Tag Archive: Frankrig

Godmorgen Dordogne

Godmorgen Dordogne. Jeg har reddet de første to græshopper, der var endt i poolen, lyttet til en – for mig – ukendt fuglestemme og set dug glimte på engen.

Dordogne, Sommeren 2014

Jeg har sat kaffen over, hentet morgenbrødet ind og åbnet alle døre. Jeg har ryddet de sidste rester af gårsdagen af vejen og gjort klar til en frisk start på en ny af slagsen. Jeg har fundet vasketøj frem og forberedt en vask. Jeg har fundet det gamle brød, som skal krydres og forvandles til gode croutoner og jeg glæder mig til ostene, der står på køl og venter på, at resten af huset vågner.

Dordogne, Sommeren 2014

I dag skal jeg lave ingenting. Absolut ingenting. Jeg skal strikke, hækle og lytte til en lydbog. Jeg skal drikke iskold lumumba, spise solmodne tomater og grine med Kenneth og Oline. Jeg skal bade, til huden rynker og jeg skal tørre, til skindet føles, som det sprækker. Jeg skal være til …

Dordogne, Sommeren 2014

I morgen vil jeg lave det samme, fordi jeg kan ♥

På lørdag lander de skønneste og herligste venner ganske få kilometer fra os og vi skal naturligvis ses. Vi glæder os sådan ♥

På mandag kommer pragtfulde Anne og hendes smukke døtre og så bliver verden livlig, sjov og fuld af gode snakke, dybsindigheder og det stik modsatte. Det bliver så dejligt og det har vi GLÆDET os til i snart et år allesammen, så kom an mandag ♥

I dag vil jeg bare glæde mig, fordi jeg kan ♥

Lapperier og snublende nær årets første pooltur

Grannys

Lapperier eller en stak af de skønneste, uldne bedstemor-firkanter…

Jeg hækler for en tid. Jeg strikkede egentlig, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig, så nu hækler jeg. Jeg er altid god til at hækle i mine ferier. Tålmodigheden bliver større og min udholdenhed vokser, så det er ofte her, jeg enten strikker på små pinde eller hækler nogle af de små babytæpper, jeg også elsker at lave.

Imens jeg hækler, passer jeg på de knæ, der fik tæv for nogle timer siden, da jeg faldt. Uforberedt. Tungt. Ikke elegant. Av …

Spørg mig ikke, hvad der skete. Spørg mig ikke, hvad jeg faldt over. Jeg ved det ikke, men Kenneth så det ske og var mere chokeret, end jeg var. Det så grimt ud, syntes han. Mig? Jeg ømmer mig lidt og er sikker på, at jeg får et par blå knæ i tilgift til den asfalteksem, der nu pryder mine håndflader og så tænker jeg, at jeg var snublende nær poolen, så det havde da været mere festligt, hvis jeg var faldet i den også i stedet for bare at falde tungt på fliser og delvist med næsen i engens græs ;-)

Om lidt sender jeg Kenneth og Oline på handlen. Jeg bliver her. Man ved aldrig, hvilke ulykker jeg kunne forårsage i et supermarked i dag.

Mine stille morgener

Jeg nyder mine stille morgener her i den nordlige del af Aqutaine. Udsigten er uovertruffen og feriestemningen skøn. Jeg har en god lydbog, en stor kop kaffe og en tyrkertro på, at solen får overtaget. Hvis ikke i dag, så snart.

Mens jeg venter, nyder jeg alligevel morgenerne udenfor, for udsigten er fantastisk ned over engen, der hører med til huset her. Der kommer dådyr forbi, hvis man er stille nok og det eneste man hører er fuglefløjt, cikadernes hæse sang og ind imellem et får eller to.

Hækling

Jeg strikker lidt, men jeg kan mærke, at jeg trænger til noget, der glider nemt og bekvemt mellem fingrene, så jeg griber hæklenålen. Lidt lapper kan man jo altid hækle, tænker jeg, mens jeg finder en stak farver frem fra det lager, jeg har medbragt. Du troede da ikke, at jeg var taget af sted uden, gjorde du? ;-)

Gider du ved lejlighed sende lidt varme herned? Bare lidt. Du kan godt undvære det …

Solsikker så langt øjet rækker

Castang, Dordogne

Solsikker ved Castang, Dordogne, Juli 2014

En aftentur til Lalinde bød på en utrolig smuk og langsom tur gennem en lille del af Aquitaine. Vi kørte ad smalle, snoede veje ind og ud gennem små, pittoreske landsbyer og langstrakte marker fulde af skiftende afgrøder. I engdrag gik kvæg og græssede og ind imellem passerede vi flokke af gæs i fri dressur. Med sådanne omgivelser behøver man ikke ret meget mere. Det skulle da lige være temperaturer, der ikke levner plads til lette dunjakker og islændere, men uanset hygges der hernede, hvor vi tager os tiden til at være langsomme.

Nogle sover længe. Jeg strikker og lytter til radio, drikker kaffe og skriver her, mens jeg samtidig nærstuderer vejrudsigter. Det bliver tilsyneladende en blandet landhandel, det vejr, men varmen er på vej og så er jeg ligeglad med resten. Jeg gider bare ikke fryse i Dordogne i juli måned.

I dag står valget mellem hjemmedag eller en tur ud i verden for at udforske fortiden. Vi tager måske til Les Eyzies-de-Tayac-Sireuil, som fungere som fantastisk udgangspunkt for et kig til vores forfædre. Vi vil en tur ind på Pôle International de la Préhistoire. Der er gratis adgang, venligt personale og en god historie at starte på, inden vi tager på udkig efter Cro-Magnon i egnen heromkring.

Beslutningen om at tage ud eller blive hjemme afgøres af, hvornår familien er samlet. Det er aldrig til at vide. Vi holder jo ferie :-)

Loading...
X