Tag Archive: knit

Søndag er god mod mig :-)

Søndag er sådan en af de dage, jeg elsker. Langsom, rar og med masser af smil og latter, pandekager og tid ved langbordet i husets hjerte, køkkenet.

Amanda kom ikke med den bus, de havde planlagt, men så er der tid til at spille og hygge et par ekstra timer. Jeg kan høre, at det falder i god jord oppe foran tv’et, hvor de er i gang med at spille wii. De griner, råber og bander endda ind imellem.

Søndag

Søndag

Søndag

Oskar lurpasser den på køkkenbænken med bagenden placeret på radiatoren. Jeg sidder ved siden af og strikker og nyder lyden af pigerne, som hygger. Der findes ikke bedre lyd i en verden, der er på nippet til at træde ind i den blå time.

Søndag er god mod mig :-)

Min svaghed og min styrke eller hvordan jeg strikker træpinde til spåner

Jeg er ikke verdens mest tålmodige menneske. Jeg er heller ikke meget procesorienteret. Jeg går målrettet efter resultater. Det må ind imellem være frygteligt anstrengende for mine omgivelser.

Vi mennesker er forskellige og vi angriber verden forskelligt. Jeg kender (især) mange kvinder, som er mere proces- end resultatorienterede. De skal ind imellem samarbejde med mig og de kommer på arbejde, for jeg er en hurtig tænker, konkluderer i en fart og er videre, inden de fleste andre har nået at blinke. Det gør selvfølgelig ingenting, hvis jeg kan vente, til andre omkring mig når samme sted hen og det er her, mine omgivelser bliver udfordret. Det er nemlig svært for mig. Jeg ved det. Jeg arbejder aktivt og vedholdende med at huske, at vi er forskellige og der skal være plads til os alle. Også mig, når jeg altså kan finde ud af at vente.

Jeg øver mig hver eneste dag. Man må gerne minde mig om det. Jeg glemmer nemlig også.

I nogen sammenhænge kommer min natur tydeligt til udtryk. Min strikkehastighed kunne være et eksempel. Jeg strikker målrettet og hurtigt. Jeg vil se resultater. Det interesserer mig ikke at dyrke vrangmaskens natur. Jeg er kun interesseret i procesoptimering og ikke interesseret i udførsel, medmindre det netop er med optimering for øje.

Jeg beundrer de, som kan fordybe sig i udførsel af vrang eller indsamler forskellige metoder til opslagning. Det er bare ikke mig, medmindre det forbedrer min strikkehastighed.

Min Lady Marple hænger til tørre. Den har taget længere tid, end jeg kan lide, men jeg har kun strikket på den i tre af de seks dage, der er gået, siden jeg slog op til endnu en cardigan i yndlingsfarven.

Der er heldigvis god brug for både og, når vi snakker temperamenter. Med øvelse er det muligt at forene og udnytte forskellighederne. Jeg elsker, at andre angriber helt forskelligt fra mig. Jeg er utålmodig på egne vegne. Jeg er tålmodigheden selv på andres. Heldigvis.

Fakta:

ModelLady Marple  af Nadia Crétin-Léchenne.

Garn:  Blackhill Højlandsuld i den chunky model, men den kan sagtens strikkes med den almindelige med to tråde holdt sammen. Faktisk tror jeg, at jeg vil foretrække at strikke den i to tråde næste gang.

Pind:  4½ – KnitPro træpinde, som ind imellem var ved at gøre mig rasende, fordi ingenting glider nemt på træ og da slet ikke masker.

Garnforbrug: I alt 387 gram inden vask.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Et dejligt strikketøj, som er gledet nemt og bekvemt over pindene. Måske strikker jeg endnu en i en anden farve. Måske.

Justeringer: Har strikket kroppen 6 cm længere, inden jeg startede indtagninger til taljen. Jeg har desuden strikket knaphuller på 3. pind og ikke på 4. for jeg ville gerne, at knaphullerne sad midt i ribben og ikke ude i kanten :-)

{Nice One} – min nye bedste ven

Ponchoen blev færdig i går. Der var kun få trådender at hæfte og så røg den – mens jeg holdt vejret – ud i vaskemaskinen til en blid, bølgende uldvask. Efter en halv times tid var den klar til en tørring. Den blev placeret på gulvet i soveværelset, hvor der var plads til at lade den fylde, som den skal.

Den er strikket i det blødeste, lækre uld med cashmere, så der var virkelig noget at glæde sig til, mens jeg ventede på, at den skulle tørre. Min eneste bekymring var, at garnet er mere end blødt og derfor ikke formfast, men med en forførende blødhed var jeg parat til at tilgive det meste. Heldigvis faldt ponchoen smukt og passende, mens varmen med det samme bredte sig over skuldre og ryg.

Jeg har endnu en gang strikket en kort model. Jeg vil gerne kunne anvende ponchoen indenfor og vil derfor have brug for at have armene fri. Længden er blevet helt perfekt. Jeg kan snildt arbejde med den om skuldrene.

Fakta:

Design: {Nice One} af Liselotte Weller. Poncho strikket efter egen intuition med små, nemme snoninger fordelt med kærlighed.

GarnCashmere Tweed 6/2 fra Garnudsalg.dk i farven Lys Grå samt en smule Cashmere 28/4 i farven Rullesten.

Pinde: 5 – KnitPro hurtigstrikkere i metal.

Garnforbrug: i alt 257 gram.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Jeg har strikket per intuition, så det er altid spændende at se, om fornemmelser er tilstrækkelige til at få gode resultater. Her var det. Ponchoen smyger sig i passende og med en rar tyngde om skuldre og ryg.

Jeg havde mange overvejelser omkring at strikke ponchoen længere, men jeg stoppede altså, da den havde en arbejdsvenlig længde og det har jeg ikke fortrudt. Jeg kan lide, at jeg kan anvende den i stedet for en cardigan. Den er fantastisk blød og varm på en meget forførende måde. Jeg tror snart, at jeg må strikke en cardigan i cashmere. Hvem fortjener ikke sådan én?

Anvisninger på at lave en lignende poncho kan du finde ude på ravelry. God fornøjelse :-)

Aestlight til efteråret

Aestlight

Nok er det ikke nyt og måske heller ikke særligt spændende, men det er der. Endnu et sjal af de lette i både udførsel og vægt er lagt på hylden med vintervarmt. Det er ved at være “en gammel sag”, men ikke desto mindre passer det perfekt til i dag, hvor vejret skifter mellem at være lunt, dejligt og sommerligt for så pludselig at ligne efterår. I halsen er det skønt.

De først blade er begyndt at falde af træerne. Om et øjeblik er det tid for at høste frugterne af sommerens anstrengelser. Noget vil være en pæn portion hasselnødder – sjalet vil passe perfekt om skuldre og hals på en sensommerdag med hænderne begravet i hassel.

Aestlight

Fakta er vel sådan cirka…

  • Mønster: Aestlight af Gudrun Johnston
  • Garn: Supersoft i farven Saffran
  • Pinde: Jeg tror, at det var nummer 4, men hæng mig ikke op på det ;-)
  • Vægt: 73 gram, som ikke er meget mere end en fjer. Ah…

Mønstret kan erhverves lige her og er du medlem af ravelry, kan du med stor fordel tage et kig på de mange, smukke variationer i både ensfarvet, flerfarvet, tykt og tyndt.

Mand, hvor jeg savner at strikke…

Loading...
X