Browsing Tag

Hverdagslykke

December, jeg har savnet dig

1. december 2015

December er her. Julemåneden er skudt i gang. Jeg elsker december. Jeg elsker at december levner plads til og næsten forventning om, at vi skal sætte tempoet ned, tænde stearinlys og drikke varm te. Vi skal hygge. Vi skal give os selv tid til, at finde julestemningen frem. Den kommer ikke per automatik til mig. Magien ved julen aftog proportionalt med alderen for mit vedkommende, men der skal ikke herske tvivl; jeg elsker julen.

Julestemningen skal nok indfinde sig og jeg jager den ikke. Jeg nyder bare, at vi er havnet i december. At jeg har forladt november. At vi er der, hvor pebernødder, risengrød og småkager er en del af måneden sammen med appelsiner, klementiner, smukke, røde æbler og nødder.

December

Forleden var jeg en tur i skoven. Jeg fandt små juletræer derude, som er taget hjem med rod. De er sat i vand og når julen er ovre, skal de plantes nede i skovtykningen i bunden af grunden. Er jeg heldig, er de der næste år, når jeg igen har lyst til lidt gran i stuen.

December

Forude venter en skøn tid med mere gran, kogler og andet sjov. Jeg skal købe gaver til dem, jeg elsker og jeg skal måske klippe og klistre lidt ind imellem. Jeg skal nyde, at december er her med lyskæder og den magi, der for mig ligger i en aften med lyskæden, der spreder varmt lys ude i køkkenet, for traditionen tro, er den sat op og tændt på den dag, hvor vores familie blev amputeret og vi mistede vores skønne, sjove og dejlige Alexander.

Hver dag, når vi kommer hjem fra arbejde, tænder jeg lyskæden og sender samtidig Alexander en tanke. Man holder aldrig op med at sørge og man holder aldrig op med at savne. Man lever med. Jeg bliver tyndhudet omkring den 29. november. Heldigvis ved alle omkring mig, at det er sådan og så snart jeg får lyskæden op, hjælper det og jeg ved, at jeg er verdens rigeste menneske og det er med alt, livet har givet og taget. Jeg er meget taknemmelig.

Jeg vil ønske dig den dejligste, hyggeligste og skønneste 1. december, for den fortjener vi ♥

Blomster og helst mange af dem…

5. juni 2014

Jeg har blomster i haven. Blomsterskærme. Skvalderkål, som jo er en anerkendt og elsket bunddække, vokser også godt og livskraftigt i min have, hvor den får lov til at udfolde sig næsten uden restriktioner. Faktisk elsker jeg den, men den kan potentielt kvæle det meste, så vi holder lidt styr på den, uden at hæmme dens livsglæde, for hvem gider være en hæmsko for den slags?

På og omkring terrassen er der ingen skvalderkål. Den er mestendels nede i bunden af vores have, som slutter med et lille beskedent skovbryn, at den pynter, så jeg mangler lidt liv og farver, hvor vi er mest.

Skvalderkål

Skvalderkål

Senere i dag vil jeg tømme et havecenter af en slags, for jeg MÅ altså have lidt blomster at glædes ved denne sommer. Georginer! Absolut Georginer og gerne masser af dem sammen med margueritter, pelargonier og andet, som har lyst til at bo hos os i de næste måneder. Det hele skal være velkommen :-)

Weekend er friskbrygget kaffe, god tid og morgenhår

5. oktober 2013

Weekend er der, hvor familien sover længe og jeg nyder eget selskab. Lørdag er ingen undtagelse. Dagen er fugtig, grå og så alligevel forunderlig mild. Det sidste gør den til en rar oplevelse, da Oskar jeg trisser udenfor i den tidlige morgenstund, hvor alt er pakket ind i mørke og lydene er dæmpede eller ikke eksisterende. Vi går kun et lille stykke ned i haven. På kanten af plænen bliver jeg og venter, mens Oskar sniger sig ind i bunden, hvor pindsvin og mosegrise hersker.

Bagefter vil Oskar gerne ind igen. Den varme dyne lokker, så han kigger spørgende op på mig. Hvis jeg returnerer til sengen, ved han, at det ikke er hans tur endnu. Hvis jeg starter med at brygge kaffe, er jeg oppe og han kan snige sig ned under min stadig lune dyne, hvor han kan ligge og hygge sig, til han ikke gider mere. I dag bliver det sådan. Jeg brygger kaffe. Han er hurtigere end sin egen skygge og ligger kort efter under min dyne og snorker.

Morgenfugt

Jeg starter lørdag i stille tempo. Jeg opdaterer på nyhedssiden. Jeg surfer lidt. Jeg drikker kaffe og sorterer billeder. Jeg skal uploade en stak til deling, så det er nemmest at gøre det fra morgenstunden, mens jeg ikke deler båndbredde med de andre. Da det er sat i gang, går jeg i bryggerset og starter vaskemaskinen. Jeg tænder for radioen. Jeg trisser rundt og rydder de sidste rester fra gårsdagen af vejen.

Jeg undrer mig et øjeblik over, hvor alle de cupcakes Oline bagte i går er blevet af. Der er kun et tomt fad og der var mere end tyve kager og kun tre unge mennesker. Det er ret godt gået, men det er unge mænd med glubende appetit, der har været forbi, så måske de virkelig tømte fadet. Jeg tror det næsten. De står til en medalje. Eller ti. Fra bageren ;-)

Jeg lander ved langbordet. Jeg tænder stearinlys, finder strikketøjet og brygger endnu en kop kaffe. Lørdag er god ved mig ♥

En god dag eller hvordan et besøg hos min frisør gør glad

1. oktober 2013

I dag er en god dag. I dag skal Oline og jeg endelig til frisør. Vi trænger, men jeg har trukket den i ørerne, for jeg var blevet så kort, at jeg ikke længere kunne sætte håret op. Det kan jeg konstatere ikke dur, når man er mig, så jeg ventede og ventede til længden endelig var her, så det tåler studsning uden at blive alt for kort. Det er nu. Det bliver dejligt. Jeg henter Oline, når hun får fri og så er vi begge klar. Åh så klar!

Solen skinner dejligt. Det er den smukkeste oktoberdag. Den første af slagsen. Det er efterår, men med vejr som dette, er det i orden. De skyer, der er at se, er få og spredte. Man kan stadig have bare tæer, hvis man virkelig er standhaftig, men jeg er krøbet i støvlerne. Det er nu rart.

Solskin i oktober

Efter frisørbesøget er der fri leg. Det passer mig strålende. Jeg vil sikkert strikke. Strikke fordi jeg kan og fordi jeg elsker det. Strikke fordi det giver ro og overskud. Jeg er faldet i endnu en poncho. Ikke fordi jeg mangler, men fordi jeg har lyst.

Tempelblomst fra Øster for solen

Foto: Jeg strikker Tempelblomst fra Østen for solen.

Jeg har fundet tre tråde, der sammen giver den smukkeste, flerfarvede blågrønne farve. Den ene er en gammel, tynd uld fra Kenneths spæde start. Det er skønt, at den finder anvendelse nu, synes jeg. Jeg gider gerne fortsætte med den Tempelblomst. Snarest.