden planer. Sådan holder jeg af ugens sidste dag. Der er plads til spontanitet eller ingenting.

Den dejligste mandag

Den dejligste mandag

Det er svært at bevare pessimismen, når solen skinner sensommermildt ned over terrassen, et glas iskoldt vand og en blød og behagelig solseng med albuestøtte i form af Kenneths velplacerede puder, så i stedet for at forsøge, overgav jeg mig til velbehaget ved at sidde lige dér i solen med Mit liv som hund. I nogle lange øjeblikke var jeg i stand til bare at nyde. Læne mig tilbage og finde ro indeni uden en dårlig samvittighed til at sidde på skulderen og råbe mig ind i øret. Hvor var det rart. Virkelig rart.

Senere kom mor forbi. Det blev til en skøn eftermiddag med tur gennem haven, hvor Oline og mor samlede brombær, ribs og figner. I krattet fandt vi de sidste hindbær, som smagte vidunderligt og vi kunne se, at æbler, pærer og hasselnødder trives og skal plukkes om lidt. Jeg føler mig meget rig, når jeg mødes af alt det frugt og grønt, som haven ganske frivilligt forærer os.

Til aftenkaffen er der græsk yoghurt og friske brombær. Jeg er nærmest lykkelig :-)

Loading...
X