Tag Archive: Frankrig

Godmorgen Dordogne

Godmorgen Dordogne. Jeg har reddet de første to græshopper, der var endt i poolen, lyttet til en – for mig – ukendt fuglestemme og set dug glimte på engen.

Dordogne, Sommeren 2014

Jeg har sat kaffen over, hentet morgenbrødet ind og åbnet alle døre. Jeg har ryddet de sidste rester af gårsdagen af vejen og gjort klar til en frisk start på en ny af slagsen. Jeg har fundet vasketøj frem og forberedt en vask. Jeg har fundet det gamle brød, som skal krydres og forvandles til gode croutoner og jeg glæder mig til ostene, der står på køl og venter på, at resten af huset vågner.

Dordogne, Sommeren 2014

I dag skal jeg lave ingenting. Absolut ingenting. Jeg skal strikke, hækle og lytte til en lydbog. Jeg skal drikke iskold lumumba, spise solmodne tomater og grine med Kenneth og Oline. Jeg skal bade, til huden rynker og jeg skal tørre, til skindet føles, som det sprækker. Jeg skal være til …

Dordogne, Sommeren 2014

I morgen vil jeg lave det samme, fordi jeg kan ♥

På lørdag lander de skønneste og herligste venner ganske få kilometer fra os og vi skal naturligvis ses. Vi glæder os sådan ♥

På mandag kommer pragtfulde Anne og hendes smukke døtre og så bliver verden livlig, sjov og fuld af gode snakke, dybsindigheder og det stik modsatte. Det bliver så dejligt og det har vi GLÆDET os til i snart et år allesammen, så kom an mandag ♥

I dag vil jeg bare glæde mig, fordi jeg kan ♥

Lapperier og snublende nær årets første pooltur

Grannys

Lapperier eller en stak af de skønneste, uldne bedstemor-firkanter…

Jeg hækler for en tid. Jeg strikkede egentlig, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, så nu hækler jeg. Jeg er altid god til at hækle i mine ferier. Tålmodigheden bliver større og min udholdenhed vokser, så det er ofte her, jeg enten strikker på små pinde eller hækler nogle af de små babytæpper, jeg også elsker at lave.

Imens jeg hækler, passer jeg på de knæ, der fik tæv for nogle timer siden, da jeg faldt. Uforberedt. Tungt. Ikke elegant. Av …

Spørg mig ikke, hvad der skete. Spørg mig ikke, hvad jeg faldt over. Jeg ved det ikke, men Kenneth så det ske og var mere chokeret, end jeg var. Det så grimt ud, syntes han. Mig? Jeg ømmer mig lidt og er sikker på, at jeg får et par blå knæ i tilgift til den asfalteksem, der nu pryder mine håndflader og så tænker jeg, at jeg var snublende nær poolen, så det havde da været mere festligt, hvis jeg var faldet i den også i stedet for bare at falde tungt på fliser og delvist med næsen i engens græs ;-)

Om lidt sender jeg Kenneth og Oline på handlen. Jeg bliver her. Man ved aldrig, hvilke ulykker jeg kunne forårsage i et supermarked i dag.

Mine stille morgener

Jeg nyder mine stille morgener her i den nordlige del af Aqutaine. Udsigten er uovertruffen og feriestemningen skøn. Jeg har en god lydbog, en stor kop kaffe og en tyrkertro på, at solen får overtaget. Hvis ikke i dag, så snart.

Mens jeg venter, nyder jeg alligevel morgenerne udenfor, for udsigten er fantastisk ned over engen, der hører med til huset her. Der kommer dådyr forbi, hvis man er stille nok og det eneste man hører er fuglefløjt, cikadernes hæse sang og ind imellem et får eller to.

