Tag Archive: Hverdagslykke

Blomster og helst mange af dem…

Jeg har blomster i haven. Blomsterskærme. Skvalderkål, som jo er en anerkendt og elsket bunddække, vokser også godt og livskraftigt i min have, hvor den får lov til at udfolde sig næsten uden restriktioner. Faktisk elsker jeg den, men den kan potentielt kvæle det meste, så vi holder lidt styr på den, uden at hæmme dens livsglæde, for hvem gider være en hæmsko for den slags?

På og omkring terrassen er der ingen skvalderkål. Den er mestendels nede i bunden af vores have, som slutter med et lille beskedent skovbryn, at den pynter, så jeg mangler lidt liv og farver, hvor vi er mest.

Skvalderkål

Skvalderkål

Senere i dag vil jeg tømme et havecenter af en slags, for jeg MÅ altså have lidt blomster at glædes ved denne sommer. Georginer! Absolut Georginer og gerne masser af dem sammen med margueritter, pelargonier og andet, som har lyst til at bo hos os i de næste måneder. Det hele skal være velkommen :-)

Weekend er friskbrygget kaffe, god tid og morgenhår

Weekend er der, hvor familien sover længe og jeg nyder eget selskab. Lørdag er ingen undtagelse. Dagen er fugtig, grå og så alligevel forunderlig mild. Det sidste gør den til en rar oplevelse, da Oskar jeg trisser udenfor i den tidlige morgenstund, hvor alt er pakket ind i mørke og lydene er dæmpede eller ikke eksisterende. Vi går kun et lille stykke ned i haven. På kanten af plænen bliver jeg og venter, mens Oskar sniger sig ind i bunden, hvor pindsvin og mosegrise hersker.

Bagefter vil Oskar gerne ind igen. Den varme dyne lokker, så han kigger spørgende op på mig. Hvis jeg returnerer til sengen, ved han, at det ikke er hans tur endnu. Hvis jeg starter med at brygge kaffe, er jeg oppe og han kan snige sig ned under min stadig lune dyne, hvor han kan ligge og hygge sig, til han ikke gider mere. I dag bliver det sådan. Jeg brygger kaffe. Han er hurtigere end sin egen skygge og ligger kort efter under min dyne og snorker.

Morgenfugt

Jeg starter lørdag i stille tempo. Jeg opdaterer på nyhedssiden. Jeg surfer lidt. Jeg drikker kaffe og sorterer billeder. Jeg skal uploade en stak til deling, så det er nemmest at gøre det fra morgenstunden, mens jeg ikke deler båndbredde med de andre. Da det er sat i gang, går jeg i bryggerset og starter vaskemaskinen. Jeg tænder for radioen. Jeg trisser rundt og rydder de sidste rester fra gårsdagen af vejen.

Jeg undrer mig et øjeblik over, hvor alle de cupcakes Oline bagte i går er blevet af. Der er kun et tomt fad og der var mere end tyve kager og kun tre unge mennesker. Det er ret godt gået, men det er unge mænd med glubende appetit, der har været forbi, så måske de virkelig tømte fadet. Jeg tror det næsten. De står til en medalje. Eller ti. Fra bageren ;-)

Jeg lander ved langbordet. Jeg tænder stearinlys, finder strikketøjet og brygger endnu en kop kaffe. Lørdag er god ved mig ♥

En god dag eller hvordan et besøg hos min frisør gør glad

I dag er en god dag. I dag skal Oline og jeg endelig til frisør. Vi trænger, men jeg har trukket den i ørerne, for jeg var blevet så kort, at jeg ikke længere kunne sætte håret op. Det kan jeg konstatere ikke dur, når man er mig, så jeg ventede og ventede til længden endelig var her, så det tåler studsning uden at blive alt for kort. Det er nu. Det bliver dejligt. Jeg henter Oline, når hun får fri og så er vi begge klar. Åh så klar!

