Tag Archive: have

Blomster og helst mange af dem…

Jeg har blomster i haven. Blomsterskærme. Skvalderkål, som jo er en anerkendt og elsket bunddække, vokser også godt og livskraftigt i min have, hvor den får lov til at udfolde sig næsten uden restriktioner. Faktisk elsker jeg den, men den kan potentielt kvæle det meste, så vi holder lidt styr på den, uden at hæmme dens livsglæde, for hvem gider være en hæmsko for den slags?

På og omkring terrassen er der ingen skvalderkål. Den er mestendels nede i bunden af vores have, som slutter med et lille beskedent skovbryn, at den pynter, så jeg mangler lidt liv og farver, hvor vi er mest.

Skvalderkål

Skvalderkål

Senere i dag vil jeg tømme et havecenter af en slags, for jeg MÅ altså have lidt blomster at glædes ved denne sommer. Georginer! Absolut Georginer og gerne masser af dem sammen med margueritter, pelargonier og andet, som har lyst til at bo hos os i de næste måneder. Det hele skal være velkommen :-)

Weekend er friskbrygget kaffe, god tid og morgenhår

Weekend er der, hvor familien sover længe og jeg nyder eget selskab. Lørdag er ingen undtagelse. Dagen er fugtig, grå og så alligevel forunderlig mild. Det sidste gør den til en rar oplevelse, da Oskar jeg trisser udenfor i den tidlige morgenstund, hvor alt er pakket ind i mørke og lydene er dæmpede eller ikke eksisterende. Vi går kun et lille stykke ned i haven. På kanten af plænen bliver jeg og venter, mens Oskar sniger sig ind i bunden, hvor pindsvin og mosegrise hersker.

Bagefter vil Oskar gerne ind igen. Den varme dyne lokker, så han kigger spørgende op på mig. Hvis jeg returnerer til sengen, ved han, at det ikke er hans tur endnu. Hvis jeg starter med at brygge kaffe, er jeg oppe og han kan snige sig ned under min stadig lune dyne, hvor han kan ligge og hygge sig, til han ikke gider mere. I dag bliver det sådan. Jeg brygger kaffe. Han er hurtigere end sin egen skygge og ligger kort efter under min dyne og snorker.

Morgenfugt

Jeg starter lørdag i stille tempo. Jeg opdaterer på nyhedssiden. Jeg surfer lidt. Jeg drikker kaffe og sorterer billeder. Jeg skal uploade en stak til deling, så det er nemmest at gøre det fra morgenstunden, mens jeg ikke deler båndbredde med de andre. Da det er sat i gang, går jeg i bryggerset og starter vaskemaskinen. Jeg tænder for radioen. Jeg trisser rundt og rydder de sidste rester fra gårsdagen af vejen.

Jeg undrer mig et øjeblik over, hvor alle de cupcakes Oline bagte i går er blevet af. Der er kun et tomt fad og der var mere end tyve kager og kun tre unge mennesker. Det er ret godt gået, men det er unge mænd med glubende appetit, der har været forbi, så måske de virkelig tømte fadet. Jeg tror det næsten. De står til en medalje. Eller ti. Fra bageren ;-)

Jeg lander ved langbordet. Jeg tænder stearinlys, finder strikketøjet og brygger endnu en kop kaffe. Lørdag er god ved mig ♥

August er høj sol og duggede ruder …

Tidligt op for at følge med, det er hvad vi må herhjemme, så vi er forlængst oppe. Jeg er kun inde for at brygge en kop kaffe. Der er lige tid til en hurtig havetur med Oskar og det er kun en af os, der træder på det, der engang skal ende som plæne.

Det er tydeligt, at vi har haft et vejrskifte. Ruder dugger og man skutter sig, når man træder udenfor i bare tæer, men der er også noget magisk over sensommeren. Den dufter helt af sig selv og morgenluften bider en smule. Himlen er aldrig smukkere end i sensommeren. August og september byder på skyformationer så smukke, at man kan fortabe sig i dem.

I år er der ingen bærbuske, der skal tømmes. Ingen frugttræer, der skal plukkes af. Ingen stauder, der skal klippes. I år er både vemodig og nem. Der er ingen forberedelser til vinteren, men bare stille nydelse, når jeg husker det. Det prøver jeg at gøre.