Hækling

Jeg strikker lidt, men jeg kan mærke, at jeg trænger til noget, der glider nemt og bekvemt mellem fingrene, så jeg griber hæklenålen. Lidt lapper kan man jo altid hækle, tænker jeg, mens jeg finder en stak farver frem fra det lager, jeg har medbragt. Du troede da ikke, at jeg var taget af sted uden, gjorde du? ;-)

Gider du ved lejlighed sende lidt varme herned? Bare lidt. Du kan godt undvære det …

Solsikker så langt øjet rækker

Castang, Dordogne

Solsikker ved Castang, Dordogne, Juli 2014

En aftentur til Lalinde bød på en utrolig smuk og langsom tur gennem en lille del af Aquitaine. Vi kørte ad smalle, snoede veje ind og ud gennem små, pittoreske landsbyer og langstrakte marker fulde af skiftende afgrøder. I engdrag gik kvæg og græssede og ind imellem passerede vi flokke af gæs i fri dressur. Med sådanne omgivelser behøver man ikke ret meget mere. Det skulle da lige være temperaturer, der ikke levner plads til lette dunjakker og islændere, men uanset hygges der hernede, hvor vi tager os tiden til at være langsomme.

Nogle sover længe. Jeg strikker og lytter til radio, drikker kaffe og skriver her, mens jeg samtidig nærstuderer vejrudsigter. Det bliver tilsyneladende en blandet landhandel, det vejr, men varmen er på vej og så er jeg ligeglad med resten. Jeg gider bare ikke fryse i Dordogne i juli måned.

I dag står valget mellem hjemmedag eller en tur ud i verden for at udforske fortiden. Vi tager måske til Les Eyzies-de-Tayac-Sireuil, som fungere som fantastisk udgangspunkt for et kig til vores forfædre. Vi vil en tur ind på Pôle International de la Préhistoire. Der er gratis adgang, venligt personale og en god historie at starte på, inden vi tager på udkig efter Cro-Magnon i egnen heromkring.

Beslutningen om at tage ud eller blive hjemme afgøres af, hvornår familien er samlet. Det er aldrig til at vide. Vi holder jo ferie :-)

Jeg satser på sol i dag

Dordogne, Sommeren 2014

Det giver jo absolut ingen mening at klage, når man står op til så blå en himmel. Jeg satser på sol i dag. Hørte I?

Vejrudsigten siger, at det bliver en blandet fornøjelse at være lige her i Paradiset de næste mange dage, men jeg er fuld af fortrøstning og det rager mig en bønne, om der er sol eller skyer på himlen. Jeg er alligevel hende, der sidder i skyggen og har det alt for varmt, men tørvejr holder jeg af.

I går fik vi voldsomme byger og alt blev drivende vådt og fugtigt var der allevegne, men alligevel spiste vi ude på terrassen. Muslinger, grillede rejer og fiskesuppe. Hele familien elsker fisk og skaldyr, så vi var svært tilpas med al den overflod af godt og det hele holdt tørt efter sidst på eftermiddagen.

Jeg måtte finde de lange bukser og striktrøjen frem, for der er køligt i disse dage, hvor der er overvejende overskyet og ind imellem regnfuldt. Så snart solen er fremme er her til gengæld voldsomt varmt og erindringen om sidste års varme dage bliver virkelighed på et øjeblik. I dag er der med garanti basis for både solbadning og pool for de af os, der holder af den slags tidsfordriv.

Mig? Jamen jeg har lige et lille strikketøj, der trænger til at motioneres, ligesom min lydbog trækker. Livet er godt i Dordogne.

Oven vande igen og så måske kursen stik syd

Tiden løber og jeg løber med. I dag er en lang og intens hovedpine endelig ved at lette og jeg er oven vande igen, så jeg tænker, at jeg måske får gang i vaskemaskinen. Det kunne passe så vældig godt, når jeg husker, at der er mindre end en uge til, at vi sætter kursen stik syd.