Solen skinner dejligt. Det er den smukkeste oktoberdag. Den første af slagsen. Det er efterår, men med vejr som dette, er det i orden. De skyer, der er at se, er få og spredte. Man kan stadig have bare tæer, hvis man virkelig er standhaftig, men jeg er krøbet i støvlerne. Det er nu rart.

Solskin i oktober

Efter frisørbesøget er der fri leg. Det passer mig strålende. Jeg vil sikkert strikke. Strikke fordi jeg kan og fordi jeg elsker det. Strikke fordi det giver ro og overskud. Jeg er faldet i endnu en poncho. Ikke fordi jeg mangler, men fordi jeg har lyst.

Tempelblomst fra Øster for solen

Foto: Jeg strikker Tempelblomst fra Østen for solen.

Jeg har fundet tre tråde, der sammen giver den smukkeste, flerfarvede blågrønne farve. Den ene er en gammel, tynd uld fra Kenneths spæde start. Det er skønt, at den finder anvendelse nu, synes jeg. Jeg gider gerne fortsætte med den Tempelblomst. Snarest.

Når man paralyseres af alle mulighederne

Søndag morgen vågner jeg alt for tidligt. Jeg har ikke sovet mange timer, men udenfor skinner solen og jeg er klar til en ny dag. Jeg hæfter enderne på regnbuen og smider den i vaskemaskinen, mens jeg endnu en gang krydser fingre for, at der ikke sker underlige ting undervejs gennem den forsigtige, kolde vask, jeg har bestilt.

Jeg synes, at ponchoen har været evigheder undervejs, men det er jo ikke sandheden. En uge og med meget begrænset strikketid er vist ikke noget, jeg skal klage over. Jeg er bare vant til, at tingene ryger gennem hænderne i løbet af en dag eller tre.

Nu er der plads til fri leg og jeg lammes af friheden, så søndag skal blandt andet bruges til at finde et nyt, sjovt strikkeprojekt. Jeg har en idé til en lille, blød cardigan til Oline. Hvis jeg spørger hende, siger hun nej. Jeg skal måske bare gå i gang og håbe, at resultatet ender med at blive godkendt.

Søndagskaffen

Oline er ikke til strik. Oline er über-sensitiv og synes, at angora kan “kradse”. Jeg tror nu mere på, at det er en form for overstimulering hun oplever. Nogle mennesker er sensorisk udfordret, fordi de ikke formår at abstrahere fra alle de indtryk, de modtager fra f.eks. huden. Jeg genkender hendes oplevelser fra min egen barndom og fra andre, jeg kender. De synes, at alt kradser og ingenting er rigtig blødt. Syninger er hadet og struktur næsten bandlyst, men ind imellem er jeg heldig og rammer noget, som går an.

Jeg har en smuk, blå farve, som hun flere gange har sagt, at hun er vild med. Måske skulle den stå for skud? Jeg tror det næsten.

Morgenkaffen

Morgenkaffen smager skønt og jeg sidder stille på mit værelse og nyder udsigten til sol i haven. Jeg har fået mere lys efter de fjernede to smukke, men gamle stammer lige udenfor vinduet. Det er skønt, kan jeg mærke. Det gør altså godt med sol og lys. Vi er mange, der trænger og derfor nyder.

Søndag er sparket i gang. Jeg gider den gerne :-)

Lidt af det sådan en lørdag kan indeholde

Lørdag er så mange ting. Lørdag er blandt andet at kigge ud af hoveddøren og få øje på Kenneths tomme papkasser oppe ad vejen. At opdage, at det er begyndt at blæse og alting derfor flytter sig, hvis det får en chance. Lørdag er at trække i gummistøvler, vinterjakke og hue og finde hobbykniven frem, fange og eliminere kasser og bande højlydt, fordi det er så forbandet koldt derude og chefen selv er kørt i andet ærinde, så der kun er én til det sure. Mig.