Mandag

Mandag

Mandag

Mandag

Mandag

Mandag

Må din mandag blive lige til højrebenet og fuld af høj augustsol :-)

Feddet nærmer sig en indvielse

Jeg må advare, for her kommer lidt rigeligt med billeder af Feddet, vores nybyggede, smukke orangeri, men jeg er så pokkers glad for det sted og jeg glædes dagligt over, at det nærmer sig sin endelige udformning og set på med blide øjne mangler det i virkeligheden kun lidt maling, når vi kommer hjem fra sommerferien.

Vi har bygget huset i tæt samarbejde med Peter, vores tømrer, som byggede garage for os tidligere på året. Peter har fungeret som sparringspartner, ligesom han har været den, der måtte skyde idéer ned, hvis de blev for tossede, vilde eller umulige. Peter har også bygget en del af huset for os. Peter har i det hele taget været en god partner in crime for os. Når vi kom til kort, havde han en idé eller han var på forkant og havde allerede tænkt løsninger, inden vi overhovedet overvejede, at der skulle findes nogen.

Peter er i det hele taget detaljeorienteret og med en faglig integritet, der kommer os til gavn. Der er ikke en detalje, der ikke er gennemtænkt inden eller undervejs og vi har stadig de 3d-tegninger, der dannede udgangspunkt for vores idéer. Det endelige resultat ligner tegningen og det der ikke ligner, er udvikling og optimering akkurat som det skal være.

Feddet lordag 003

Huset står næsten færdigt nu. Der mangler småting, som fuger og lister. Der mangler maling indenfor og en ekstra gang maling udenfor. Vi vil have ekstra gulv inde og så mangler der en oprydning på grunden, inden vi for alvor kan begynde at indrette os, men det bliver akkurat, som jeg næsten ikke havde turdet drømme, da vi startede med at snakke om det. Det bliver yndlingsstedet. Fra det tidlige forår til langt hen på efteråret bliver det stedet, hvor vi vil finde lys og fornemmelsen af sommer.

lordag 004

I går blev de sidste gavlvinduer monteret. Det er Peter, der kan den slags, så vi allierede os med ham. Store termo-glas lagt i fine, elegante glaslister, så der er det absolutte maximum af udsyn gennem dem.

lordag 010

Vi havde egentlig forestillet os, at gavlene skulle være lukkede, men det virkede bare helt forkert efterhånden som byggeriet tog form. Til sidst var der ingen tvivl. Der skulle glas i gavlene.

lordag 020

Jeg elsker kigget til trætoppene og himlen. I dag er den grå, men det er netop det, der gør mig glad; at den skifter og jeg kan se det.

lordag 027

Drømmene om blomster og smukke krukker er henlagt. Det bliver vist ikke i år, jeg når det. Det gør ingenting, når jeg til gengæld har fået den mest fantastiske terrasse og det smukkeste udested, jeg nogensinde kunne have drømt om. Jeg glæder mig til min ferie, men jeg glæder mig også til at komme hjem og male, rydde op og indrette. Kaffe drukket i hjørnet inde under tag og med åbne døre ud mod haven og skovbrynet kommer bare til at smage helt fortryllende, er jeg sikker på :-)

Det skal være skidt…

- før det bliver godt, siger de kloge og jeg håber, at de har ret, for sådan her ser der ud, hvor mit uderum, min elskede terrasse, lå indtil for ikke mange timer siden. Den trængte til en udskiftning og jeg benyttede mig af, at der var engageret stor maskine ovre i den anden ende af matriklen. Kan du fjerne min gamle terrasse, så jeg kan bygge en ny, spurgte jeg og det kunne han. Skal jeg love for…

Det var engang min terrasse

Nu ligner hele min have efterhånden en ulykke, men de siger jo, at det skal være skidt…

Kan du huske, hvor dejlig min have var? Jeg kan godt. Jeg tænker hele tiden på, at alt det skønne i haven, er vores fortjeneste. Der var intet andet end en stor græsplæne omkranset af ubestemmeligt krat, da vi flyttede ind. Siden brugte vi tid på at etablere køkkenhave, hække og små rum, terrasse og staudebed, havegange med knækfliser og væksthus. Det kan vi da gøre igen. Jo, vi kan!