Vi regner med at rejse torsdag morgen, når vi har fået installeret mor i huset. Hun og Oskar hygger sig vældig, mens vi er af sted og hver aften benytter vi os af, at også mor er blevet garvet iPad-bruger og sniger os til lidt Facetime. Verden bliver lille på den måde. Jeg kan tage mor med på tur gennem vores feriehus og jeg kan vise den fantastiske udsigt, vi nyder hver eneste dag, vi er af sted. Jeg kan se, at hun og Oskar har det godt og jeg ved, at hun hele tiden kan kontakte os uden besvær. Det nyder både hun og jeg :-)

passene

Vi er så privilegerede, at vi kan tage af sted på en dag, som giver begrundet håb om, at vi undgår den værste ferietrafik, så jeg har taget mig den frihed at beregne to overnatninger på udturen. En i Tyskland og en, når vi er nået syd for Paris. I tyskland siger erfaringen mig, at der kan være behov for at beregne indtil flere timers forsinkelse på grund af motorvejs-køer, men det er umuligt at sige noget om. Jeg tager bare højde for, når jeg booker overnatning, som for øvrigt foregår delvist i blinde og med god margin til begge sider, fordi det er vanskeligt at kende ankomsttidspunktet.

I Tyskland overnatter vi på Hotel Maurer i Ladbergen. Jeg kender Kenneth godt nok til at vide, at selv om intentionerne er afgang tidlig morgen, så nærmer vi os frokost, inden vi kommer ud af døren og derfor kan det vise sig, at vi må revidere denne overnatning undervejs, men så er det sådan. Jeg booker altid kun med mulighed for at afbestille samme dag indtil klokken 18 og jeg booker via Booking.com, fordi det er så nemt og bekvemt.

Dordogne, Frankrig

Vi skal spise gode salater, frisk, solmoden frugt og masser af skønne, franske brød. Jo, vi skal!

Fra Ladbergen, som ligger mellem Osnabrück og Münster, går turen mod Paris, som gerne skal passeres i god ro og orden. Nu kunne jeg skrive noget klogt om at passere en storby uden besvær, men jeg har ikke fundet recepten på en problemfri tur gennem Paris eller andre af de større europæiske byer, så vi væbner os bare med tålmodighed og sjove historier og så plejer det faktisk at gå rigtig godt.

Sidste år tog det os næsten to timer at komme gennem Paris. I år har jeg valgt, at det skal gøres, inden vi holder ind for natten ved Hostellerie Blanche de Castille i Dourdan. Vi skulle ankomme, så der er tid til at nyde livet og måske endda tage en slentretur gennem byen, inden vi nyder aftensmaden og ellers samler kræfter til de sidste små 600 kilometer inden ankomst til årets skønne feriedestination i Dordogne.

Dordogne, Frankrig

Forude venter tre ugers dasen ved egen pool og skal jeg være helt ærlig, kan jeg altså næsten ikke vente.

Dordogne min søndags længsel

Søndag er insisterende, grå og blæsende, så jeg opgiver udeliv og kaster mig i stedet over køkkenskufferne, som længe har trængt til en overhaling. Jeg tømmer dem ud på køkkenbordet. Deres indhold fylder mere, end jeg har plads til. Så breder jeg mig ud på gulvet også.

Jeg sorterer, kasserer og vasker op og ned, mens jeg undrer mig over, hvordan i alverden vi har fået slæbt det meste af en basar hjem i de få, kompakte skuffer, vi har til rådighed. Jeg er godt i gang, da Kenneth stikker hovedet frem og siger, at han lige har konfirmeret sommerferien.

Pludselig er jeg ikke længere i mit køkken. Jeg er i Dordogne. Jeg kan dufte mark og skov. Jeg kan mærke solen i nakken og jeg husker tydeligt hvor dejligt det er  at sidde ved bredden af Dordogne og nyde gode venners selskab, mens vi beundrer et imponerende fyrværkeri i anledning af Frankrigs nationaldag i sommeren 2013.

Jeg husker sagtens landskaberne. Jeg husker kvæg og fjerkræ, lyden af fårene hos naboen og nydelsen ved både den tidlige morgendukkert og den sene aftensvømmetur med kig til stjernerne.

Dordogne

Oprydning og rengøring af skufferne i køkkenet går pludselig som en leg og da jeg støder på den vilde rosmarin, jeg plukkede dernede, bliver jeg let om hjertet ved tanken om, at jeg skal gense det hele om ikke så forfærdelig mange måneder. Det er virkelig noget, jeg glæder mig til.