Bagefter er lørdag varm kaffe og friske lys, hvor de mangler. Lørdag er strik og radio.

Lørdagssysler

Grønt er godt for øjnene, så der er en lille skov på mit bord i køkkenet, hvor jeg er havnet i dag. Sædvanligvis sidder jeg nede på egen pind, men når der er lagt op til skolearbejde for Olines vedkommende, synes både hun og jeg, at det er hyggeligt, at vi sidder samlet ved bordet i køkkenet. Jeg er klar, som du ser. Oline er ikke. Hun sov, da jeg var derinde for en times tid siden. Ungdommen har imponerende solide sovehjerter. Jeg er ind imellem misundelig.

lordag 005

lordag 009

Jeg strikker lidt. Jeg skriver noter undervejs, for ellers glemmer jeg. Jeg taler også i telefon. Kenneth ringer. Vi laver aftaler og arrangerer. Jeg sender også en sms eller ti. Jeg øver mig. Jeg er så langsom.

lordag 017

lordag 019

Jeg har min yndling på. Min absolutte yndling. Jeg er forelsket i grå og striber, men jeg er faktisk også meget vild med kombinationen af en tråd Blackhill Højlandsuld og en tråd Blackhill Kid Mohair Silk. Det er det lækreste, jeg kan forestille mig og jeg bliver varm på en ualmindelig behagelig måde, når jeg bærer de trøjer, der er strikket i den kombination. Jeg valgte samme garn til Trekanterne, som er blevet akkurat lige så lækker.

Om lidt er huset fuld af liv. Jeg gør klar. Det skal blive godt og hyggeligt.

Søndag er praktisk orienteret eller hvordan rene permissioner handler om at komme ud af fjerene

Jeg vasker tøj. Vaskemaskinen har snurret i nogle timer efterhånden. Mens den arbejder, rydder jeg lidt væk her og der, men helt ærligt, så har jeg faktisk også siddet under min varme dyne og strikket og set tv til så langt op ad søndagen, så det slet ikke ligner mig. Jeg trængte vist bare.

Jeg synes, at hverdagen trækker tænder ud for øjeblikket. Den er fyldt med sjov og jeg klager slet ikke, men når weekenden kommer, passer jeg på mig selv, så jeg er aftaleløs og har mulighed for at lave ingenting. Det sidste er jeg ved at udvikle beundringsværdige kompetencer i. Kaffe kan sagtens indtages i sengen. Sammen med Wordfeud, tv og strik bliver sådan en søndagsopvågnen ikke skønnere og når solen oven i købet finder vej, er der altså ikke et øje tørt, men jeg er forlængst oppe. Bare så du ikke er i tvivl.

Jeg vasker jo tøj. Og lægger tøj sammen. Og stryger lidt ind imellem.

Jeg strikker også lidt. Jeg strikker Granite. Jeg vil nemlig også have. Ikke i en skrap farve, for jeg er ikke til de skrappe. Faktisk er jeg mest til en lysegrå, men for at gøre noget andet, strikker jeg en lysegrøngulagtig Granite.

Mens jeg strikker, skuler jeg til Kenneths sweater, som har været på vej i en evighed. Det samme er tilfældet for min fede cardigan, som strikkes på så tykke pinde, at den giver smerter i trætte, slidte hænder. Der kan strikkes lidt engang imellem. Ikke nu, så den får vente. Den får sikkert en ende engang, ligesom Kenneths sweater skal have det snart. Han fortjener den!

Jeg kunne også gribe nålen og hæfte ender. Finde en hæklenål og tre små knapper. Få det overstået…

Lark mangler lidt kærlighed. Jeg gider godt strikke den, men jeg gider ikke rigtigt resten, som det er lige nu. Måske jeg tager mig sammen, når jeg alligevel sidder og venter på endnu en maskinfuld tøj.