Billede 187

Billede 244

Billede 318

Billede 329

Haveliv

Billede 356

Billede 375

Haveliv

Vi skal jo bare i gang med alt det sjove om et øjeblik. Nedrivning og oprydning er jo gjort og selvom dette var den dejligste og hyggeligste plet på jorden, så har vi allerede lavet tegningerne til en anden plet – akkurat lige så skøn og dejlig, er jeg sikker på :-)

Hvad i går også gik med…

I dag er arbejdsdag. Jeg skal lave speak hele dagen og er altså engageret ud af huset. Jeg sidder i en mørk, men hyggelig kælder et sted oppe omkring Grønlandstorv med mikrofon og lyttebøffer om et øjeblik, mens jeg græmmes over at lytte til mig selv, men sådan er det. Egen stemme er noget anderledes, end man selv synes og jeg har aldrig oplevet, at jeg har tænkt til den gode side. Heldigvis er der andre, der gør det ;-)

Når dagens stemme er brugt op, fortsætter jeg ufortrødent ind på kontoret, hvor vi holder tolkemøde. Man skulle nødig ende med at kede sig, siger jeg bare, men måske du gider se de dejligheder, der gemte sig ude i min have i går sidst på eftermiddagen, da solen var på nippet til at gå ned?

Jeg hørte en dump lyd udefra, da jeg stod inde og holdt øje med Oskar på jagt efter en nabokat. Det var en af kvæderne, som lagde sig til rette på græsset. Når kvæden er blevet gul og omtrent hårløs, er den moden. Det er den af indlysende grunde også, når den frivilligt slipper grene og lader sig dumpe ned på niveau med muld og regnorme, så jeg fandt gummistøvlerne og et par kurve frem.

Det blev til en fantastisk høst i år. Jeg har ikke vejet kvæderne, men der skal nok være mange kilo, som skal forvandles om nogle dage. Lige nu skal de bare ligge og pynte og sende velduft ud i huset.

Efteråret er her. Bladene drysser af træerne og farverne udenfor er smukke. Blæsten var også kold i går, så der blev ikke fedtet med tiden. Målrettet gik jeg i gang med at samle frugter og det tog ikke lang tid at tømme de to, små træer, jeg har i hver sin ende af haven, men det krævede plads, for frugterne er store i år. Imponerende store faktisk.

Nu står alle frugterne og dufter på køkkenbordet. Sukker og tålmodighed skal forvandle dem. Marmelade og måske også en omgang Cotognata eller kvædebrød, som kan løfte vinterens ost til nye højder.

Man kan aldrig få for mange kvæder. Kun for få…

God onsdag til dig. Må den bringe velduft og kærlighed :-)

Fra jord til bord med et snuptag

Vejret skifter, så jeg er ved at blive skør. Når solen er fremme, er der vidunderligt udenfor. Så snart den forsvinder bag en sky, er der tænderklaprende koldt. Kald mig ubeslutsom én gang til, for så skal jeg fortælle dig, hvad ubeslutsomhed er. Det er vejret i dag. Skiftene er bratte og konstante, så jeg har næsten opgivet udelivet, hvis vi fraregner de ture, hvor Oskar, Oline og jeg fouragerer, diskuterer, nyder dufte, lys og krydderurter.

Resten af tiden er vi indenfor. Vi har en plan…

Døren står skam åben, så der er fri adgang til haven for folk og fæ…

Indenfor snitter vi runde 400 gram rabarber hevet op af den gode muld for kun et øjeblik siden…

Og vender i en blanding af 1 spsk. kartoffelmel, 1½ deciliter økologisk rørsukker og kornene fra en økologisk og velduftene vaniljestang.

Det hele fordeles i en tærteform (vi laver dobbelt portion) og afventer, at ovnen gider ramme 175°…

Når ovnen gør det, skal hele molevitten bages gode tyve minutter, tages ud på køkkenbordet, hvor det hele skal drysses med revet marcipan med en kampvægt i omegnen af 150 gram og hvis vi rigtigt flotter os – og det gør vi jo – et rigeligt drys af en blanding af hakkede mandler, hasselnødder og hylden hen.

Siden ryger det tilbage i ovnen endnu tyve minutter og så er rabarberdrømmen klar.

Det hele skal serveres med en god film, creme fraiche og en dampende varm kop te. Så er den bededag vist i vinkel.

Loading...
X