Tag Archive: Hverdagslykke

Blomster og helst mange af dem…

Jeg har blomster i haven. Blomsterskærme. Skvalderkål, som jo er en anerkendt og elsket bunddække, vokser også godt og livskraftigt i min have, hvor den får lov til at udfolde sig næsten uden restriktioner. Faktisk elsker jeg den, men den kan potentielt kvæle det meste, så vi holder lidt styr på den, uden at hæmme dens livsglæde, for hvem gider være en hæmsko for den slags?

På og omkring terrassen er der ingen skvalderkål. Den er mestendels nede i bunden af vores have, som slutter med et lille beskedent skovbryn, at den pynter, så jeg mangler lidt liv og farver, hvor vi er mest.

Skvalderkål

Skvalderkål

Senere i dag vil jeg tømme et havecenter af en slags, for jeg MÅ altså have lidt blomster at glædes ved denne sommer. Georginer! Absolut Georginer og gerne masser af dem sammen med margueritter, pelargonier og andet, som har lyst til at bo hos os i de næste måneder. Det hele skal være velkommen :-)

Weekend er friskbrygget kaffe, god tid og morgenhår

Weekend er der, hvor familien sover længe og jeg nyder eget selskab. Lørdag er ingen undtagelse. Dagen er fugtig, grå og så alligevel forunderlig mild. Det sidste gør den til en rar oplevelse, da Oskar jeg trisser udenfor i den tidlige morgenstund, hvor alt er pakket ind i mørke og lydene er dæmpede eller ikke eksisterende. Vi går kun et lille stykke ned i haven. På kanten af plænen bliver jeg og venter, mens Oskar sniger sig ind i bunden, hvor pindsvin og mosegrise hersker.

Bagefter vil Oskar gerne ind igen. Den varme dyne lokker, så han kigger spørgende op på mig. Hvis jeg returnerer til sengen, ved han, at det ikke er hans tur endnu. Hvis jeg starter med at brygge kaffe, er jeg oppe og han kan snige sig ned under min stadig lune dyne, hvor han kan ligge og hygge sig, til han ikke gider mere. I dag bliver det sådan. Jeg brygger kaffe. Han er hurtigere end sin egen skygge og ligger kort efter under min dyne og snorker.

Morgenfugt

Jeg starter lørdag i stille tempo. Jeg opdaterer på nyhedssiden. Jeg surfer lidt. Jeg drikker kaffe og sorterer billeder. Jeg skal uploade en stak til deling, så det er nemmest at gøre det fra morgenstunden, mens jeg ikke deler båndbredde med de andre. Da det er sat i gang, går jeg i bryggerset og starter vaskemaskinen. Jeg tænder for radioen. Jeg trisser rundt og rydder de sidste rester fra gårsdagen af vejen.

Jeg undrer mig et øjeblik over, hvor alle de cupcakes Oline bagte i går er blevet af. Der er kun et tomt fad og der var mere end tyve kager og kun tre unge mennesker. Det er ret godt gået, men det er unge mænd med glubende appetit, der har været forbi, så måske de virkelig tømte fadet. Jeg tror det næsten. De står til en medalje. Eller ti. Fra bageren ;-)

Jeg lander ved langbordet. Jeg tænder stearinlys, finder strikketøjet og brygger endnu en kop kaffe. Lørdag er god ved mig ♥

En god dag eller hvordan et besøg hos min frisør gør glad

I dag er en god dag. I dag skal Oline og jeg endelig til frisør. Vi trænger, men jeg har trukket den i ørerne, for jeg var blevet så kort, at jeg ikke længere kunne sætte håret op. Det kan jeg konstatere ikke dur, når man er mig, så jeg ventede og ventede til længden endelig var her, så det tåler studsning uden at blive alt for kort. Det er nu. Det bliver dejligt. Jeg henter Oline, når hun får fri og så er vi begge klar. Åh så klar!

Solen skinner dejligt. Det er den smukkeste oktoberdag. Den første af slagsen. Det er efterår, men med vejr som dette, er det i orden. De skyer, der er at se, er få og spredte. Man kan stadig have bare tæer, hvis man virkelig er standhaftig, men jeg er krøbet i støvlerne. Det er nu rart.

Solskin i oktober

Efter frisørbesøget er der fri leg. Det passer mig strålende. Jeg vil sikkert strikke. Strikke fordi jeg kan og fordi jeg elsker det. Strikke fordi det giver ro og overskud. Jeg er faldet i endnu en poncho. Ikke fordi jeg mangler, men fordi jeg har lyst.

Tempelblomst fra Øster for solen

Foto: Jeg strikker Tempelblomst fra Østen for solen.

Jeg har fundet tre tråde, der sammen giver den smukkeste, flerfarvede blågrønne farve. Den ene er en gammel, tynd uld fra Kenneths spæde start. Det er skønt, at den finder anvendelse nu, synes jeg. Jeg gider gerne fortsætte med den Tempelblomst. Snarest.

Når man paralyseres af alle mulighederne

Søndag morgen vågner jeg alt for tidligt. Jeg har ikke sovet mange timer, men udenfor skinner solen og jeg er klar til en ny dag. Jeg hæfter enderne på regnbuen og smider den i vaskemaskinen, mens jeg endnu en gang krydser fingre for, at der ikke sker underlige ting undervejs gennem den forsigtige, kolde vask, jeg har bestilt.

Jeg synes, at ponchoen har været evigheder undervejs, men det er jo ikke sandheden. En uge og med meget begrænset strikketid er vist ikke noget, jeg skal klage over. Jeg er bare vant til, at tingene ryger gennem hænderne i løbet af en dag eller tre.

Nu er der plads til fri leg og jeg lammes af friheden, så søndag skal blandt andet bruges til at finde et nyt, sjovt strikkeprojekt. Jeg har en idé til en lille, blød cardigan til Oline. Hvis jeg spørger hende, siger hun nej. Jeg skal måske bare gå i gang og håbe, at resultatet ender med at blive godkendt.

Søndagskaffen

Oline er ikke til strik. Oline er über-sensitiv og synes, at angora kan “kradse”. Jeg tror nu mere på, at det er en form for overstimulering hun oplever. Nogle mennesker er sensorisk udfordret, fordi de ikke formår at abstrahere fra alle de indtryk, de modtager fra f.eks. huden. Jeg genkender hendes oplevelser fra min egen barndom og fra andre, jeg kender. De synes, at alt kradser og ingenting er rigtig blødt. Syninger er hadet og struktur næsten bandlyst, men ind imellem er jeg heldig og rammer noget, som går an.

Jeg har en smuk, blå farve, som hun flere gange har sagt, at hun er vild med. Måske skulle den stå for skud? Jeg tror det næsten.

Morgenkaffen

Morgenkaffen smager skønt og jeg sidder stille på mit værelse og nyder udsigten til sol i haven. Jeg har fået mere lys efter de fjernede to smukke, men gamle stammer lige udenfor vinduet. Det er skønt, kan jeg mærke. Det gør altså godt med sol og lys. Vi er mange, der trænger og derfor nyder.

Søndag er sparket i gang. Jeg gider den gerne :-)

Loading...
X