Sommerferie i de skønneste landskaber

Ikke nok med, at der er varmt. Der er også smukt, grønt og frodigt i Dordogne. Vi holder sommerferie i bjergtagende smukke landskaber.

Ude på landet, hvor vi bor, er der øresønderrivende stilhed, hvis noget sådan findes. Der er ikke andet end naturens lyde at lytte til, når man sidder på terrassen med udsigt ned over engdrag og dalsænkning. Helt stille er her aldrig, for her er et rigt fugleliv – og nej, det er ikke hønsene, jeg hentyder til, selvom de også er en del af lydbilledet – men her er kun naturens egne lyde afbrudt af en enkelt traktor eller to.

I går aftes spadserede vi ud for at se lidt på de nærmeste omgivelser. Høns er her. Det vidste vi. Haner galer fra alle verdenshjørner hele morgenen og nogen gange formiddagen med, men det er nu ikke noget, der kan vække syvsoverne her i huset.

Dordogne, aftentur i det frodige, grønne landskab, sommeren 2013

Grunden ,huset ligger på, er omkranset af en dalsænkning med et græsningsareal, som er forbeholdt en stor flok får. Det løber som et bælte hele vejen udenom os og vi kan høre får først fra et hjørne af grunden. Så fra et andet.

onsdag 025

Fårene græsser nede for enden af den naturlige sti, der er ned gennem træerne ovenfor. Hele området er landbrug i skøn samdrægtighed med skyggefulde skove med store, gamle træer, vild mynte og grøftekantsblomster.

onsdag 039

onsdag 044

Ovenfor er vi passeret en lille sø, hvor et ældre ægtepar sad og fiskede. De hilste venligt og smilende, ligesom andre lokale vi mødte stoppede op, rullede vinduet ned og hilste bonjour med et smil og et nik. Vi er kun blevet mødt med venlig imødekommenhed og glæde ved at se, at vi er her. Sikke skønne franskmænd.

onsdag 068

onsdag 081

Efter at have gået i skyggen af skoven, kom vi ud på åbent land. Her voksede æbler og majs. Her var vandløb og hovedvej.

Vi havde bestilt Kenneth til at hente os på vejen hjem, for han var kørt efter ekstra forsyninger af drikkevarer. Der skal noget til, når vejret er gavmildt og sender mere en tredive grader, så han havde påtaget sig tjansen. Nu kunne han passende samle op på tilbagevejen og det gjorde os yderligere eventyrlystne, for der var ben at give af.

Dordogne, aftentur i det frodige, grønne landskab, sommeren 2013

Æblerne var vist nogens potentielle høst og for øvrigt var de heller ikke modne, så vi lod dem i fred og travede videre ned mod den lille bro over åen, der løb smukt gennem landskabet.

onsdag 089

onsdag 102

Der er ikke noget som lyden af et brusende vandløb. Vi valgte at sætte os på kanten af broen og vente med udsigt til dansende guldsmede og en Oline, der fortsatte ud af vejen, for at gå på yderligere opdagelse.

onsdag 110

onsdag 086

onsdag 156

Man bliver glad langt ned i maven, når man sidder stille sådan et sted. Glad og taknemmelig.

onsdag 168

Den friskhøstede mynte kom med hjem og indgik i aftenens skønne og velsmagende måltid. Vi griller gerne hernede. Fisk, skaldyr og kød. Det hele er af den fineste kvalitet og friskt og lækkert.

Man værdsætter en god slagter og en god bager hernede. I husets bog er en præcis beskrivelse af hvilken slagter, der er god og hvilken bager, der bager den mest vidunderlige Tarte Tropezienne  og hvilken anden bager, der er værd at frekventere for to forskellige brød. Man vælger med omhu. Det er en charme, synes jeg og tidskrævende, men tid tager man åbenbart.

onsdag 162

Vi er så tilpas med det hele. Her er utrolig dejligt og alle nyder, at her er plads til bare at være. Vi er. Det er alt rigeligt.

Loading...
X