Jeg har forberedelser at gøre. De næste to dage, skal jeg ud at undervise. Jeg har styr på tingene, men det er ikke skidt at tage et ekstra kig på materialet og blive sikker på, at jeg har tænkt på det meste. Det skal også nås i dag, men der er vist ikke fare for, at jeg ikke når det. Det er knapt frokost. Søndag er dejlig og lang.

Måske jeg bare skulle bage en pandekage eller ti…

Hvor pokker blev den tirsdag lige af eller hvordan man kan savne en, som er lige ved siden af…

Jeg har frosset som en uldløs rya hele dagen. Det hele startede med et længerevarende ophold i et køleskabskoldt lokale i morges og når først jeg er bundfrossen, skal der altså noget til at tø mig op igen. Jeg kan næsten ikke få varmen, så jeg er sådan småmopset og kortluntet, fordi jeg hader at fryse. Så hellere svede, så det tapløber. Brrr…

Heldigvis er kaffen varm og klar på et øjeblik, da vi vender hjem efter en “byen-rundt” efter Oline og dagligvareraidet nede om hjørnet, hvor vi nær aldrig havde fået en parkeringsplads. Jeg er ude af træning og ved slet ikke, at man aldrig nogensinde skal handle omkring klokken 16. Det lærte jeg på den hårde måde i dag, men Oline hjembragte citronis og flere liter paplignende popcorn, så der er ikke et øje tørt.

Mens kaffen brygges, er jeg klar på en smut udenfor, for at forevige den tidlige, men smukke solnedgang. Vi er begavet med nogle åndeløst smukke af slagsen for øjeblikket, synes jeg. Jeg husker at nyde dem, for man ved aldrig, hvornår man ser den sidste. Banalt og højtravende på én gang, men lige her, ganske tæt ved mig, er mennesker, som i den grad ved, at det er sandheden.

Vi mindes alle om, at livet er kort og beskidt og man står sig bedst med at forliges med den tanke og så for øvrigt sørge for at prioritere livskunst såsom at nyde, grine og elske. Det er sundt at blive mindet om.

Da jeg er tæt ved ikke at kunne holde kameraet stille længere, fordi jeg fryser helt ind i kernen, trækker jeg indenfor. Her sidder Oline og Oskar side om side ved langbordet, hvor de hygger sig med de føromtalte popcorn. De er svært gode venner, kan jeg se. Det kunne godt være, at popcornene har en andel i det tætte venskab, men hyggeligt ser det i hvert fald ud.

Jeg gør klar til at indtage langbordet med dem. Kaffe, iskold cola og så lige et strikketøj, for jeg kan snildt nå et par pinde, inden jeg skal i gang med aftenens menu; vintergryde med spark af en vallak på størrelse med et halvt haveskur. Kenneth er fritaget. Han arbejder helt vildt i disse dage. Fra tidlig morgen til ud på natten er han i gang. Jeg glæder mig voldsomt til, at vi om nogle uger kan melde ham ud af samfundet for en uges tid. Jeg savner ham. Vinterferien står og blinker som en helle forude. Så skal han forkæles.

Indtil det sker, hjælper jeg, hvor jeg kan og med hvad jeg kan. I dag bliver det til en indsats ved ildstedet.

Ups, jeg kom vist til at spise en lille karamel…

Mandagsfryd

Åh, det har været en dejlig dag. Den fortsætter. Oline laver aftensmad. Om et øjeblik er den klar. Bagefter venter sofaen og endehæftning samt knapudvælgelsesproces, for ærmerne blev færdige i går aftes. Nu mangler kun de sidste detaljer.

I forårslys er den fine Tea Leaves nærmest blåbærfarvet. Jeg er meget, meget forelsket i den trøje

Tænk at jeg fik den forlagt på fjernlager. Jeg glæder mig, til den er vasket og klar til at tage i brug. Jeg glæder mig næsten lige så meget, som jeg glæder mig til sofaen. Måske man kan kalde mig brugt i dag. Jeg tror det. På den helt igennem gode måde.

Loading...
X